Inspireret af en historie i aoi, kom jeg til at tænke på en gang Ozzie var ret pinlig i.f.t. gæster på besøg og synes det kunne være sjovt med en tråd hvor vi deler nogle af de pinlige ting hundene har lavet når vi har gæster.
TS starter selvfølgelig. En af de virkelig pinlige Ozzie har gjort var da vi havde gæster på besøg, vi ser dem ikke så ofte og de er sådan nogle lidt finere folk, som i øvrigt slet ikke bryder sig om store hunde. For at pacificere Ozzie unghund havde hun fået en god lang tur inden de kom, og da de kommer ind og vi sætter os får Ozzie lidt at tygge i som tager tid. Da Ozzie er færdig med at tygge bemærker jeg til min store glæde at hun bare trisser rundt i lejligheden og leger selv med sine sager - lidt efter kommer hun traskende hen til en af gæsterne og spytter noget ud i skødet på hende. Den lille skid har så været i vasketøjskurven og hentet et par trusser, som hun nu har afleveret til den stakkels skræmte gæst. Gæsten kunne ikke tale i flere minutter bagefter og så med rædsel på Ozzie, der ellers selv synes det var SÅ fint gjort, at dele den slags med den flinke dame.
Så var der dengang hvor hun underholdt svigerfar med at skide, æde lorten, kaste den op og æde brækket.
En anden gang hvor vi havde en masse folk på besøg og sidder i haven på græsset tager Ozzie lige en runde imellem folk og slikker så vidt muligt alle i hovedet, slikker på deres kaffekopper og logrer så halen bl.a. slår en kop ud af hånden på én.
En overgang havde hun et stooooort hul i haven som hun arbejdede ihærdigt på, en gæst ville lige beundre værket, og hun sætter sig på hug ved siden af Ozzie og opmuntrer hende til at grave mere - Ozzie smiler stort, vender sig lige en halv omgang og graver så gæsten får en dejlig masse jord i hovedet.
Genrelt har hun det med at komme hen til folk heeeeelt roligt, sætte sig heeeelt roligt og lige som folk slapper allermest af så giver hun dem et ordentligt trutkys allerhelst midt på munden. Et stort hit især hos dem der absolut ikke vil møsses på af hunde.
Nogle gange hvis gæster spiser med så skubber hun til dem for at få mad, slikker på bordet, på deres tallerken.
Så er der også hendes hilseritual, når der kommer folk hun kender. Hun modtager dem med stoooor glæder, vimler omkring dem og skal aes og nusses og hilses på og så flere minutter efter de er kommet ind så GØØØØØØR hun.... sådan viiiirkelig alarmgø, det er vist det man kan kalde en forsinket reaktion.
Jeg er sikker på at I har flere! :klap: