Hop til indhold

Miss_M

Members
  • Antal indlæg

    4.136
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    24

Alt der er opslået af Miss_M

  1. Haha, nu arbejdede vi med det niveau hundene var på - Og Yoda var på total begynder niveau, fordi han var helt færdig i varmen. Men nogle gange er de elementære ting også de vigtigste at få nye øjne på. Med løbearbejde så tænker jeg på alle de øvelser hvor han skal løbe Og så laver jeg forskellige setups, med forskellige belønningsstrategier så jeg virkelig får puttet noget forventning og energi i ham. Men vigtigst af alt - Så fik jeg lige et los i røven. Yoda tænder jo mest på....... Mig..... Legetøj, godbidder.... Alt sammen fint, men kun hvis jeg er 110% med i belønningen og giver mig selv lige så meget som jeg ønsker han skal give sig. Det har jeg brugt mindre og mindre energi på, mens jeg har forventet mere og mere af ham - Ikke verdens bedste kombi, hvis man vil have noget KAPOW
  2. Har været på NoLimitObedience kursus med Maria Brandel og Siv Svendsen. Tror det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud. Fik en masse grundelementer med hjem, jeg skal arbejde videre med. Og har fået afprøvet nogle af tingene herhjemme og det er en kæmpe forskel det gør på Yoda. Kan virkelig få meget KAPOW ud af ham. Og han havde en helt anden attitude fra starten af træningen i dag, end han har haft i noget tid. Kort sagt, så er der ekstremt meget leg og meget "tumlen" - Og meget lidt decideret præcisionsarbejde, det køre jeg i små pas af 5-6 gentagelser, lagt ind i noget løbearbejde og leg. Han er også ret vild til at skifte fra højt tempo, til at have hovedet med i de rolige øvelser. Så det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig :klap:
  3. Fantastiske billeder @Sitto :5up: Men det er billeder fra Buddha jo altid Og så lige det jeg rent faktisk selv har fået leget med kameraet....
  4. Jeg har været flittig, da jeg rent faktisk har haft en hel fridag i dag Men først vil jeg lige vise et udpluk af de billeder Buddha tog af Dinglen og jeg - Er viiiild med dem!
  5. Nå.... Tråden her har været en god hjælp til at fortælle dyrlægen om starten af forløbet. Åbenbart kan hukommelsen ikke følge med så lang tid tilbage Så jeg fortsætter lige med at skrive i den. Desværre så fik Kaia et par tilbagefald. Først nogle små indikationer på, at ikke alt var som det skulle være og efter en dag hun havde en del ondt, fik vi at vide, at der måske kunne være nerveskader der kunne tage op til 8 mdr. om at hele op. Nå, men så måtte vi jo holde hende lidt i ro, men hun skulle jo stadig være hund. I tirsdags gik det så galt igen. Selvom der ikke umiddelbart var noget der kunne udløse det, så havde hun bare frygtelig ondt igen og var lidt ustabil på bagbenene, da jeg kom hjem fra job. Så onsdag stod den på endnu et dyrlæge besøg og dyrlægen var ikke helt tryg ved bare at ordinere ro igen, selvom hun var bedre gående da hun var deroppe. For forløbet var ikke så heldigt og en diskus kan jo udvikle sig meget uheldigt. Den forsvinder jo aldrig selvom den får ro og heler op og derfor kan den blive forværret. Så i dag stod den på en tur til Århus. Dyrlægen kunne slet ikke fremprovokere nogle smertereaktion og hun havde fine reflekser... Så stod vi der og kløede os i håret. Men vi blev enige om en CT scanning. Og den viste så, at diskus'en slet ikke var en lille en af slagsen, den fyldte hele hulrummet til rygmarvsvæsken ud. Det er rent held, at den sidder som den gør, for hun havde været fuldstændig lammet i bagparten, hvis den havde siddet anderledes. Årsagen til de sporadiske smerter og ubehag var da også, at en nerve kunne sidde i klemme engang imellem. Desværre så giver konservativ behandling ikke mere plads og diskus'en forsvinder som sagt ikke. Så hun vil med ro i en periode, med al sandsynlighed blive ved med at få tilbagevendende problemer og smerter. Han mente ikke hun ville kunne leve et så aktivt liv som før, men ro og periodisk smertedækning kunne med al sandsynlighed give hende et fint liv som hygge-hund. Dertil kom dog risikoen for, at diskus'en kunne udvikle sig til det værre og den blev jeg nød til at tage alvorligt og reagere hvis det skulle ske. Andet alternativ var operation. Han fortalte hvordan den blev udført og jeg var ærlig talt skræmt fra vid og sans. Men selvom der altid er en risiko og især med så følsomt et område, så er prognoserne rigtig gode, hvis der ikke opstår komplikationer. Han mente hun ville blive 100% som før, omend det naturligvis er en hård omgang med indlæggelse en uge, en måned i ro og genoptræning. Så det er ikke "bare lige".... Men vi har valgt at hun skal opereres. Kan simpelthen ikke byde min hund et liv som klappe-kage hund, når hun er som hun er. Dem der har mødt Kaia ved jo hvad jeg mener Er møg nervøs og kan slet ikke holde tanken ud, men alternativet er en aflivning. Og det kan jeg endnu mindre holde ud. Så på mandag skal der aftales en tid og snakkes om det nærmere forløb. Håber sådan det går godt, så jeg kan få min lille hvide tornado tilbage i topform Til de nysgerrige har jeg vedhæftet et par af billederne fra scanningen .
  6. Miss_M

    Krampeanfald

    Åh for pokker, det er jeg virkelig ked af at høre :ae: RIP Taiki
  7. Miss_M

    Hyrdetræning

    Gad virkelig godt til England og hyrde!! Det er jo væsentlig mere udbredt derovre og der er en del steder at træne og konkurrere. Det må have været en skøn oplevelse. Man kan sagtens finde lækre hyrdehunde herhjemme. Der er skam hyrder der opdrætter nogle ret fine eksemplarer og importere avlshunde fra Holland, England, Scotland osv. De ses bare ikke så ofte, da hyrderne primært sælger til hinanden og mange reklamere ikke vildt meget for deres kuld.
  8. Miss_M

    Hyrdetræning

    Det er meget muligt - Men det er ikke de fåreavlere og hyrder jeg kender der har dem stående, så derfor kan jeg kun svare udfra det jeg har set. :blink: Og ved ikke heeelt hvor du vil hen med det med de væddere? Jeg tror ikke jeg forstår? Selvfølgelig findes der sky får og væddere i dk? Tænker du at det er fordi du synes naturplejerne skulle bruge droner i stedet for hunde eller?? Er slet ikke med
  9. Miss_M

    Hyrdetræning

    Du har simpelthen de mærkeligste spørgsmål engang imellem - og min fon vil ikke indsætte smileys så indsæt selv en glad en af slagsen . Men i praksis har fåreavlere og hyrder ikke får gående sammen med muldyr eller andre dyr. Det er dog ikke noget problem i andre lande - ved bc'er også bliver brugt på kvæg andre steder, men typisk sker der helt naturligt det, at arterne splitter op og holder sammen arterne imellem og så er det bare at bede hunden flytte dem man vil have flyttet. Men har aldrig set bc'er brugt på muldyr, æsler og hvad pokker du ellers kan finde på. Det er jo sheep dogs og ikke donkey dogs. Og droner er mine madammer pænt ligeglade med - så det skal nok være lidt større modeller end dem manden har. Men skide smart i andre lande hvor der er gigantiske afstande og hvor dyrene er så sky de reagere på droner. Det spare sørme mange mandetimer.
  10. Miss_M

    Hyrdetræning

    Det er noget frygtelig noget.... Det der med "skal bare lige se"........ Det griber rigtig ofte om sig Det er rigtig spændende når man selv kommer i ilden. Man finder ret hurtigt ud af, hvor forbandet svært det er - Så brug tiden hos opdrætter på at kigge på FÅRENE og ikke din hund. Hvad gør de, når hunden gør sådan, hvem af fårene styre resten osv. Der gik lidt tid før min træner holdt op med at hive i og skubbe til mig - For jeg var simpelthen ikke hurtig nok til at flytte mig i den rigtige position, fordi det der var rigtigt for 2 sekunder siden er forkert 2 sekunder senere. Kan huske en af mine gode bekendte fra hyrdeverdenen sagde til mig, at den dag Erik (min træner) stopper med at hive i en og ikke råber af en længere, så begynder man at være rimelig fornuftig. Meget langt fra dygtig.... Men i det mindste ikke toltalt håbløs Glæder mig til at høre hvad du synes om selv at skulle til at prøve at manøvre rundt med får og hund.
  11. Miss_M

    Hyrdetræning

    Haha, jamen forklare din træner dig ikke hvad det hedder på "hyrdesprog" og hvorfor i træner de momenter? Det med at stoppe foran dig på den anden side af fårene er at gå i "balance" og en evne bc'erne er født med i et eller andet omfang. De stopper dog ikke altid kl. 12, for hvis trækket (fårene vil ofte trække mod et eller flere steder på en mark eller konkurrencebane) er i en bestem retning, så kan det betyde fårene pisser ad helvede til, hvis hunden konsekvent stopper kl. 12. Men det lære man selv og hunden efterhånden. Det er i øvrigt temmelig normalt de har en side der er bedre end den anden - Yodas Away er væsentlig bedre end come bye, stadigvæk! Men det er jo bare træning, træning og atter træning. Når hun så "sniger sig med" (som er hyrdning....) imod dem og får den hen til dig, kaldes det tildrivning og det, samt udløbet og liftet (at hunden uden at skræmme livet af fårene, fra sin position bagved fårene kan få dem i bevægelse mod dig) er det momenter man typisk træner i starten, når hunden kan sine sidekommandoer (away og come bye), lie down og kan "slippe" fårene - Altså at den ikke konstant vil IND til fårene, men kan finde ud af at holde afstand og vinkle væk fra dem, for at fjerne presset. Det er fedt i er kommet i gang og håber du bliver bidt af det. :klap: Du må huske noget video næste gang!! Kan også afsløre, at når man bliver så bidt af det, at man får egne madammer at hyrde på, så indser man virkelig hvor meget nemmere alting er MED hund, den dag man er nød til at kigge til fårene UDEN! Ser man video af os hyrdetræne, så ser mine får vældig tamme og meget menneskevante ud..... Men prøv at komme til dem, uden hund. Not gonna happen Rimelig træls, når man lige skal tjekke dem igennem og man ikke har tid til at køre hjem og hente hunden - Hvilket i øvrigt nok havde taget kortere tid, end det projekt jeg rodede mig ud i.
  12. Miss_M

    Hyrdetræning

    Ih, hvor skønt i har genoplivet tråden og har haft nogle gode oplevelser :klap: Hyrdetræning er virkelig noget specielt og man ser noget i sin hund, som man ikke ser andre steder. Det er virkelig fantastiske oplevelser det kan give. Så håber da i begge bliver ved og har lyst til at opdatere herinde engang imellem! For vores eget vedkommende går det stille og roligt fremad. Har været på kursus med James Mc Gee fra Irland og har booket mig ind på næste års kursus også. Det var viiiiirkelig fedt og han har en suveræn afslappet, men konsekvent tilgang til træningen jeg rigtig godt kan lide. Yoda har rigtig gode dage, hvor han går suverænt godt. Hans buer i udløbene er blevet SÅ fine, men han har så fået en tendens til selv at ville bestemme hvornår han skal stoppe. Som oftest er det rigtigt fornuftigt som han placere sig, pga. trækket. Men engang imellem er vi temmelig uenige, fordi jeg har andre planer end ham, så det snakker vi lige lidt om. Hans drivning går vildt godt. Han elsker det og det ligger helt vildt naturligt for ham, men sidekommandoerne sidder stadig ikke i skabet til at jeg kan være på for lang afstand. Han vinkler ikke helt nok til, at jeg skal være så langt væk, at han selv mener han kan tage styringen. Der er stadig dage, hvor han er en decideret røv med ører, men der bliver færre og færre af dem :5up:
  13. Vi har faktisk ikke nogen anelse. Vi fik ham da han var 4, og hende vi fik hende fra fik ham da han var et år eller to. Så der er røget en del informationer i rækken af ejere. Hun var dog ret sikker på, at have fået at vide der er hvid schæfer i ham. Derudover er der helt sikkert noget spids og noget hyrd i ham, men han vejer kun ca. 17 kg og er noget mindre end han ser ud. Sååå... Dit bud er lige så godt som mit.
  14. Så er det vist tid til en ny tråd. Og tænker det er passende at starte ud med en fødselar. Bamse fyldte nemlig 10 år i går Skønne, skønne Bamse, som har været min bedste ven i 6 år og som nu har rundet et skarpt hjørne. Men stadig top-lækker :hjerte:
  15. Er rigtig glad for at læse at de kan klare sig temmelig længe på smertestillende. Har valgt at prøve at smertedække Bamse i en lille uges tid nu og desværre er der stor forskel på hans bevægelser mez og uden smertestillende. Så hans gigt er langt om længe begyndt at påvirke ham og han ryger på smertestillende fast nu. Har jo selv kroniske smerter og ville gerne give et par år i den anden ende, for at slippe for dem. Så min holdning er rimelig klar - kroniske smerter skal smertedækkes. Vores hunde har i forvejen så kort et liv, at den tid de har skal være så god som muligt!
  16. Så har vi været i gang igen. Denne gang 2. runde af DGI midtjyllands rallyturnering. Der gik helt rod i tidsplanen, da en dommer var uheldig og punktere. Heldigvis nåede hun frem - Helskindet! Men det betød jeg startede med Bamse. Han gik en perfekt bane, indtil bakke som var sidste øvelse og der var han lidt oppe at ringe, så den gik ikke så godt. Dommeren til ekspert var så dukket op og næsten uanset hvordan vi lige planlagde det, så ville min første bane med Yoda kollidere med Bamses. Så valgte første tur med Yoda fra og koncentrerede mig om at få Bamses baner gjort færdige, så jeg kunne lægge alt fokus på Yoda bagefter. Og det var en god beslutning, selvom der var lang tid fra banegennemgang til jeg skulle på (og det var seriøst en af de onde og forvirrende Charlotte baner ) Men Bamse gik en fuldstændig fejlfri begynderbane og vandt med 100 point og hurtigste tid :klap: Yoda skulle starte på ærespladsen, som var sit ved siden af - Igen noget vi ikke har trænet og den sværeste position for Yoda, fordi den jo ligesom plejer at være = der sker snart noget Men med omvendt lokning, så sad han fuldstændig stille! Dyyyygtig!! Og banen gik simpelthen så fint. Har trænet lidt på "boble" og det at være der med ham, hele vejen og det virkede super godt. Selv øvelser vi stort set ikke har trænet fungerede perfekt og han lavede bare en klasse bane, indtil sidste skilt som var et simpelt venstre sving og jeg smed lidt af min koncentration, så han gik lidt ind i min bane :stupid: Det kostede 1 point.... Og det var det eneste vi blev trukket. Så vi vandt med 99 point :banan: Så der burde være håb for den ekspertklasse efter DM!
  17. Miss_M

    Fri ved fod??

    Det er at gå på plads ved siden af hundeføreren, uden line på. Alt efter hvad man ønsker at bruge det til, så skal det være mere eller mindre præcist ud for hundeførerens venstre ben og det er meget ønskeligt at hunden også kigger op på føreren. Hunden skal kunne følge i højre/venste/omkring vendinger, sætte sig lige ved siden af føreren i opstandsninger og følge i alm. gang, langsom gang og løb. Ser sådan her ud, bare uden linen:
  18. Tror vist der er nogen der skal til DM igen i år :klap: ------------------------ Var et smut til prøve på Fyn i dag - Rigtig fin og lille prøve, på et super areal. Bamse var super god. Han var i perfekt stress-niveau og havde virkelig hovedet med og total meget overskud i dag. Vi var også færdige med banen, næsten inden jeg havde set mig om og han gik simpelthen så fint. Han fik da også 100 point, vandt klassen og blev rally begynder mester :klap: Det havde jeg sørme aldrig troet skulle ske, for min gamle supermand Kaia var næste på i øvet klasse og ud over lige de to første skilte, hvor hun var en smule ukoncentreret, så var hun bare tilbage i hopla og var helt sig selv og den glade lille arbejdsivrige Kaia jeg kender :banan: Det var virkelig skønt at være på banen med hende igen. Der var jo lidt småting, fordi hun ikke var helt på, men absolut ikke noget graverende og hun fik sørme 97 point og vandt øvet klasse Til sidst var der Yoda, som virkelig var skeløjet af duften af løbetidstæven der havde været på i begynder og som efterfølgende havde gået lidt rundt om banen. Synes ellers ikke han plejer at være påvirket af løbetidsdamer, men det er også rigtig længe siden vi sidst har trænet sammen med en. Så det er lige en pæn reminder til mig om, at det skal vi lige have trænet løbende, hvis jeg forventer min intakte hanhund kan gå lige så pænt som altid, når der er dejlige damer Men ud over to ommere, fordi han var ukoncentreret og et fratræk fordi jeg peppede ham op, for lige at få ham tilbage på ret kurs, så gik han fint. Han blev nr. 2 med 93 point, så det var ok trods alt :5up: Og så gav de rigtig fine præmier, så jeg slæbte hjem
  19. Ih, en af mine gode bekendte har taget billeder af drengen og jeg da vi var til en uofficiel lp prøve. Det er hun sluppet vildt godt fra :5up:
  20. Miss_M

    Løse hunde?

    Det er ganske rigtigt politiet man kan ringe til. Det har jeg gjort en gang.... Fordi denne hund luftede sig selv for 117 gang på en temmelig befærdet landevej og denne gang var nået 4 km. væk hjemmefra på vej ind mod Ikast bymidte. Og ejer stadig ikke havde lært noget de 117 gange jeg havde ringet på og afleveret, eller ringet og bedt ham afhente hunden hos mig. Der fik jeg bare besked på at beholde hunden længst muligt og så slippe den løs. Uagtet det var vildt farligt den løb rundt midt ude på landevejen. Det tog vildt langt tid før de gad gøre noget som helst og der ringede de så bare til dyrenes beskyttelse - Så dem kan man lige så godt prøve at kontakte direkte. De er i hvertfald noget mere interesserede i at få hunden hjem til ejer uden den er til fare for sig selv eller andre, end politiet er. Så de gange hvor der har været visit (det sker en gang imellem hos os, at folk glemmer hunde ikke skal lufte sig selv, selvom man bor på landet :blink:) hos os fra fremmede hunde uden halsbånd, så har jeg spurgt min gode dyrlæge om han lige gider chip-scanne. Det har jeg gjort to gange, hvor der er kommet hunde uden halsbånd i dagtimerne og der har vi kunne finde ejeren via chip - Meget ulykkelige ejere, der var meget glade for at få deres hund igen. Det har heldigvis været i dagtimerne. Ellers har vi heldigvis så mange hunde-liner herhjemme og motion er sundt, så vi har også været på rundtur hos de nærliggende gårde for at finde ejermanden til en hund, når folk ikke har taget telefonen når vi har ringet. Dertil har vi så de faste der kigger forbi, som vi bare lukker inde i hundegården med et kødben, hvis vi ikke kan få fat i ejer. Og så indtales der en besked på telefonsvaren og ejeren afhenter så hunden når de høre den. I et tilfælde er det ca. en gang i måneden det sker, så de kender rutinen og er helt ok med den praksis Det er så herligt at bo på landet
  21. Jøsses da, så STOP dog!! Hvilken relevans har det for noget som helst, hvor folk ved fra hvor hunden er kommet fra? Ved sørme også en masse om andres hunde, som ikke lige står i den tråd hvor de beder om hjælp til et eller andet og den viden tager jeg da med mig i min besvarelse. Og hvis man er i tvivl om andres brugeres antagelser er korrekte, så kan man jo for pokker da spørge TS! Havde planlagt et indlæg til TS og ville lige læse et par sider igennem, for at se om det jeg ville byde om med nu var nævnt i en eller anden form, så det ikke bare blev gentagelse. Og hold da op, hvor jeg opgav at komme med noget som helst, andet end en opsang til en hønsegård der er gået i selvsving. Jeg synes godt nok ikke "i" kan være det bekendt overfor TS. Hold da jeres flueknepperi og små-personlige angreb udenfor tråden. Sorry.... Men skulle lige ud med bøvsen, for synes godt nok lige netop de sidste par sider her, er HF's grimme side - Pinlig læsning. @Pernille og Lucca jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål og fået den hjælp du skal bruge. Ellers synes jeg lige du skal give et pip, så tråden forhåbentlig kan komme tilbage på sporet. Hvordan har de sidste par dage gået og hvordan har du valgt at gribe det an?
  22. Åh, hvor er han bare fin Stort tillykke med ham!
  23. Nogen har hygget sig, som forstyrrende element til rallytræning i dag - Og var maaaajet dygtig til den tjans
  24. Miss_M

    Naggi er flyttet ind

    Du er godt nok sløv med Naggi opdateringer :blink: Håber det går godt - Og så tror jeg vist det er tid til flere billeder :klap:
  25. Min første indskydelse når jeg ser videoerne er, at han ligner en hund der er helt tryg ved at være alene. MEN - Har en klar forventning om, at du kommer indenfor nogle minutter igen og det kan derfor ikke betale sig at falde helt til ro. Så jeg ville personligt se at få afprøvet noget længere tid, for han ligner en, der har fået en vane med at ligge og vente på dig. Han har ikke rigtig fået chancen for helt at falde til ro, for det har ikke kunne betale sig og det tror jeg bestemt han er klar til at skulle ud over, ud fra det jeg ser. Så synes bestemt du skal til at trække tiden nu, ellers tror jeg faktisk du kan risikere at skabe et uhensigtsmæssigt mønster hos ham.
×
×
  • Tilføj...