Hop til indhold

Hofferne

Members
  • Antal indlæg

    2.012
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    27

Alt der er opslået af Hofferne

  1. Fra vores eftermiddagstur - Sinus plukker og spiser hyben, er det almindeligt eller....
  2. Man læser det man vil læse, og hvis du ønsker at opfatte det som sådan her, er der jo nok ikke noget at gøre for at ændre det. Men den der martyr-rolle er utålelig - alt imens du med løftet pegefinger irettesætter nogle brugere og fortæller at deres svar ikke er OK, så taler du ned til alle i tråden og virker utrolig bedrevidende. Gad vide om nye brugere gider det... Jeg tænker om det måske er alt den slags ævl og kævl som det her, der skræmmer nye brugere væk? Det er helt off toppic. Hvis jeg som ny bruger stillede et spørgsmål, og så blev mødt af al det her gad jeg nok heller ikke være med ret længe. Jeg forstår slet ikke bemærkningen med dem der blir kværnet i møllen..... Hvem kværner hvem? Nogen stiller et spørgsmål, og andre gider svare - kan man ikke tåle at høre noget andet end det man forventede, så skal man nok stille spørgmålet på en anden måde, uddybe det når der spørges ind til hvad man mener, eller helt lade være at spørge. Jeg oplever at folk svarer efter bedste mening, ikke at man svarer for at kværne nogen Personligt er jeg ikke med i hverken "dig" eller "os" gruppen, og jeg forsøgte tidligere at nulstille, og gå tilbage til spørgsmålet - men TS vendte alligevel ikke tilbage.
  3. Jeg har også adskillige års erfaring fra medicinalindustrien - og jeg har altid lært at tabletter uden delekærv dem deler man ikke. Hvis det er meningen at en tablet skal kunne deles, så laves den med delekærv.
  4. Velkommen til - og tillykke med hundehvalp Som de andre også skriver så ville jeg hurtigst muligt få haven hegnet ind. Det er rart at vide, at hunden ikke har mulighed for at smutte. Hvis haven er forsvarligt indhegnet, ser jeg ikke noget problem i at en lille hvalp går på opdagelse alene uden "mor" er med i den anden ende af snoren. Min hund er en typisk gårdhund, og han elsker at ligge ude i sin have og kigge og slappe af, så han er tit alene i haven. Under renlighedstræning vil jeg altid gå med ud, både for at være sikker på der er tisset osv. - men også for at kunne rose og belønne for den gode gerning
  5. Nu vil jeg springe tilbage til start, og forsøge med nogle generelle betragtninger Alle hunde kan bo på landet, så ingen begrænsinger her. Dog er det ikke nok for en hund at bo ude på landet, hvis den bare skal løbe rundt i en have/gårdsplads el.lign. og passe sig selv. Så er der det med "Ikke vant til hunde" - Her er det, som jeg ser det, lidt et problem. For vil man have en "rigtig" vagthund, så skal man jo (som de andre også skriver) gå efter en brugshund. Men når man kun er vant til hunde på klappe-ae-nusse-niveau så ved man ikke rigtig hvad man går ind til med en brugshund. Alle racer kræver mere end de fleste førstegangshundeejere forestiller sig (derfor sidder der også mange store hunde i diverse internater) men en brugshund SKAL bare bruges til noget for at trives. Det behøver ikke nødvendigvis være intensivt med bidearbejde osv., men noget hvor hunden bruger sit hoved. Derudover skal alle hunde jo også ha' et minimum af opdragelse/lydighed og motion. Alle hunde kan lære at leve sammen med katte - især hvis de vokser op med dem. Men det kræver også træning og tålmodighed for at de to dyr lærer at leve sammen, men det er ikke umuligt,. De fleste hunde kan lære at være alene hjemme. Men igen skal der træning til. Man smutter ikke bare 6-8 timer og forventer at en hvalp sover til man kommer hjem igen. Og så lige en sidste tanke: Lad være med at anskaffe jer to hunde samtidig! Den idé med at de underholder hinanden osv. holder bare ikke. Når man ikke er vant til at opdrage hvalpe så er det en alt for stor mundfuld at starte op med to på en gang. Men som flere skriver så må du fortælle lidt mere om jer som familie, jeres dagligdag og hvad i forventer at lave med hunden. Har I tænkt over så noget som pelspleje? Skal den være korthåret eller langhåret - det er også en parameter der skal overvejes. Pelspleje kan være en rigtig tidsrøver, og er det en klippe-/trimme-race kan det over tid være en dyr ting. Lad dig ikke slå ud af trådens udvikling - kom igen med flere oplysninger, og jeg er sikker på at der er mange herinde der vil komme med gode forslag.
  6. En hovawart er jo ganske enkelt lavet til at være vagthund! Men, jeg vil altså ikke anbefale den til en førstegangshundeejer. Uanset om man vælger en "nem" eller mere "udfordrende" race er det jo vigtigt at man sætter sig ind i hvad racen kræver for at trives.
  7. Jeg kan ganske enkelt ikke fatte, at man har lyst til at lade sin hund gå frit uden opsyn sådan at alt kan ske. I det her tilfælde er det jeres hund, som generer en anden - men det kunne lige så nemt være en anden løs hund, der kom ind på jeres grund og lavede ballade. Så jeg vil til enhver tid sige HEGN OP! Personligt HADER jeg løse hunde uden ejer, så jeg forstår godt damen med den lille hund. Jeg forstår så ikke at hun vælger at gå tæt på jeres grund, i stedet for at gå på den anden side af vejen. Men jeg har svært ved at se det skulle være for at provokere, man udsætter vel ikke sin egen hund for gener blot for at provokere andre...?
  8. Åh hvor er det ærgerligt, når nu I havde forberedt jer ordentligt. Men er der ikke noget med at de røde cockere er lidt mere skarpe end de øvrige - eller er det en skrøne...? Hvorfor skulle tidligere ejer af med hunden? Jeg synes det er en rigtig god idé at få en adfærdskonsulent ind over. Så kan I få nogle værktøjer til hvordan I bedst kommer videre. Men det blir nok op ad bakke i lang tid tænker jeg, og imens er I nødt til at indarbejde nogle rutiner i hverdagen og især når barnebarnet er på besøg. God ide som PP skriver f.eks. at skille dem med et børnegitter. Jeg ville nok forsøge at undgå de situationer, hvor det kommer frem. I stedet for "at flytte ham" fra møblerne, så kald på ham så det er ham der skal gøre noget, og så giv ham masser af ros og evt. godbidder når han hopper ned for at komme til jer. Det samme med ind/ud øvelsen - skal han ud, så gå udenfor og kald på ham, lok med noget godt som han får som belønning, det samme når han skal ind. Mht. madforsvar så ville jeg ganske enkelt sørge for at han er alene mens han spiser. Husk også på at han var meget stresset da han kom til jer, og han skal stille og roligt ud af den stress (hvilket tager tid) før han rigtigt har overskud til at knytte sig til jer, og til at lære at begå sig i sit nye hjem. God ide at fjerne bolden, men husk at pindeleg er lige så slemt. Jeg håber virkelig at I får løst problemerne - skriv endelig om hvordan det går
  9. Hvis du bare vil have hvalpe for at kunne beholde en selv så tænker jeg lad være! Du skriver, at du sikkert ikke vil af med dem, men hvad med de øvrige hvalpe - den får jo ikke nødvendigvis kun én hvalp... Og som Therese skriver så er der mange ting at overveje før man kaster sig ud i et hvalpe-projekt. Hvis jeg var dig ville jeg bruge tiden på at finde en rigtig god opdrætter, som så kunne levere din næste hund.
  10. @Ninkamus Hvad hedder hende der underviste på sporet? Nu vi snakker spor - hvad er jeres holdning til om det er svært at gå spor når man går på skrå på en stubmark? Mange siger, at det er sværere for hunden når man går på skrå, jeg selv er dæl'me i tvivl. Her i løbet af sommeren har jeg gået mange spor på en stubmark, og nogle gange går han rigtig fint uanset retning, men andre gange så "flakker" han - og så får jeg at vide det er fordi det er så svært. Min egen holdning er nok lidt, at han er ukoncentreret og lige tjekker lidt for meget undervejs... Men her forleden gik han rigtig fint på de ligeud sider, men der hvor jeg havde skrået over dér flakkede han - så kom jeg igen i tvivl.... Nogen der har bud på hvad der sker?
  11. Hofferne

    Pjevs

    Sikke en forskrækkelse det må have været, og så trist med så ung en hund. Sov sødt lille hundepige
  12. Der er ikke mange der har så lang sommerferie, men lidt ærgerligt at en laaaang ferien lægger et godt, aktivt forum totalt ned. Hold nu op, der skal arbejdes nu for at genoprette alt det tabte....
  13. 1700 kr om året? Men OK der er stor forskel på vores hunde bl.a. på størrelsen.....
  14. Jeg tror jeg ville tage en alvorlig snak med forældrene, hvor man forklarer hvordan din hund er - seriøst få dem til at forstå alvoren. Det er nødvendigt hvis de fremover skal passe din hund.
  15. Åhh, så fine billeder og lækre hundebasser, der ser så glade ud Tillykke med hundehvalp!
  16. Gad godt at have sådan et dejligt område at gå tur i
  17. Som de andre skriver - så lugter det her af svindel og useriøs "opdrætter", der er alt for mange ting der stritter i forskellige retninger. Jeg ville droppe den hvalp (også selvom den sikkert er super dejlig) og så kigge efter en anden og mere seriøs opdrætter. Ved ikke om I kan få pengene tilbage - formoder I har betalt via Mobilepay eftersom de skulle til sønnens mobil? Men forhør jer i banken, hvordan I er stillet. Dansk Kennelklub har en god guide, der fortæller hvad du skal være opmærksom på når du køber hund. http://koebhund.dk/guides/foer-du-koeber Jeg ved ikke hvilken race I havde valgt, men jeg håber at I finder en anden hvalp, så børnene ikke blir skuffede.
  18. Øhhh, skal forstås hvordan?
  19. Tjaaa, så er der kommet endnu en hundehvalp til familien. Altså det er ikke min, men min søn har fået/købt en 12 uger gl. salukihvalp Nuhr, den er sød! Han har hentet hende ca. 1000 km nede i Tyskland, alt er fint mht. papirer, vaccinationer osv. og hun klarede den lange køretur, som havde hun aldrig gjort andet end at køre i bil. Han har nu haft hende i en uge. Hun er faldet fint til, er selvfølgelig lidt forsigtig (det ligger til racen) men er hurtigt klar til ballade - alt i alt en fin hvalp. Men nu i takt med at hun falder til, så begynder hun at vise sit sande jeg - og holder så også den obligatoriske ulvetime, hvor man er ved at blive vanvittig Han har spurgt mig om råd, men ærligt talt - enten er det fordi det er så længe siden, at jeg ikke husker det, eller også har Sinus bare ikke været "monster-agtig" som lille - men jeg kan simplethen ikke huske om jeg gjorde noget særligt. Derfor vil jeg høre om der er nogle gode råd at hente her på HF! Hvad har I gjort når hvalpene blev til små, bidende monstre? Hun har alverdens forskellige bide-/tyggeting, men de er bare ikke interessant når hun går amok. Hvis man forsøger at ignorere hende begynder hun at hoppe op og pibe og nærmest kræve opmærksomhed.... Alle former for gode idéer modtages med kyshånd....
  20. Hofferne

    Nose work

    SUPER FLOT - Stort tillykke!
  21. Det skal man jo være - det gælder om at bruge sin hvalpelicens så godt som man kan ...
  22. Hvor er hun fin tillykke med hunde-pigen. Er lidt vild med det her billede, hvor hun ser op til de to store - så dejlig!
  23. Hofferne

    Stikker af

    Er helt enig med Alfen, du skal bruge godbidder, som er så lækre at de kan udkonkurrere alt andet. Det er en misforståelse at fordi en labrador er madglad, så kan man bruge tørfoder til træning. Og så ville jeg nok få sat et ordentligt hegn op, sådan at han ikke kan smutte ud i utide. Alternativt må du være derude sammen med ham, sådan at du kan afbryde ham når han forsøger at stikke af. Held og lykke med din hvalpetræning!
  24. Ej, selvfølgelig kan man ha' hund i en lejlighed - og en hund skal da luftes uanset vejret selvom man har have. Jeg går da mange ture i regnvejr, og træner i alt slags vejr, det gælder bare om at have det rigtige tøj. Det der er vigtigt er, at man har gjort sig 100% klart om man gider gå tur i regn, blæst og sne. Hvis I har sat jer godt ind i hvad de små terrier kræver, og er indstillet på at give hunden det - så vil jeg da ønske jer held og lykke med projektet.
  25. Uanset hvad man bruger tiden til, så er mindst 10 timer alene hjemme pr. døgn altså længe. Når man dertil lægger den tid hvor man sover, så er der altså ikke mange timer tilbage til alle de almindelige gøremål OG SÅ kommer tiden til aktivering af en hund. Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det kræver virkelig at man tænker hund ind i alt hvad man skal... Personligt ville jeg ikke byde en hund det. Som Sitto skriver så er der forskel på hvad en hund lever med, og hvad den rent faktisk trives med!
×
×
  • Tilføj...