KimJ

Du har ikke brugt linen rigtigt. Man bremser mens man trækker linen tilbage, og lader linen løbe ind, når man fører den frem mod hunden igen. 3-5 tag er nok til at man har hevet hunden ind til sig, og det tager et par sekunder. Afprøvet masser af gange.

Hvis man har styr på hvordan man bruger en flexline, kan man sagtens få sin hund ind på plads i en fart. Det kræver dog, udover at man har styr på teknikken, at man har kræfter til at trække hunden baglæns mod sin vilje. Det er ikke ulig metoden hvor man "pumper" en genstridig fisk op (lystfiskere ved sikkert hvad jeg mener) og det er helt klart noget man kun skal se som en nødløsning, hvis en uventet situation opstår. Normalt ser man jo også potentielle problemer i forvejen, og så er det let nok at få hunden på plads og låse linen. Den tilbageværende ulempe, er at en flexline rigtig kan vikles om håndleddet, så man er henvist til at skulle holde hunden med de kræfter man har i fingrene, hvilket kan være et problem for nogle ejere af stærke hunde.

Min erfaring med folk der bor på landet (hvilket ikke behøver at tages bogstaveligt, men bare tages som at de ikke er storbymennesker), er at de faktisk er meget tolerante m.h.t. andres aktiviteter, herunder at hunde gør, høns klukker, haner galer, motorer ikke er lydløse o.s.v.... selvfølgelig er det ikke så fedt hvis hunden står og gør i timevis, men det er de fleste hunde lærer jo ret hurtigt at acceptere normal færdsel omkring sig. Nu går spørgsmålet vel egentlig også på, hvad hunden mon vil synes bedst om, ikke hvad omverdenen mener om arrangementet. Mit bud er, at en selvstændig hund, som ikke støder ind i de mulige forhindringer der kan oplistes, vil have mere glæde af at have plads til at røre sig på, end af at være begrænset til en hundegård. Vores egen hund er i hvert fald glad for at lunte rundt og snuse i haven når vi er hjemme, også selv om vi selv sidder og driver den af inde foran flimmeren. Mit gæt er at han gør det samme når vi ikke er hjemme.

Jeg foretrækker at undgå ekstra lys. Når øjnene har vænnet sig til mørket, kan man stort set altid orientere sig, og man undgår at blænde sig selv, så alt udenfor lyskeglen bliver blæksort. Hvis man absolut VIL have sit eget lys med, er en svag rød lampe det bedste kompromis, da den ikke ødelægger nattesynet så meget som hvidt lys.

Måske skulle man læse TS`s spørgsmål igen? Betragtninger om at forbipasserende skulle mobbe hunden, har formentlig ikke den store relevans, når man bor "på landet", og det har evt. generende gøen sikkert heller ikke. Hvis man vil, er det jo heller ikke så svært at lave låger/hegn på en måde, der beskytter hunden (og andet i haven) mod at blive stjålet. Der selvfølgelig den mulige ulempe, at hunden ødelægger noget i haven og måske har et lidt for afslappet forhold til, hvor den lægger en nummer to. Man kan være heldig at den afstår fra begge dele helt af sig selv, men ellers kan det i mange tilfælde trænes væk. Tilbage står, om hunden selv har det bedst med at kunne færdes frit i haven, eller være spærret inde i en hundegård. Mon ikke de fleste aktive hunde, vil foretrække det første?

Vi oplever ingen problemer med at have vores hund gående frit i vores 800 m2 store have. Hegnet (hæk) omkring haven er dog godt og vel 2 meter højt og de to låger ind til haven er låst når vi lader ham være alene hjemme. Jeg tvivler på at det gør en forskel på hvor meget han giver hals, når vi begrænser hans færden til gården (det sker ofte om vinteren, for at undgå at han bliver for pladret til). Luffe er nok heller ikke lige typen der får stress, men hvis det skulle ske, ville jeg tro at det snarere kunne komme af at han ikke kan komme til at undersøge hele "territoriet"?

Luffe i haven med sit nye legetøj (som han regnede ud på ca. 30 sekunder!) Heldigvis kan det gøres sværere at få fat på godbidderne...

Jeg har gode erfaringer med Real Nature Wilderness. Det fungerer fint i begge smagsvarianter, og der kommer ikke meget ud i den anden ende. Nogle hunde vil måske ikke trives med de (små!) mængder der anbefales, men vi har haft det problem at Luffe ikke var tilstrækkelig interesseret i tørfoderet, til at få spist hele sin ration hver dag. Jeg kan godt genkende problemet med at hunden ikke rigtig tager på af det, men vi har løst det, dels ved at give andet foder (madrester o.l.) og dels give lidt mere end der anbefales. Som andre har nævnt, er det dog nærmest umuligt at vide med sikkerhed, hvordan en hund reagerer på et givent foder. Jeg har haft en hund, som efter at have været gennem urimeligt mange gode fodertyper, med konstant dårlig mave som resultat, faldt til ro og trivedes ret fint på Pedigree Pal, som ellers er det foder vi alle elsker at hade.

Hvis man er så dårlige til at sortere blandt evt. købere, at man er nødt til at sikre sig på den måde, kan man jo sætte spørgsmålstegn ved, om det bliver gjort godt nok? Hvis der er tale om så gode eksemplarer som der lægges op til her, skulle det vel ikke være umuligt at få dem anbragt hos mennesker som er ansvarlige nok til at behandle dem ordentligt.

Vi blev vækket tidligt, eller rettere Luffe mente at høre noget mistænkeligt, og synes lige at vi skulle høre det også! Jeg kunne nu ikke høre noget over larmen fra den åndssvage hund, men solen skinnede så pænt på morgenduggen, så vi kunne lige så godt gå en tur i skoven... Det blev til den længst mulige tur (ca. 8 km) uden at vi skulle gå de samme steder flere gange, og vi mødte rigtig mange andre hundeluftere, hvoraf en pæn del gerne ville lade deres hunde hilse på, så der var bred hygge over det hele, og det VAR en dejlig morgen. Senere skulle vi så en tur til dyrlægen med både kat og hund, hvilket Luffe er ekstremt begejstret for og katten ekstremt modstander af. Alt ser fint ud, og begge fik deres vaccinationer. Vi benyttede lejligheden til at høre lidt ind til virkning/bivirkninger af anti-flåt pillerne Bravecto, og besluttede os for at prøve dem. De er godt nok store! Heldigvis synes Luffe at pillen smager rimeligt tilforladeligt, så med lidt tilskyndelse røg den ned uden at skulle camoufleres. Nu er vi så også trætte, og slapper af, så vi er friske til aftenturen...

Jeg ville vægte et godt helbred over alt andet. Dernæst skal hunden være racetypisk, både mentalt og fysisk. Hvordan skulle fremtidige ejere af afkommet ellers kunne foretage et intelligent valg, baseret på de oplysninger der ligger om racen? Uanset race, skal hunden kunne begå sig i en "almindelig" familie. Hvis den også er en god konkurrencehund, er det en klar fordel, hvis det ikke går ud over "hverdagsegenskaberne". Der skal helst foreligge dokumentation for, at det pågældende eksemplar også har forfædre der lever op til de nævnte egenskaber, for at øge chancen for, at der ikke er tale om et "heldigt skud"

Handler den ekstremt tidlige kastration, ikke ofte om, at forhindre at de kommende ejere kan bruge hundene til avl? Det er da en effektiv måde at undgå konkurrence, hvis man laver fine hvalpe? I katteverdenen sælges racekatte ofte med en klausul om at de ikke må indgå i avl. Jeg ved ikke om en tilsvarende praksis eksisterer i hundeverdenen, men selv hvis den gør, er "racehunde" uden stamtavle jo en væsentlig kilde til konkurrence, da Hr. og Fru Hakkebøf sjældent går meget op i stamtavler.

Jeg tror desværre ikke at det hjælper at flytte debatterne. Paradoksalt nok, er det ofte dem som har mest mod at bølgerne går højt, der følger med over for lige at se hvordan det går. Det er lidt ligesom mennesker der synes at der er for meget porno på nettet, men som alligevel lige skal følge et link til branmændbollernonnerikælderen.com. Jeg er helt enig i, at der skal være plads til uenighed, og at to brugere, som begge er i stand til at svare for sig, ryger i totterne på hinanden, er der i mine øjne ikke det helt store problem i. Det bliver derimod ret opslidende, hvis det tager form af evindelige stikpiller og sarkastiske "hit and run" indslag, som alligevel ingen steder fører hen, og det er heller ikke fedt, når det er en eller flere erfarne brugere der fejer benene væk under en stakkel der måske har været her i få måneder, og ikke er den store begavelse, når det gælder om at give igen på en regulær sviner.

Jeg kan jo kun svare for mig selv, m.h.t. om jeg efterlader nogen tvivl om min holdning til dem. Under alle omstændigheder, beskæftiger jeg mig ikke med, om de skal have lov til at være her eller ej. Omkring klikedannelse, har jeg svaret andre steder. Jeg er egentlig ligeglad, og det er også gået hen over hovedet på mig, at det eksisterer. Det eneste jeg egentlig HAR et reelt problem med generelt, er at der ikke tages hensyn til, at nogle brugere kunne tænkes at være vant til en anden og mere civiliseret omgangstone end den man selv synes man kan tillade sig. Det må være muligt lige at kigge på hvordan vedkommende selv udtrykker sig, og så udvise det minimum af høflighed/hensyn, at prøve at svare i samme tone. På den måde bliver der også plads til dem der ikke bare selv skruer op for charmen og giver igen med samme mønt. Nå ja, jeg har så også et stort problem med folk der selv glad og fro hælder en sviner ud over andre, men straks påtager sig martyrrollen hvis man svarer dem på tilnærmelsesvis samme måde, men det er jo bare den anden side af det første problem.. Din undren over at folk kommer her på trods af at de synes her er problemer, har jeg muligvis mistolket, men der er vist ingen der har givet udtryk for, at det KUN er dårligt at komme her, eller at det er ALLE brugere der er efter dem, så det er vel ikke så mærkeligt at de kommer her for det gode, og prøver at se om ikke problemerne kan løses? At det så måske er lidt naivt at tro på at man kan debattere det væk, er en anden sag.

Jeg foreslår ikke andet, end at man prøver noget mere konstruktivt, end bare at foreslå at dem der er utilfredse, bare kan blive væk, så jeg behøver ikke at have en liste klar. Dem jeg synes JEG har et problem med, er helt sikkert selv klar over det, så hvis man ikke føler sig truffet, kan man sove helt roligt, selv hvis man skulle have det fejlagtige indtryk, at min mening har nogen betydning for deres færden her.

Det med klikedannelser har jeg ingen mening om. Jeg har ikke bemærket det, og ville i givet fald ikke opfatte det som et problem, som det er blevet beskrevet her. Mit forslag om at "de uheldige elementer" evt. kiggede lidt på deres adfærd, er egentlig bare ment som et alternativ til, at dem som ikke lige synes at alt er OK, hellere skulle finde et andet sted at være. M.h.t. den aktuelle debat om hvem der får ret og hvem der bliver modsagt, kunne jeg ikke være mere ligeglad med hvem der får kredit for at have den "rigtige" holdning. Jeg nøjes med at konstatere, at der er andre der mener det samme som jeg selv, og hvis det kræver en der er bedre til at formulere sig, for at få budskabet frem, så er jeg bare glad for at det er sket.

Det er jeg ikke særlig overrasket over at Du synes. Synes du også at du har en ide om, hvem der kunne være tale om?

Vagt i sengen, for at holde øje med om morskabet mon kommer gennem influenzaen i god behold... ... og så lige en slapper i gården!

Nu giver de fleste jo udtryk for, at de generelt synes godt om HF, så det er jo ikke "alle andre" der skal ændre adfærd, blot de få uheldige elementer. Det er måske heller ikke helt rimeligt, eller endda ønskværdigt for siden, at dem der erkender problemerne forsvinder, og lader de få der er årsag til problemerne være tilbage til at forme siden? Et alternativ kunne jo være, at dem som er problemskabende ændrede adfærd, eller fandt en side hvor den slags er normen?

Jeg synes generelt godt om HF. Når man skriver for at få hjælp til et eller andet faktuelt, er der altid hurtig hjælp at hente, og det er vel det vigtigste ved et forum som dette. Billeddelingen og hyggehistorierne er også rigtig gode og de lejlighedsvise input fra hundeelskere der bor udenlands og dermed kan give et lille indblik i, hvordan tingene ser ud uden for vores lille andedam er guld værd. Vi kommer dog ikke uden om, at debatten ind imellem giver et dårligere indtryk af HF, end siden fortjener. Mine tanker om, hvor problemerne ligger er her: Tonen fra enkelte brugere, er utrolig lav, og hvis man skulle have den frækhed at holde dem op på det, bliver den bare mere skinger. Langt de fleste læser det man skriver med et åbent sind, og spørger rimelig neutralt ind til hvad man mener, hvis der skulle være tvivl, men der er også enkelte brugere, der åbenbart finder glæde ved at dissekere ethvert indlæg fra brugere de har set sig sure på, på en måde, så det vil kræve den samlede bistand fra en advokat, en spindoktor og en børnehavepædagog, for at undgå ballade. Det ville hjælpe, hvis disse brugere fik en lidt mere positiv tilgang til tingene, og overvejede om et givet indlæg kunne forstås på en måde der ikke var helt så oprørende som først antaget. Når man alligevel VIL konfrontationen, er det almindelig praksis, at man som minimum er klar til at modtage, som man selv giver, en ide som man måske skulle have med, når man synes de andre er for grove... ..og ja, jeg lader også mig selv rive med af stemningen en gang imellem! Sidst men ikke mindst, kan man søge hjælp i dette lille gruk af Piet Hein: "Den som kun tager spøg for spøg, og alvor alvorligt, han og hun har fattet begge dele dårligt".

Det er nok den måde man opfatter hundens situation, der skiller her. Ingen af os gør jo som vi gør, for at være onde. Min holdning, som er ret ny og et resultat af at jeg her på HF har fået præsenteret en anden vinkel på det at dyr har et følelsesliv, er at vi jo reelt ikke ved helt præcis HVAD der sker inde i hovedet på en hund der får fjernet sin kønsdrift. Udadtil ser det jo ofte ud til at den bliver roligere, ofte oversat til gladere, men VED vi med sikkerhed, at det ikke skyldes at "noget" bare er blevet frataget den? Det grundlæggende princip, at naturen (i hundens tilfælde med menneskets hjælp) har formet dyrene bedst muligt, og at man ved ethvert indgreb som måske kan være til ulempe for dyret, skal lade tvivlen komme dyret til gode, synes jeg bør være fundamentet for alle der holder dyr. Der kan selvfølgelig være tvingende grunde, der gør at en kastration/neutralisation er det mindste af to onder, men jeg har stadig svært ved at opfatte summarisk kastration/neutralisering af private hunde som andet end bekvemmelighed og en unødvendig risiko for dyret reelle velfærd.

Det synes jeg er en rimelig argumentation, og den samme som bruges omkring katte. Men m.h.t. hunde, så har vi jo meget mere styr på deres aktiviteter, så det kan ikke være det helt store problem at forhindre dem i at formere sig, uanset om de er neutraliserede eller ej? Dette gælder naturligvis for "almindelige" hundeejere, som typisk har 1-3 hunde de selv har valgt, ikke mennesker som arbejder med at redde hunde ud af dårlige liv, og som er underlagt helt praktiske problemer.

DorteDK: Jeg takker for tilliden, men et af problemerne, er at jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvordan jeg skal gøre det i praksis! Jeg har gået til hundetræning, og trænerne siger jo det samme som jeg kan læse her, men helt lavpraktisk, hvordan gør I det? Det gælder i øvrigt generelt situationer hvor det er svært at komme op med alternativer der overtrumfer det hunden lige er i gang med (f.eks. harejagt). Dette er selvfølgelig OT, og jeg beklager.

Det er præcis den oplevelse jeg også har, og som ligger til grund for, at min holdning til sagen måske er ret skarp. Den er i øvrigt direkte afledt af argumenter som kommer fra debatter her på H-F, så det er jeres egen skyld :slem: