Alt der er opslået af Sitto
-
Inkontinens? Steriliseret tæve.
Ok ja det var da en simpel undersøgelse så :5up: troede det var noget større vi var ude i. Men det er kun godt hvis det ikke er det!
-
Inkontinens? Steriliseret tæve.
Skader medicinen? Er det noget som giver færre år i sidste ende? For er det dét, og det holder sig på et niveau som nu, så ja - så kan vi begge leve med det. Zazu ser ikke ud til selv at have opdaget det ihvertfald. Og så må jeg bare vaske tæpper/puder noget oftere. Men bliver det værre, så er det jo nok bedst at medicinere. Og det vil selvfølglig også være nemmere at have hende med på besøg, hvis hun ikke sjattisser - alternativt vænner vi hende selvfølgelig bare til løbetidstrusser, så er dét jo løst. Men hvad er fordele vs ulemper ved medicinering?
-
Inkontinens? Steriliseret tæve.
Ja det ved jeg. Jeg mente mere om de 3-4 gange jeg har set i dag er nok til at kontakte dyrlægen, eller om det kan ske, uden grund, og jeg derfor skal observere hende Det med at det rammer gamle tæver ved jeg godt ikke passer - altså at det kun er dem. Det var mere sådan at jeg heller ikke lige havde forestillet mig en livmoderbetændelse da hun var 1 år, fordi man også synes det rammer de gamle hunde. Selvom jeg jo godt ved det kan ramme i alle aldre. Ligesom inkontinens, og særligt pga. sterilisation. Blærebetændelse tror jeg ikke. Hun tisser ikke oftere end normalt. Og hun har ej heller drukket store mængder vand. Selvfølgelig lidt mere end normalt, pga varmen, men hun har også takket nej mange af gangene jeg har forsøgt at få noget i hende. Og ja, det er netop også det med at det sker når hun sover, der straks fik mig til at tænke inkontinens. Nu skal vi i sommerhus i uge 29. Så hvis jeg i observere hende i morgen også, og det også finder sted der, er det så ikke nok til at ringe på mandag? Vil helst have det tjekket inden sommerferie. Skulle det nu være noget andet, gider jeg helst ikke til fremmed dyrlæge, fordi det pludselig udvikler sig i sommerferien. Hvordan undersøger de det egentlig?
-
Inkontinens? Steriliseret tæve.
Hvor meget skal der til før man undersøger for dette? Nu har jeg observeret 3-4 gange i dag at der har været lidt urin der hvor Zazu har ligget og sovet. Og har kunnet se en dråbe hænge i pelsen omkring. Det er vel ikke normalt de kommer til det, sådan uden grund? Jeg har i hvert fald aldrig før oplevet det. Kun Liva som kommer til at tømme sine analkirtler indimellem når hun bliver lidt for afslappet... Det siger dyrlægen er helt normalt. Men det er det vel ikke med urin? Er der ikke en årsag bag så, eller? Ved nærmere eftertanke har de også snust en del til tæppet i buret i bilen, når de er kommet derind efter en tur i skoven, gad vide om det er fordi hun evt har dryppet lidt? Jeg ved det ikke, for jeg har ikke set det før idag - men de plejer ganske rigtigt ikke at snuse sådan til tæppet.. Eller kan hun bare være så kvæstet og træt pga varmen at hun ikke er opmærksom på det? Zazu fylder 3 år til september, men blev steriliseret allerede da hun var 1 år, lige efter første løbetid, pga livmoderbetændelse. I min optik er det gamle hunde som lider af inkontinens. Men sådan havde jeg det også med livmoderbetændelse, og den klarede Zazu jo så allerede da hun var 1 år, så man ved jo aldrig. Åbenbart slet ikke med hende. Så nu vil jeg lige høre jer ad.
-
variocage eller proline???
Jeg kendte faktisk ikke til Proline, at de er crashtestet. Så derfor var valget Variocage - fordi vi ville have et crashtestet bur. Vi har Variocages' xl dobbeltbur, og er super glade for det! Så jeg kan desværre ikke hjælpe med tanker omkring Variocage vs Proline. Kan blot fortælle at vi er super glade for vores Variocage.
-
Teacup pomeranian
Jeg kan fortælle at en 3kgs hund er meget rarere end en 1kgs! Ayo vejer nu som voksen 3,3kg og har en fin størrelse af en lille hund at være. Men fra da vi fik hende, og hun kunne sidde i Michaels hånd, og til hun nåede sin voksenstørrelse - der var hun godt nok lille, som i virkelig lille! Jeg var så ræd for at komme til at træde på hende, og generelt for at lege vildt med hende, lade hende tonse rundt m.m. Hvilket er noget Ayo i allerhøjeste grad ynder og elsker. Med hendes størrelse nu er jeg heller ikke bange for at hun sådan lige kommer til skade - hun er blevet fint robust. Men hun skulle heller ikke være mindre end 3kg. Mit gamle marsvin vejede i øvrigt 1,2 kg. SÅ små skal hunde IMO heller ikke være, at de er på størrelse med gnavere
-
bidskade uden hul.
Tjo det er da næsten lykkes - vi startede med at søge hjælp da jeg var 6 år. Da jeg var 15 fandt de væskeansamlinger inde i knæet (det var først der, efter 11 år, at de indvilligede i overhovedet at røntgenfotografere og scanne!) ingen kender dog årsagen til væskesamlingerne - og kampen var dog heller ikke slut. Mine hofter blev også værre og værre. Den diagnose fik jeg i december 2014, da jeg var 21 år - kronisk seneskedehindebetændelse i begge hofter. Og i alle år har de haft én løsning: smertestillende, og masse af dem, også af den kradse slags. Almindelig smertestillende virker heller ikke på mig mere, heller ikke ved en banal hovedpine - og de piller som kan tage det værste af smerterne i hofter/knæ, dem tåler jeg heller ikke længere. Jeg har været igennem 6 privatpraktiserende læger og 5 forskellige sygehuse: "lær at lev med det, og tag nogle smertestillende". Men det betaler sig at være stædig og holde ved at smertestillende ikke er løsningen, men at finde en diagnose er bedre.
-
bidskade uden hul.
Men jeg tror nu smertestillende til en skadet hund er en god ting. En hund lytter ikke nødvendigvis til smerterne før de er for store - så selvom de har lidt ondt, så går de alligevel - så aflaster de bare. Det kan give spændinger og i værste fald skader i modsatte side - er de smertelindret vil de gå mere almindelig, og ikke overbelaste modsatte side i samme grad som ellers.
-
bidskade uden hul.
Nej det er det ikke. Rigtig mange læger tyr til piller, når der mangles en diagnose. Du skulle vide de mængder smertestillende jeg har fået skrevet på recept, og ikke kun almindelig smertestillende - også kunstig morfin. I en alder af dengang 15 år. De skrev den ene recept efter den anden, fordi de ikke kunne finde årsagen - så var det nemmere bare at proppe mig med smertestillende. Og det skete ikke kun hos én læge - jeg skiftede nemlig fordi jeg ikke var tilfreds. Men det forsatte hos den nye også
-
Bepanthen øjne og næse i Danmark!
Vores ene hund, Liva, har netop haft øjenbetændelse med klar/hvid snask. Først troede jeg også bare det var græs/pollenstøv el.lign og skyllede med saltvand. Det slog det rimelig ned, men så snart jeg stoppede kom det for fuld styrke igen. Jeg bestilte tid hos dyrlægen, som i tlf ikke troede på øjenbetændelse pga den klare farve af slimet - men selvsamme dag vi skulle afsted til dyrlæge vågnede en af vores andre hunde op med gult snask i øjnene. Så dyrlægen mener helt sikkert det har været øjenbetændelse Liva har haft også, siden Zazu pludselig får det, uden at have haft omgang med fremmede hunde. Så hold lige øje og konsultér din dyrlæge hvis det fortsætter eller øjet/slimhinderne bliver røde.
-
JUNI billeder
Zazu til træning "Passage af andre hunde" - seje basse :hjerte: ene af store hunde og tilmed en stor sort én.
-
Vil I se videoer af Aslan og give mig jeres råd?
Sikken dejlig opdatering, fedt I har knækket koden! :banan: :klap:
- Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
-
Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
Zazu tror jeg er der hvor hun skal være. Hun virker ikke smerteplaget - hun går pasgang i skridt, men ellers ikke. Hun holder sig absolut ikke tilbage hverken på gåture, leg eller sådan generelt. Der virker hun på ingen måde til at skåne sig selv, og der er aldrig noget hun ikke vil. Liva har jeg tænkt meget over. Måske ér hendes tempo sat ned på gåturene - det tror jeg egentlig måske nok.. :hmm: så nu er hun sat på smertestillende igen for en periode, og så må jeg lige observere hende nøje!
-
Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
Med Zazu fik vi en helt anden hund efter vi begyndte hos Magtor - hvor hun fik rettet sin ryg. Inden da havde hun en meget kort lunte - både overfor vores egne hunde, fremmede hunde og mennesker. Overfor vores egne gav det nu ikke som sådan konflikter, men Zazu snappede ud hvis de kom til at ramme hende når hun lå og sov/slappede af. De skulle ikke ramme hende hvis de gik forbi, ligge sig helt op af hende el.lign. Og hun havde slet ingen interesse i andre hunde og kom de tæt på så snappede hun også omgående. Idag vil hun gerne snakke med fremmede hunde, og snapper sjældent. Hun putter tæt med de andre, både hvor hun selv opsøger dem og de må også gerne ligge sig helt op af hende :hjerte: hun er blevet mere åben overfor gæster herhjemme m.m. Hun begyndte at ligge op til leg selv og tage ture ude på marken hvor hun bare tonser rundt. Det gjorde hun aldrig før. Så det har virkelig givet en anden hund. Hun er glad med glad på nu og fuld af energi og spilopper. Og det er også derfor jeg ikke tror på at hun har SÅ ondt i sine hofter, at daglig smertestillende er nødvendig. Kun hvis hun har givet den ekstra gad en dag og overbelastet dem lidt måske. Hun var en helt, helt anden hund dengang hun havde ondt i sin ryg - hun er livet mega meget op. Men derfor ved jeg også hvordan hun reagere, adfærdsmæssigt, på smerte - og jeg våger over hende som en høg, og får hende tjekket ved den mindste ændring :blink: netop fordi jeg ved hvor meget det påvirker hende at have ondt. Og som sagt giver smertestillende nu ingen ændring. Derfor tror jeg at hun har det godt som det er - selvom hun indimellem aflaster vha hendes gang. Både hende og Liva har for øvrigt fået catrophen indsprøjtninger - dog uden effekt.
-
Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
Som skrevet har Liva været på smertestillende af flere omgange, uden det har gjort en forskel - jo det gør en forskel om vinteren for at hun ikke halter i koldt vejr, men samme effekt har back on Track dækkenerne. Hendes vægtfordeling, og tider aflastning af højre hofte, er uændret. Zazu har også været på smertestillende, det gjorde heller ingen forskel. Dengang vi opdagede der var noget galt var hendes lunte kort og hun stoppede op indimellem og ville ikke gå. Her blev hun røntgenfotograferet og vores daværende dyrlæge konstaterede at de dårlige hofter var årsagen - smertestillende og genoptræning, og der skete ingen ændring. Så tog vi til Magtor hvor Christian fandt mange låsninger og skævheder i ryggen - og at få rettet dét gjorde en verden til forskel for hende! Så derfor tror jeg ikke på at de har så ondt at smertestillende er nødvendigt eller vil gøre en forskel. De aflaster, måske dårlige vane, og indimellem kan Zazu virke lidt generet af sine hofter - absolut ikke på daglig basis, slet ikke. Udover som det ses på hendes gang. Men jeg har fx selv smerter i hofterne, og har jeg en dag givet den ekstra gas, ja så har jeg da også lidt ondt dagen efter - ligesom jeg formoder kan være tilfældet hos hende, og så sover hun måske lidt ekstra og vi korter turene lidt ned. Men er dét virkelig værd at sætte hende på smertestillende for og udsætte hendes organer for den ekstra belastning? Ja det mener jeg jo umiddelbart ikke, ikke når det ikke er mere eller oftere. Så skulle man da give smertestillende de 1-2 dage, men ikke dagligt. Men derfor kan det jo stadig være rart at høre andres mening - uden at man decideret tvivler :blink: Indlægget var egentlig mere for at høre andres historier, hvad tanker de har gjort og hvornår de har vurderet at smertestillende var den eneste mulighed - fordi jeg jo unægtelig ved at det bliver en ting jeg skal tage stilling til i fremtiden. Så er det meget rart at høre andres tanker og hvad der gjorde udslaget for dem
-
Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
Men det er jo lige dét - hvornår har de smerter? Har de virkelig så ondt når de stadig hopper og springer rundt, går ture uden problemer, halter aldrig m.m.? Liva har fx været på smertestillende i flere omgange, og hendes mønster har ikke ændret sig - vægten er stadig fortil og hun aflastede stadig hoften hvis hun trak fremad - hvilket også får både jeg selv og Christian Hembo til at tro på at det evt er en vane hun har tillagt sig, fordi hun har oplevet at have ondt - og det kan være svært at få pillet af hende igen. Begge hunde bruger jo altså også deres ben, ellers ville de ikke have så god en muskulatur bagtil og kunne opretholde den. Har hunden smerter hver dag, så er jeg enig i at smertestillende må der til. Men har de ikke, så ser jeg ingen grund til at fylde så unge hunde med dagligt smertestillende - det ér jo altså hårdt for organerne. Men jeg vil nu sige de rimelig hurtigt ændre sig når de har smerter - jeg spotter det ret hurtigt. Camy havde en nerve i klemme - så ville hun ikke snurre rundt. Zazus lunte bliver kortere - så er der opstået noget nyt der giver hende smerter, fx låsninger i ryggen. Jeg ved hvad jeg skal kigge efter, og den er sikker hver gang. Så det er ikke min opfattelse at de skjuler smerter fordi de er i flok - så er de i hvert fald dårlige til det :blink: Og de ér jo altid glade - de er altid frisk på gåture, leg og træning. De ligger aldrig mut og vil ingenting - aldrig. De har jo masse af overskud til at nyde livet og gør det i allerhøjeste grad. Livas slidgigt er i øvrigt ikke alvorligt - vi opdagede det hurtigt og har fået det fotograferet med 1 års mellemrum og der var ikke sket nogen udvikling.
-
Kronisk sygdom - smertestillende hvornår?
Ja det synes jeg er et enormt svært spørgsmål. Hvornår skal man sætte en hund på smertestillende, når det er kroniske problemer der er tale om? Og hunden(e) tilmed er ung! Zazu som fylder 3 år til september, HD med D/E-hofter og spondylose i ryggen. Og så er der Liva, som fylder 4 år til januar, med slidgigt i PL-opereret knæ og slidgigt i modsatte (højre) hofte. Som det er nu er det ingen af dem der er på fast smertestillende. Zazu halter aldrig, hun hopper op i sofa/seng uden problemer og løber gerne og leger også fangeleg/tumler. Hun har nogle kæmpe muller på lårene, så det er jo godt - men der er ingen tvivl om at hun alligevel skåner sine hofter. I skridt går hun nærmest altid pasgang, særligt i højre side. Hun går med sine bagben meget spredt og noget stift. Og vægten ligges fortil. Hendes overskud, ifht fremmede hunde og fremmede mennesker, svinger lidt - og jeg tror det afhænger af om hun er generet af sine hofter den pågældende dag. Hun er den gladeste lille hund. Hun reagere ikke negativt overfor vores hunde, overskuddet er altså ikke så lille at det går ud over dem. Hun er altid frisk på gåtur/træning og stopper aldrig op og ikke vil gå mere. Som det er nu tænker jeg det er ok uden smertestillende? Hun skåner ja, og er sikkert nogle dage mere generet af dem end andre - men så længe hun hopper, løber, leger m.m og aldrig halter, er det så ikke ok hun ikke er på smertestillende? Eller hvad? Liva går også pasgang i skridt. Hun sørger for ikke at ikke at ligge vægten på sin højre hofte hvis hun trækker let fremad - så går hun skævt. Men om det ér reelt eller "blot" en dårlig vane, er der lidt tvivl om. Ligeledes ligger hun enormt meget vægt fortil når hun står - men muskulaturen bagtil er fin, og hun kom sig lynhurtigt efter sin operation for snart 3 år siden og opbyggede hurtigt muskulatur. Hun halter kun i koldt vejr, og her er der indkøbt back on Track dækken, som hjælper hende godt. Hun går også gerne ture og leger, indimellem går hun lidt træt på turene, men så tager vi lige en pause :kys: men jo hun skåner jo altså også sit knæ/sin hofte som der ses på hendes gang og vægtfordeling. Alle hundene herhjemme får dagligt kosttilskud Athlet fra Svensk Djurapotek samt lakseolie. De går til fast kontrol 2x årligt hos Magtor, og ryger ellers afsted ved den mindste forandring - jeg holder meget øje med dem. De har alle Back on Track vinterdækken samt netdækken. Vi går meget i ujævn terræn for at holde muskulaturen ved lige. Og de får alle meget ros for en god muskulatur. Jer med hunde med kroniske problemer, hvornår satte I jeres hunde på smertestillende? Som det er nu tænker jeg stadig det er ok de ikke er det, men hvor meget skal der til før de skal? Hvornår skal man trække grænsen? Det synes jeg altså er et svært spørsmål!
-
Hvad har du sidst købt til din hund? :-)
Ja så nu er vi klar til træning igen Yay, må lige komme ud forbi og hente dem så! :banan: Gir dig lige besked over SMS om hvornår. Og med det danske "sommervejr" er det vidst ikke helt galt at købe regnjakker....
-
Hvad har du sidst købt til din hund? :-)
-
Vil I se videoer af Aslan og give mig jeres råd?
To af vores har også ødelagt lidt mens de var alene - og det var også sådan noget, hov der er lige en ting, den gnasker jeg lidt i - nå, så kan jeg godt sove igen. Det var helt tydeligt ikke frustration. Vi fjernede bare de ting vi tænkte kunne være fristende for en periode, og så har der ikke været mere siden. Hvor gammel er Aslan? Vores gjorde det sådan lige omkring teenager-perioden.
-
Endnu en myte der vist bør aflives.
Min egen statistik er: -DKK tavle, ingen synlige problemer (men dengang brugte jeg heller ikke kiropraktor eller fik taget røntgen) - men hun havde aldrig nogle symptomer på noget i hvert fald. -DRU tavle, allergi -Blanding, allergi og C-hofter -Gadehund 1, problemer med låsninger i ryggen (lang ryg), har spondylose i nederste del af ryggen og D/E-hofter -Gadehund 2, hoftestatus ukendt. Har også tendens til låsninger i ryggen (lang ryg igen) - er lidt i tvivl med hofterne. Men øges mistanken så ryger hun i røntgen på dén baggrund, og ellers afventes røntgen til en gang hun skal i narkose af anden årsag. Yorkshire terrier uden tavle (begge forældre med litauisk tavle), medfødt (og derved arvelig) patella luxation i venstre knæ, og som følge af at det først opdages som 9mdrs, er der påbegyndt slidgigt i højre hofte og efter operationen også i venstre knæ. Så herhjemme følges der i hvert fald ikke at blandinger er sundere end racehunde.
-
Endnu en myte der vist bør aflives.
Vi har både kassekredit og opsparing - og alle hundene er sygeforsikret. Det har betalt sig selv hjem mange gange allerede :blink:
-
JUNI billeder
Ja hun lod heller ikke til at skamme sig over at være blevet opdaget - hun rullede om på siden og lagde sig endnu bedre til rette
-
Løse hunde?
Man kan jo altid tage den med hjem og give politiet besked - så ved de hvor hunden er, hvis ejer skulle ringe og efterlyse sin hund dér. Jeg ville aldrig bede politiet om at hente en løs hund - jeg ville give dem besked om at jeg enten selv havde hunden eller havde indleveret den på et internat. Men jeg synes politiet er håbløse ifht at håndtere den slags sager. Men jeg synes naturligvis de skal vide besked om hunden, da ejer formentlig efterlyser den der. Og så ville jeg efterlyse en ejer på Facebook også - det virker til at en hel del genforenes ad dén vej idag :5up: Har endnu ikke stået med en løs hund, hvor jeg ikke hurtigt har fundet ejeren - men fandt engang en alt for lille killing, levende af lopper og så ret udsultet ud - ringede efter spisetid en fredag aften til Brande internat's kontaktperson, og indenfor 30 minutter kom hun og tog den lille killing - med hjem i privaten :5up: