Miss_M

Fuldstændig enig :5up: Det kommer nok an på hvad race man har, men alt det der, det gør jeg på konkurrencebanerne. Min hund mor, mormor, far, halvsøskende og 2 helsøskende ser jeg jævnligt på konkurrencebanerne og starter konkurrencer mod dem. Dertil kommer 3 andre helsøskende, flere halvsøskende og andet familie jeg følger på facebook og ser på kurser rundt om i landet. Avls kandidater, forældre til kommende hvalp osv. finder jeg også til konkurrencer og kurser rundt om i landet. En gang imellem ser jeg en spændende hund gennem netværket på facebook og kontakter ejeren for at høre mere og nogle gange falder jeg bare tilfældigt over den på en hjemmeside og kontakter ejeren derigennem. ---------------------------- Mht. eksteriør bedømmelse - Så er udstilling for mig bestemt ikke den eneste mulighed! Personligt har jeg valgt at hundenes kiropraktor kommer til at være den der bedømmer eksteriøret - Også når jeg næste gang skal vælge hvalp. Han har temmelig indgående haft fat i Yoda inden vi valgte at udelukke ham fra avl. Hundenes kiropraktor ved om nogen, noget om vinkler og korrekte proportioner og han lægger ikke fingre imellem, men er bedøvende ligeglad med pelsfarven og har ingen præferencer til type og farve. Der ved jeg, at jeg kan få en saglig og reel udtalelse om hvordan mine hunde er bygget og hvad jeg skal tænke over, både i brugen og ifht. evt. avl. Han kan endda mærke på hunden og se hvordan den bevæger sig, uden de er trænet det mindste til at stå eller gå på en bestemt måde - Imponerende

Det er jo så det der er helt tosset - En hund der er velproportioneret og korrekt vinklet, at den kan gå fra den ene yderlighed til den anden. Det er altså helt skævnt, uanset hvad pokker en dommers personlige præference er. Fair nok, at hunden ikke vinder og ikke får Ex. Men at det er SÅ langt fra hinanden, virker fuldstændig tåbeligt - Altså fra en Ex. til Suff. er der satme langt! Men måske vi kan lokke @Siri til at lægge de to kritikker ind, hvis hun stadig har dem? Så er der da mulighed for at fornemme om dommerne rent faktisk ser samme bygning. Og hvad siger det om hunden ifht. racestandarten, hvis den kan tolkes SÅ forskelligt? Er en standart så egentlig ret meget bevendt og hvad er mest rigtigt? Så set ifht. avlsmål hvis en standart skal være en rettesnor, så er det sørme svært, når bedømmelserne er så forskellige. Fair nok, at der er andre bedre hunde en dag og nogle tolker lidt forskelligt, så man måske ikke lige opnår et CK, selvom man fik det dagen før, hvis bare dommerne kan hitte ud af at være nogenlunde ensrettede. Men igen.... Jeg forstår virkelig ikke det game, og det indrømmer jeg ærligt Jeg forstår det som en konkurrence, hvor der er mange faktorer, bla. at man skal vide hvordan de forskellige dommere dømmer, men som reelt redskab til at fremme eksteriør ifht. de brugsegenskaber racen skal have, der forstår jeg det knap så meget. En bc der hyrder i England, skal jo bevæge sig på samme måde som en bc i Ungarn - Kun pelsen kan med fordel variere efter hvor hunden bor, ellers er det jo fuldstændig det samme de skal kunne fysisk.

Tror egentlig Shii har fat i det rigtige - Det handler om at vinde! Og at avle/købe den hund man kan vinde med. Der var på et tidspunkt på bc klubbens fb side, en debat om hvorvidt man burde få sin hund eksteriør bedømt inden avl. Argumentet var, at man uanset om man kommer i toppen eller ej, kan få en ide om ens hund er skruet ordentligt sammen. Det er for så vidt godt nok. Men når samme hund den ene gang får Ex. med CK og den anden gang Suff. Så har jeg sgu' lidt svært ved at se hvor seriøst man kan tage eksteriør bedømning. Modargumentet var, at man jo skal vælge de dommere der er specialiseret i racen. Ahh... Men.... Så man skal vælge den rigtige dommer, for at de kan se om hunden er ordentlig vinklet og korrekt proportioneret?? Hvis der var sådan en forskel i bedømmelserne indenfor alle andre sportsgrene, så ville der vist lyde et ramaskrig. Det svare jo til at en rallydommer skal stå og bedømme et DcH A-program. Det holder jo ikke og underminere udstillingerne for os udeforstående og gør at værdien af en bedømmelse er lidt... Lala... imo, hvis man ikke kan regne med at dommerne som minimum har styr på de racer de dømmer. Ved godt, at sådan er det bare og man skal være lige så god til dommer-kendskab som til egentlig at kende racen, for at få de rigtig gode placeringer. Men det er altså virkelig fjollet imo.

Han har det heldigvis fint og er størstedelen af tiden bare søde Bamse, som han altid har været. Der hvor vi kan mærke den største forskel er, når han har lavet noget mentalt krævende - Så har han typisk en dårlig dag, dagen efter. Lige med undtagelse af den kommende weekend, så laver jeg aldrig noget med ham to dage i træk. Altså ud over alm. hjemlig aktivering og gåture. Men de ting som kræver noget mentalt af ham, sætter sig meget og det kommer typisk til udtryk i forværring af symptomerne en-to dage efter. Har efterhånden fået en del historier om demente hunde og forløbet er temmelig ens for mange af dem. Det er meget de samme ting man ser i mere eller mindre udpræget grad. Men heldigvis har foderet haft en effekt i vores tilfælde, så synes absolut det er værd at give det et forsøg - Og der er demens medicin også, men ved ikke nok om det (og det skal Bamse heller ikke på) men det kan måske være en mulighed.

Det startede egentlig med, at min super stabile og vældig pleasende lydighedshund, pludselig blev ustabil i de øvelser hvor han skulle blive i position. Kom aldrig rigtig videre end 30 sekunder, selvom han tidligere kunne blive i laaaaang tid. Men han glemte simpelthen at han var i gang med en øvelse. Alle nye øvelser jeg havde indlært indenfor et halvt års tid, kunne han ikke huske og de skal indlæres igen hver gang vi skal træne dem. Heldigvis hjælper muskelhukommelsen meget, for den er der, selvom hovedet ikke følger med. Herhjemme begyndte han at blive meget opfarende og gø af alt muligt. Han gik fuldstændig grassat når manden kom hjem, hvis han ikke gik direkte ind, men var ude i laden og ordne noget først - for så havde Bamse glemt hvem der kom. Han vendte lidt op og ned på døgnrytmen og havde enormt svært ved at finde ro om aftenen og gik nogle gange hvileløst rundt. Og så blev han ekstremt madfixeret og gik seriøst på rov om natten. En del af tingene er aftaget lidt med foderskiftet, og han virker mere stabil og de dårlige dage er knap så dårlige som før. En sidegevinst for Bamse, har været at han er blevet lidt mere happy-go-lucky agtig og det er som om, at nogle af de dårlige oplevelser i hans fortid fylder mindre. Han reagere f.eks ikke rigtig på andre hunde længere og har det fint til konkurrencer nu - langt bedre end før, faktisk.

Demens er en helt alm. Sygdom hos ældre hunde, og det du beskriver lyder fuldstændig som demens. Min Bamse har jo fået konstateret demens, men stadig i den milde ende endnu og det blev kun opdaget så tidligt, fordi jeg træner med ham og så nogle ændringer der. Vi fik ham ret hurtigt på hills b/d og det har sat sygdommen lidt på standby. Han bliver ikke bedre af foderet, men det bremser udviklingen lidt. Med en dement hund er rutiner, rutiner og atter rutiner vigtigt og masser af træning på hundens præmisser, så den holder sig i gang mentalt.

Flot start du har haft Dorte!! :5up: Krydser alt der kan krydses for dig i dag! Og IPO-hunde må vist bestemt være lidt døve i mange tilfælde.... Træner selv i en klub der holder til lige ved siden af schæfer folket og når de giver den gas.... Så er der miljøtræning for alle pengene.

Ja, det er lidt sjovt, som de kan lave de der koblinger :blink: Jeg har jo lige haft en bur-hund i omkring 6 uger og hun var på ingen måde glad for buret. Det var aldrig rigtig godt indlært og har aldrig været et sted hvor der var ro og afslapning - Og det er altså ikke særlig sjovt. Slet ikke for en selskabshund, hvor nærhed indebære fysisk kontakt. Der hjalp det meget, at jeg simpelthen havde en hånd inde hos hende i laaaaang, lang tid. Hun affandt sig da også med det til sidst og det er gået fint, men det vil ALDRIG blive noget hun selv vælger fremfor os. Så mener ligesom dig, at det er vigtigt med indlæring af ophold i bur - Man ved sgu' aldrig hvornår man får brug for det (og i hvor lang tid). Men helt ærligt - Jeg tror ikke jeg nogensinde får en hund, der vil tilvælge et bur fremfor at være så tæt på os som muligt herhjemme. Når de skal spise ben, så lægger de sig også gerne i bur, men det er for mig en helt anden situation, end at vælge socialt samvær fra, til fordel for at hygge selv i et bur. Hvis de ikke er i hundegården når de er alene, så er det også vores soveværelse de helt vil være i, ikke deres bur (tænker måske igen, lidt associationer af tryghed og ro?) Så jeg er også vildt nysgerrig på, hvordan andre gør det.

Man burde virkelig skrive ned, hvad man egentlig gør, når man har hvalp - For nu, 3 år senere, så kan jeg næsten ikke huske det Yoda er ret glad for sit bur og det kan være vældig svært, at få ham til at forstå, at han altså skal vente på jeg åbner det, før han kan komme ind i det, når vi er til konkurrrencer. Han slapper totalt af i det - Som i snorkbobler, når han er træt og ligger bare og feder den, når han ikke er. Men herhjemme vil han til enhver tid vælge at ligge der hvor vi er. Der trumfer det sociale til enhver tid, roen i buret og det tænker jeg egentlig er meget normalt og har egentlig aldrig tænkt, at jeg gerne ville han selv fandt buret og lagde sig derinde når vi er hjemme. Det gjorde han dog engang imellem da han var hvalp og buret stod fremme, de gange hvor han virkelig var bombet og havde brug for ikke at blive forstyrret i sin søvn. Men nu kan han fint selv styre det uden bur og lægger sig bare et sted hvor der er ro. Vi har dog brugt det, til at hjælpe ham med at få sovet igennem. Med to andre hunde, så var det lidt for nemt at blive forstyrret og ville være med i alt, så der kom buret ind i billedet, men er egentlig kun blevet brugt til det. Som jeg husker det, så startede vi med masser af mad i buret - Meget konventionelt affodring i bur Men det var kun når han egentlig var rimelig frisk og vi i starten ville lære ham at buret var et godt sted. Da vi kom dertil, hvor det handlede om at blive i buret og sove deri, så var vi langt mindre pædagogiske som jeg husker det. Vi valgte tidspunkter hvor han var ved at vælte af træthed og lagde ham i buret, gav måske en enkelt lille godbid og så lukkede vi - Og hvalpen gik omkuld og snorksov indenfor 30 sekunder. Tror egentlig det har bygget en forventning i ham om, at buret er stedet man sover! Og der går lidt pavlov i den - Bur = træt... Zzzzz! Han har så vidt jeg husker, ikke rigtig været i bur før han var rigtig ovnklar (ud over i opstartsfasen hvor han lige skulle lære man ikke døde inde i buret) før forholdsvist sent (med undtagelse af bilen). Tror egentlig også kun det er sket på stævnepladser, hvor han jo ikke er træt fra starten og der var han nok 10-11 mdr første gang. Vi har aldrig brugt at give mad og aktivitet i buret da han først var ok med det. For det øgede aktiviteten og for os har buret været et helligt "ro" sted, hvor det ligesom vores soveværelse, udelukkende handlede om at sove. Men igen - På stævnepladser elsker, elsker, elsker han hans bur og søger det så snart han fornemmer at der ikke vanker mere aktivitet. Derhjemme opholder han sig helst i nærheden af os, med få undtagelser hvor han er virkelig kvæstet og indtager Kaias bur.

Pøj pøj til jer der skal afsted - husk at nyde det!! Overvejer at kigge derned, mem kommer lidt an på overskuddet. Har 4 af "mine" rallyhundefører med og to af dem er DM-debutanter. Dem vil jeg naturligvis rigtig gerne se. Dertil kommer 4 i lydighed + en i Ag. Men tror det ender med jeg kun får luret rally...

Jaaa Han er altså lidt noget særligt Ih, hvor spændende - Så ses vi :blink: :banan: Stort tillykke - Og pøj, pøj til årets hund!

Ih, hvor spændende Siri! Glæder mig til at se jer i ringen :5up:

Det må hun egentlig - men prøver at holde hende fra de vildeste stunts og vil heller ikke hun leger med de andre endnu. Men det er egentlig de eneste restriktioner. Men det er sørme også tiltrængt - hold da op en omgang. I dag var hun med til en rallykonkurrence og gik en enkelt bane for sjov. Og nu er hun totalt udmattet, for hun suuuger alle indtryk til sig... Bette fis

Ja. Han er virkelig en stjerne, den bette hund. Du kan se både det nye og det gamle program her:http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2713

Bamsemand Utrolig, som den gamle hund bare klør' på. Vi havde hjemmekonkurrence i dag og startede med alle 3 (Kaia dog en begynder udenfor konkurrence). Yoda gik en rigtig nydelig bane, omend han er allerhelvedes hurtig i sådan en tunnel - Så har simpelthen ikke en chance for at følge med og han når knap at bremse når han kommer ud. Men derudover var han rigtig god, tændt og jeg elsker at gå med ham, når han er sådan i hopla. Og vi blev nr. 3 (åben bane). I begynder kunne gamle Bamse nææææsten huske øvelserne inden vi gik på banen. Måtte som altid genindlære snur rundt og bakke, men trods hukommelsen ikke kan huske bakke kommandoen, så kan kroppen huske bevægelserne :5up: Så det tager efterhånden ikke ret mange repetitioner at genindlære de øvelser. Men det er altid spændende hvor meget han kan huske når vi så komme på banen Men han gik suverænt godt og lavede 100 point - Igen! Og vandt klassen. Kaia var bare skide sød og sjov. Dæk, det ville hun bare ikke - Det var jo vååååååådt Men derudover gik hun rigtig fint. Da hun var den sidste i klassen og vi jo starter udenfor konkurrence, så belønnede jeg undervejs. Det tændte hende en del. Var faktisk overrasket over, at hun kunne holde nogenlunde fokus en hel bane rundt. For siden hun fik sin diskus, har hun stort set ikke lavet noget og det er jo et halvt år siden, så hun suuuuuuger alle indtryk til sig og har intet filter længere. Alt ryger simpelthen bare ind og det giver lidt udfordringer med koncentrationen. Men det lover fint, at hun var så glad og SÅ gerne ville lave noget Og så min smukke gamle Bamse, bare fordi

Det er egentlig ikke for resultaternes skyld jeg overvejer at rykke ham op, men fordi han synes øvelserne er så skide sjove. Og så får vi lidt rutine i at gå konkurrencer - men stadig uden det betyder det store. For point går vi først efter i det nye program. Men ved sgu ikke... Træner de nye øvelser og egentlige program ved siden af konkurrence træningen... Men bestemmer mig nok inden Birkende :blink:

Bum, bum... Sidder og overvejer om Yoda bare skal rykkes op i kl 3, eller om vi skal blive i kl 2 resten af året. Vi er på ingen måde klar til de nye øvelser, men det nuværende kl 3 program køre rimelig fornuftigt. Med undtagelse af stillingsskift og fvf der stadig kræver en del. Men synes det er et skide sjovt program og det samme gør Yod. Omvendt så er det også fint med lidt rutine i kl 2, før kravene bliver skærpet en del i kl 3. Kan sgu ikke helt bestemme mig....

Jeg ville overhovedet ikke have nogle kvaler ved at have ham i bilen, hvis han ellers er OK med det. Det er kun en periode og ville da være blevet skudt nu, hvis det var så ondt - Kaia har været i bur i mange, mange timer hver dage i mange, mange uger. Og bil/bur - Tomat/tomat. Sådan er det bare engang imellem, når der er specielle omstændigheder og man har en syg hund. Det er jo i sidste ende for hundens skyld. Så hvis han kan affinde sig med det, så ville jeg vælge den løsning de dage pasning ikke er en mulighed. Rigtig god bedring til ham

Er the last ship nævnt?? Sluger den råt - fed serie!!

Vi har hygget i aften

Til dem der bor i jylland (eller dem fra øerne der gider køre langt....) - Synes det er et skide godt initiativ, der støtter det gode formål. Og der må endda belønnes på banen, så det er genialt efter en lang konkurrence sæson :5up: Så håber det er ok med reklame her, selvom jeg intet har med det at gøre.

Tuder faktisk en lille smule af glæde nu.... Vi er i mål.... D. 20/3 fik vi beskeden om at hun havde en diskusprolaps. Og nu er vi der hvor vi havde hååååååbet vi ville være. Men sikke da en tur.... Alle de bekymringer og tårer. Alle de spekulationer og svære beslutninger. Nu er vi i mål - Kaia er RASK!! Et halvt år... Og eeeeendelig, endelig må hun leve livet igen!!

Ja, han er fantastisk! Han fixede tilsyneladende også Bamse (igen) som vi ellers virkelig var frustrerede over ikke at kunne hjælpe. Det kostede ham et tandsæt i hånden, men han ville ikke putte mundkurv på ham - Så måtte det koste et blåt mærke. Men Bamse ser allerede meget, meget bedre ud nu! Han er altså en fantastisk mand. Den første pokal/sløjfe Kaia vinder når vi er i gang på konkurrencebanerne igen, kommer også op til Christian og stå, sammen med en gavekurv

Så er det 7 uger siden operationen.... Synes tiden er gået hurtigt, trods alt. I dag stod den på et besøg hos Christian hvor hun blev tjekket igennem og vi fik en status på fremgangen, samt 8 gang i waterwalker. Og status er, at det går PISSE godt! :klap: Faktisk kan det ikke gå bedre - Kaia er rask! I princippet må hun alt! Vi skal naturligvis lige have lidt flere muskler på, men hun har allerede en rigtig fin muskelmasse og der er faktisk ikke nogle restriktioner længere :banan: Det med leg med de andre venter vi stadig lidt med, men hun er RASK!!!! :banan:

Så kær, altså!! :hjerte: Fedt han tog det pænt - Kan være vældig overvældende for en landhund at komme til byen