PBC

Det der gør det så svært at forstå hvad hunde faktisk kan registrere - kropssprog, dufte, sindsstemninger osv. er at vi mennesker ofte tolker og mistolker (ikke mindst overfortolker) hvad vore hunde reagerer på og hvad de kan og gør. Der er jo ualmindelig mange historier om hvad hunde kan og forstår, men en god portion er ret uanvendelige fordi de beror på forkerte tolkninger og slutninger. Der er dog også mange videnskabelig holdbare observationer som viser at hunde kan rigtig meget mht. at læse stemninger, kropssprog og vurdere deres ejere og andre mennesker. Det er bare så pokkers svært at skille det ene fra det andet.

Det er sørgeligt hvis det er sandt at visse linjer af Labrador har så ringe konstitution som i beskriver. Men så skal man da overhovedet ikke købe en labrador af disse linjer, men finde en sund race eller sunde Labrador linjer! Dem jeg kender og går på jagt med - og det er mange, mange, mange ville sagtens kunne klare og holde til det jeg beskriver, nemlig at GÅ på trappen, stille og roligt op og ned helt uden problemer - og så kender jeg altså ikke til at mange af disse hunde får gigt og bevægelsesmæssige skavanker i 5-6 års alderen. Havde i sagt 8-10 års alderen, havde jeg været enig. Måske handler det om at købe en Labrador af de rette linjer og sørge for at den er i god kondition og ikke for tyk

Jeg har typisk haft 2 eller 3 tæver samtidig. Da jeg havde Sally som 6-7 årig og Mille var 2 år og Bonnie 1 år var det meget tydeligt hvem der bestemte/dominerede (også i de følgende år indtil Sally døde som9-10 årig) og hvem der var flokkens ubestridte leder og dominant. Sally viste med øjne og kropssprog ganske tydeligt at hun var dominerende/bestemte - og om nødvendigt og uden lange indledende fagter også med meget kontante udfald og markeringer irrettesatte/dominerede, hvis hun mente en af de formastelige ikke lige rettede ind hurtigt nok. Da Sally døde var Bonnie (Sallys datter) 4 år og Mille (som var købt som 8 ugers et år tid før Bonnie kom til) 5 år - og det var aldrig klart hvem af dem der bestemte eller var dominerende, hvilket også kunne give lidt skærmysler, men aldrig alvorlige konflikter. Da vi så tilføjede Judy var Bonnie 8 år og Mille 9 år, var det til gengæld tydeligt at Bonnie trådte i karakter og ifht Judy påtog sig en lederrolle, men Mille accepterede aldrig at Bonnie ville dominere eller bestemme over hende. Vi kom af med Judy (hun fik kræft som kun 7 måneders hvalp) og vi fik Maggie da Bonnie var 9 år og Mille 10 år. og igen var det Bonnie der påtog sig lederrollen, mens Mille forholdt sig passiv men ikke lod sig styre af Bonnie. Nu er der kun Bonnie og Maggie og Bonnie bestemmer/dominerer naturligvis. Jeg mener med andre ord at det med om hunde dominerer eller er dominante bare er et ord, som kan erstattes af andre ord som bestemme eller irettesætte og lignende.

Til det brug du taler om, ville jeg nok anbefale et dækken, hvis primære formål er at tørre og varme hunden - det letteste i brug er "Bone dryer". Det virker fint og størrelsen er ikke så vigtig da hunden bare skal have det på i bilen, når han ligger. Så du kan købe det til den voksne hund og bruge det nu. Jeg vil tro at din hund vokser 2-3 cm i højden og 3-4 i længden fra nu, men det er svært at vide

Jeg fodrer som sagt med Arion. Men 2-3 gange om ugen giver jeg råfoder. Der er enten blandet kød (løstfrossen fra Kragborg) eller kyllingeoverlår med ryg som jeg køber frossen i den lokale Meny. Og så giver jeg ben i form af store (3-400 g) okse knogler, som de æder det halve af på dagen og resten hen over ugen. Som godnat snack giver jeg ret store stykker tørret kallun. Hundene får også gode rester fra køkkenet.

For mig lyder det som om du under dække af egentlig ikke vil anbefale familien at få hund, fremfører ikke særlig gode grunde til ikke at få en Labrador. Det er som om du blander det lidt sammen her. For det første kan en Labrador altså godt tåle at gå på trapper i det omfang der er tale om her, når den er 5-6 måneder, hvis det er en Labrador af jagtlinjer og at tage hensyn til hvordan situationen ser ud om måske 10 år og hunden måske har gigt og familien måske stadig bor samme sted synes jeg er lidt søgt.

Mht foder ville jeg kigge efter noget som indeholder relativt meget af de lidt dyrere ingredienser: kød, fisk og æg. Hvis det beskrives at mindst 50% af foderet stammer fra disse råvarer, vil jeg som udgangspunkt regne det som et kvalitetsfoder. Jeg bruger selv Arion, som har ca 50% kylling + andre ting og hvor den primære kulhydratkilde er ris. Det er sikkert ikke bedre end så meget andet kvalitetsfoder, men jeg fik et godt tilbud og så blev det det. Husk gode ben til hvalpene så de kan bruge og rense tænderne. Det må gerne være halvbløde ben som de kan gnave i sig i passende mængder. Jeg har kun tæver og prøver at få den med mindst 3 års mellemrum, men det er også for at undgå at de bliver gamle samtidig og uanvendelige som jagthund samtidigt.

Da vi ikke bliver spurgt om råd mht. om familien bør anskaffe sig en hund eller ej, men om hvordan man finder den rette Labrador, har jeg nok holdt mig til at svare på det. Vi har selv haft hunde fra før vi fik børn og igennem hele forløbet og det kan jo give lidt extra arbejde og kræver at man arbejder med begge dele, men der er også rigtig meget godt ved det, både for hunde og børn - i de rette rammer. Vi tilrettelagde simpelthen vores liv efter at børn og hunde var "det vigtigste" i en lang periode.

Du har godt set er der er grunde til at hunden ikke skal være for lille og at det skal være en robust hund - også rent fysisk? Hvilke racer ville du lige pege på så? Jeg kan egentlig ikke lige se andet end en Golden af jagtlinjer som et godt alternativ. Måske stor pudel? Lagotto?

Jeg tror at ulve og hyæner har perfekt bidehæmning - ellers ville de skade hinanden og arten/gruppen ville være truet. En hvalp som ikke i en passende alder udviser de helt rette instinkter - som fx super bidehæmning, har ikke store overlevelses chancer i en ulve eller hyæneflok, tror jeg.

Hvis den markerer trykker den nærmest slet ikke. Men det kan jo ske at den i kådhed bedømmer situationen forkert eller at man simpelt hen slår sig på en tand - og det er klart at en hund med et stor tungt hoved og bid slår noget hårdere end en lille hund. Sådan oplevede jeg det med mine Riesen Schnauzere

Til dels enig. hvis man tænker en Labrador hanhund på 38 kg. man kan også se sig lidt for og finde en tæve på under 26 kg, så kan den bedre holde til selv at gå op og ned og med "et håndtag i ryggen" (svømmevest uden opdrift) hjælpes når den bliver gammel, hvis man stadig bor i lejlighed.

Jeg synes meget taler for at hunde der opdrættes til at opfylde forskellige brugsformål, af flere grunde også bliver de bedste familiehunde. Men det kommer jo lidt an på hvad de opdrættes til. En hund der opdrættes til gravjagt må jo måske have visse egenskaber, som ikke gør den optimal som familiehund, men netop de egenskaber man ønsker hos retrieve som optimal apporterende jagthund, mener jeg, gør dem optimale som selskabs og familie hunde også. Det er ikke for ingenting at Labrador Retrieveren nok er den mest og bredest anvendelige brugshund i det hele taget. Og det er helt sikker ikke Labradoren som udstillingshund, der har ført til dette. Her er en interessant tråd om emnet: http://www.hunde-forum.dk/debat/41493-selskabshund-aktiv-eller-ej.html

Og jeg svarede Det mener jeg stadig - også efter at have læst/skimmet hele tråden Jeg ville helt sikkert selv beslutte at aflive en hund, som hvis den er løs, går hen og bider en tilfældig mand 2 gange - jeg mener den kunne jo flygte, hvis den ville det. Den var ikke engang presset op i en krog! Fuldstændig klokkeren sag, synes jeg. Problemet er ikke kun, at mange er for tolerante overfor at deres hunde bider og snapper, men at man bortforklarer det med "tidligere hændelser", "Smerter", "Stor personlig space" - eller endda, at det bare ligger til racen! Især hos små racer er lysten til bortforklaringer massiv. Folk kan have de hunde de vil, men hvis de bider, skal de holdes væk fra andre mennesker og hunde - og de skal for alt i verden holdes fra at avle. Alle de der "dårlige" undskyldninger for hunde, som ikke har tilstrækkelig bidehæmning (uanset hvad grunden er) er helt ude i hampen og at man så avler på dem alligevel, er helt er aldeles utroligt.

Det er faktisk også det billede jeg har af typerne. Der skal faktisk ikke overmåde meget til at aktivere en Labrador af gode jagtlinjer, for at den er velstimuleret og rar at have med at gøre.

Hverken DKK eller DJR stiller krav om prøver for stambogsføring. Vi kender alle en eller anden som har en af den eller den model som er dejlig og en som er mindre dejlig. Der opdrættes gode hunde og dårlige hunde i begge "lejre". Der er kun en vej frem og det er at køber sætter sig ind i linjer. Kigger på hundene, på træningspladser, prøver og når man så finder unge hunde men kan lide, går man til den opdrætter som har leveret dem og snakker med denne om hvad man gerne vil have. Enten kan opdrættren selv levere noget lignende eller henvise til andre som prøver at lave samme type hunde. Og igen: Opdrættere som leverer til servicehunde, narkohunde og lignende har fokus på hundenes mentalitet - gevinst procenten er høj. Rene udstillingslinjer vil jeg ikke anbefale.

Det var et rigtig godt råd at kigge efter opdrættere som leverer servicehunde. der er det rette temperament i hovedsædet.

Der er særdeles seriøse opdrættere, som opdrætter rene jagtlinjer i DJR regi. Og der er masser i DKK regi der bare avler hvalpe for sjov og fordi Labrador er så rare. Opdrættere uden ambition om at forbedre racen, men bare avler for hyggens skyld. Under alle omstændigheder ville jeg kigge på forældrene og de resultater de har på prøver, sundhedsmæssigt og avlsmæssigt og så er det underordnet om det er DKK eller DJR. Find evt opdrættere som leverer til servicehunde og lignende, hvis du ikke skal bruge den til jagt. Skal du bruge den til jagt er rene jagtlinjer valget. Rene udstillingslinjer kan jeg ikke anbefale. De kan være avlet uden anden kvalifikation end at de kan vinde udstillinger.

Jeg er aldrig blevet bidt. har nok altid undgået hunde som jeg var i tvivl om hvor stabile var. Og selvom jeg har leget meget voldsomt i sær med Riesen Schnauzerne er jeg aldrig blevet noget der kan kaldes bidt. Jeg er så af den holdning at hunde der vil bide ikke rigtig hører til blandt mennesker i almindelighed og skal holdes væk fra fremmede. Hvad ejeren selv accepterer er jeg ligeglad med.

Hundebryggers. Gog ide. Jeg har brugt oceaner af tid på at spekulere på hvordan jeg optimalt ville indrette mig med mine hunde, hvis jeg skulle bygge nyt og ikke tænke på at huset skulle kunne holde sammen på pengene - altså hvordan jeg ville gøre det optimalt ifht mit og hundenes behov. Det er en spændende øvelse, hvor man virkelig må prøve at forstå hvad hundene faktisk ville foretrække, hvis de selv kunne bestemme. Vil de ligge foran brændeovnen eller i åben shelter? Og mange andre ting. Og det fører til det andet statement, nemlig at hunde om natten har brug for at kunne flytte sig at vælge imellem 3 sovesteder. Jeg har med mellemrum haft kamera på hunderummet (ifbm hvalpe og tiden efter) og der har så stået 2 lukkede kasser med indgangshul samt den åbne hvalpekasse og så har jeg for forsøgets skyld sat en hundeseng - sådan en form-skumgummi-med betræk-ting i et hjørne. Det har været om sommeren, hvor der typisk er 18-20 grader i rummet. Jeg kan konstatere at hundene altid går i de lukkede kasser med indgangshul og bliver der til de om morgemen forstyrres/vågner - så går de lidt ud i løbegården og tilbage og sover videre. Kun hvis jeg er oppe før kl ca 6.00, når de ikke at tage denne runde og checke udenfor. De bruger aldrig den åbne kasse og aldrig hundesengen - selvom det jo faktisk er præcis den de bruger om dagen inde i huset, hvor vi har 4 af den slags. Om det blot er vanens magt ved jeg ikke. Og om det forholder sig anderledes når det er koldere (fx at de sover sammen) ved jeg ikke rigtigt, men jeg tror de sover sammen engang imellem. Det gjorde Bonnie og mille i hvert fald. Jeg har overvejet at købe - eller bare låne et godt hundehus og sætte i løbegården, bare for at se om de ville foretrække det for hunderummet, men aldrig kommet videre med ideen.

Nykilde Lea, er Maggies stambogsnavn. Vi valgte Maggie fordi det er et kønt Engelsk/Skotsk navn og fordi det adskiller sig tydeligt fra Mille og Bonnie, så der ikke sker nogen forvekslinger ifbm træning osv. Bonnie hedder jo Bauns Bonnie for mit kennelnavn er Bauns og Bonnie har vi jo selv opdrættet. Og hun er fra vores andet kuld - altså B-kuld. Ideen med A, B, C kuld osv. er god fordi man så kan se på tilmeldinger til prøver hvilket kuld hundene er fra. Det er dog upraktisk for folk, som selv gerne vil bestemme - også stambogsnavnet. Fra næste kuld laver vi derfor om og så får hvalpene et mellem navn, som indikerer hvilket kuld det er og det sidste navn kan den kommende ejer så bestemme. Så hvis ejeren vil have en Spot, kommer den til at hedde Bauns Delightfull Spot.

Jeg har, som tidligere sagt, heller ikke brugt bure undtagen i bilen. Jeg har simpelthen intet at bruge det til, men jeg kan da sagtens se anvendeligheden for andre menneske med mindre hunde, hunde i lejligheder, i små huse og ikke mindst tror jeg stadig det er betydelig rarere for hundene at ligge i et lukket bur fx mens de gnaver ben endcdercercat skulle blive i en kurv, på et tæppe eller lignende hvir hunden skal udøve en vis selvkontrol ( men det kan jo være fin træning). Jeg kunnecsagtenscse mig selv bruge bure mere, hvis jeg havde mere begrænsede forhold mht bolig og udenomsplads

Ja man skal ikke være ret skidt forskrækket hvis man holder hund eller hunde. Og et vis mål af snavs må man jo acceptere, men store beskidte, langhårede hunde i sengen er nu noget jeg gladeligt er fri for. Mine hunde bliver beskidte flere gange dagligt på denne tid af året og tæppet på kontoret bærer også sine umiskendelige spor efter beskidte hunde, fedtede kødben og lidt mørke skygger på væggene der hvor hundene ligger. Men i soveværelse og bade værelser kommer de ikke. Til gengæld har de eget bad:

Ville jo heller ikke tro nogen ligefrem reklamerede med det - især ikke herinde, men man kan jo give den en heldragt på, så skulle problemet være løst Det er blot et aspekt TS må tage stilling til. Også det med løbetiden ville jeg finde problematisk især ved lidt større hunde. Men smag og behag og ikke mindst hygiejne tærskler er jo forskellige.

Det havde jeg nok svært ved at forestille mig, men en Samojede med møj beskidt pels ville da svine noget i sengen og jeg har hørt rigtig mange mennesker sige at de ikke vil have møj beskidte hunde i sengen. men selvfølgelig ingen regler uden undtagelser Og hvis TS er ligeglad er det jo fint. hunden er helt sikker ligeglad