Miss_M

Jatak!!! Var fuldstændig rundtosset, for havde slet ikke overskud til både at styre øvelser og få Yoda peppet op igen. Jøsses da, jeg var brændt sammen. Men det er ikke første gang jeg laver sådan et nummer i en begynder øvelse når jeg er træt, så mon ikke jeg lære ikke at starte så meget på en weekend engang Men vi overlevede  Og tillykke med jeres fine resultater - så ikke jeres baner, men hørte jeres point! Super flot!!!!

Så har vi været afsted igen. Lidt optimistisk at tilmelde sig en konkurrence med to hunde dagen efter DM Men nu var vi tilmeldt, så afsted med os. Startede i begynder med Bamse og han havde en rigtig god dag, hvor hans hukommelse ikke var så påvirket, som den andre dage er. Så i dag behøvede jeg ikke lære ham øvelserne på ny, inden vi skulle på banen, han kunne rent faktisk huske dem :klap: Og sikke da en fornøjelse at gå med den hund. Nyder hvert et sekund jeg har på banen med ham og det er virkelig specielt, fordi jeg aldrig ved hvornår det er den sidste. Og fandeme om han ikke laver velfortjente 100 point, med næstehurtigste tid - Min 10 år gamle demente dreng :hjerte: Jøsses, han er fantastisk!! Så måske?? vi skal have et sidste DM sammen... Bare måske... Men holder fast i tanken og nyder at muligheden er der. Fantastiske hund!! Yoda var helt kvæstet efter i går, men arbejder SÅ fint under opvarmningen. Desværre så er hans mentale overskud ikke særlig stort, når han er træt og han blev forskrækket over en der gik forbi os bagved med en pose, eller et eller andet der raslede en smule, da vi stod og ventede. Det hylede ham helt ud af den og jeg nåede ikke at få ham med igen, inden vi skulle på banen. Så han dæmpede rigtig meget og var noget usikker den første halvdel af banen - Overvejede faktisk at gå ud med ham. Men så tog jeg nogle gode beslutninger undervejs og fik ham sgu' med igen og sidste halvdel gik han skide flot :5up: Det er sådan en kæmpe sejr at kunne få ham med og få ham til at slippe en dårlig følelse i træningen. Han har jo en tendens til at lukke helt ned og gå helt ind i sig selv, hvis han ikke magter det. Så at han nu har så meget ballast og kan hive lidt mentalt overskud frem, inde på banen er virkelig, virkelig kæmpe store fremskridt. Og han kunne sine øvelser, selvom vi måtte lave 3 om. Men det skyldes udelukkende han var helt ved siden af sig selv, for øvelserne var faktisk bare øvet klasse øvelser. Ærespladsen fuckede jeg op, for kom til at sige "hvor er du god" og det betyder ligesom "fri" for Yoda Så han rejste sig, men fik ham i sit igen og han sad bumstille resten af tiden (hvilket han også gjorde før jeg kvajede mig). Så 81 point blev det til og det er sgu' ok ifht. det niveau vi var på i dag. Sødeste Dingle - Det skal sgu' nok blive godt, når jeg lære hvordan jeg skal tackle ham, når han bliver lidt mut - Men han lære mig så meget min søde Dingle.

Næh... Det tror jeg ikke. Det er efter de fik lavet hjemmesiden om, så de er nok røget af der.

Hmm... DKK havde tidligere statistikke for de sidste par år for de fleste racer på deres hjemmeside. Men synes ikke jeg kan finde dem længere :hmm:

Status nu knap 3½ uge efter operationen - Det går bare forrygende :banan: Hun går pænt i water walker. Her er et lille klip af hendes første tur, hvor hun synes det var liiiidt mystisk I går fik hun lov at gå lidt løs i det område jeg havde smidt lidt godbidder på turen ud, så jeg vidste der var lidt styring på hende. Vil gerne hun bevæger sig lidt mere frit, end hun gør i line for at hun bruger de rigtige muskler. I line kan hun ikke lade være med at "kompensere" lidt for den. Så Århus har givet grønt lys til den slags frie aktiviteter - Og skulle hun tage en spurte tur, så må hun også det. Det eneste hun ikke må er at hoppe op. I dag har hun fået massage og det er virkelig meget lidt der var at finde på hende. Allerede nu er muskulaturen bedre og mere ens end sidst, men hun sætter altså også muskler vildt hurtigt. I bagparten var der stort set ingenting at komme efter, så det er et rigtig godt tegn på, at det vi gør passer til det stadie hun er på. Hun er top-frisk og vil gerne alting! Dog har hun ingen kondition, så den skal også stille og roligt bygges op og fra nu af handler det stort set kun om muskler og kondition. Hun er stadig i bur og line herhjemme, for at holde hende fra at hoppe op på ting, men hun tager det pænt. Sådan bliver det ca. 2½-3 uger endnu, men vi er over halvvejs. Så der er ikke længe til hun må begynde at være rigtig hund igen :klap:

Hold nu kæft de er søde Og hvor er Iso bare skøn, altså!! Det går da bare vildt godt fremad, hvor er det fantastisk :banan: Må virkelig være en lettelse! Hun skal nok få givet ham et par hak i tuden med tiden (og helt sikkert velfortjente af slagsen ) men med den attitude, så er jeg slet ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal blive et rigtig fint venskab mellem de to med tiden :klap:

Hvor er det dejligt at høre det går godt!! Og at det går fremad med piveriet Tænker, at du nok ikke helt kan undgå Iso bliver lidt gnaven og rigtig sur, engang imellem. Men så længe Terkel respektere det og du tackler det så fint som du gør, så er jeg sikker på det nok skal blive rigtig, rigtig godt. Det går da også helt vildt hurtigt fremad med både piv-dyret og med Iso :5up: Han ser i øvrigt alt for lækker ud

Tager det virkelig fuldstændig oppe fra og ned, det der med korrekte termer. Min tæve er en tæve, Bamse er en kastrat og Yoda en hanhund. De betegnelser bruger jeg hvor jeg finder det relevant og hvor det falder naturligt - Hos dyrlægen, hvis voksne spørger til køn osv. Skal jeg til træning med Bamse og Yoda, siger jeg til min træningsparter, at jeg har drengene med. Skal Kaia med, så er det trunten. Det fatter hun godt. Min familie ved godt at de har forskellige "menneskelige" kælenavne og ved hvad de betyder. Mine hunde har 117 kælenavne, bliver omtalt på alverdens forskellige kærlige måder og det afspejler meget godt, at de er en del af familien. For mig handler med menneskeliggørelse ikke om ord. Jeg har sørme set meget menneskeliggørelse af hunde, som bliver omtalt "den". For mig handler det om hvad man viser. Jeg tror de fleste der har mødt mig og mine hunde, er helt klar over, at hundene er hunde og bliver opfattet som sådan. De bliver behandlet som hunde og deres velfærd tilgodeser jeg ud fra de er dyr og ikke mennesker. Det fatter folk temmelig hurtigt og tror ikke én eneste der har set min omgang i træningen og i hverdagen med mine hunde, kan være i tvivl om at de for mig er netop - Hunde. Familiemedlemmer ja! Men hunde! Det til trods for, at drengene, tøsen, fimsen og gammelnok er helt almindelige ord i min omtale af mine tosser. Så tænker virkelig, at korrekte betegnelser er meget lidt vigtige ifht. det vi rent faktisk viser og det budskab vi fortæller. Nogle gange kan de her "forkerte" betegnelser endda være med til at skabe en mere klar forståelse - Det oplever jeg ofte når jeg underviser i indlæringsteori og forskellige adfærdsmæssige emner. Når man sætter noget mere forståeligt og let genkendeligt sprogbrug på (alt med måde) som folk kender fra dagligdagen med andre mennesker, så er det nogle gange meget nemmere for dem at relatere til hvordan det foregår i hunde-sammenhæng.

Ih, hvor er det dejligt det er gået så godt!! Kan i øvrigt afsløre, at Yoda også var en piv-skid da vi fik ham. Det går over og han lærte jo sindssygt hurtigt at være alene hjemme - Med de her piv-skider, så er de ofte ikke helt bevidste om de lyde de laver. Men så længe det ikke går over i hylen, så er det som regel ikke så alvorligt ment

Hihi, så lurede jeg hvem du er - Og din mor :blink: Har mødt dig og dine skønne hunde til clicker-camp. Men er slet ikke i tvivl om, at du lægger et rigtig godt stykke arbejde i dine hunde og har forsøgt at få trænet noget udholdenhed i dem. Kunne nu godt se dig med en kooiker af ordentlig avl - Eller en fin ft cocker (hemmelig drøm for mit vedkommende ) Foreslår også andre racer, fordi mange låser sig meget fast på bc'en når de vil have noget med mere drive og tempo. Og du kan sagtens håndtere en bc, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men rigtig mange glemmer de andre fantastiske racer og det handler så meget om, at finde en type hund man passer sammen med. Min veninde har samme ambitioner som jeg og tror hun ender med en jagt-lab, fordi det bare passer bedre til hende rent mentalt. Hvor det oplagte valg havde været en bc, hvis man udelukkende kiggede på de arbejds egenskaber hun søger. Men hun passer bare bedre til en anden type hund, selvom hun nu sagtens kunne tage min hund og få et fint samarbejde med ham. Så det er ikke for at tale dig fra bc'en, promovere gerne racen til højre og venstre Det er bare ikke den eneste race der har det du efterspørger, så det ville bare være en skam hvis du låser dig fast på den uden at have luret de andre også. Men vælger du en bc, så er jeg slet ikke et sekund i tvivl om, at den vil få det godt hos dig :5up:

Det med bc'er kan arbejde hele tiden er altså kun delvist rigtigt. Med den rette træning kan de være temmelig udholdende men oplever helt ærligt, at en del bliver lidt skuffede over, at en bc ikke bare er en rendyrket arbejdsmaskine. Tror langt de fleste samarbejdende racer kan klare sig i rally. Tror det handler mest om, at du finder den type hund du arbejder bedst sammen med. Der er en kæmpe, kæmpe forskel på de racer du nævner. Både træningsmæssigt og mht personlighed. Langt de fleste jagt og hyrde racer lever op til de krav du stiller. Så tænker du er nød til at være temmelig bevidst om præcis hvilken type hund DU er mest til og hvad der er vigtigst. Oplever f.eks kelpien som noget mere tough og hårdhudet end bc'en og de har ofte et ekstra gear ifht at kunne tåle gentagelser og er knap så følsomme overfor fejl som bc'en. Kooikeren er tit temmelig blød og der kan være udfordringer med temperamentet. Der er kæmpe forskel på de forskellige linjer og man skal kigge sig for. Tolleren oplever jeg enten som en lækker, men højtkørende hund, eller som totalt lad og meget lidt samarbejdsvillig. Igen - linjer, men generelt bløde hunde. Men du er jo heldig at det er rally du er faldet for - For helt ærligt, så er racen virkelig ikke afgørende. Det er jo et væld af racer der gør det godt og det handler i rally bare mest om at have en hund man passer sammen med. Så ud og snakke med ejere af de forskellige samarbejdende racer og få en fornemmelse af hvad der matcher dig bedst.

Ja tak.... Nu blev jeg jo nød til at se det afsnit. Faktisk rigtig godt, men riiiiimelig creepy

Åh hvor er jeg bare glad. Har været hos Christian i dag og fået bekræftet, at jeg ikke bare bilder mig selv ind, at hun er virkelig langt. Han synes også hun var et stjerne eksempel på, hvordan sådan et forløb skal være og at hun ser rigtig, rigtig fin ud :5up: Faktisk synes han hun var lidt kedelig, for der var slet ikke noget han skulle pille i Så i morgen ryger hun i waterwalker og et par gange i løbet af næste uge. Hun må endda begynde at træne igen :banan: Altså.... Alt med måde. Men alt hvor der er 3 ben på jorden af gangen må hun. Små korte pas - og hele tiden med fokus på at undgå overbelastning. Men vi må træne Det er så dejligt, er virkelig lettet over, at han mener vi har gjort alt rigtigt og det var de rigtige beslutninger vi tog. Så nu skal jeg bare holde Kaia og mig selv i ørerne, så det hele bliver stille og roligt og vi ikke forcere noget - Som Christian siger, når man siger A må man også sige B.... Og C og D

Nææææh, tillykke :klap: Bliver rigtig godt til både dig og Mynte :5up:

Ja, det er rigtig dejligt at vi kan gå ture. De sagde også, at hun var en absolut solstråle historie so far - Al roen op til, de hurtige reaktioner på tegn på forværring og den løbende styrketræning har gjort, at hun er rigtig, rigtig langt allerede. Havde hun været dårligere da hun blev opereret havde forløbet efter operationen jo været en helt anden. Vi skal naturligvis passe på hende og holde hende fra vilde bevægelser endnu - Og gåturene skal vi moderere, så jeg kan se hun bruger sine muskler rigtigt hele vejen. Nå hun begynder at blive "slingrende" i hendes gang, så skal hun på armen, for så er musklerne ved at være brugt og så er det ikke sundt at gå længere. Hun må endelig ikke overbelastet. Men samtidig er det guld værd, at hun må bevæge sig og kan holde sig bare lidt i gang for muskelmassen og blodomløbets skyld. Man lære virkelig at SE sin hund, efter sådan en omgang. Der bliver lagt mærke til alt :blink: Den står på laser behandling i morgen, plus lidt massage og nusning - Og massage de næste to lørdage. Det er lige noget der passer damen!

Så er det 14 dage efter operationen og det går bare stadig rigtig godt. Hun har fået lov at gå nogle små ture de sidste par dage. Vi er nød til at prøve os lidt frem med hvor meget hun kan holde til, da hun bliver vildt hurtigt træt. Omkring en ½ km. er max, før jeg synes hun begynder at gå lidt mere slingrende, fordi musklerne er trætte. Der er sørme heller ikke mange muskler på hende, selvom vi troligt laver øvelser 3 gange om dagen - Men der havde nok været endnu færre, hvis vi ikke gjorde det. Jeg mærker også hun virkelig har en forbedret stabilitet i lænden og bagparten nu :5up: Men hun kommer dog på lidt længere ture - Bare på armen af mig Det passer hende også fint, bare at sidde der og snuse til alle duftene i luften. Hun opføre sig virkelig overraskende pænt og tager det hele så flot. Er virkelig overrasket over, hvor meget man kan vænne en hund til når det gælder ro. Måske det går nemmere denne gang, fordi hun kender rutinerne fra første gang og også har haft et operationssår der gjorde lidt ondt. Så det har nok hjulpet lidt på lysten til at være vild Tilgengæld har vi fået trænet vores "frys" ret meget og hun er ved at være ret god til det. Altså, hun er ret eksplosiv i hendes bevægelser, når hun f.eks skal op og stå på balancepuden, det er virkelig en stå der kan gøre LP folket jaloux - Men så skal jeg sørme også love for, at hun står stille. Måske jeg burde træne æresplads nu "bliv i position" er stort set det eneste vi må træne :blink: Lidt video af hvordan hun bevæger sig: Hendes ar ser også rigtig fint ud efterhånden og hævelsen er ved at være væk. Hun er stadig lidt hævet i en muskel, men det bliver hele tiden mindre og mindre og har haft en menneske-sygeplejerske og en hundemassør inde over, at det er som det skal være: Og så lige lidt flere billeder.... Bare fordi....

Igen, kæmpe stort tillykke med ham. :banan: Han er simpelthen noget af det kæreste og mest bedårende

En sød HF'er lavede det her halsbånd til Bamse: Det er simpelthen genialt! 1. Det er virkelig bredt og dækker flere nakkehvirvler 2. Lukningen gør, at det hurtigt "åbner" igen, når hunden ikke trækker 3. Det er virkelig lækkert lavet og materialerne er super lækre Håber lidt den søde HF'er begynder at lave halsbånd igen, for bliver nød til at have et til samtlige af mine hunde - Det er virkelig, virkelig fint!

Der tror jeg aldrig vi bliver enige Vi er helt enige om, at hundene skal kende sin opgave, jeg foretrækker bare en anden måde at bygge det op på. Jeg bruger i stedet at bygge øvelserne op, så der ikke sker fejl og fejl slet ikke er en del af repertoiret, stort set fra starten. Det jeg arbejder ud fra er, at når hunden har så ekstremt få fejl på harddisken, så vil det slet ikke være en mulighed at lave fejlene - Den kender jo kun til det rigtige og det er så indprintet hos den. Det er jo det samme man ser hos top atleter - De gentager hvert moment til det sidder i skabet og så træner de det noget mere og bliver ved og ved, indtil de bygger mere på. De fremprovokere aldrig fejl, for fejl sætter sig også som læring - Både mentalt og i kroppen og kan komme frem under pres, selvom de udmærket ved det er forkert. Derfor vil jeg helst helt undgå at hunden fejler, fordi jeg ganske enkelt ikke ønsker det er en mulighed den er bevidst om. Vi ved jo heller ikke hvad det er hunden husker og hvad der lagre sig tydeligst - De 10 gange den gjorde det rigtigt og fik belønning, eller den ene gang den gjorde det forkerte og blev korrigeret. Hvis vi er uheldige, så er det den sidste og det er den hunden der vil lagre sig tydeligst og vi risikere at se den mulighed poppe op, medmindre vi virkelig fik sat trumf på med straffen, så det var meget tydeligt at det ikke er en mulighed - Ligesom eksemplet med hunden der stak af. Småstraf tror jeg ikke har lige så god effekt. Selvfølgelig vil hunden teste og der vil ske fejl engang imellem, men er hunden trænet med, at belønning der udebliver er en fejlmarkering, så er det temmelig tydeligt tegn og ingen grund til at påføre hunden noget ubehag. Det kan også være en temmelig heftig straf og man skal virkelig tænke over sine kriterier, så hunden har flest mulige rigtige på harddisken. Det skal ikke være en undskyldning for at lave fejl, at man jo ikke påføre ubehag. Fejlene lagre sig stadig, omen jeg tror de lagre sig mindre kraftigt, når fejlmarkeringen er så neutral som muligt, så fejlen er neutral og derfor ikke "sætter sig fast". Tror virkelig det rigtige setup kan løse langt de fleste problemer og det yderst sjældent er nødvendigt at påføre ubehag. Er tilgengæld helt enig i, at irritation ikke hjælper noget! Det skal man holde helt ude af sin træning, uanset hvordan man træner! Ellers må man give sig selv en time out - Er selv faldet i den grøft og har selv sendt kursister og træningsvenner ud og tænke lidt over hvad de gør forkert i træningen, siden hunden ikke forstår dem. Det skal nemlig være sort/hvidt og det kan det fint være uden brug af ubehag. Tror "grå" træning er årsagen til sindssygt mange frustrerede hunde (både familie og konkurrencehunde!). Det må være vildt frustrende for hunden, at den kan mærke ejeren er irriteret, men de har ingen anelse om hvorfor. Men det er stadig en fejl i ens træning, som ikke for mig, giver nogen grund til at påføre ubehag. Vi er tilgengæld helt enige i, at leg, leg og mere leg er super, super vigtigt og at der er meget "klik-godbid" og det er temmelig kedeligt for rigtig mange hunde. Nogle glemmer den der eksplosive leg, i jagten på mange repetitioner og det er noget skidt, hvis det ikke er det hunden tænder på. Så bliver det hurtigt dødsygt. Andre synes det er herrefedt og stresser faktisk over det. Så man er jo hele tiden nød til at kigge på hunden og justere sin træning derudfra. Det er nemlig helt blæst... Jeg synes jo netop rejsen og selve processen burde være vigtig og målet et pejlemærke for, at man kommer nogen vegne i den rigtige retning. Målet skal ikke være noget der nås hurtigst muligt for enhver pris. I rally er de som Dorte skriver, heldigvis i den anden båd og giver præmie til den ældste rallyhund. Det giver meget bedre mening.

Taaak!! Du må møde hende en dag - kan garantere hun ikke skuffer irl. Tværtimod, hun er en temmelig nuttet tæppetisser, som selv brugshundefolket vil have en kopi af.

Det er nemlig også det jeg oplever! Er fuldstændig enig.... Og jo, der bliver givet præmie til yngste A eller E hund - Eller begge. Kan ikke helt huske det. Men kender et par stykker der har håbet det var dem der fik den...... Fuldstændig tåbeligt - Så da hellere til ældste hund, fordi den er holdt kørende i så mange år! Om jeg fatter det. Kan slet ikke forstå det kan ses som "spild" at give sin hund en god ballast til at være HUND - det er givet SÅ godt igen, uanset om man vil have en konkurrencehund, eller en god familiehund!

Det er nemlig lidt vildt... Synes desværre jeg ser tendensen med at alt helst skulle været sket i går og at det nærmest er en skam at have en 3-4 årig hund der ikke min. har et par DM på bagen og er i elite klassen. Håber det ændre sig, men så længe den yngste A/E hund ligefrem blive præmieret til DM, jamen så er det svært at ændre på - Der opfordres jo næsten til, at det skal gå så hurtigt som muligt fra organisationens side. Og ja, vi er altså ikke helt enige om det der med straf i træningen, har godt nok sjældent set nogle ting hvor det er nødvendigt og ikke lige så nemt kan løses uden. Med undtagelse af meget få ting - F.eks en hund der stort set aldrig har oplevet at blive råbt af, eller korrigeret fysisk i træningen, som får en idé med pludselig at pisse ad helvede til midt i en øvelse. Der kan en vel-timet og tilpas stor svada være nok til, at den ene gang er sidste gang hunden forsøger sig med det stunt. Der synes jeg det er helt på sin plads, fordi det kan have en varig effekt nu og her og spare hunden (og andre) for rigtig grimme oplevelser. Får den først en vane med at smutte, så kan det godt nok være svært at ændre på. Men det kræver jo, at hunden ikke er "immun" overfor sådan en svada, fordi den har oplevet det for ofte og det derfor reelt ikke har nogen som helst effekt. Alm. opdragelse er så noget andet - Visse ting er ikke ok og har altså ikke tålmodighed (og tror bestemt heller ikke det er hensigtsmæssigt) at klikke min hund til ikke at jagte vildt, hoppe op på køkkenbordet osv. Det kunne nok godt trænes væk med klikkerprincipperne, men skal ikke nyde noget af at gøre forsøget - Forudser (og ser) meget frustrerede hunde..... En del kan man komme i forkøbet og et positivt indlært nej, et godt indkald osv. så er man godt på vej med mange ting, men ikke alt! Men fordelen ved en hund der ikke er vant til at blive skældt ud eller fysisk korrigeret er, at det så virkelig har effekt, når man skruer op for blusset og det bliver respekteret første gang og flere forsøg meget sjældent er en mulighed de prøver af.

Jeps, har selv en hund jeg ikke havde lyst til konsekvent at kvæle, men ville sørme helst heller ikke han kunne smutte ud af halsbåndet hvis han blev arrig. Så Bamse har altid haft halvkvæl og er aldrig sluppet ud af et. Fordelen er, at man kan vælge en størrelse, så det sidder helt tæt (men at hunden selvfølgelig kan få luft) når det er strammet ind og ellers så hænger det bare løst. Det er desuden super nemt at få af og på og meget nemmere at sætte linen på fordi det er til at få fat i det og nemt at finde ringen i halsbåndet. Så de to andre har stort set også altid haft halvkvæl på herhjemme. De har dog faste halsbånd til konkurrencer, fordi.... Tja... Du ved, det er nødvendigt med lidt forskelligt udstyr og det skal jo bruges

Synes virkelig den sunde fornuft og manglende fokus på glæde er ret fraværende engang imellem. Uden debatten skal komme til kun at fokusere på konkurrence hunde og træningsmetoder i den forbindelse, så kan jeg ikke lade være med at komme med en observation jeg har gjort mig. Har på det seneste set både klikkertrænede og strafbaseret trænede hunde på konkurrencebanerne, hvor du virkelig ikke kan se forskel på dem. De har det samme stressede, opkørte og fuldstændig vilde blik. De har ens udtryk i bevægelsesmønstret. De ser ens ud når de får deres belønning - Totalt opskruede og hysteriske, som når man åbner for en ventil på et overbelastet rør. Lettelsen for hundene var den samme, for ubehaget ved at belønningen måske udeblev er væk og at de rent faktisk gjorde det rigtige og fik belønningen - Og lettelsen ved at der ikke kom en straf, var faktisk den samme for de her hunde. Det skræmmer mig virkelig. Man skal bruge sin sunde fornuft og man skal kigge på sin hund - Synes den rent faktisk det er sjovt, eller er den bare top-stresset over den ikke helt kender sin opgave? Helt klart, at jeg ALTID vil tale for positiv hundetræning, jeg klikkertræner selv og vil aldrig, aldrig i træningen begynde at påføre ubehag. Aldrig! Men at lukke øjnene for, at der kan være negative ting forbundet med forkert brug af principperne i klikkertræning, synes jeg er skadeligt. Selvom jeg selv træner ud fra et bestemt paradigme, som er forståeligt for min hund og jeg, så er det ikke de samme ting jeg hiver frem til hver eneste kursist. For nogle ville det være en decideret skadelig ting for samspillet, at stikke dem en Canis bog i hånden og bede dem træne på den måde - Ikke at metoderne fejler noget overhovedet, træner selv efter dem for de virker. Men fordi at færdighederne/temperamentet/evnerne hos hundeføreren er bedre til en anden type træning. Det er for mig hverken mere rigtigt eller forkert, end udelukkende at klikkertræne. Det eneste jeg decideret tager afstand fra, er træning hvor at undgå ubehag er motivationen for hunden. Det kan så være mega svært at skelne, jf. beskrivelsen af de to typer hunde først - Men blikket, bevægelsesmønstret og reaktionen på belønningen, hos hunden er ofte temmelig sigende. Nå ja - Og så er jeg virkelig enig med Ninjamor i, at hvalpe skal være HVALPE!! Og unghunde, unghunde! Hunden skal vel for pokker kunne begå sig i verdenen, som det absolut primære - Hvis den ikke kan det, så kan du alligevel ikke få en super stabil konkurrence eller familie hund ud af den. Medmindre man kan acceptere udfald med mennesker og hunde, nervøsistet og anden problem adfærd. Men det er det jo selvfølgelig nogen der kan, kan bare ikke se hvorfor man ikke skal bruge tiden på at undgå det.

Bedre nu?