Okay jeg begynder at forstå hvorfor de fleste har hunde, der gøer når det ringer på.
Ozzie er sådan en hund, som ikke siger noget når det ringer på.
For et par dage siden hvor der kom en flinker pizzamand (det kan jo ske ) stod Ozzie stille og roligt med hovedet ude i entreen og halen logrende i den anden ende. Meget håbefuld om at den flinker mand ville komme ind og hilse.
Pizzamanden havde åbenbart ikke set hende før lige da han skulle til at gå, så opdagede han hende og blev mega forskrækket - troede hun var farlig og alt muligt. Han har nok ikke været så vant til hunde for Ozzie stod helt roligt og så meget venlig og interesseret ud.
Idag er det så en nabo der ringer på og bliver stående i døren.
Igen står Ozzie stille og roligt med sit nysgerrige hovede ude i entreen og efter et lille stykke tid beslutter hun sig for at her må der klart skulle hilses (naboen plejer jo at hilse på hende, når de mødes ude) så hun går glad hen til os i døren, og naboen springer en halv meter bagud - får åbenbart et kæmpe chok over at Ozzie lige pludselig står foran hende.
Heldigvis ved naboen jo godt at hundedyret er god nok, så efter at have delt med mig at hun næsten fik et hjertestop, hilser hun på Ozzie og kommenterer så at hun virkelig bør lære at gø "som en normal hund" så hun ikke forskrækker folk på den måde.
Såeh måske det er bedst at lære Ozzie at vuffe, når det ringer på. Vil jo nødigt at uskyldige mennesker får hjertekvababbelser.