Alt der er opslået af BlackGSD
-
Nej nej nej - ikke min lille hund...
Puha en hård omgang Men dejligt at det går i den rigtige retning. God bedring med hende :ae: :ae:
-
Hvordan og hvor meget svømmer jeres hunde?
Super indlæg :5up: Jeg betaler også for en halv time (det er normal procedure der hvor jeg svømmer) men mine hunde svømmer nok maks 15 min. af de 30 vi har, med indlagte pauser! Resten af tiden bruger jeg på at skylle dem inden de skal i vandet, og skylle evt. vaske efter de har været i vandet, og så skal der gøres "rent" i hallen efter brug (rense vandet for de værste hår, svappe gulvet og fjerne hår fra ristene og afløb)
-
"Fejlbehandling" af dyrlæge?
Det markerede: Jeg kender alt til det... Kimba er min nr. 4 der skal herfra i en alt for tidlig alder... Caisar bliver heller ikke særlig gammel, han er 2 nu, men han har oddsene imod sig med det dårlige hjerte. Men det er hårdt at vide at man kun har dyrene på lånt tid, men når denne tid yderligere bliver kortet ned, så kan man ikke andet end at føle sig magtesløs... Især når man føler at man kæmper en kamp, med vished om at man nok ikke vinder Og så bliver det ikke lettere af at man får så mange følelser for sin hund/e, det ville være meget nemmere som du skriver hvis man bare kunne lukke ned og være kold, men så ville vi måske heller ikke være i stand til at mindes alle de gode stunder som hundene også giver. Men rigtig mange af disse :ae: :ae: :ae: til dig... selvom det ikke er helt samme situation, så ved jeg præcist hvordan du har det
-
"Fejlbehandling" af dyrlæge?
Hvad du skal gøre ved jeg ikke... Det må være en svær situation at stå i Men jeg ville bare lige sige god bedring med hende, og krydser fingre for bedring inden i morgen :ae:Og du må ikke bebrejde dig selv... Du har gjort alt hvad der står i din magt for at hjælpe hende, nogle gange er det alligevel bare ikke nok (det kender jeg alt til...) men giv dig selv istedet et klap på skulderen, for du kæmper for at hjælpe din hund, og det er beundringsværdigt :5up: :ae:
-
På fredag er Kimba´s sidste dag...
For at være helt ærlig, så tror jeg ikke at han er her mere til næste sommer... måske vinteren over... men nu ser vi ham lige an et par dage - om det måske bare er en reaktion på alt det med Kimba. For selvom jeg prøver ikke at vise min sorg overfor hundene, så tror jeg de mærker det. Og Caisar er enormt følsom på det punkt, han er altid ekstra opmærksom på mig når jeg har det dårligt... Han er bare min stjernehund, og kan slet ikke klare tanken om også at miste ham. Og Kimba er bare min lille øjesten, hun er så sød og kærlig. I morges lagde hun sig op til mig i sengen for at putte, og hendes øjne er bare så gode... Hun ved slet ingenting, hun er bare glad og lige nu er det det vigtigste... Disse dage med hende skal bare nydes.
-
På fredag er Kimba´s sidste dag...
Lige præcis... alt dette har jeg også sagt til mig selv, og synes bare at det er så unfair... Jeg ved godt at jeg har udtalt at jeg ikke kun har hunde for hyggens skyld - og det har jeg heller ikke, ellers havde jeg nok anskaffet en helt anden type hund. Men derfor holder jeg stadig vanvittigt meget af mine hunde, og jeg vil gøre alt for dem, de betyder ufattelig meget for mig, og jeg bruger så meget tid og energi på dem. Og så er det bare så øv når det ikke lykkes, selvom man gør alt hvad der står i ens magt for at gøre det så godt som muligt for dem, og undersøger det ene og andet, og betaler for det ene og andet... Life sucks
-
På fredag er Kimba´s sidste dag...
Jeg har tjekket linierne fra ende til anden inden jeg købte Kimba, netop for at mindske chancen for det jeg står med nu. Begge forældre har A-hofter og 0 i albuer, morens HD-indeks er 143, farens er 128 Og i hendes linier (trejde eller fjerde led) er der kun to med C-hofter, ellers er der kun A hofter i de første linier, og så A og B i de sidste linier. Men man kan bare ikke vide sig sikker, det er så mega uretfærdigt, når man virkelig gør noget for at få en sund og stærk hund... Øv Og for at det ikke skal være løgn, er caisar i dag lidt ved siden af sig selv. Han vil ikke spise, og virker træt Og jeg har hele tiden vidst at det lige pludeslig ville gå stærkt med hans dårlige hjerte, men kan slet ikke holde ud hvis jeg også snart er nødt til at tage en beslutning om ham
-
På fredag er Kimba´s sidste dag...
I dag har været en rigtig svær dag... Kimba har i en periode gået og haltet på det ene bagben. Det har ikke lignet en typisk halten, men mere en gakket gangart hvor hun har trukket benet meget op under sig, og sat det skævt ned. Samtidigt har hun i det samme ben virket/set muskelfattig ud, og man har tydeligt kunne se forskel på hendes bagpart. Ydermere, så har jeg også bemærket at når hun sidder falder hun konsekvent til siden, over på venstre bagben (det haltfrie) og har kun villet sidde i denne hvilestilling, og hun har ikke selv villet hoppe op i bilen - hun hoppede op med forbenene og så ventede hun på at jeg bar bagparten op. I dag valgte jeg så at få en tid hos dyrlægen - hun er nu 9½ mdr, så chancen for at se noget på et røgntenbillede er ret god. Kimba har svær HD i den ene hofte (højre som hun har haltet på). Hendes lårbensknogle er nærmest trekantet istedet for rund, og har også lidt takker på. Den ligger også uden for hofteskålen, som heller ikke er særlig rund i formen, men mere kantet. Min dyrlæge vurderede det til at værre i hvert fald en meget dårlig D-hofte, muligvis allerede en E. Og den vil kun blive værre med tiden, faktisk uden for bedømmelse. Så der er kun en vej tilbage for Kimba - og det er op til mine tidligere hunde i hundehimlen. Jeg vil ikke byde min hvalp et liv på smertestillende, det er hun ikke tjent med. Hun er så fuld af energi, men jeg kan mærke at hun også bremser sig selv, nok fordi det gør ondt. Det er bare så p*sse hårdt, og jeg synes bare det hele er så uretfærdigt. Hun er nu den fjerde hund i træk som er syg, og som skal herfra i en alt for tidlig alder - jeg synes ikke det er fair. Og jeg mener at jeg har gjort alt hvad der står i min magt, for at sikre at min hvalp voksede op og blev sund og rask... Så på fredag skal vi den tunge tur til dyrlægen for sidste gang, på fredag skal Kimba sin sidste tur i skoven med Caisar og Ling, og det gør bare så ondt at tænke på. Så tak til alle for de søde ord og komplimenter der er kommet til Kimba igennem hendes tid her på HF, må hun blive husket for sin dejlige udstråling og charme. Ved ikke hvad jeg ellers ville med dette indlæg, andet end at få luft, og få fortalt hvorfor Kimba snart ikke er her mere
- Vi med Hund Messe.
-
Den sidste sommersol ;-)
Smart hund og sødt billede :5up:
-
Hvem apporterer hvem?
jeg kan altså ikke gætte det Fedt billede - man kan se at han næsten går på tæer og strækker halsen helt for at han ikke skal falde i den :blink:
-
råd hundetræning anbefaler kvælehalsbånd
nemmerlig :5up:
-
Vi med Hund Messe.
Jep det er helt korrekt... Caisar skal bl.a. vise sit trick "hvad siger krokodillen" :blink:
-
Vagt hvalp
Hvor gammel er han nu??? Min Caisar er meget vagtsom - men han begyndte først for alvor da han var 1½ år... Men jeg har set samme mønster hos både ham og Kimba. Da begge blev 6 mdr. begyndte de at gø vildt og voldsomt af underlige ting. Caisar kunne f.eks. ligge lige så stille, for derefter at drøne over og gø af sin vandskål Eller bare nye ting eller lyde reagerede han lige pludselig meget voldsomt på, ved at gø, knurre og rejse børster. Men det gik over efter et par måneder, og han er nu kun vagtsom når der er noget reelt at være det overfor. Kimba er ligenu i den samme fase. Her den anden dag, så hun i den mørke rude (det var aften og vi havde ikke trukket for) spejlbilledet af Thomas der rørte på sig, og hun begyndte at gø helt vildt og rejse børster. Også hvis hun hører en ukendt lyd eller noget i den retning begynder hun også lige at give lyd fra sig. Jeg gør det, at jeg støtter og hjælper min hund, forstået på den måde at jeg viser den at tingene ikke er farlige, snakker dæmpet til den og stryger den beroligende fra næsetip til halerod. Så de ved at jeg har forstået situationen men har kontrol over det, og de behøver ikke nødvendigvis at tage beslutningen om hvorvidt det er farligt eller ej (kringlet at forklare). Hvis det f.eks. er en plastpose der flagrer de reagere på, så lader jeg dem se posen an og roser dem for at forholde sig til den og ikke være bange for den, og når de så er rolige ved situationen giver jeg dem en godbid (ligger den f.eks. ovenpå posen). Men min erfaring er at det er helt normalt for hvalpe i 6 mdr. alderen at reagere sådan, især de mere vagtsomme typer. De er i en kønsmodningsfase, og der sker rigtig meget kriller i hovedet på dem i den fase, så det gælder virkelig om at hjælpe og støtte sin hund Jeg har ligeledes oplevet den samme adfærd hos mine to tidligere schæfere da de var i samme alder, og min erfaring er at det også går over igen :blink:
-
Oskar vil ikke ind i bilen.
Lige præcis... min fik også en ordenlig forskrækkelse, og i noget tid efter hun begyndte at komme med ud at køre igen, så lagde jeg også mærke til at hun var mere opmærksom end ellers når hun var i bilen... Men hun fik vænnet sig til det igen, og slappede af fuldstændig som hun gjorde før uheldet. Men selvom vi kun har 2 min. gang til skoven, så tog jeg nogle gange bilen, for at hun skulle få den oplevelse at det var positivt at køre, og hun kom gode steder hen, og sådanne små korte ture var rigtig gode. De første ture skal ikke være for lange
-
Oskar vil ikke ind i bilen.
Jeg har selv været indvolveret i et biluheld - hvor en ung gut kørte over for rødt og ind i den bil jeg kørte (og havde hunden med i). Hunden fik en hævelse over lænden, og måtte på smertestillende, mig selv skete der heldigvis ikke noget med, men det kunne sagtens være gået meget værre Min hund ville heller ikke med i bilen i lang tid, men jeg fik hende kureret. Jeg startede med at kaste guffer ind i bilen, som hun så kunne hoppe ind og tage, og hoppe ud igen bagefter. Det gjorde vi rigtig meget... det skulle gøres til et dejligt og trygt sted igen. Så gjorde vi det, at vi satte os i bilen, jeg sad med hunden, og min mor kørte. Og undervejs på turen fik hunden de lækreste guffer. Og så kørte vi steder hen, som vi vidste at tøsen bare elskede. Så det vil jeg råde jer til at prøve... Hvor lang tid det tager at komme over, er individuelt fra hund til hund, med min tog det godt 1-1½ mdr. med intensiv køretræning, og hun hoppede gladeligt ind i bilen efterfølgende
-
Månedens hund september "Sorte/mørke hunde"
Måske bare mig der er langsom, eller bare forvirret... Hvem er Freia
-
Forandring
Lille Kimba 8 uger - 10½ uge - 3 mdr. - 5½ mdr. - 8 mdr. (for en mdr. siden)
-
Forandring
Min dejlige Caisar 33 dage - 9 uger - 6 mdr. - 15. mdr. - 2 år (nu)
-
En lille opdatering - hj.lavet mad...
Kimba kan stadig spise hvis hun bliver tilbudt mad... man er vel glad for mad :blink: Men jeg synes det er rigtig positivt at jeg kan undlade tilskuddet som kiropraktoren satte hende på, det er en lidt billigere løsning istedet og så tror jeg at Kimba synes at hj.lavet er meget bedre end noget pulver der bliver blandet op i hytteost
-
En lille opdatering - hj.lavet mad...
Jeg skal have back-up i køkkenet når jeg kokkere, for hvis jeg lige er nødt til at forlade køkkenet for at hente noget el.lign. så kan jeg være helt sikker på at Kimba nok skal komme på køkkenbordet Ling (han er jo min mors hund, og bor hos mine forældre - som bor 4 huse fra os) han har fået min mor med på, at han da kun vil spise sin tørfoder hvis der bliver blandet smør i :roll: Spørg lige om jeg har været efter hende... men sådan må det bare være Vi har det allesammen lidt specielt med hensyn til Ling - han har ikke haft det for let her i livet, så ham retter man sig lidt ind efter Har faktisk overvejet om han, som den eneste af vovserne, skulle på 100% hj.lavet og ingen tørfoder - men gider han at spise de ekstra vitaminer der kommer i, næ nej så gider man ikke spise det... Men nu har han da fundet ud af at olie smager godt... Og i dag prøvede jeg så at blande det hj.lavede sammen med hans tørfoder... Han gloede godt nok noget, og overvejede længe om det nu var værd at spise - men da så de to sorte stod savlende og kiggede på hans skål, jo så kunne man godt spise - men meget langsomt og virkelig nyde hver bid, mens de to sorte bare så til... Han styrer dem virkelig rundt i manegen nogle gange - lille af størrelse, men kæmpe stort ego man er vel terrier
-
Vi har brug for adfærdsbehandling...
Umiddelbart synes jeg hun lyder fin... Men er ikke helt inde i navnene på de adfærdsbehandlere men Lone Greva har jeg kun hørt godt om, så det kan vel ikke være helt galt Men jeg ville nok bare sige pøj pøj med det, håber at I finder en løsning på jeres problemer - flot at du ikke bare giver sådan op :5up:
-
Sikkerhedssele til hund
http://www.adac.de/adactv/test_technik/Tiertransporte.asp?ComponentID=213764&SourcePageID=213582
-
Hunden med i bilen.....
Lidt til eftertanke... http://www.adac.de/adactv/test_technik/Tiertransporte.asp?ComponentID=213764&SourcePageID=213582
-
Det bedste billed
Uha uha... den er godt nok svær... Men her er mine så Kimba - fuld fart, her kommer jeg... hun er bare så dejlig Caisar - elsker at se Caisar i vand, han elsker det bare... Ling - han elsker bare at grave, og han er bare så sød at se på og så er der det af Caisar og Kimba sammen... har det også som baggrund på min com