Sitto

Jep, hos Agria kan man som eneste forsikringsselskab tegne en tillægsforsikring der dækker patella, hvis hunden er forsikret uafbrudt fra 4 mdrs alderen. Der startede vi med at forsikre Ayo (og dermed dække hende mod patella - og hvad hjælper det så når en lille skid på 3kg ikke har de "typiske" løse knæskaller, men derimod rigtig fine knæ - og så HD på begge hofter.. ) - men eftersom Agria altid har taget 14 dage om at overføre penge, og jeg ofte skulle rykke dem, og jeg til sidst blev træt af dem, så opsagde jeg forsikringen. Nu er vi hos TopDanmark. Pengene står på kontoen 2-3 dage efter sendt regning! :5up: Men det er jo så en helt anden snak.

Her: http://www.hunde-forum.dk/debat/39047-hvad-koster-jeres-hund-e-jer-pr-maned.html

Det er umuligt at sige hvad du skal ligge fra pr måned til foder, dyrlæge mm. Jo foder, forsikring mm kan du cirka regne dig frem til - men dyrlæge er umulig at spå om. Du skal dog bare have i mente at dyrlægeregninger altså kan være møghamrende dyre - især hvis man ender hos dyrlægen efter lukketid, så er det altså dobbeltpris. Og flere små racer, som nok fortrinsvis er dem du kigger efter?, kan have tendens til løse knæskaller. Sådan en operation med genoptræning osv løber hurtigt op i 10.000kr+ Og vær opmærksom på at denne lidelse fx IKKE dækkes af rigtig mange forsikringsselskaber. Men skal lige se, jeg oprettede på et tidspunkt en tråd omkring hvad det kostede pr måned at have hund hos de forskellige brugere. Finder den lige til dig.

Camy hygger sig bigtime :hjerte:

Jeg vil ikke mene jeg går under en af dem der får det til at lyde så helligt - jeg har aldrig foreslået nogen at bruge langline indtil indkaldet sidder der 100% - for det er aldrig en metode jeg selv har brugt. Vores har altid fået lov til at gå løs, indtil de evt viste at indkaldet pludselig ikke sad der mere (kønsmodning mm) - og nu har vi hunde som egentlig har rigtig gode indkald. Men som dog er meget obs på vildt! Derfor er de stortset altid i line på vores ture - dog har vi nogle udvalgte steder, hvor vi kan se laaaangt rundt til alle sider, og der er langt ind til træerne hvor evt vildt pludselig kan komme springende fra - her får de lov til at rende frit. Ayo er rendt efter vildt et par gange (inden vi begyndte kun at have dem løs på udvalgte steder) og her kom hun hurtigt tilbage igen dog. Zazus hørelse har været liiiidt nedsat her efter første løbetid, men det er som om den er ved at være kommet tilbage - derfor er de begyndt at få lov til at gå løs udvalgte steder igen. I en periode har vi konsekvent haft dem i snor hele tiden! Og så går vi stortset kun steder hvor vi ved der yderste sjældent kommer andre. Om ikke andet så er grusvejene rundt i skoven så lange og brede at vi vil spotte evt mennesker/hunde længe inden vores gør det. Men de går ikke løs som sådan på turen. Kun de udvalgte steder, hvor vi så står stille imens og de fræser rundt. Jeg har intet imod at folks indkald kan smutte og deres hund kan komme hen til vores evt - fordi det er jo altså hunde, levende væsner, vi ved ikke altid lige hvad de tænker. Så længe hunden er sød, og ejeren skynder sig at få sin hund til sig igen, så er det ok for mig. Der hvor jeg bliver gal, det er der hvor folk ikke gør en skid for at hente deres hund, og de så endda bliver skidesure over at jeg beder dem hente deres hund. Så tænder jeg af over løse hunde!! Men ellers ikke, så har jeg fuld forståelse for at alles indkald kan smutte indimellem

Det der med at blive råbt efter, er aldrig noget jeg har oplevet. De eneste gange jeg er blevet tiltalt grimt, har været når jeg har bedt nogle få deres hunde til sig. Men sådan uden at jeg har henvendt mig, så er der aldrig nogen der hverken har råbt efter mig eller skældt mig ud..

Nej absolut ikke. Og hun løber og leger, og virker jo glad og tilfreds ellers. Men nu efter at have læst lidt om HD er der nogle ting som jeg godt kan se nu, tyder på det, men som vi aldrig har bidt mærke i som direkte symptomer. Bl.a. slingre hun en del med bagkroppen når hun skal igang efter at have været i ro. Og som sagt beder hun indimellem om at blive båret på turene. Og har dage hvor hun er lidt mere emsig overfor vild leg/aktivitet omkring hende, end andre. Og så det der bideri i bagpoter/ben. Og der er dage hvor hun ikke rigtig selv hopper op til os, i bilen, sofa mm, men beder om hjælp. Men fordi hun jo ellers er så glad og aktiv, har vi aldrig tænkt på det som værende smerte. Nok nærmere dovenskab agtigt. Men jeg kan jo godt se nu, at der er en rød tråd igennem det og det hele passer ret godt på hendes hofter! Og hendes hofteled passer rigtig dårligt ind i hofteskålene. Jeg kunne sagtens se på røntgenbillederne at det så helt forkert ud. Så det er uden tvivl en grad som påvirker hende, og det kan vi jo også se. Og som dyrlægen sagde, så havde det nok især været meget slemt, hvis hun havde været en stor hund. Men positivt er at hun stadig løber, leger, fjoller og er glad. Så det er absolut ikke sådan hun bare er i smerte, slet ikke. Men jeg kan godt se nu, at der er nogle tegn på hvornår hun har ondt. Så det må vi tage hensyn til, hjælpe hende og give hende de pauser og den hjælp hun har brug for. Og så håbe at laserterapi, fysioterapi, waterwalk, kosttilskud, catrophen indsprøjtninger mm kan hjælpe hende endnu mere Men jeg er positiv, fordi hun netop stadig er glad, aktiv - vil løbe og lege. Så jeg tænker med diverse behandlinger, så er der en rigtig god chance for at vi kan give hende mange gode og forholdsvis smertefrie år, inden vi må ty til smertestillende. Og en ekstra fordel ved at hun er så lille, er netop at vi kan tage hende med på lange ture stadig, og så tage hende i den taske vi har (hvor de kan sidde på maven af os), når hun beder om det. På den måde er det jo ret nemt at hjælpe hende, uden det begrænser os helt vildt ifht at vi har fire hunde. Det havde jo straks været svære med en stor hund, hvor der individuelt skulle laves ture tilpasset til den-agtig. Fordi man ikke bare kan bære den, når den har brug for det.

Jeg ville ikke kontakte opdrætter, hvis hunden blot skal steriliseres uden nogen dybereliggende årsag - altså sygdom, psykisk såvel som fysisk, som opdrætter vil have gavn af at vide, ifht den kommende avl. Men skal hun blot steriliseres fordi man gerne vil - så nej, så synes jeg ikke der er nogen grund til at oplyse om det

Fordi hun i perioder bider i sine bagben, piber og indimellem skriger. Først troede dyrlægen det var pga hormoner, da hun var på vej i løbetid - så blev hun steriliseret. Men det kom igen efterfølgende. Og da dyrlægen ikke lige kunne finde noget umiddelbart på hende, så blev vi enige om at prøve fysioterapi. Og her skriger hun op hver gang de trykker hende i hofteregionen. Og da det ikke var blevet bedre efter 6 ganges fys behandling, så blev vi enige om at få røntgenfotograferet hende.

Det var dejligt at høre Men nej, jeg er heller ikke bange for at hun får en dårlig livskvalitet. Der bliver nogle hensyn at tage, og vi har godt kunne mærke på hende, at hun nogle gange beder om at blive løftet, når vi går lange ture. Og hun har visse dage hvor hun kan være lidt mere emsig for om hun synes de andre må lege vildt omkring hende o.lign - tænker det har en sammenhæng med hofterne. For hun har helt sikkert ondt i dem - hun skriger op når der trykkes omkring hofterne. Så vi skal helt sikkert igang med diverse behandlinger, her efter påske. Altså catrophen, waterwalk, fysioterapi/massage, kosttilskud mm kender vi jo fra Liva af. Men som noget helt nyt har de, faktisk lige præcis igår, fået laserterapi behandlinger derover :5up: så det er jeg ret spændt på at se virkningen af! Har i oplevet god virkning? Og så spørger Michael nysgerrigt hvad det koster hvilket jeg ikke spurgte om, jeg er nået til det punkt hvor det vidst bare er bedst at lukke øjnene og køre kortet igennem, hehe. Men må man spørge hvad i giver for det? Så kan jeg da give ham et cirka svar

Ja altså, vi er jo ikke så skræmte over forløbet - vi er jo vant til det med Liva. Men jeg er dog rigtig ked af at hun har dårlige hofter. Det er sgisme ikke fair! Sådan en lille fis på 2,5 år. Men ja, det er jo desværre sådan det er - og så kan vi jo kun se fremad og gøre alt hvad vi kan for at hjælpe hende :kys:

Ja.. Suk. Ayos hofter, bækken og ryg er nu røntgenfotograferet. Og hun har dårlige hofter. Fordi hun er en lille hund på 3kg så skal vi nok komme langt med fysioterapi, waterwalk, catrophen indsprøjtninger og laserterapi - men havde hun været en hund på 40kg havde dyrlægen straks været meget mere bekymret, for så havde det set lidt skidt ud. Som det er nu går vi i krig med overstående behandlinger, og sætter hende ikke bare på smertestillende - dyrlægen tror på vi kan komme langt med de behandlinger og derved udsætte den smertestillende. Og så skal den vilde leg, de lange ture mm selvfølgelig begrænses. Ikke afskaffes, men begrænses. Men det er jo sådan som vi gør med Liva også - så det er jo slet ikke nyt for os. Nu har vi så bare to hunde der skal have de samme behandlinger, hensyn mm. Positivt er dog at det klart er Ayo & Liva der er de største sofakartofler, så det er ret passende at det er Zazu & Camy jeg træner med, arrangere playdates til mm - og så er det faktisk fantastisk med fire hunde, for selvom jeg så har Zazu & Camy med mig, så er Ayo & liva stadig sammen :hjerte: Så held i uheld er det faktisk ok med to hunde der skal have de samme hensyn - for så kan de holdopdeles, når man har fire i alt hehe. Men for helved altså!!!!

Eller hvis man er i et fag med latinske fagord - så hedder bihulen også sinus

Må lige prale lidt af min sorte rullepølsehund Hun har bl.a. lært at bakke til rally, og det har især været en af de øvelser hun lynhurtigt fangede og udfører med stor glæde!! Imorges på vores gåtur begyndte hun at gø lidt af nogle hunde, og jeg sagde "Se her" hvorefter hun tog kontakt asap (se her er blevet et ord hun har lært i rally, som altid er betinget med en godbid - hvorimod "Zazu" jo bliver brugt i flæng omkring alt muligt - så det fungere vildt godt med at få hendes kontakt sådan og aflede hende fra at gå gø amok!) anyhow så ville jeg lige have hende drejet rundt, så hun gik ved siden af mig og kiggede op - her kom jeg så åbenbart til at lave det tegn jeg har indlært bakke med - knyttet hånd ud til siden. Det var så fordi jeg havde en godbid inde i hånden den her gang - men da hun så hånden, og uden jeg sagde noget, så begyndte hun at bakke på fortovet :klap:

Ej hvor det kribler lidt i en for at komme til konkurrencer! Der er dog laaaaang vej endnu, men jeg ser virkelig frem til det :banan: elskede altid agility stævner, så er sikker på at det her også bliver et hit!

Men ligefrem ligge sig ned og kigge hele sit hjem igennem i hvalpehøjde?? Nu har vores hunde så ikke adgang til hele huset når de er alene, de har kun adgang til vores entre når de er alene - og her er der ingen ledninger el. planter at tygge i. Så vores er og har kun været i nærheden af farlige ting, mens vi har været her - og det har aldrig været et problem. De ikke så meget som har forsøgt sig at bide i ledning o.lign. Så jeg ville tage den med ro og se hvilken hvalp jeg fik. Er det så en som er vild efter ledninger - ja så fjerner man dem selvfølgelig. Men med vores havde det været total overkill og spildt arbejde at hvalpesikret hjemmet.

Helt enig :5up: man behøver ikke gøre det mere besværligt end det egentlig er. Vi har aldrig fjernet noget som helst eller hvalpesikret vores hjem - og vi har haft Ayo på 8 uger og Zazu på 4mdr. De har aldrig ødelagt noget.

Vi har bevidst valgt at vi ikke ville have et hus med have foran - fordi jeg ved vores gøer hvis der kommer nogen forbi! og fordi jeg heller ikke vil have at folk stikker fingrene ind for at hilse på de "små søde hunde"... Da vi boede til leje boede vi på en hjørnegrund med offentlig cykelsti hele vejen rundt. Det gad vi så ikke igen! Men dengang fik de dog ikke lov til at stå og gø af folk der kom forbi - de blev kaldt ind asap. I vores hus ligger hele haven heldigvis omme bagved, kun en lillebitte forhave, og den har hundene ikke adgang til. Der er heldigvis hegn hele vejen rundt, så de kan ikke se når folk passere ude på gaden. De kan dog finde på at gø lidt af naboerne hvis de smækker med døre el.lign. Her bliver de igen også kaldt ind med det samme - jeg vil ikke have at de står og larmer! Det er folk (læs: hundeejerne, formentligt!) i nabolaget dog vidst ikke helt enige i - jeeeez der er mange hunde der bare står og gøer i et væk, uden nogen beder dem holde kæft.... Vores reagere dog ikke på hunde der gøer bag hegn. Jo Zazu kan finde på at pive, fordi hun tror hun gerne vil snakke med dem men de gøer ikke af dem. Kun to haver vi indimellem passere, hvor der bor en hhv stor sort hund og en labrador - jeg ved ikke hvor faen de gemmer sig henne, men lige pludselig kommer de buldrende ud af det blå og gøer der bliver vores altså forskrækket, og svare igen. Jeg er også ved at dø af hjertestop hver gang..

Tjek evt ts tidligere tråde...

Vores får godt kvalitetsfoder, og så ved jeg også de får deres behov dækket ernæringsmæssigt. At de så indimellem spiser lidt mindre af det, pga de får rester, det tror jeg ikke påvirker det store. Når de i det store hele er ret godt dækket ind af deres foder. Jeg giver i hvert fald diverse rester uden betænkeligheder - de elsker det, og fungere præcis som de skal. :5up:

Dejlige billeder af skønne hunde :hjerte:

Vores hunde får nærmest alt - det kører rigtig fint igennem deres mave. Og det er kun hvis vi får noget stærkt mad, at de ikke får. Ellers plejer de stortset dagligt at få lidt rester af vores aftensmad

Da vi købte hus var det bestemt med hundene i tankerne. Vi havde Ayo & Liva da vi købte huset. Men vi ville have et hus med ok stor have som var lukket og hvor haven lå bag huset og ikke foran, eller ud til sti el lign. Derudover ville vi gerne have lækre gåtur områder i nærheden, og ikke bo i en rigtig by - da vi godt kan lide IKKE at møde mennesker.. Vi har fået alt det vi gerne ville. 154kvm hus med 1100kvm lukket have. Der er hegn hele vejen rundt, så ikke engang en hæk hundene kan kigge igennem. Vi bor i en lille landsby med masse af helt igennem fantastiske gåtur områder, så vi har virkelig mulighed for at variere meget - især i kraft af at vi har bil selvfølgelig. Nu har vi jo så ikke kun Ayo & Liva længere, men derimod fire skønne hundepiger. Så det er ingen hemmelighed at vi jævnlig tjekker boligsiden og venter lidt på at det helt rette landsted dukker op. Og det er helt klart for hundenes skyld! Ene og alene. Ellers skulle jeg sgu ikke bo ude på landet!! Men alle de positive ting der er i det for hundene, og os selv ifht hundene, så kan det klart opveje min "skræk" for at bo midt ude i ingenting.

Nej hvor er det dog forfærdeligt!!! Er virkelig chokeret over at noget så alvorlig kan opstå ved et "simpelt" sammenstød. Frygteligt! Kæmpe kram og masse af tanker til dig!! Hvil i fred smukke basse :hjerte: