Sitto

Tre af vores hunde, som vi fik som hhv 8 ugers, 4 mdrs og 6 mdrs, var ikke renlige da de flyttede herhjem. Og til trods for det har ingen af dem nogensinde haft et uheld om natten - og de har IKKE sovet i bur. De har sovet sammen med os i sengen :hjerte: Ingen af dem har bare sat sig inde i soveværelset - de er hoppet ned gå gulvet, trippet lidt rastløs rundt og pevet - og her har vi alle gange haft rigeligt tid til at registrere det og få dem i haven. Jeg ville absolut ikke putte en lille ny hvalp i et bur og lade den sove der alene om natten - heller ikke selvom det er lige ved siden af sengen.

Vi har kanvasbure indenfor i str XL - hvilket er alt så rigeligt når de største hunde vejer 8-9kg dem har vi to af. Og så har vi to mindre til de to mindste hunde. Vores har bare masse af tæpper/dyne i deres bure - og tæppe ovenpå buret, da de elsker at ligge deroppe også. Jo det sviner når de får serveret råt derinde, men så kan tæpperne jo bare vaskes. Ved at de er i burene får de hver især fred til at spise uden at de bliver nedstirret af en der evt er færdig før de andre, og vi behøver ikke holde øje med om de evt skulle få det slæbt op i sofaen. Så i al den tid der spises er lågerne i burene lukket. Ellers er det uhyre sjældent lågen er lukket - men den har været det en aften nogle timer, hvor et vennepar havde taget deres søn med på besøg - det var lige rigeligt at overskue for to af hundene, så de kom i buret med en tyggeting, afskærmede buret med et tæppe på de fleste sider, så drengen ikke kunne gå og kigge ind til dem, og så stod de ellers bare inde i stuen hos os - og gik derved fra at gø af drengen til at ligge sig til at sove i deres bur. De er vant til bur = ro. De ligger sig også ned og slapper af/sover med det samme de kommer i bur i bilen - der har vi så et Variocage XL dobbeltbur til dem. Og så har vi benyttet os af det en gang hvor vi havde en gæstehund på besøg, hvor samværet hundene imellem liiiige skulle holdes øje med, hvilket jeg ikke gad mens vi spiste - så der var de to af vores der var "problemet" i bur lige ved siden af os mens vi spiste, og så lagde de sig bare til at sove. Jeg kunne ikke drømme om at bruge deres bure som "generel opbevaring" ej heller til alene hjemme. Men som huler for dem indenfor herhjemme er de geniale - de elsker dem! Og så er det altid bare rart at kunne slæbe en base med rundt hvorend man skal hen, som de ved er deres, og som de føler sig trygge i. Men har stadig også div tæpper/puder/kurve til at stå også. Vores hunde mangler ikke just sovepladser men de sover ikke i deres bure om natten heller, der sover de alle fire i vores seng sammen med os

Vi er vidst nogen af dem der i dén grad bruger bure til andet end transport - vi har ét stort bur fast i bilen og indenfor har vi 5 bure rundt omkring. Hundene ELSKER deres bure! Virkelig. De får serveret alt deres mad i burene (de fodres med råt), men derudover så ligger de rigtig meget i/ovenpå deres bure og slapper af/sover. Og så kan vi til enhver tid, fordi hundene elsker deres bure så meget, smide dem deri hvis vi har gæster hvor det bliver for meget for dem fx - så finder de ro i buret med det samme. Det samme hvis vi er nogen steder henne og hundene evt ikke helt kan finde ro - i buret og vupti, så er der ro på.

Nu får hundene ret begrænset med "hygge-tyggeting" pga Ayos allergi - men når de fodres morgen/aften med råt (og derved ofte ben) så fodres de altid i hver deres bur - og her er der lukket til, indtil alle er færdige - Ayo, som er den mindste, bruger dog som regel noget længere tid på div ben end de andre, men så plejer vi lige at sætte hendes bur i bryggerset, så de andre ikke står og glor ind på hende mens hun spiser. Så de har slet ikke muligheden for at stjæle! Det eneste de ellers rigtig får er lammeører, som de hurtigt spiser og derved ikke går fra alligevel (og så stjæler de ikke - de forsøger aldrig at stjæle fra hinanden, kun hvis det efterlades) - og ellers får de gulerødder - og eftersom det ikke rigtig feder, så går jeg ikke så højt op i om én går fra sin gulerod og den nuppes af en anden.

Må lige skrive et indlæg - bare fordi jeg bliver så glad hver gang den her tråd popper op på listen under nye indlæg!! :banan: :klap:

Tillykke med valget! Det lyder som et godt valg for jer :banan: Glæder mig til at følge ham herinde og med MASSE af billeder :hjerte: det er et krav på hunde-forum

Jeg vil blot tilføje at Kency, west highland white terrier, var lige sådan..

Vi bruger udelukkende godbidder herfra: http://dogsrus.dk/godbidder-og-traening-4 Vi bruger deres Mini Trainers og deres Softies. Hundene elsker dem og vores hund med allergi kan nemlig tåle dem. :5up: Og de elsker dem også selv hvis de bliver hårde/tørre.

Angående modenhed synes jeg det er lidt sjovt at have et søskendepar, som vi jo har. To søstre som er født som gadehunde i Rumænien - den ene, Zazu, blev akut steriliseret lige efter 1. løbetid pga livmoderbetændelse, og Camy flyttede først hjem til os da hun var knap 1 år og tidligere ejer har fået hende steriliseret omkring 6 mdrs alderen - altså inden nogle løbetid overhovedet. Og der er himmelvid forskel på de to i modenhed! De fylder begge 2 år her til september - og Camy er stadig bare én stor hvalp oveni hovedet! Uden særlig stor respekt for hvordan man leger med sin søster! Zazu giver hende viiiirkelig lang line - hvilket Zazu absolut normalt ikke giver andre hunde - og Camy fatter bare ikke en lille hentydning. Så når Camy bliver for voldsom, er vi nødt til at bryde ind og tage hende i snor til en lille timeout. Vi kan tydeligt se på Zazu at nok er nok, og de små hentydninger hun kommer med, dem overser Camy. Havde det dog været en anden hund, der havde Camys opførsel, så havde der været kontant afregning ved kasse 1!! Men der er åbenbart noget "søster-rabat" der... Kunne dog være rart om Zazu kunne sige ordentlig fra - for hvis Camy bliver for vild overfor Ayo eller Liva (eller Liva synes hun er for vild ved de andre, når hun ser det), så stopper hun prompte på deres "skældud". Så det er ikke fordi Camy ikke har respekt når der bliver sagt ordentlig fra, for den lille skid til Ayo på 3,3kg respekterer hun fuldt ud. Men søster skal altså rykkes i hale, gåes ture med i ørene og bide i benene. Hun er SÅ slem, Camy, overfor sin søster! Og Zazu er bare alt for tålmodig med hende.. Zazu kan jeg også få ok koncentration fra til træning, hun er virkelig på og vil gerne - Camy er meget la-la, og kigger på aaaaaalt muligt andet Camy ER blevet døbt evighedshvalpen herhjemme! Ok, det var så ikke helt et eksempel på hvordan man ser hvornår en hund er moden - men det er da i hvert fald et bud på to jævnaldrende hunde/søskende hvor det er ganske tydeligt hvem der er moden og hvem der ikke er!

Jeg tror ikke hunden er direkte trist ved det, hvis den ellers er vænnet til at være alene på ordentlig vis. Vores hunde, og især den ene af dem, ligger meget mærke til vores rutiner og kan tydeligt se hvilke dage vi skal afsted på arbejde - og min mand kører alt mellem 15-75 minutter før mig de forskellige dage, og de dage hvor jeg har 75 minutter ekstra herhjemme, de kan godt være liiiiidt lange indimellem. Ayo bruger nemlig en del tid på at jage mig ud af døren, fordi hun ved hun skal have sin tyggeting Så triste over at være alene vil jeg absolut ikke mene vores er. De er meget rolige, og trygge ved det - men jeg er da slet ikke i tvivl om at kunne de frit vælge, så ville de da helst at vi blev hjemme hos dem (og dét ville jeg også!! :hjerte:)

Jeg har på intet tidspunkt påstået at hunde hellere vil være alene end sammen med flokken - selvfølgelig vil de da ikke det! Men der er stor forskel på om hundene ER ligeglade når de er alene og føler sig så trygge at de bare sover, fordi de ved vi kommer hjem igen, eller om de er utrygge/kede af at være alene. Og nej, jeg tror absolut ikke hunde hellere vil have et dask end være alene! Hvis vi indimellem råber højt efter en af hundene, kan vi sagtens se på dem at de ikke synes det er fedt - de dask Liva fik med en avis som hvalp, gjorde at vi fik en 6 mdr gammel hund som krøb hen af gulvet og generelt var vildt utryg. Dét er de altså ikke over at være alene. De går glad og gerne ud i vores entre og sætter sig på én af alle de mange puder de får fundet frem når de er alene, får deres godbid og ligger sig trygt til at sove når jeg går, fordi de ved jeg kommer igen. Det bliver i mine øjne aldrig okay at lægge hånd på en hund, heller ikke selvom man kalder det "et dask". I mine øjne er det en falliterklæring - hvis man ikke kan finde ud af at få hunden til at lystre uden fysisk afstraffelse...

Jo selvfølgelig er de da det, men vi har sørme også brugt lang tid på at lære to af dem det - de to sidste som kom til flokken som hhv nr 3 og 4 har været helt ligeglade. Og de giver ikke så meget som ét lille piv/klynk fra sig, de ligger sig til at sove, og dette afbrydes kun af få minutters leg/for at drikke vand i løbet af alenetiden, og ellers ligger de sig til at sove igen.

Men din hund føler sig da netop alene og forladt når hun højlydt giver udtryk for det?? Kald mig bare pylret, men herhjemme trænes alene hjemme på hundens præmisser - ergo skal den ikke "bare lære det" - hundens grænser skal ikke overskrides, og det skal være en positiv oplevelse - altså skal hunden ikke nå til det punkt hvor den højlydt beklager sig, fordi den synes det er træls. Og nej et dask eller ryk i linen er sgu ikke bedre end ingenting. Det er uacceptabelt og sørgerligt at nogen stadig tror det er den måde man opdrager hunde på Vores ene hund er fra opdrætters side af (hvor hun var til hun var 6 mdr) opdraget med en sammenrullet avis oveni hovedet og et FØJ! Det ér hun mærket af!

Ej hun kan fandme da ikke mene at hun vil have en aftale vedr tidsplan for DINE hunde i DIN have!!!? Hun må da holde sine katte på egen grund i stedet for.... Synes godt nok også det er grotesk at din forsikring skal dække, når det er hendes kat der er på din grund!

Det er altså heller ikke altid hunde bare lige har styr på det der med at regulere mængden af foder.. Inden vores hunde kom på barf, der fik de tørfoder og havde det til at stå, så de kunne spise når de havde lyst - det styrede de ret godt selv ifht vægt. Men den ene skulle vi være over inden sengetid, for sulten eller ej, så skulle hun lokkes til at spise noget inden sengetid - ellers gik hendes mave tom i løbet af natten, hvilket medførte kvalme og opkast af galde. Så det styrede vi altså for hende, med lokning af ekstra lækre ting! :blink:

Lidt billeder fra en aftentur den anden dag

Hvad med råt? Optøet, men kolde, ben fra fx krondyr, kanin el.lign? Noget hun måske ikke får så tit, så det er lidt mere spændende? Vores er i hvert fald absolut ikke gået i spiseværing pga varmen - alt deres barf ryger ned med STØRSTE velbehag! :mums:

Undskyld, men jeg kan slet ikke forstå hvorfor du ikke tog til dyrlæge med ham idag - han lyder da til at have temmelig ondt så burde man, i mine øjne, altid at kunne finde tid/mulighed for at komme til dyrlæge! Hvis det er en tandbyld, som dyrlægen tror, så er det altså virkelig smertefuldt og at gå rundt en weekend med det er LANG tid.

Da vi havde sovet hele formiddagen på sofaen sammen med Liva, for at hun kunne få sovet hendes "rus" af beroligende indsprøjtning væk, var hun ved 14-tiden nogenlunde klar på benene igen. Så vi smed hundene i bilen og kørte på marken - og så måtte vi se om Liva havde lyst til at tulle rundt, eller hun ville bæres. Jeg skal lige love jer for at nogen kvikkede gevaldigt op, da hun opdagede hvor vi var henne!!! Så de usikre ben forsvandt som dug for solen.

Nu har vores hunde efterhånden været i narkose så mange gange, at jeg er gået fra total panisk over narkosen, til helt klart mere at frygte tiden bagefter hvor de skal holdes i ro - det er SÅ meget værre Bare rolig, kasteration er så simpelt et indgreb og total rutine for dyrlægerne. Det skal nok gå godt! Og hos os bruger de i hvert fald skånenarkose, hvilket jeg synes er ret rart. :5up:

Jeg ville være glad hvis min vægt stod på 60 kg igen... jeg er 160.

Lidt det blandede juli billeder :hjerte:

Imorges kørte vi først op og fik handlet barf ind til hundene - der var kommet krondyrben hjem! :banan: Efterfølgende smed vi Michael af hos sin bror, og så kørte hundene og jeg hjem. Her fik jeg ryddet op, støvsuget, ordnet vasketøj mm, imens hundene tøffede rundt og smed sig skiftevis i solen og skygge - de havde det vaaaarmt! Da jeg var færdig gik jeg ind i soveværelset, rullede gardinerne ned, lukkede vinduerne og tændte vores blæser på fuld skrue - og så smed hundene og jeg os i sengen, mens der blæste køøølig luft på os aaah! Da vi kom op derfra igen lagde vi os lidt ud i solen, indtil Michael skrev at han skulle hentes igen. Efterfølgende kørte vi lige forbi svigerforældrene til en hurtig kop kaffe - den kop kaffe startede så med en lille spontan gemmeleg UDENFOR MATRIKLEN med Ayo. Lille møgøre! Havde efterladt hende i svigernes lille gårdhave, som de tusinde andre gange hun har været dér alene, mens vi lige fandt kaffekopper mm frem - og hvor var Ayo så henne bagefter? Hun var gone! Mig fat i telefon og Michael fik besked på at blive i haven og ringe til mig hvis hun kom tilbage! Jeg satsede på at hun stadig var i genboens have, eftersom det må have været dér hun har klemt sig igennem hegnet - så jeg stæsede afsted (tak Ayo, sådan en spontan løbetur og den sved man i forvejen får på panden af at ens hund er væk, det var virkelig rart i varmen.... ) og heldigvis var hun stadig i genboens have. Ayo lignede en der hyggede sig vældigt og havde ikke spor travlt med blive samlet op og båret hjem Hjemme fik vi besøg af min mor og hendes hundeferiebarn, Asterix (min chefs hund som vi havde på kort weekend for en måned siden, for at se om han skulle være passet her - det skulle han så ikke, da det ikke gik super godt mellem hundene..) men denne gang mødtes vi igen oppe på sportspladsen, og så i stedet for at køre hjem med dem i hver sin bil, så gik Michael & jeg hjem sammen med vores piger og Asterix. Og om dét har gjort en forskel og det faktum at det var min mor der havde Asterix med idag, og ikke en vildt fremmede (for hundene) som sidst, som de også skulle forholde sig til, det ved jeg ikke - men i hvert fald gik det ganske smertefrit i dag. Havde lige Camy i snor herhjemme i starten og bad hende slappe af når hun forsøgte sine voldsomme legeinvitationer, som får Asterix til at knurre og det får så resten af flokken til at give Asterix en skideballe for at knurre af Camy og efter lidt tid slap jeg Camy og alle tøffede rundt i fred og ro :hjerte: så de får da lige lov til at mødes nogle flere gange her i ferien - for Asterix er simpelthen så sød, så ham vil vi da gerne passe en anden gang, hvis det fortsat går så godt her! De blev her så og grillede. Og efterfølgende gik vi en tur på 70 minutter med hundene, der omkring kl. 20.50 - så var der en dejlig tilpas temperatur at gå i :5up: og efter dét, og aftensmaden var spist, er hundene nu væltet omkuld og sover. Hård dag med eventyr på egen pote og gæstehund :hjerte:

Det gør mig frygteligt ondt Irene :ae: jeg husker også lige så tydeligt da du ventede på Pelle, og alle de søde søde hvalpebilleder af ham - hvor er det vildt at det er 8 år siden alligevel. Men han burde jo stadig have haft mange dejlige år endnu! Uanset så kunne han ikke have fået 8 bedre år nogle andre steder :hjerte: Hvil i fred søde Pelle, og hils Sitto deroppe

Igår var total dovnedag for hundene - vi var oppe ved mine svigerforældre til morgenkaffe, og lidt over middagstid kørte vi hjem med hundene og var lige hjemme en times tid, og så kørte vi nemlig i Ikea. Vi var hjemme igen ved en 19.30 tiden og her havde Camy kastet op mens de havde været alene - hun havde nået at spise noget tørfoder oppe hos svigerne, inden det blev sat væk, og efter en måned på råt kunne hendes mave åbenbart ikke kapere det - ellers var hun frisk nok. Men for en sikkerhedsskyld, og med varmen og det hele, blev vi hjemme i aftes også og så måtte de nøjes med haven. Da de fik aftensmad fik de fisk, og Liva nægtede at spise sit stykke sild - det var et stykke hvor der var nogle indvolde i så det ud til - og normalvis vil hun gerne have sild, men absolut ikke det stykke der. Hun ville knap nok gå forbi det! Senere på aftenen kastede hun op og kunne ikke finde ro. Da jeg åbnede døren ind til soveværelset gik hun dog direkte ind og smed sig, og lagde jeg mig også derind sammen med hende. Der fik hun sovet et par timer, så ville hun i haven igen - og da hun kom ind derfra sov hun lidt mere, og så stod hun op igen - nu kunne jeg høre hendes mave rumlede pga hun jo havde kastet op, og derfor gik på tom mave - så vil Liva altså have noget at spise! Så kl 03 stod jeg og lavede havregrød til Liva og blandede op med most fiskefrikadelle - fandme om damen ville æde det pga det fisk! (Plejer hun ellers at elske!) - Så jeg måtte lave en ny portion og kom så lidt rester af et stykke okseculotte deri - dét gled så ned og vi kunne sove resten af natten. Sikke en dejlig nat fandme godt det er ferie! Så da vi endelig kom op i morges kørte vi ud til en sø og gik 1,5 time med dem inkl sopning i søen for hundene, og Ayo svømmede også lidt. Det var tiltrængt i varmen. Og så er det altså bare så hyggeligt at se hunde der plasker i vandet