Vivi1

Det lyder spændende, ser frem til mig til billeder af den skønne:)

Stort tillykke med beslutningen:) Må man spørge hvordan du har fundet frem til at det skal være netop denne hund? Hvor kommer hun fra, kennel/familie? -Tillykke til vovse også, hun er heldig at hun får dig som ejer:)

Ej, tror du han stod der med formålet at hverve kunder? Du skriver at han ville snakke med jer?

Jeg oplever præcist det samme som dig, og har ikke disse problemer andre steder end her på hunde-forum Hvad skyldes det, admin?

Ih altså, nu kom jeg lige forbi min mands zappen tv i eftermiddags, og der var så en tv-udsendelse, jeg ikke havde hørt om før. På tv2, "Dogs in the City". Jeg nåede at se et par minutter, og googlede og fandt frem til at det er en ung gut, Justin Silver, som er selvudnævnt adfærdsekspert på Manhattan. Egentlig er han stand up komiker...øhh, okay Det jeg så var hans beskrivelse af hvordan problemhunden lå og bestemte i toppen af pyramiden, han viste det ved at danne en pyramide med armene. Jeg blev naturligvis nysgerrig, og fandt dette link, hvor man kan læse at han vist ikke helt hvad det er han laver med hundene http://dogtime.com/cbss-dogs-in-the-city-with-justin-silver-gimmicky.html Bemærk at under artiklen er der kommentarer. Blandt andet fra en, som kender denne gut personligt. Og som fortæller at udover at være en skideflink fyr, så har han faktisk ikke ret godt forstand på hunde. De skriver: "We personally know Justin. He has no training background and he's not at all a trainer. In fact, his own dogs can be poorly behaved. He's a super nice guy but he needs to stop pretending tip be something he's not. He's a comedian who likes dogs. No more, no less" Hvad i alverden får Tv2 til at mene at hr og fru Danmark har brug for hjælp af en amerikansk stand-up´er til at rådgive omkring hundeadfærd? Forleden den danske lige så selvlærte og uuddannede tidligere Robinsondeltager "hundehviskeren" på tv2 Lorry, og nu ham her? Gid nogen med bare en smule almenviden om hundeadfærd og indlæring snart ville søge en stilling på TV2, og stoppe dette vanvid!

Min newf gjorde det samme, og vejede mere end mig, så det var lidt svært bare at sige "Så går vi", når han først havde plantet måsen på underlaget. Han gjorde det med garanti fordi han kendte rutinerne, vidste at så var det slut med det sjove, for jeg skulle have mennesketid og hver anden uge på job i aftenvagt. I dag ville jeg have prøvet at lave ½ times aktivering eller skæg og ballade og leg, når vi kom indenfor døren. Så jeg kunne vende hans forventninger om hjemkomsten til et "Yes, nu skal vi hjem til alt det sjove".

Interessant og ret vigtig iagttagelse du der har gjort, jeg ved at du har meget stor viden omkring hunde, så jeg er ikke i tvivl om at du ser rigtigt. Fandeme sørgeligt

Du kan finde ho-exil (eller Homeo Exil, som det åbenbart også hedder) her på listen, det er noget Bachs Blomsterdråber http://www.hundeadfaerdscentret.dk/sider/natur.html Der står: HOMEO EXIL - løbetid handyr: Virker brunstnedsættende på handyr. Behandlingen fortsætter indtil bedring af symptomerne indtræffer. Faldt også over en tråd på hundegalleri, hvor en rottweilerejer har god virkning af dråberne...eller hans hund har :blink:

Nu ved jeg ikke hvor gammel din hund er. Min hanhund er 5 år. Da han var teenager og et par år frem blev han voldsomt påvirket når der var løbetidstævedufte i kvarteret. Og da der for enden af min villavej er et godt gåtursområde, er der et jævnt flow af hunde fra de omkringliggende kvarterer, som dagligt passerer forbi mit hus. Jeg syntes det var slemt at leve sammen med en hund, der kun tænkte på lir, og på at komme ud af døren, og allerhelst ville bo derude på fortovet. Men jeg har hele tiden ikke turdet vælge kastration, da han er typen som let blev usikker som hvalp, men fik et bedre sind, mere selvtillid, efter kønsmodningen. Så jeg valgte at prøve nogle homeopatiske dråber, som hedder Ho-exil. Man giver 10-20 dråber 1-3 gange dagligt. Det har simpelten kunnet holde min hunds trang til at være horny nede så han ikke har været forpint af det, han har kunnet spise og være nogenlunde normal, selv når genboens tæve, hvis hoveddør han har udsigt til gennem vores entrévindue, har været højløbsk. Jeg ved ikke om det virker lige godt på alle hunde, men jeg tænker at det måske var et forsøg værd at prøve? Det er en billigere løsning end de andre der er på tale, og det er ikke kemi. Lige nu har jeg glemt hvor jeg har købt dem, men jeg kan sikkert finde ud af det, hvis der ikke er andre herinde, som ved det (Ninjamor?) Noget andet er at alderen også har hjulpet på min hund, han var i den grad mere påvirket af løbetidsdufte da han var teenager, end han er nu.

Dogwhisperer.dk kender vist udmærket godt Rolf Andersen, der er et videoklip med ham på hjemmesiden, rul en smule ned: http://www.dogwhisperer.dk/Tusindvis-af-hunde-aflives.html

R.I.P.

Er der forskel på små og store hundes "vanden gulv" når de drikker? Selvfølgelig er der en forholdsmæssig forskel. Men derudover? Jeg har jo haft newfoundlandshund, og jeg siger jer, der var sjaskvådt på gulvet, og faktisk dryppede han hele vejen hen til der hvor han nu valgte at gå hen efter at have taget sig en tår vand. Nu har jeg jo chihuahua, og der er ALDRIG vådt på gulvet, og jeg har heller aldig set andre chier drikke og efterlade dråber på gulvet. Jeg har tænkt på om det mon gælder for alle toyracer/små racer at de ikke spilder vand udover skålen, eller er det en "chihuahua-ting"? Og hvad med nummeret større hund, måske i 5-8 kilo klassen, spilder de heller ikke? Det må også have noget at gøre med mundvigenes indretning tænker jeg (et godt eksempel er newfen med sine hængelæber) og måske også noget med pelslængde? Men hvad er jeres erfaring med små racer, er det sådan at jo mindre de er, des mindre spilder de, eller er det noget sludder?

Ginse-gøjsen, Ginse-bimse, hunden. Sidstnævnte i omtale, hvis jeg ikke lige ved hvor han er, og spørger min mand. For ikke at forstyrre, hvis han ligger og sover i sin kurv, bruger jeg "Hvor er hunden", men det forstår han alligevel nu, og kommer glad rendende. Så nu er jeg begyndt at spørge på engelsk i stedet for.

Jeg var "skrevet op" 2 steder, hvor jeg mailede en del med de to opdrættere undervejs i forløbet før hvalpene var født. Jeg var fortalte dem begge at jeg var interesseret i begges opdræt. Kendte dem fra en gruppe på Hundegalleri, så et havde været underligt andet. Jeg mødte så begge to live på den samme udstilling. Så ja, jeg spillede med helt åbne kort, og det virkede som om det var meget normalt at have antennerne ude mere end 1 sted. Det er selvfølgelig nok ekstra normalt at gøre det på den måde, da det er jo ofte er tale om ganske små kuld når det gælder min hunds race. Da jeg så havde besluttet mig, betalte jeg så vidt jeg husker vist ikke engang depositum, men vi "kendte" så også hinanden i forvejen.

Joh, det ser umiddelbart sådan ud, men i virkeligheden sidder de det samme sted som udgangspunkt. Men hvis du skubber spænderne ud i yderposition, som jeg har måttet gøre fordi min hund er tyknakket, vil der opstå det helt samme problem. Hvis min hund var korthåret og lidt mere slank på hals og bryst, som de fleste chier er, ville spænderne blive skubbet perifert ud til et langt mere hensigtsmæssigt sted. Så min hund er nok str. xxs over maven og i kropslængden, men kun en str xs i hoved og hals. En forskel på de to seler er til gengæld at på den du har købt, kan man ikke regulere på kropslængden under maven. Det kan jeg, og det er en fordel når man har en "kortkroppet" hund.. Men jeg skal så igen kæmpe med et spænde, der vil genere, hvis han lægger sig på maven. Så alt i alt synes jeg at alle disse spænder på Haqiuana har fordelen at man i den grad kan tilpasse selen den enkelte hund, så selen virkelig kommer til at sidde som den skal. Men ulempen er at man skal slås med alle de ukomfortable og efter indstillingen unødvendige spænder efterfølgende. Jeg kunne f.eks. også godt finde på at fjerne spænderne på remmen under maven, så snart jeg kender den -for min hund- optimale indstilling. Men er man ikke klar på at ændre på selen med en symaskine i sidste ende, er det ikke den bedste sele på markedet synes jeg. Det skal retfærdighedsvis nævnes at den sele, som min hund hidtil har brugt, og som jeg er superglad for, også er blevet lavet om af mig og min symaskine. På den er der kun 1 spænde, men det sad lige i armhulen, så det ville genere hunden ved hvert skridt, et totalt tåbeligt sted at sætte et spænde! - og det handlede ikke om regulering, spændet sidder der i armhulen på alle hunde. Så jeg har flyttet spændet op, hvilket betød at jeg faktisk har måttet klippe selen op og tilføje en løkke af stof, som spændet så skal gå igennem. Hans dækkener (han har 3 købedækkener) er også alle syet om af mig, så de passer til netop ham. Jeg tror jeg skal være hundetilbehørsdesigner i mit næste liv, for er der noget jeg har allergi overfor, så er det ukomfortable ting på en hund:)