PBC

Hvis man nu møder en bekendt,, som ikke kender meget til hunde og som har bestemt sig for at han og hans familie, gerne vil have en Labrador og han spørger, hvilke typer findes der og hvordan er de, kunne jeg ikke drømme om at dele dem op i mindre en 5-6 typer tror jeg. At sige der kun er 2 typer - og sige at den ene del er mest arbejdshunde mens den anden del er mest udstillingshunde, ville vist ikke hjælpe ham, til at træffe det bedste valg. Så man må vurdere hvad formålet er med at opdele. For mig er det at forstå racen bedre. Ikke forenkel det til en grå masse af stort set ensartede hunde. Men enig i at FT og F1 kunne være det samme. Det tror jeg så også det i det store hele er - forskellin ligger mest i om de har Stambog i DJR eller DKK tror jeg - i og med at FT Spaniles registreres i DJR - har det smittet Så Labradorer også kaldes FT i det regi. Hvis jeg møder en mand, som siger han har en FT Labrador, vil jeg også antage at den er avlet på engelske og irske markprøvelinjer (Field Trial linjer) også selvom de seneste 2-3 generationer er opdrættet i Danmark og markprøvet i danmark efter engelske traditioner.

Men vi har jo mere end 2 typer nu?

FT Springer Spaniel er også meget forskellig fra Standard Springere. Både størrelse, hårlag er forskellig, men især er hovedet og dybden i snude væsentlig forskellig. Og selvfølgelig arbejdsmæssigt. I modsætning til Labradorer har der ikke været krydset på tværs af de 2 typer i flere år. I Danmark simpelthen fordi de har forskellige stambøger og i England fordi traditionen er at holde working breeds adskildt fra show breeds, tror jeg. Jeg tror at FT Spaniel typerne er begunstiget af at de pga stambogen fra DJR slet ikke kan udstilles. Det samme gjalt jo De Labradorer som blev importeret og fik stambog i DJR, men her havde man også muligheden for at få DKK stambog, hvis man hellere ville det fordi der ikke var krav om 2. Præmie på Labradorene. Det er nok derfor der er krydset en masse F1 hunde med mere eller mindre gode Labradorer af udstillings og jagtlinjer og mange af disse kalder man så bare jagt labber, for de kan ikke længere kaldes F1 labrador da ikke alle aner er Engelske eller Irske markprøve hunde og type og kvalitet må siges at være meget svingende, men sjældent eller aldrig brugsmæssigt på niveau med rene F1'ere. da kravet til præmiering nu også erfrafaldet for Spaniels kan også FT Spaniels nu få stambog fra DKK, men det bliver såå en x-register stambog. Om man ville kunne få stambog på hvalpe efter en FT Spaniel krydset med en Standard Spaniel ved jeg faktisk ikke.

Jeg tror det er noget mere kompliceret med Labrador. Der er mere end 2 hovedtyper. Det skyldes at Labradoren er så brugbar til mange forskellige opgaver. Som super apportør på jagter, som servicehund for handicapede, narkohunde, blindførerhunde, udstillingshunde og sweisshunde. Derfor er det ikke nok at opdele i udstillingshunde og jagthunde. Labradoren er måske den race som kan deles op i flest typer, men der er jo også rigtig mange af dem

Luckkyluna, du får det til at lyde mere enkelt hvis bare man kalder dem alle sammen for jagtlabber. Det er da helt omvendt. En race der er så mange af og så forskellige typer bliver da lettere at forstå hvis man deler op i de typer der rent faktisk er.

Problematikken mht hvad Labradorer kaldes skyldes efter min mening en meget stor forskel på ambitionsniveauet. Nogen kalder deres Labrador en god jagthund, hvis den gider apportere lidt på jagter. Fugle den kan se falde og helst ikke mere en 50 m ude (eller må føreren gå med). Man kan lidt groft sige en hund der samler det op man selv kunne have samlet op. Noget sætter baren lidt højere. De forventer en Labrador, som kan finde fugle de ikke selv ville kunne have fundet. Hunde som kan sættes i søg selvom de ikke har set noget falde og som forstår at bruge vind og fært til at finde skudte og især anskudte fugle. De kan og vil arbejde utrætteligt og de finder det meste. Den slags labradorer findes der flest af. Uden den helt store træning, men med ganske meget erfaring fra fasan og andejagter, bliver de bedre og bedre til at finde de skudte fugle og bringe den hjem i god behold (blødmundede hunde). Så er der en del som sætter baren lidt højere igen. Hundene skal kunne alt hvad den forrige kategori kan, men derudover være i hånd hele tiden. Kunne dirigeres på lange afstande - 2-400 m. De skal kunne gå fri ved fod under jagter, hvor der skydes og falder vildt (uden at blive husket på det) de skal kunne apportere præcis den fugl ud af 3 faldne, som føreren peger ud og de skal gøre det uanset om der skydes eller rejses nye fugle efter de er sendt. Og DKW kan sikkert tilføje lidt flere parametre, især omkring det præcise dirrigeringsarbejde og markeringsarbejde. Men vi taler apporteringsarbejde på et niveau, som ingen andre jagthunde racer kan præstere. Det sublime. Der befinder sig naturligvis også mange ekvipager mellem de forskellige kategorier - og mange af os, med de højeste ambitioner, havner et sted midt imellem kategori 2 og 3 fordi vi i praksis ikke rigtig magter eller gider, holde fast i de forbehold der ligger i at være i højeste kategori. Fx. bruges disse hunde kun til at apportere med, men mange Labrador ejere ønsker også at bruge hunden, når de driver, men den slags hunde vil så ofte ikke kunne lave så perfekt apporteringsarbejde efterfølgende - fx ignorerer fugle der letter, når de er på vej ud i en dirigering. For at bestå en A markprøve skal man være i den højeste kategori. Og hvis man holder sig til at avle på den slags hunde, sikrer man sig en høj brugshunde kvalitet. Begynder man at avle på kategori 2 hundene, risikerer man at avle på hunde, som er vanskelige at træne og samarbejde med fordi, det behøver de faktisk ikke at kunne. Men ejerne af disse hunde, mener ofte at Deres hunde er perfekte, for de finder det hele, som de siger. Nogen kalder alle Labradorer, som er i en af disse kategorier for gode Jagtlabber, hvad de ikke er i min optik. Hundene i 2. kategori, kan godt komme fra linjer som ikke er F1 eller FT, mens hundene i 3. kategori, med meget få undtagelser (tror jeg) er FT og F1 Labradorer. Om der er brune Labradorer, som har bestået en A markprøve med 1. præmie ved jeg ikke, men det vil jeg da tro der er. DKW?

Enig Doberfan. Det er et nærmest universelt problem. Historien gentager sig. Man finder en race, som er avler og bruges til et eller andet - hyrdehund oftest. Den er super stabil mht sundhed, temperament og smuk at se på. Den er sund, ikke fordi man har fotograferet for HD eller undersøgt for ditten og datten, men fordi man har sorteret alle hvalpe fra, som ikke lignede noget der kunne bruges. Det samme gælder unge hunde, som ikke viste de rette egenskaber - de er blevet foræret væk til "byfolk" eller skudt. Mange jægere købte 2-3 hunde, når de skulle have en ny og når han så kunne se hvad de blev til, skilte han sig af med "de ringste". Man avlede så videre på de hunde, som i brug bevidste at de var stabile mht. sundhed og brugsegenskaber. Og derfor blev racen mere og mere stabil og bedre. Men så får "andre hunde-elskere" kig på den skønne race - og da de ikke bruger hundene til det de blev skabt til, men går på udstillinger og har hunden som familie eller kennel hund, sorterer man ikke fra efter samme opskrift og racen forringes generation for generation, indtil man har halv hysteriske hunde som fejler både det ene og det andet. Så kasseres racen af mange og man finder en ny "fantastisk race" at "arbejde med". Det skal dog siges at en del racer har fundet ejere som sætter pris på de brugsmæssige egenskaber og kan kombinere dem med et fornuftigt udseende - de kontinentale hønsehunde fx. men sikker også andre. Min definition af en "Dual Purpose" hund er, at den skal vurderes som første kvalitet på udstilleneger (det er vist det man kalder excelent nu om dage) og den skal kunne få første præmie på relevant brugsprøve på højt niveau. For Labrador betyder det, at den skal kunne få en første præmie i en A markprøve (her deltager bade F1 , FT og Jagtlabber) samt få et excelent på udstilling. Målet kan være lidt højere - nemlig DKCH i brugsprøven og DKCH i udstillingsringen, men mindre kan godt gøre det for mig. I modsætning til DKW mener jeg, der findes den slags Labradorer både i DK og i England, men der er ikke mange. Hvis man så tager Springer Spaniel, så har den gamle klub snydt, for de har lavet brugsprøverne så lette, at niveauet er meget langt fra hvad en god Spaniel skal kunne præstere mht. at lægge pres på terrænet. Selv en brugschampion fra disse markprøver, ville ikke kunne bestå en åben klasse i FT Spaniel Klub regi. Men den dag vi har en Springer Spaniel, som kan bestå Åben klasse I FT Klubben og samtidig kan få en Excelent på udstilling er jeg villig til at kalde den Dual purpose, for de jagtlige krav til en Spaniel, for at bestå bare Åben klasse i FT Klubben er ganske høje mht tempo, intensitet, vildfinder evner samr samarbejde. I modsætning til labrador føres Standard spaniels og FT Spaniels ikke på samme prøver - derfor det meget forskellige niveau, som er ret tydeligt at se på prøverne og også når man møder typerne på praktisk jagt.

Det er sjælden jeg er så 100% enig i et indlæg Retrieveren, godt skrevet. og jeg mener faktisk at det samme kunnecskrives om stort set alle brugshunde som er opdelt i brugshunde og udstillingsmodeller.

Der findes brune labradorer som efter manges standard er gode jagthunde og det kan man så kalde jagtlinjer, men der findes ikke brune Labradorer af Engelske og Irske markprøvelinjer og det er dem vi kalder Formel 1. Hvor stor forskellen brugsmæssigt er på en brun labrador af gode jagtlinjer og en gennensnitlig Formel 1 labrador er nok samme forskel som på en proffesionel cykelrytter og en god motionist - og en god motionist cykler jo ganske fortræffeligt efter de flestes målestok, men kan slet ikke følge med i en Tour De France, vel?

Enig lad dem mødes og snakke sammen på en lang gåtur, gerne hvor der er andre interessante ting - stranden fx.

Jeg tror vores aversion imod vild leg inde stammer helt tilbage fra da vi havde 2 Riesenschnauzere. De legede inde og det betød at alle løse tæpper altid lå i hjørnerne og at vores lakerede korkgulv altid var skramferet. Så satte vi fra dag til anden en stopper for det og byggede en løbegård. Det blev 1000 gange rarere inde efter den tid og hundene nød faktisk også at de kunne slappe af inde - sikker på ikke at blive "budt op til dans" ustandseligt. Kan hunde overaktivere hinanden? Men de vejede også 80 kg til sammen og de var virkelig voldsomme når de legede. Ikke sjovt at komme i vejen for.

Tillykke med dagen. Ja man skal fejre når der er anledning. så du må finde på et eller andet særlig på denne eller lidt grå dag. Alene det at det er fredag lysner jo dog noget og så en mærkedag også - det bliver en fest.

det er da hygge, hygge, hygge, hygge..... man er simpelthen nødt til at have mindst 2 hunde - og her ser man igen hvorfor��

Jo det virker fint og når det foregår på den måde er det udenfor

Ja det er lidt mørkt, men man kan jo sagtens se hvad der foregår. Hygge-leg mellem venner der kender hinanden. Så er det man glædes over at have 2 hunde.

Både i forhold til sundhed og temperament. Ikke at jeg kender racen og den udfordringer specielt godt, men når selv garvede schæferfolk ikke mener, de kan finde et "sikkert sted" at købe hvalp, er vi andre da helt på glatis. Skulle jeg lige sammenligne med min egen race, kunne jeg umiddelbart pege på flere linjer/opdrættere, hvor jeg med ro i sindet, ville anbefale folk at købe en god FT Springer Spaniel. Men det er måske lettere med en race som ikke kan udstilles?

Jeg det er Bonnie som starter ved at gruppe ryg. Hvis de begynder at blive mere livlige afbryder jeg ofte med et indkald som så belønnes med en godbid. det er som regel virkningsfuldt.

Jeg tror du har ualmindelig meget ret i disse gode betragtninger - omkring foderskift mm. og hvad folk ser og konkluderer på kort sigt. Jeg tror det er væsentlige grunde til at debatten er så svær og at det er så svært at komme helt tæt på "hvad er det optimale foder til min hund?". Jeg er i hvert fald nået frem til, at jeg gerne sammensætter den samlede menu så hundene både får tørfoder, råfoder af forskellig slags, gode madrester, gode snaks og tilpasset vægt, aktivitetsniveau og alder. Jeg er også derhen, hvor jeg ikke laver pludselige foderskift, men altid indfaser og udfaser elementer over god tid. Til gengæld tror jeg, at den ret varierende kostplan har ført til mere robust mave, hvor der skal meget til at vælte den. 7-9-13

Ole det var et år siden denne tråd blev lavet

Interessant tråd om Schæfer. En race som både indeholder noget af det bedste et opdræt kan præstere og noget af det værste. Jeg turde personligt ikke løbe an på at jeg kunne finde en af de bedste, men ville nok kigge nærmere på de belgiske hyrdehunde. Når jeg siger jeg ikke selv turde binde an med at finde en god Schæfer skyldes det at selv erfarne Schæfer folk fravælger racen fordi de ikke mener de selv kan finde en passende hvalp. Det siger mig at selv de bedste kenneler har problemer i avlen. Hvad med den der lidt mindre Schæferlignende race som AnneMangetal ofte nævner - Chodský Pes

Dobbelt indlæg

Dejlige billeder af hverdagen

Bonnie og Maggie hygger. Maggie er snart 10 måneder og Bonnie snart 10 år. Det er jo ikke tilladt at lege vildt inde, men hvor går grænsen mellem hygge og leg. Jeg synes Maggie og Bonnie er gode til at finde grænsen - og Bonnie udnytter også lige situationen til at fortælle Maggie hvem der bestemmer Maggie og Bonnie tager sådan en 5-10 minutters hyggetur stort set hver formiddag, når de er blevet luftet og fodret, har været en times tid i hunderum og løbegård - og så kommer ind. Så skal der hygges, mens vi får en kop kaffe ved spisebordet. [video=youtube_share;heSxsxxNCC4]

Ok, men så gør I jo også noget - giver gode okse og svine ben + suppeben. Jeg tror det er det som gør forskellen. Der er så heller ikke så meget at lære ved at se på en 2 år gammel hunds tænder. Jeg synes alle mine hunde har haft fine tænder indtil 4-5 års alderen, hvorefter de guldner og der kommer belægninger, hvis ikke man gør noget i stil med det du gør. Men enig - der er en klar agenda i klippet, men vel trods alt også en pointe i at giver man kun tørfoder ødelægges tænderne. det tror jeg ikke de gør med BARF.

Hvor gammel er Luffe og hvad gør du for at holde hans tænder? Jeg har en tanke om at ben-gnaveri selvfølgelig er godt, men at det måske lige så meget handler om spyttets kemi / surhedsgrad - og at man hæver den med visse typer af foder - fx fedt og råt kød. Mine hunde havde ret grimme tænder indtil jeg måtte erkende at jeg enten måtte børste dem eller finde på noget andet. de er blevet meget pænere efter jeg konsekvent giver ben en gang om ugen og råfoder 2 gange om ugen.