KimJ

Citat fra Ninjamor: "En af mine teorier er, at der ikke er mange flere overmaskuline hanhunde nu, men at blandt andet den nogle gange, skal vi for vattede eller helt manglende, grænsesætning, spiller ind. Nogle hundeejere bruger slet ikke at sætte grænser for deres hundes udfoldelse, men forsøger bare at aflede, aflede og aflede og hvis samme hundeejere heller ikke vil lade deres hunde lære det sociale spil ift. at blive irettesat og afvist af andre hunde, og det er der desværre en del, som ikke vil, så lærer hunden ikke dels at styre sin første impuls dels at acceptere en afvisning. Dette må være meget stressende for en hanhund, for han må nødvendigvis opleve stort set alt som en mulighed, han skal være opmærksom på og så ligger den oversexede adfærd lige under huden. Så det virkelige spørgsmål er, som jeg ser det: Er hanhundene overmaskuline fra fødslen eller bare mangelfuldt opdragede?" Jeg tror det rammer lige i plet! Nogle hunde passer bare ikke i mentalitet, til "kun positiv og afledning" opdragelse. Dermed ikke sagt, at den gammeldags afstrafningsmetode er sagen, men jeg mener at man kan blive nødt til at irettesætte sin hund direkte, så den forstår med det samme, at den gør noget forkert. De eksempler der er nævnt her, på folk som faktisk har kunne træne deres hanhunde til at ignorere, eller i hvert fald styre deres impulser omkring tæver i løbetid, er jeg dybt imponeret over, og ville ønske at jeg kunne eftergøre med min egen. Jeg tror desværre ikke at jeg har evnerne/tålmodigheden, og Vi har måske heller ikke tilstrækkeligt med "træningsemner" (og dermed måske heller ikke behovet).

Næ, men Du er jo ikke ked af at give udtryk for dine meninger i meget direkte vendinger, som det tydeligt ses, både andre steder i denne debat og generelt. Du har bare et problem med at acceptere at andre er lige så direkte i deres udtryk, og så er det pludselig noget med at udtrykke "sandheder" Det kaldes dobbeltmoral. Lær at tage imod det Du selv deler ud.

Præcis!

Anne: Jeg går ud fra, når du spørger direkte om min mening, er det OK at jeg svarer ærligt? Hvis du ikke har en anden grund, end at det bare er mest praktisk, så er svaret ja, Egentlig i højere grad, end når det er hanhunde. Indgrebet er større, i hvert fald fysisk, og de potentielle bivirkninger er ikke rare, hverken for ejer eller hund. Min søster har f.eks. en neutraliseret tæve, som må leve med inkontinens p.g.a. indgrebet. Det betyder, at den ikke er velkommen ret mange steder (her er vi dog ikke så sarte), og den er naturligvis også selv klar over, at det ikke er godt, hvilket er meget tydeligt når det går galt.

Det er som sagt noget jeg ikke kan hjælpe dig med. Jeg har tidligere gjort rede for, at jeg ikke ser noget "bedre" i kun at kunne håndtere hanhunde, end kun at kunne håndtere hunhunde (håndtere, som i leve med deres særheder). Det vigtige er at vælge det Man kan leve med, uden at skulle ty til kirurgiske indgreb, for at ændre på adfærd eller fysiske ulemper man sagtens kunne have forudset. Du har så valgt at ignorere det jeg har skrevet, så en gentagelse vil næppe hjælpe. Men for nu at være direkte, ja så synes jeg at det er en forkastelig holdning, at man bare kan udøve kirurgiske overgreb på dyr, uden anden grund end at de er upraktiske i hverdagen.

Så det Du siger, er at Du naturligvis har ret til at udtrykke Din mening, men at Jeg lige så naturligt ikke har samme ret. Det lyder logisk, på en sær kvindelig måde... At Jeg skulle indtage en overlegen rolle ved kun at være i stand til at leve med en hanhunds ulemper, i forhold til at Du kun kan leve med en hunhunds, er Din egen forestilling, som Jeg nok ikke kan hjælpe Dig med. Du har selvfølgelig ret i at jeg har galt fat i det med store bogstaver, så tak for at have givet anledning til at få kigget på det;-)

Det er da også det eneste rigtige at gøre. Det er vel lige så basalt, at Man vælger det køn der passer bedst til Ens forestillinger om hvad der passer bedst til den rolle hunden skal udfylde, som at Man vælger den rigtige race. Ganske som med stort set alle andre valg, vil der være fordele og ulemper, ved begge valg, og hvis Man ikke kan leve med de ulemper valget giver, men griber til kirurgiske indgreb for at undgå dem, ja så skal man nok hellere holde sig til plys bamserne. Havde denne debat drejet sig om en hvilken som helst anden form for "tilretning" via kirurgi, var den jo stoppet for længst p.g.a. udbredt enighed.

Hvis Du opfatter det som et angreb, at Jeg synes at Du har valgt rigtigt, må Jeg sige at det er overraskende hvad Du mener Andre skal stå model til fra Din side. At inddrage stavefejl i debatten på et internetforum, hører jo til i den milde ende i den forbindelse. Jeg har i øvrigt ikke slået stavekontrollen fra...

Så er Du jo bare en af dem som kun egner sig til at have tæver, hvilket Du klogt nok har valgt nu. Det er da ikke så svært. Det ville til gengæld være ret ubegavet at anskaffe sig en hanhund som efterfølgende skal kastreres fordi den har noget så almindeligt som forhudsbetændelse, eller reagerer normalt på konkurrerende kønsfæller. Egenkønsaggression er jo heller ikke enestående for hanhunde, og kastration/neutralisation hjælper langtfra altid på dette.

Det er Vi da enige om. Det Jeg er imod, er at kastration ofte er en af de første løsninger, på stort set alt der kan relateres til kønsdrift, til det punkt, hvor det faktisk er indregnet i planerne fra starten. Det samme gælder i øvrigt for tæver. Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor Vi ikke har valgt en tæve, da de er "meget lettere at træne", og svaret er, at Vi ikke var vilde med tanken om en hund der i perioder drypper blod i sofaen. Dertil er kommentaren faktisk ret ofte "men I kan da bare få den neutraliseret"! Jeg har læst debatten igen, og kan nu se at Nogle føler sig pikeret af, at Jeg tilsyneladende fremhæver Mig selv som en bedre træner en dem selv. Det er nu ikke tilfældet, og hvis Man læser Mine indlæg med bare lidt mindre negative briller (ikke rettet mod Dig Hofferne, men en bred betragtning), vil Man opdage, at Min indgangsvinkel er den, at Jeg har sat Mig ind i hvad Jeg kunne forvente af ulemper, og simpelthen accepterer at sådan er det bare. Jeg har med andre ord, ikke nogen forestilling om, at Man er en dårlig træner, hvis Man ikke lige kan pille "unoderne" (læs: nogle af de mest fundamentale drifter) ud af sin hanhund, men mener stadig at Man må acceptere at hanhunde opfører sig som de nu engang gør, eller anskaffe sig en tæve og leve med de ulemper DET nu giver.

Jeg beklager meget, hvis Jeg misforstår Din intention her, for Jeg sætter faktisk Dine indlæg højt, også når Vi ikke er enige, men Jeg forstår simpelthen ikke hvor Du vil hen med det omtalte indlæg.

Vandhunden Luffe i morgensolen.. DET her må Han IKKE! Men når Han nu gør det alligevel, kan Jeg jo lige så godt tage et billede

Geniale billeder, intet mindre! Super godt fanget!

Så giver Dit indlæg ingen mening i forhold til det Jeg har skrevet? Du fremhæver at der er tale om den samme race som Min, som opfører sig ganske som man iflg. racebeskrivelsen kan forvente, så med mindre Du bare vil fortælle, at Din hund er atypisk, kan Jeg ærlig talt ikke se hvad Jeg kan få ud af det? Nu beskriver Du jo også direkte aggression, hvilket egentlig ikke er den opfattelse Jeg får af Luffes opførsel. Han tager bare ikke mod noget shit, og er ikke ked af at gøre opmærksom på det Det er selvfølgelig ikke ideelt i forhold til at færdes blandt andre hanhunde, men som nævnt, er det noget Man ikke kan være overrasket over, hvis Man har undersøgt hvordan en Hovawart normalt reagerer.

Nu siger Jeg jo ikke at INGEN hunde får det bedre. Hvis der er tale om reelle problemer, som simpelthen ikke kan klares på anden måde, og som åbenbart er ret almindelige hos GR, er det da klart en mulighed, at også hunden synes at det er en forbedring. Stadig er der ingen som kan garantere, at den ikke "mangler" noget den havde før, problemer eller ej.

Man må gå ud fra at der er tale om personer der er ret blanke omkring det med børn og hunde sammen, eller bare Nogen der er totalt uansvarlige. Rent bortset fra, at det er dårlig opførsel over for hundene og deres ejere, risikerer De jo også at de børn der er blevet Dem betroet (det lyder ikke som om at det er børnenes forældre), kommer alvorligt til skade. Jeg har set problemet i fritløbsområdet ved Amager fælled, hvor nogle pædagoger havde fået den brillante ide, at et område hvor der færdes mange og store hunde løs (og hvor der ikke er tradition for at lorte skal samles op!) var det helt rigtige sted at slå sig ned med en flok børn der i hvert fald ikke havde nået skolealderen. Stor var Deres overraskelse og forbitrelse, over at det tiltrak sig en del nærgående opmærksomhed, at der pludselig blev præsenteret et tag-selv bord lige i hapsehøjde...

"Men jeg vil gerne vende den om at spørge, hvorfor synes man det er synd for hunden at blive kastereret, hvis den slipper for nogen af de psygiske smerter den løber rundt med?" Jeg synes ikke nødvendigvis at det er "synd" for hunden, hvis der virkelig er uløselige problemer, og en kastration er det mindste af to onder. Jeg mener til gengæld, at Vi lige så lidt kan vide hvordan det påvirker hunden at få lavet en så omfattende justering af sin grundlæggende adfærd, som Vi kan vide hvor slemt det er at udsætte den for sexuelle overgreb (for nu at tage et meget diskuteret emne herinde) og at der er al mulig grund til at undgå at situationen opstår, hvis Man kan. Det kan Man indledningsvis forebygge, ved at lade være med at anskaffe sig en hanhund, hvis man ikke er indstillet på, at det ER forbundet med en del ulemper i forhold til at have en tæve. Det samme gælder jo også den anden vej; kan man ikke klare at hunden i perioder bløder lidt i møblerne (hvis den kommer der) eller på gulvet, skal Man da ikke anskaffe sig en tæve, med det klare forsæt, at den skal neutraliseres for at klare problemet.

Den tanke skulle Du nok have overvejet lidt, før Du slap den ud ) Jeg ved ikke helt hvor Du har Din teori om at det mest er mænd der er mod kastration? Er det noget Du har dokumentation for, bare fornemmer, eller lige hiver ud af luften? Min egen modstand stammer fra at Jeg finder at det er et overgreb, som kun bør foretages hvis der ikke ER nogen anden udvej, kontra bare at vælge en hanhund, med den bagtanke, at hvis der bliver problemer, så er der jo en hurtig udvej åben... for at der ikke skal være nogen misforståelser, synes Jeg lige så lidt om neutralisering af hunhunde, foretaget for at undgå at de kommer til at bløde på gulvet.

Hvis Du læser lidt op på, hvad der bliver skrevet om Hovawart generelt i racebeskrivelsen, vil Du finde, at dominerende adfærd overfor andre hunde, er et generelt træk for racen. Det betyder ikke at De nødvendigvis er specielt aggressive, men bare har det bedst med at være den der bestemmer, og reagerer på at andre hunde måtte mene noget andet. De gør jo sådan set det samme overfor deres ejere, og hvis Man ikke passer på, giver det problemer. Luffe passer fint på beskrivelsen; Han er som udgangspunkt venligt indstillet overfor langt de fleste hunde Han møder, men har en forventning om at De underordner sig. Selvfølgelig giver det problemer, hvis Han møder en anden hund med den samme attitude. Det er nemt at finde oplysninger om dette, hvis Man på forhånd undersøger hvordan Hovawart er som race, så det ville jo være lidt ubegavet at anskaffe sig sådan en, hvis Man ikke kan håndtere problemet. Ascha/Anette: Når Jeg skriver "kun kan håndtere en tæve" kan det selvfølgelig forstås sådan, at det er mindreværdigt i forhold til at kunne håndtere en hanhund, men det kan jo også ses som alternativet til at være villig til at håndtere både han- og hunhunde. Det er vel ikke specielt overraskende, at I vælger at tolke det så negativt som muligt, men heller ikke specielt befordrende for en debat der skal udvikle sig til det sædvanlige flueknepperi om Hvem der lige sagde det helt rigtige på det forkerte tidspunkt, med den rette hensigt i forhold til... men ja, hensigten var faktisk det sidstnævnte. Om det lyder selvfedt eller ej, er Jeg sådan set ligeglad med, ligesom Jeg også er ret ligeglad med at andre mener noget andet. Vi holder alle hund på den måde Vi finder formålstjenligt, og har også forskellig baggrund for hvordan Vi har fået dem, så naturligvis er Min holdning baseret på hvordan JEG har anskaffet Mig MIN hund. Andre har måske ikke haft lejlighed til at foretage samme udvælgelse, og har derfor et andet udgangspunkt. Der kan jo siges meget om bivirkninger ved kastration, og der er åbenbart mange der har fantastiske erfaringer med hvor dejligt deres hunde har fået det, af at miste deres kønsdrift. Jeg vil dog holde den mulighed åben, at der kunne være tale om at de har fået det sådan at Ejeren synes de har det dejligt, hvilket ikke nødvendigvis er det samme.

Jeg har nok en lidt firkantet holdning til kastration; Hvis Man ikke kan håndtere at en hanhund opfører sig som en hanhund, så lad være med at anskaffe en! Man anskaffer sig jo heller ikke en Border Collie, hvis Man ønsker sig en stille selskabshund, så hvorfor anskaffe sig en hanhund, hvis Man kun kan håndtere en tæve? At der kan opstå helbredsmæssige årsager til at kastration er nødvendig er selvfølgelig en anden sag, og de mulige bivirkninger må Man så tage med, men at foretage et så grundlæggende overgribende indgreb i hundens naturlige adfærd, af "praktiske" (læs bekvemmelighedsmæssige) grunde, er da uhyggeligt afstumpet, og også temmelig risikabelt, når Man ser på de bivirkninger der opstår (dette gælder også tæver). M.h.t. at nogle hanhunde kan kræve lidt mere kontante opdragelsesmetoder, er det nok korrekt. Det giver vel en vis mening, at hunde med vidt forskellig adfærd, ikke kan trænes på samme måde. Min egen hun er Hanhund med stort H, og ja, det giver tiltagende udfordringer nu hvor Han er kommet op i den alder hvor det slår igennem, men det vidste Vi jo godt da Vi anskaffede Ham, ganske som Vi vidste at det også ligger til racen at være ekstra dominerende overfor andre hunde af eget køn. Jeg kommer IKKE til at tilrette Hans adfærd til noget mere bekvemt, fordi Han opfører sig naturligt!

Det er måske også en god ide at lære sin hund at det er OK at sige fra, før den er kørt helt op i en krog. Samtidig kan man jo også lære ungerne, at det har konsekvenser at lege med en hund, og at De ikke skal forvente støtte, hvis De kommer galt afsted og der falder et lille nap af, eller de bliver væltet omkuld. Det giver hurtigt en vis respekt for hunden, og ingen kommer for alvor noget til.

"Et vist uddannelsesniveau"? Hvis Vi ikke i DK kan leve op til det, er det vist ret umuligt at finde ret mange steder på kloden, hvor der kan laves et "velfungerende demokrati". Enhver der kan læse, har mulighed for at sætte sig ind i tingene, så det er mere et spørgsmål om at folk har en kedelig tendens til at se igennem fingrene med fakta der ikke passer ind i det de kan lide, og en lige så kedelig tendens til at være tilfredse med Selv at få det som De vil, og skide alle andre et stykke. De selvsamme folk bliver så dybt rystede, når De selv en dag står på mindretallets side, men så er det at Man selvfølgelig ikke har pligt til at overholde lige DEN lov... Jeg tror Du forveksler "uddannelsesniveau", med at folk skal mene det samme som Dig

Der er ingen forskel på, hvilken "kategori" de forskellige love er i. De skal alle overholdes, og så kommer forskellen frem i strafudmålingen, hvis de ikke bliver det. Det eneste politikere kan gøre for at beskytte særinteresser, er at holde sig populære, så hvis Man vil "gøre modstand", kan Man jo lade være med at blive ved med at belønne de politikere, der laver love Man ikke bryder sig om. Alternativt kan Man som sidste udvej, ty til "civil ulydighed", hvilket selvfølgelig har den ulempe, at Man risikerer at blive straffet for det Man kæmper for, men som faktisk KAN ændre på tingene, hvis Man kan få "pøbelen" til at indse det tåbelige i at straffe for noget, som er det rigtige at gøre. Alt andet er bare infantile menneskers måde at retfærdiggøre, at de vil have ret til at gøre det DE synes er rigtigt, og alle andre skal rette ind efter.

Du prædiker for de allerede omvendte Det sjove her er, at den netop vedtagne, og Herinde meget populære lov om dyresex er i nøjagtig samme kategori, men DEN lov skal selvfølgelig ikke brydes, vel? Det helt fundamentale, at hvis Vores samfund skal fungere, bliver Vi nødt til at følge de love der nu er lavet, uanset om Vi synes de er helt hen i hegnet, og arbejde på at få de love lavet om, som Vi mener skal ændres, gælder dog i begge tilfælde.

Det handler om at DU synes at der er de ovennævnte problemer med den nævnte lov. Der er åbenbart et flertal i folketinget, og dermed i befolkningen, som mener det modsatte. Jeg er tilfældigvis enig i, at den gældende lov, ligesom en del andre love, ikke tjener til andet end at vise at politikerne "gør noget", men et demokrati bygger nu engang på, at Vi overholder de love der er vedtaget. Føler Man så stærkt for at en given lov bør laves om, har Man jo muligheden for at få valgt politikere ind, eller selv blive valgt, som vil ændre på den, eller hvis Man virkelig føler der ikke er nogen anden vej, at begå civil ulydighed (som ikke er det der sker her, da ingen tager ansvaret) og risikere straffen for det.