Sitto

Men sådan som ham nede i Horsens gjorde fx, det synes jeg var fantastisk! Han lyttede til hvad jeg fortalte - kom med hans tanker på hvad han mente der kunne være galt - og henviste derfor til Århus mhp ct scanning. Og forklarede stadig om hvordan og hvorledes med guldet, og sagde at han hjertens gerne ville hjælpe os og udføre behandlingen. Han synes bare at hendes smertebillede lød så atypisk for en hd hund, så derfor burde der undersøges grundigere, førend man bare smider guld i hofterne på hende. Det synes jeg simpelthen er kanon. Og det er dét jeg ville ønske min dyrlæge havde gjort! Forklaret hvad han tror og hvad han kan tilbyde af behandling - men samme tid også gøre klart at smerterne dog ikke helt stemmer overens med hd, og der derfor kunne med fordel foretages en ct scanning på Århus dyrehospital som de samarbejder med??

Jeg kan godt høre det åbenbart må være mere velset i hundeverdenen end tandverdenen jeg tager det med mig i mine tanker så. Og måske gøre det klart for ham at er han det mindste i tvivl, så vil jeg hellere henvises videre - for de samarbejder også med Århus.

Joeh... Jeg er nok mere bare til at have én dyrlæge og så lade dem om at henvise til specialister de samarbejder med. jeg er måske igen også farvet lidt af mit arbejde. Patienter som pludselig henvender sig hos os og har fået lavet alt muligt andre steder, uden vi har henvist, det er altså ikke sådan super velset. :hmm: Så det skal absolut ikke forstås sådan at jeg ikke ville turde at lade ham varetage de almene tjek, tandensning, tilskadekomster mm. Men jeg ville umiddelbart bare foretrække at benytte ét sted og så deres henvisningsklinikker. Men det er måske også bare mig der er mærkelig og arbejdsskadet

Han ringer til mig imorgen, han var nemlig på kursus idag da jeg ringede. Så jeg skal helt sikkert snakke tingene igennem med ham - og så træffer jeg en beslutning derfra. Umiddelbart så jeg dog helst at vi kunne benytte os af én dyrlæge, som man har fuld tillid til - inkl at vedkommende også er ærlig når grænserne er nået, og derfor henviser os videre. :5up: Ville virkelig være træt af at skulle gå til dyrlæge med en vis mistillid og skepsis hver gang. Men nu ser vi - har ikke afgjort noget endnu. Snakker med ham imorgen, så ser jeg hvad min mavefornemmelse siger

Jeg er helt med på hvad du mener Luckyluna. Og det er bestemt heller ikke fordi jeg vil give ham skylden - og som sådan mener jeg heller ikke de penge vi har brugt indtil nu er spildt. Slet ikke. For nu har vi trods alt røntgen af hendes hofter, ryg mm og vi ved om laser, waterwalk mm virker. Man skal jo starte ét eller andet sted, og så udelukke hen af vejen. Den er jeg helt med på! Der er hvor filmen knækker for mig er den manglende information om at ja Ayo har på billedet nok dårlige hofter, men hendes symptomer er bare ikke typiske for dét - og så fortælle hvilke muligheder der er. Ala vi kan gå i gang med at behandle hende som om at det ér det og se om det har en effekt - eller vi kan henvise videre til specialister og lave en mere detaljeret undersøgelse/scanning fx? Eller fortælle os om muligheden for at få lagt guld i hvis det er hd'en. Jeg fik blot af vide at man ikke kunne operere hende for at afhjælpe smerterne. Umiddelbart lyder guldbehandling som en meget almindelig, gængs og meget virkningsfuld behandling - som de fleste dyrlæger nok burde have ét eller andet kendskab til? Så opsummeret - det er i og for sig fint alle de ting der er gjort indtil nu. Jeg mangler bare mere information, hvilke muligheder er der ellers - i stedet for at blive ved med at forsøge at behandle for det samme, når hverken waterwalk, fys, massage, osteopati, catrophen, laser, kosttilskud osv ser ud til at have en virkning. Jeg mangler noget andet end "ja det er synd for Ayo" og "åååårh" når jeg forklarer ham at der ingen ændring er. Og ja jeg har været rigtig glad for ham. Men jeg har heller aldrig haft hunde med kompliceret problemer. Der var Liva med pl. Det var åbenlyst og operationen er vellykket. Ellers har vi kun været der med helt basale ting. Der har ikke været noget at klage over. Jeg er bare nødt til at have en dyrlæge jeg kan stole på, når det kommer til de mere komplicerede ting - eller der som minimum kender og indrømmer sine egne grænser og sender videre, istedet for at jeg selv skal foreslå behandlingsmuligheder.

Ja det kan hende vi går hos nu også, og har også brugt på Ayo

Ja jeg har talt med ham løbende - mange gange endda. Og synes aldrig jeg får noget klart svar - på hvad hans tanker er ang det ikke rigtig virker fx. Det virker mest som om han taler mig efter munden og udviser klar sympati for hunden - men der er bare ikke rigtig nogen videre handling bag. De sidste par besøg har jeg ikke fået andet ud af end at blive "bekræftet" i de ting jeg selv er kommet med - men uden forslag til hvad vi så skal gøre? Han gav mig ret i at hun kunne være blevet lydfølsom pga smerter - men det var så det. Ingen forklaring eller forslag til hvad der evt kunne hjælpe hende videre - altså måske noget beroligende i en periode eller hvad ved jeg. Ligeledes har han fx heller aldrig snakket med om få lagt guld i hendes hofter eller andet. Men anne, jeg er VIRKELIG glad for at læse dine ord om både Horsens og Århus! For hvis ct scanningen viser det de umiddelbart gætter på, så skal der vidst stadig ligges noget guld ind, blot oppe i lænden i stedet - og det vil så være Horsens der skal gøre det.

Jeg er helt med på at det må være drønsvært at være dyrlæge og stille diagnoser indimellem. Men jeg synes bare der er virkelig langt fra at tro det er en hormonforstyrrelse, sterilisere, til at konkludere dårlige hofter som årsagen - med et fuldstændig atypisk smertebillede? Og det endda er mig selv der må foreslå at få hende tjekket igennem af deres fys. Og jeg så ringer til to dyrlæger, uafhængigt af hinanden, som tænker de samme tanker - og foreslår ct scanning begge to. Min egen dyrlæge har fx heller ikke nævnt muligheden for at få lagt guld i ayos hofter, hvis det er det der er årsag. :hmm: Jeg er måske nok også lidt farvet af at have arbejdet sammen med en person som havde alles tillid i sin hule hånd - vedkommende var SÅ rart og varmt et menneske. Men fagligheden var virkelig... Ja dybt forkastelig og direkte skadelig! Ikke at jeg mener det er tilfældet her, slet ikke. Men altså - det er ikke nemt at gennemskue altid.

Ja det sidste spørgsmål ved jeg egentlig ikke om jeg vil have svar på Ej, det her bliver en længere smøre.. men håber I læser det og giver jeres tanker - har virkelig brug for inputs! (Beklager alle mine på det seneste oprettede tråde...) Som flere af jer nok har læst herinde i mine tråde har vi fået røntgenfotograferet Ayo og vores dyrlæge har konstateret dårlige hofter på hende, hvorfor vi er gået i gang med fysioterapi, laserbehandling, kosttilskud mm. Nu har hun brugt alle klippene på det første 10-turs kort til fysioterapien (rettelse af kroppen generelt, massage, waterwalk) og der har ikke rigtig været nogen ændring at spore. Derudover har hun fået den fjerde og sidste catrophen indsprøjtning - igen har det heller ikke haft nogen synlig virkning. Hun har fået 3 gange laserterapi og her har der heller ikke været bare en lille fremgang at spore. Jeg skrev et halv-jubel indlæg i min tråd om hendes dårlige hofter her den anden dag - men det var nok for tidligt. For igår forsøgte jeg at trappe hende yderligere ned i smertestillende, så i går fik hun kun cirka halv dosis (havde justeret den ned over nogle dage) - men det var så åbenbart FOR langt ned. Igen havde vi en hund som pludselig fór sammen, pev helt vildt og bed i sine bagben og poter. I tråden havde nogle søde brugere herinde foreslået guldbehandling af hendes hofter - derfor tog jeg i dag kontakt til nogle klinikker der er certificeret til guldbehandlingen. Fordi jeg ikke er tilfreds med at der ingen fremgang er at spore med de tiltag vi har gjort - jeg forventer ikke hendes smerter nødvendigvis skulle være væk, men de burde være nedsat så småt... hvilket de dyrlæger jeg har haft snakket med i dag, også gav mig helt ret i. MEN - hele grunden til denne tråd er egentlig de dyrlæger jeg har snakket med i dag. Jeg har snakket med kirurgen der står for guldbehandlingerne på Horsens (Bygholm) dyrehospital, og en dyrlæge på Århus dyrhospital. Den første jeg snakkede med var ham i Horsens, for at høre om han mente Ayo var kandidat til guldbehandling. Vi snakkede om hendes forløb og hendes smertebillede. Og hans første kommentar var at det lød som et ekstremt atypisk smertebillede af en hund med smerter pga HD, og om jeg var sikker på det var derfor hun havde ondt?! De vil typisk halte og ikke ville hoppe op/ned mm. Og sådan er det jo slet ikke med Ayo. Hun springer glad rundt, halter ikke - men farer lige pludselig sammen og piver, og SÅ skal hun bare bide i sine ben. Nogle gange hofterne, nogle gange poterne. Han mente det mere lød som noget der trykker på nogle nerver i hendes lænd. Og det derfor er nogle spontane strålesmerter - som stråler ned gennem hendes ben. Og mente klart en CT scanning ville være på sin plads. Og henviste derfor til Århus. Jeg ringede så derud og snakkede med en dyrlæge - og fortalte ham ikke hvad overstående dyrlæge havde sagt til mig, men forklarede ham igen Ayos smertebillede og hvad vores egen dyrlæges konklusion var. Og heri var han også uenig, og mente det lød som et meget atypisk smertebillede for en hund plaget af HD smerter - især sammenholdt med at hun slet ikke respondere på nogle af de behandlinger der er foretaget. Det giver bare virkelig meget mening for mig, det de siger. For Ayo springer glad rundt, leger med de andre, går ture som hun plejer, hopper op i seng/sofa mm. Og så lige pludselig farer hun sammen, som om man skulle tro hun blev stukket fx, pivende/indimellem skrigende og bider efter enten sine hofter eller poter. Og strålesmerter matcher jo også meget godt overens med at det er forskelligt om det er hendes hofter eller poter hun bider i - og det er hele vejen ned af benet hun er ved at være pelsløs pga. slikkeri. Ikke kun omkring hofterne. Og hvis der er noget der genere hendes nervebaner fra lænden og ned igennem benene - så kan det også godt give en sovende fornemmelse. Hvilket måske kan være derfor hun slikker sådan på dem?? Jeg har besluttet mig for at sætte alt det her laser/fys mm i bero - og bestilt en tid på Århus dyrehospital på onsdag for undersøgelse og CT scanning af hende. Så må vi have gang i en udredning af hende. Den følelse jeg nu står med er - hvorfor låser min dyrlæge sig SÅ fast på de hofter, når hendes smertebillede slet ikke er typisk for en HD hund? Ja hendes hofter har muligvis nok HD, men derfor er det jo ikke sikkert hun er plaget af det. Hun er jo trods alt en lillebitte hund. Hvorfor leder han ikke videre? Hvorfor foreslår han ikke at få hende scannet som en mulighed? Første gang vi så et af de her "anfald" det var i sommers da vi var i sommerhus. Det varede on/off 24 timer cirka. Da det så skete igen et par måneder senere kontaktede vi jo så vores egen dyrlæge, og han valgte så at sterilisere Ayo da han kunne se hun var på vej i løbetid og han mente det kunne være en hormonforstyrrelse. Deeet var det jo ikke, for det kom igen ganske kort tid efter. Her havde han ingen (!) bud på hvad det kunne være - jeg foreslog selv at få hende tjekket igennem af fyssen - som så opdagede ømheden i hofterne. Jeg mener - de to dyrlæge jeg har snakket med her til morgen, de havde samme bud på hvor undersøgelserne i hvert fald skal starte hende og hvad det meget muligt kan være - blot ud fra de symptomer hun viser. Her havde min egen dyrlæge ikke gang bare en lillebitte idé. Jeg har altid knuselsket min dyrlæge og forsvaret ham med næb og klør!!! Jeg har altid følt mig SÅ tryg ved ham. Han er en virkelig rar mand, meget behagelig - tager sig altid god tid, både til hundene og deres hysteriske ejer men jeg må indrømme at jeg lige nu står med en følelse af - at tilliden er ved at smuldre væk? Jeg synes virkelig det her forløb med Ayo.. ikke har været helt ok? En ting er at man ikke lige har en præcis idé om hvad en hund kan fejle - fair nok. Men så er man da nødt til at undersøge det til bunds - i stedet for bare at stirre sig blind på det første man finder - når symptomerne slet ikke stemmer overens?? Vi har behandlet Ayo for 14.000 kr (!!!!!) pga de her diffuse og mærkelige smerter. Og hvor langt er vi kommet? Som det ser ud, ingen steder... det er ikke fordi pengene er noget der er afgørende overhovedet - men altså hun kunne være blevet CT scannet OG behandlet et godt stykke vej for de penge. Hvorfor starter man ikke med så grundig en scanning, fremfor først et skud i tågen med hormonforstyrrelse, og så herefter et simpelt røntgenbillede, som det første - når nu det er så mærkelige symptomer hun udviser...?? Nå ja, og så til det endelige spørgsmål - er jeg hys fordi jeg står lige nu med følelsen af at den dyrlæge som havde min tillid 110%, måske slet ikke er så kompetent som jeg har gået og troet?! Og er det ikke retfærdigt nok at sætte behandlingerne hos dem i bero, søge hjælp på et større sted med specialister - og herefter nok også vælge at finde en ny fast dyrlæge??? :hmm: PS. berolig' mig venligst med at Århus dyrehospital er et knaldgodt sted hvor jeg med RO i sindet kan aflevere min lille baby på onsdag til en CT scanning...

Og mht guldoperation, så er det ikke noget de gør i hos vores dyrlæge. Nok derfor han ikke har nævnt noget om det. Men bliver det nødvendigt, så må vi jo søge andetsteds til dét. Nu skal alt det her laser, fys, kosttilskud mm dog have en chance - kan vi undgå operation og fremmedlegemer i kroppen på hende, så vil jeg da helst det! Men bliver det nødvendigt, så vil jeg heller ikke tøve med at få det gjort - nu jeg ved det slet ikke er så stort et indgreb som jeg troede :5up:

Igår var Ayo igen til laser og fys. Hun er ved at være rigtig god til det i starten skulle hun godt nok lige overtales til waterwalk'en, men nu går hun bare derudaf :5up: og finder sig tålmodigt i både laseren og hendes flotte briller og så blev hun mærket igennem igen og løsnet lidt op hist og pist. Vi skal afsted igen på fredag. Men tror umiddelbar laseren er god for hende. Hun bliver sådan heeeelt afslappet, rolig og tilpas under behandlingerne når den lige har været på hende et lille stykke tid. Så tænker det må være fordi det er rart og smertelindre? Er begyndt at trappe hende ud af den smertestillende lige så stille - for at se hvordan hun så reagere på dét. Dosis er blevet sat ned over de sidste to dage - og det har der ikke været nogen umiddelbar reaktion på i hvert fald. :5up: Har ikke haft hverken bid efter hofterne, piben eller lav tolerance overfor de andre hunde - der har intet været at bemærke. :hjerte: Lydfølsomheden en er umiddelbar stadig den samme - men tænker umiddelbar det også er en ting der kommer til at tage lang tid at bryde igen? Vi prøver dog at undgå de situationer hvor vi ved hun synes det er mest træls - fx tallerken sat på gulvet, karabinhage der rammer gulvet mm.

En rigtig positiv ting er dog at fyssen roser ayo rigtig meget for hendes bagpartsmuskulatur - så hun bruger altså sine ben/bagpart, og aflaster ikke i vildskab. Så det er trods alt rigtig positivt, faktisk :hjerte:

Fordi det ikke er en skade, men medfødt. Ligesom med patella - den dækkede de heller ikke på Liva. Så skulle hun være konstateret fri for det som 1årig fx, og hvis det så blev konstateret som 2årig efter en pludselig skade - så ville de dække, fordi det så ikke var medfødt.

Nix So far har vi brugt 9000kr på hendes hofter. Forsikringen dækker ikke. Hvorfor er det lige at vores hunde skal fejle de ting forsikringen IKKE dækker?? :stupid:

Jeg skal derover igen imorgen med Ayo, så vil jeg da lige prøve at spørge ind til hvorfor han umiddelbart ikke hælder til operation. Men altså det kan jo også være det ikke er nødvendigt. Vi er jo kun lige startet op med alle de her tiltag - det skal jo lige have en chance for at indfinde sin virkning hos hende. Dyrlæge+fys virker umiddelbart meget optimistisk omkring det! Især med laseren - den har de virkelig gode erfaringer med. Og generelt set ER hun jo glad og aktiv. Men der er dage hvor hun nok har været for belastet dagen for inden, og derfor reagere på det. Men det har vi jo slet ikke været obs før, fordi vi ikke vidste hun havde dårlige hofter jo - nu kan vi jo også selv hjælpe med at skåne hende og sige stop, når vi mener det er nok. Vi lærer jo nok ret hurtig hendes grænser at kende. Og hun eeeeelsker at komme op på armen og sidde når vi går ture, så det er intet problem. Men umiddelbart mener dyrlæge+fys at hun burde kunne være frisk og leve et ok smertefrit liv i mange år med jævnlig laser, massage/fys, kosttilskud, lidt hensyn og evt periodevis smertestillende (fx i den kolde tid, pga slidgigten) - men derfor vil jeg stadig undersøge guld operationen, så jeg ved hvad det er og sådan, så er man da forberedt og kender sine muligheder - hvis nu.

Ja det kan jeg ligesom fornemme - ej jeg har hele tiden troet det var et stort indgreb. Pinligt! Nå, men det vil jeg undersøge så :5up: nu får hun lige en chance med laser, fys mm - men kan lige så godt undersøge det, så vi er forberedte hvis det skal være, så. Tak!

Ok en hurtig Google søgning får mig umiddelbart til at tænke at guld operation ikke er en særlig stor ting - er det rigtigt?! Indrømmer blankt at jeg ikke har undersøgt det, da vi som sagt slet ikke har snakket om det - endnu. Har bare altid været noget loren ved at skulle lade Ayo gennemgå større operationer, da jeg tror det vil være et helved for hende - sådan lige umiddelbart. Men det kan være guld operation slet ikke er som jeg troede det var?!

Men skal de ikke holdes lang tid i ro efter sådan en operation - det er vel et større indgreb?? :hmm:

Dyrlægen mener ikke det vil hjælpe væsentlig at operere, vidst nok pga slidgigten? Opfangede ikke lige aaaalt han sagde den dag, var lidt chokeret Noget helt andet er - jeg tror ikke jeg vil sende Ayo igennem en operation. Med Liva tvivlede jeg ikke ét sekund, da hun skulle opereres for patella - fordi hun er så rolig og afslappet en hund ala "jeg er her bare, og hvis du bare gider nusse mig, så er hele min verden perfekt"-agtig. Meget nem at holde i ro efter operationen! Ayo hun er en krudtugle, der skal ske noget og når hun bevæger sig er det med 200km/t indimellem hvis man ikke beder hende geare ned. Vi fik hende jo steriliseret i efteråret, og vi havde fri alle ti dage indtil stingene skulle ud - og alligevel lykkedes det hende at rykke 2 ud af 3 sting, ikke ved at bide eller slikke i dem - men simpelthen fordi at hvis man vendte hende ryggen så meget som to sekunder så fòr hun rundt, rullede vildt rundt i sin kurv mm. Hun er umulig at holde i ro! Jeg tror ikke operationen vil kunne lykkes ordentlig - og jeg tror det vil blive et rent helved for hende med ro-perioden efter. Med Liva gik der jo et halvt års tid inden hun var tilbage på normalniveau igen. Det tror jeg aldrig Ayo ville kunne acceptere.. :-/ Men bliver det væsentlig forværret eller de tiltag vi gør nu, ikke virker, så skal det selvfølgelig undersøges nøje. Men umiddelbart tror jeg virkelig det ville være synd for hende at skulle gennemgå en operation

Ja det er det godt nok!! Men jeg håber det kommer til at hjælpe hende med fys, laser, kosttilskud mm

Ej tillykke med ham Siri, hvor er han dog helt igennem bedårende!! :hjerte: :banan:

Dyrlægen fortalte yderligere idag også at der ER slidgigt i begge hendes hofter pga hd'en. Som han umiddelbart ville vurdere (begge to) til omkring c/d-hofter.

Så har Ayo fået fjerde og sidste catrophen indsprøjtning - og 2. omgang laser. Yderligere er der booket to tider mere til laser i denne uge og fys, og to tider mere i næste uge. Så vi har købt 10-turs kort til fys og laser. Så må vi se hvor langt vi når med det, og om det er nok for denne omgang?

Min gamle hund var sjældent til dyrlæge udover det alm sundhedstjek og vaccine. Så det er meget nyt for mig at rende til dyrlæge i pendulfart og i det hele taget at have kronisk syge hunde. Min gamle hund havde aldrig så meget som bare dårlig mave fx.

Jeg er også typen der hellere går til dyrlæge én gang for meget, end en gang for lidt! Er der tegn på at de er smertepåvirket, ændret adfærd mm så ryger de afsted. Og på den konto har vi fået konstateret operationskrævende patella luxation, slidgigt, nået at få opereret en akut og meget godt skjult livmoderbetændelse og fået konstateret HD på begge hofter. (Fordelt på tre hunde!) Vi har også været afsted gange hvor der ikke har været noget - men fortryder jeg nogle af vores besøg? Nej! Og jeg kan se hvor stor forskel det har gjort at få diagnoser på overstående ting og være i stand til at hjælpe dem til et ok smertefrit liv, udfra at man nu ved hvad der er galt - jeg forstår slet ikke man bare kan gå og afvente, hvis man tror hunden har ondt. Og beklager, men børn i Afrika er ikke noget jeg støtter uanset - og hundene er MIN anskaffelse = mit ansvar at sørge for at de har det godt. Ergo vil de også altid (!!!) komme før at betale for eventuelle børn i Afrika - det er nemlig ikke nogen jeg har sat til verdenen/valgt... Til gengæld har jeg valgt mine hunde og dermed valgt at sørge for at de har det godt :hjerte: