Sitto

Vil bare lige indskyde at vi har små hunde, den mindste på 3,3kg, som vi har haft siden min mands tvillingedrenge var 6år - og det har altså aldrig været et problem. Men jeg er også konsekvent og streng hvad det angår - vild leg, løfte på hundene og kramme dem er aldeles forbudt. Og det ved børnene. Vi har aldrig haft problemer med det Men de er heller ikke alene med dem og sådan. Så hvis man vil og som voksen er opmærksom på problemstillingen og forebygger det, så kan det altså sagtens lade sig gøre at have så små racer sammen med børn.

Jeg ved ikke hvad der er optimal, men skulle jeg fodre x antal måltider, så ville det blive 2x dgl - morgen og aften. Men som det er nu har de mad til rådighed som det passer dem, og det styre de rigtig fint selv. Så de spise når de er sulten, ofte "mange" små mundfulde i løbet af dagen.

Stort tillykke med hende. Glæder mig til at følge hende :hjerte:

Ah sengen havde jeg ikke overladt til dem, for selv at sove på sofaen men min hovedpude har jeg sjældent selv, den er som regel i brug af enten Liva eller Zazu. Og jeg ligger i de mærkeligste og ret akavet stillinger, for at hundene kan ligge der hvor de lige får sig lagt godt til rette :hjerte: men jeg forlanger dog at få en plads i sengen!

Gud hvor er han kær!!! :hjerte: Stort tillykke med ham, han er da i dén grad skæbnehvalp og så meget ment to be. Glæder mig til at følge ham!

Ej Birgitta, kunne du ikke lige skrue ned for den negative tone? Der står altså ingen steder at det skal være datterens hund, hun nævner flere gange "VORES" hund, men som hendes datter også kan have glæden af. Og selvfølgelig vil hun da få glæde af familiens hund. Og blot fordi ts ikke vil gå til træning, så behøver det altså ikke ende galt... Så stor en raketvidenskab behøver det jo altså heller ikke være. Jeg er enig i at det vil være det bedste at vælge en pleaser hund, når man står uden erfaring og nok ikke kommer til træning - men får man en pleaser hund, fra hvalp af, og fra et godt opdræt - og man ellers har læst hundebøger inden/søgt råd herinde mm så er der altså ret gode chancer for at man kan få sig en fin familiehund. Man kan jo lade vær med at vælge en af de vildt selvstændige og mega krævende racer.

Maj billede af Ayo

Jeg har prøvet dem på Zazu & Camy, jeg synes nemlig de er rigtig fine - men de sidder helt af pommeren til på de skævbenede pølser ellers var de nemlig mit førstevalg. Men ja, synes egentlig de her Gooby step-in er ret fine. :5up:

Umiddelbart synes jeg de ser meget smalle ud, så de nok ikke fordeler trækket bedre end de nylon seler de har nu. :hmm: ellers dejligt med forslag! :5up:

Jeg har lidt forelsket mig i disse seler fra gooby. Det er dog vidst desværre et amerikansk mærke, og min Google evner rækker ikke til at kunne finde dem andetsteds. Nogen som kender til selerne - og kan de virkelig ikke fås i Tyskland, England el.lign? De kan også fås i samme mærke hvor det er mere ala puppia selerne, dem har jeg fundet i England, men det skal være step-in, da flertallet herhjemme IKKE synes det er fedt med sele over hovedet! Lige pt har de step-in seler fra trixie, men ville gerne have nogle med lidt mere bredde på og lidt blødere/polstret, fremfor alm nylon.

Michael er heller ikke ret god til at være alene uden hundene - han synes det er meget sært hvis de ikke er her. Og han kan slet ikke finde ud af at sove her hvis de ikke er her, det er simpelthen for mærkeligt at de ikke ligger i sengen Men selvom hundepigerne er vildt gode til at være alene mens vi er på arbejde (de sover hele dagen væk) - så er de ikke super gode til at være alene herhjemme med hundesitter (min mor) - de elsker min mor og slapper egentlig bedst af når de bliver passet hjemme hos hende. Herhjemme forventer de nemlig at det er os som kommer hjem hver gang de hører en bil - så sætter de sig ud til døren for at vente

Morgenhyggestund

Alene uden hund? Hvad i alverden skulle grunden være til det? Ok, så sent som igår var jeg på cafe i tre timer med to rigtig søde veninder, det var virkelig hyggeligt - og alligevel tog jeg mig selv i flere gange at tænke, at det var tre timer jeg kunne have brugt sammen med mine hundepiger istedet! Nej jeg er absolut ikke god til at være uden dem, savner dem bare jeg er på arbejde!

Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor det er frækt at stille et åbent spørgsmål om man har overvejet om man kan skaffe penge til en akut dyrlægeregning? Det er jo nu engang én af de ting der følger med. Og jeg tror egentlig mange mennesker der ikke har hund, kan blive chokeret over hvor dyrt det egentlig KAN være. Og jeg mener virkelig ikke man bør have hund hvis holdningen er at man da altid kan skaffe til en akut aflivning.... Min klare holdning er at har man taget ansvar for en hund, så tager man også ansvar for at passe den som den skal - ergo kan den opereres og det er til hundens fordel (altså med god prognose) - så siger man sgu ikke bare farvel.

Det kan være mig der har tolket det forkert, men du skriver at han er meget opmærksom på alt når børnene er der, og i går for jer selv, for at finde ro? Men selvom kælderen er en beboelig kælder, så ville jeg vælge at lade ham være det sted han er mest sammen med jer. Herhjemme er der også kradsemærker på vores yderdør, fordi de hopper op når de kan høre bilen - men det er ét sted Ayo og Liva er tryg ved at være alene, og det i vores entre. Og det for mig er vigtigere end at holde døren pæn. Så kradsemærker er kradsemærker herhjemme. Da ayo var hvalp kunne hun kun være alene i vores soveværelse, og hun var en hvalp som var vænnet til at tisse på tæpper, så hun foretrak altid at tisse på bløde ting. Så indtil hun blev renlig kom vi næsten hverdag hjem til en dyne der var tisset på. Men alternativet var at hun var hamrende ulykkelig over at være alene, i et andet rum. Jeg valgte den "lette" løsning, ligge dyner på som kunne skiftes ud når renligheden indtraf, og så vaskede jeg dem hver dag jeg kom hjem - og til gengæld havde jeg en hvalp som var tryg ved at være alene og lå og sov i vores seng resten af dagen.

Hvorfor er det lige han skal være alene i kælderen? :hmm: Jeg tænker at det nok ville være nemmere for jer at lære ham at være alene, i den del af huset han er vant til at være i, sammen med jer? Det er jo der han forhåbentlig føler sig tryg. Jeg er bange for at han kan nå at udvikle alvorlige alene hjemme problemer hvis han bliver ved med at blive lukket ned i kælderen, og til med af et af de børn som han heller ikke er tryg ved?

Der kan ikke være nogle ting der den seneste tid har påvirket din kone på den ene eller anden måde så hun er mere stresset eller bekymret over nogle ting? Jeg ved ikke om det er helt ude i hampen - men jeg har en mand som ofte har aften og nattevagter - og i en lang periode var det super irriterende at være alene hjemme med hundene, for de reagerede virkelig på ALT, når det kun var mig der var hjemme jeg døjer så med angst, som har været ganske ukontrolleret det seneste års tid - hvilket betyder jeg har stresset meget og været meget påvirket af det. Og det har hundene helt klart kunnet mærke. Efter jeg har fået den under kontrol igen - så er de helt anderledes når jeg er alene med dem. Så er de ikke spor anderledes end når Michael også er her Jeg ved ikke om det er noget i kan relatere til i jeres tilfælde - men ville lige bidrage med min historie uanset. For her reagere hundene klart på hvordan jeg har det.

Ork det kan jeg også SAGTENS!!

Hold fast hvor er de bare dejlige Marie. :hjerte: Det har hende Katla skisme gjort godt.

Michael HADER mine hysteri anfald når jeg ser en edderkop - fordi han bliver så dødforskrækket hver gang jeg hviner op den anden dag spildte han en kop kaffe ned af sig selv fordi han fik sådan et chok og han var heller ikke fan da jeg var ved at smadre vores brusedøre da jeg pludselig væltede ude af badet sjaskvåd og med 200 km/t og hamrede dørene op mens jeg var ved at skvatte over mine egne ben, fordi der var en edderkop derinde...

Tak, det var pænt sagt Haha true that! Vis mig en edderkop og så er jeg nok det mest hysteriske kvindemenneske der findes....

Altså generelt kan jeg godt mærke på ham at han ikke er heeeelt vildt begejstret når han skal give os priser på større behandlinger - jeg tror indimellem han er lidt led ved priserne. Men han er til gengæld virkelig sød til at give os rabatter, fordi vi er så gode kunder

Så vil du slet ikke være i tvivl...

Tak for alle jeres svar, det er altid lige så rart at få delt ens tanker og få noget konstruktiv respons tilbage på det! :5up: Det sætter jo tankerne lidt i gang omkring sagen. Jeg har snakket med min dyrlæge her i dag, hvor han ringede. Og min mavefornemmelse siger mig at vi forsætter der, og jeg nok var en anelse opkørt igår - men man bliver sgu bare lidt chokeret ved at gå og tro ens hund har smerter pga HD og så siger to specialister uafhængigt af hinanden at det absolut ikke lyder som dét! Så kan man godt blive sådan lidt træt i hovedet af en ny uvished, ny start med udredning - og så lige her oveni at jeg forbereder eksamen.. Min dyrlæge sagde at når hun har afsluttet catrophen behandlingen og ovenikøbet kombineret med fys/waterwalk/laser mm, og det ikke virker, så skal vi til at kigge et andet sted hen. Så han synes en CT scanning på Århus er en rigtig god idé. Og fortalte mig også at hans speciale område er tænder, knoglebrud og knæoperationer. Men eftersom Ayo helt tydeligt HAR hd, så var det et "lethåndgribeligt" som de ofte behandler og med god succes, derfor var det en måde at starte dér - trods et atypisk smertebillede. For hd'en er der jo. Og det er jo helt rigtigt og giver naturligvis god mening! Det jeg bare manglede dér var forklaringen på at hendes smertebillede dog er noget atypisk, så at vi kunne vælge at forsøge at behandle det som hd og se hvordan hun reagere på - eller blive henvist videre til nogle specialister. Jeg troede jo vi havde knækket koden, og så er det sgu bare møghamrende ærgerligt og frustrerende at se det smuldre fra hinanden og skulle starte forfra - når man ikke lige helt havde fået en lidt mere detaljeret forklaring om at smertebilledet dog ikke stemte overens med hd. Ergo en klar kommunikationsfejl ét eller andet sted - og fair nok. Den kan jeg sgu godt æde i mig og se bort fra. Jeg snakkede også med ham om deres samarbejde til Århus, og sagde også at jeg helt klart er FOR at han kaster håndklædet i ringen når det er udenfor hans kompetancer, og at vi meget (!) gerne vil henvises videre, hvis han ved der er nogen der er mere kompetente indenfor dét felt. Hvis vi igen skal stå i sådan en situation her. Men altså - jeg har aftalt med hundene at fremover besøger vi kun dyrlægen for planlagte og regelmæssige almindelige ting, så! Men umiddelbart er min mavefornemmelse ok. Fremover vil jeg dog måske bare være hurtigere til at spørge ham om det vil være bedre at blive henvist videre - hvis han ikke er helt sikker i sin sag og jeg ved det er udenfor de områder som er netop hans speciale. For jeg ER skideglad for ham ellers. Jeg har brugt ham i 8 år og han kender mig og vores hunde rigtig godt. Han var også med gennem alt det med Sitto, hele vejen igennem. Og de har et fantastisk sødt og imødekommende personale - og de har en helt seperat genoptræningsafdeling med waterwalk, laser osv og de har personale uddannet til både almen genoptræning/fys, men også kranio sakral og osteopati. Og de er så søde og dygtige dem i deres genoptræningsafdeling - jeg har virkelig været super tilfreds med deres behandlinger og den tid de tager sig til hundene. Så - jeg kan mærke jeg ikke helt er klar til at klippe navlestrengen alligevel en chance får det i hvert fald!

Dejligt at høre amocca :5up: det er jo ikke sådan når man pludselig skal på fremmed og ukendt grund - så er et rart at høre fra andre at man kan være helt tryg ved det!! :blink: