Vivi1

Det lyder spændende, ser frem til mig til billeder af den skønne:)

Stort tillykke med beslutningen:) Må man spørge hvordan du har fundet frem til at det skal være netop denne hund? Hvor kommer hun fra, kennel/familie? -Tillykke til vovse også, hun er heldig at hun får dig som ejer:)

Ej, tror du han stod der med formålet at hverve kunder? Du skriver at han ville snakke med jer?

Jeg oplever præcist det samme som dig, og har ikke disse problemer andre steder end her på hunde-forum Hvad skyldes det, admin?

Ih altså, nu kom jeg lige forbi min mands zappen tv i eftermiddags, og der var så en tv-udsendelse, jeg ikke havde hørt om før. På tv2, "Dogs in the City". Jeg nåede at se et par minutter, og googlede og fandt frem til at det er en ung gut, Justin Silver, som er selvudnævnt adfærdsekspert på Manhattan. Egentlig er han stand up komiker...øhh, okay Det jeg så var hans beskrivelse af hvordan problemhunden lå og bestemte i toppen af pyramiden, han viste det ved at danne en pyramide med armene. Jeg blev naturligvis nysgerrig, og fandt dette link, hvor man kan læse at han vist ikke helt hvad det er han laver med hundene http://dogtime.com/cbss-dogs-in-the-city-with-justin-silver-gimmicky.html Bemærk at under artiklen er der kommentarer. Blandt andet fra en, som kender denne gut personligt. Og som fortæller at udover at være en skideflink fyr, så har han faktisk ikke ret godt forstand på hunde. De skriver: "We personally know Justin. He has no training background and he's not at all a trainer. In fact, his own dogs can be poorly behaved. He's a super nice guy but he needs to stop pretending tip be something he's not. He's a comedian who likes dogs. No more, no less" Hvad i alverden får Tv2 til at mene at hr og fru Danmark har brug for hjælp af en amerikansk stand-up´er til at rådgive omkring hundeadfærd? Forleden den danske lige så selvlærte og uuddannede tidligere Robinsondeltager "hundehviskeren" på tv2 Lorry, og nu ham her? Gid nogen med bare en smule almenviden om hundeadfærd og indlæring snart ville søge en stilling på TV2, og stoppe dette vanvid!

Min newf gjorde det samme, og vejede mere end mig, så det var lidt svært bare at sige "Så går vi", når han først havde plantet måsen på underlaget. Han gjorde det med garanti fordi han kendte rutinerne, vidste at så var det slut med det sjove, for jeg skulle have mennesketid og hver anden uge på job i aftenvagt. I dag ville jeg have prøvet at lave ½ times aktivering eller skæg og ballade og leg, når vi kom indenfor døren. Så jeg kunne vende hans forventninger om hjemkomsten til et "Yes, nu skal vi hjem til alt det sjove".

Interessant og ret vigtig iagttagelse du der har gjort, jeg ved at du har meget stor viden omkring hunde, så jeg er ikke i tvivl om at du ser rigtigt. Fandeme sørgeligt

Du kan finde ho-exil (eller Homeo Exil, som det åbenbart også hedder) her på listen, det er noget Bachs Blomsterdråber http://www.hundeadfaerdscentret.dk/sider/natur.html Der står: HOMEO EXIL - løbetid handyr: Virker brunstnedsættende på handyr. Behandlingen fortsætter indtil bedring af symptomerne indtræffer. Faldt også over en tråd på hundegalleri, hvor en rottweilerejer har god virkning af dråberne...eller hans hund har :blink:

Nu ved jeg ikke hvor gammel din hund er. Min hanhund er 5 år. Da han var teenager og et par år frem blev han voldsomt påvirket når der var løbetidstævedufte i kvarteret. Og da der for enden af min villavej er et godt gåtursområde, er der et jævnt flow af hunde fra de omkringliggende kvarterer, som dagligt passerer forbi mit hus. Jeg syntes det var slemt at leve sammen med en hund, der kun tænkte på lir, og på at komme ud af døren, og allerhelst ville bo derude på fortovet. Men jeg har hele tiden ikke turdet vælge kastration, da han er typen som let blev usikker som hvalp, men fik et bedre sind, mere selvtillid, efter kønsmodningen. Så jeg valgte at prøve nogle homeopatiske dråber, som hedder Ho-exil. Man giver 10-20 dråber 1-3 gange dagligt. Det har simpelten kunnet holde min hunds trang til at være horny nede så han ikke har været forpint af det, han har kunnet spise og være nogenlunde normal, selv når genboens tæve, hvis hoveddør han har udsigt til gennem vores entrévindue, har været højløbsk. Jeg ved ikke om det virker lige godt på alle hunde, men jeg tænker at det måske var et forsøg værd at prøve? Det er en billigere løsning end de andre der er på tale, og det er ikke kemi. Lige nu har jeg glemt hvor jeg har købt dem, men jeg kan sikkert finde ud af det, hvis der ikke er andre herinde, som ved det (Ninjamor?) Noget andet er at alderen også har hjulpet på min hund, han var i den grad mere påvirket af løbetidsdufte da han var teenager, end han er nu.

Dogwhisperer.dk kender vist udmærket godt Rolf Andersen, der er et videoklip med ham på hjemmesiden, rul en smule ned: http://www.dogwhisperer.dk/Tusindvis-af-hunde-aflives.html

R.I.P.

Er der forskel på små og store hundes "vanden gulv" når de drikker? Selvfølgelig er der en forholdsmæssig forskel. Men derudover? Jeg har jo haft newfoundlandshund, og jeg siger jer, der var sjaskvådt på gulvet, og faktisk dryppede han hele vejen hen til der hvor han nu valgte at gå hen efter at have taget sig en tår vand. Nu har jeg jo chihuahua, og der er ALDRIG vådt på gulvet, og jeg har heller aldig set andre chier drikke og efterlade dråber på gulvet. Jeg har tænkt på om det mon gælder for alle toyracer/små racer at de ikke spilder vand udover skålen, eller er det en "chihuahua-ting"? Og hvad med nummeret større hund, måske i 5-8 kilo klassen, spilder de heller ikke? Det må også have noget at gøre med mundvigenes indretning tænker jeg (et godt eksempel er newfen med sine hængelæber) og måske også noget med pelslængde? Men hvad er jeres erfaring med små racer, er det sådan at jo mindre de er, des mindre spilder de, eller er det noget sludder?

Ginse-gøjsen, Ginse-bimse, hunden. Sidstnævnte i omtale, hvis jeg ikke lige ved hvor han er, og spørger min mand. For ikke at forstyrre, hvis han ligger og sover i sin kurv, bruger jeg "Hvor er hunden", men det forstår han alligevel nu, og kommer glad rendende. Så nu er jeg begyndt at spørge på engelsk i stedet for.

Jeg var "skrevet op" 2 steder, hvor jeg mailede en del med de to opdrættere undervejs i forløbet før hvalpene var født. Jeg var fortalte dem begge at jeg var interesseret i begges opdræt. Kendte dem fra en gruppe på Hundegalleri, så et havde været underligt andet. Jeg mødte så begge to live på den samme udstilling. Så ja, jeg spillede med helt åbne kort, og det virkede som om det var meget normalt at have antennerne ude mere end 1 sted. Det er selvfølgelig nok ekstra normalt at gøre det på den måde, da det er jo ofte er tale om ganske små kuld når det gælder min hunds race. Da jeg så havde besluttet mig, betalte jeg så vidt jeg husker vist ikke engang depositum, men vi "kendte" så også hinanden i forvejen.

Joh, det ser umiddelbart sådan ud, men i virkeligheden sidder de det samme sted som udgangspunkt. Men hvis du skubber spænderne ud i yderposition, som jeg har måttet gøre fordi min hund er tyknakket, vil der opstå det helt samme problem. Hvis min hund var korthåret og lidt mere slank på hals og bryst, som de fleste chier er, ville spænderne blive skubbet perifert ud til et langt mere hensigtsmæssigt sted. Så min hund er nok str. xxs over maven og i kropslængden, men kun en str xs i hoved og hals. En forskel på de to seler er til gengæld at på den du har købt, kan man ikke regulere på kropslængden under maven. Det kan jeg, og det er en fordel når man har en "kortkroppet" hund.. Men jeg skal så igen kæmpe med et spænde, der vil genere, hvis han lægger sig på maven. Så alt i alt synes jeg at alle disse spænder på Haqiuana har fordelen at man i den grad kan tilpasse selen den enkelte hund, så selen virkelig kommer til at sidde som den skal. Men ulempen er at man skal slås med alle de ukomfortable og efter indstillingen unødvendige spænder efterfølgende. Jeg kunne f.eks. også godt finde på at fjerne spænderne på remmen under maven, så snart jeg kender den -for min hund- optimale indstilling. Men er man ikke klar på at ændre på selen med en symaskine i sidste ende, er det ikke den bedste sele på markedet synes jeg. Det skal retfærdighedsvis nævnes at den sele, som min hund hidtil har brugt, og som jeg er superglad for, også er blevet lavet om af mig og min symaskine. På den er der kun 1 spænde, men det sad lige i armhulen, så det ville genere hunden ved hvert skridt, et totalt tåbeligt sted at sætte et spænde! - og det handlede ikke om regulering, spændet sidder der i armhulen på alle hunde. Så jeg har flyttet spændet op, hvilket betød at jeg faktisk har måttet klippe selen op og tilføje en løkke af stof, som spændet så skal gå igennem. Hans dækkener (han har 3 købedækkener) er også alle syet om af mig, så de passer til netop ham. Jeg tror jeg skal være hundetilbehørsdesigner i mit næste liv, for er der noget jeg har allergi overfor, så er det ukomfortable ting på en hund:)

Ja, det kunne det saftsusemig:) Jeg kommer yderst sjældent forbi en maxizoo, da det kræver bil (Med mindre...jeg skal til Kbh snart, så kan se om der er en nær de steder jeg skal hen. Østerbro, City og Bryggen) Hvad er firmanavnet på den du har købt? Gider du prøve at tage et billede af den du har købt?

Så fik vi Haqihana selen hjem fra en veninde i Italien. Guincho har haft den på på eftermiddagsturen, og det så ud til at fungere helt fint, og jeg er sikker på at det er sundt for ham at have denne at skifte med, hvor remmene sidder andre steder end på den, han ellers er vant til. Men når det er sagt, så har jeg et par kritikpunkter. For det første vejer den dobbelt så meget som den han plejer at bruge. 61 kontra 32 gram. De 61 gram svarer til at jeg rendte rundt med 1 kilo sele om overkroppen, når vi sammenligner vægtprocent. For det andet, så er der pga seletilpasningerne 2 store hårde klumper lige der hvor trækket ligger. Det kan I se på det billede hvor jeg har givet en bamse selen på. Det er fordi han er rimelig kraftigt bygget omkring halsen, så den skal ud i helt yderste position der. Problemet kunne måske løses ved at jeg havde valgt nummeret større, men så var selen blevet for stor de andre steder på kroppen, er jeg sikker på. Men jeg har tænkt på at løse problemet ved at fjerne indstillingsspænderne og simpelthen bare sy hen over remmene. Han ændrer alligevel ikke størrelse fremover, tror jeg. Men ellers synes jeg det ser ud som om den sidder rigtigt godt på ham. Tværremmen ned til der hvor en ny rem går rundt om maven, havde jeg frygtet var for lang, men den er helt fin til ham. Pga de mange spænder rundt omkring, vil jeg stadig foretrække hans nuværende sele til rejsebrug, hvor han kan lægge sig på forskellige måder i transporttasken eller i bilen, uden at skulle ligge ovenpå et hårdt spænde. Men til selve gåturene er Haqihana helt fin at skifte med. Her er billeder, på det første ses hvordan der desværre er 2 klumper forrest, hvor trækket foregår. Jeg har valgt selen i blå, da jeg selv bliver så glad når det er tydeliggjort om det er en han eller hunhund, der kommer gående :5up:

Situationen: Lille tæve chihuahua (husker ikke alder, men hun er voksen) tisser ad flere omgange på 9-10-årig datters værelse, og adfærdsrådgiver er spurgt til råd, og det skulle være noget med, at hunden har prøvet at komme "over" datteren. (altså rangorden) Flere oplysninger har jeg ikke, men det er også kun et eksempel. Jeg er "flasket op med" den holdning at dominansteorierne bygger på gamle, forældede studier, jeg har "Alfasyndromet" på min reol, og min første tanke er jo: Kan der være noget fysisk, blærebetændelse, er der sket et uheld, som ikke er blevet vasket ordentligt af, osv. Ordet dominans er enormt negativt ladet for mig, og hierarki blandt hunde er ikke-eksisterende i min ordbog, da det stammer fra hønsestudier i tyverne. Rangorden er jeg i tvivl om, det findes jo nok i en af os sammensat hundeflok, men ses det fra hund til menneske? Men jeg må indrømme, at jeg kommer til kort, for jeg kan ikke finde ud af hvad det givne tisse-eksempel så er, når jeg ikke ønsker at kalde det et dominans/rangordensproblem. Er det i virkeligheden muligt at hunde kan forsøge at udvise dominans overfor børn? Hvad mener I? Eller er det bare hundeopdragelsen der er gået lidt skævt i den givne situation? Hvorfor er det netop barnets værelse der bliver tisset i? Det sted mine 2 hunde (begge enehunde) sidst blev renlige i, var faktisk min datters værelse. Kan det evt. bare være fordi det er det værelse, som mindst bliver opfattet som familiens opholdsrum? Jeg mener, familien tager jo når man tænker over det, oftere ophold i f.eks. både gang og bryggers end på barnets/præteenagerens værelse, ikke? Input, tak:)

Lige præcist den erfaring har jeg gjort mig med min chihuahua. Han er 5 år nu, og kunne ikke drømme om at lette ben på steder hvor det ikke er tilladt. Men da han var teenager, skulle han lære det. Jeg fik det råd at stoppe ham helst lige før han fik løftet benet. Det virker bedst. Jeg var heldig at "nej" var grundigt indlært fra opdrætter side. Min hund kunne finde på det i forb. med besøg af dameveninder, lige når de var kommet ind ad døren, sådan lidt hektisk stressagtigt. Og han kunne også finde på det når vi besøgte dameveninderne. Så jeg lærte lynhurtigt at lade være med at hilse høfligt på de andre hundeejere, og i stedet have mit blik 100% på min hund, så jeg nåede at stoppe ham med et fast "nej" lige idet han tænkte på at markere, og så ellers ud i haven med et lyst og glad "HER må du tisse". Og derefter kunne jeg tage pænt imod min menneskegæst:) Det virkede super godt, og tog kort tid, så havde han lært det. Mht. humpning: Min humpede "kun" damehunde, ikke mennesker. Han fik lært at lade være ved at jeg pillede ham ned hver eneste gang. Det tog lang tid før den fes ind på lystavlen, jeg husker at i frikvartererne til de hvalpetræningshold jeg gik på, kravlede jeg næsten hele tiden rundt og pillede ham ned fra en eller anden hunhund. Efter 237 ganges pillen ned, gik det over, og den dag i dag har jeg på ingen måde problemet. Hvis en leg bliver lidt opkørt kan der godt blive lidt humpen, men det er i leg, og faktisk oftes ham der bliver humpet af den han nu leger med, og han er bedøvende ligeglad, han ryster dem bare af hvis han synes det er træls, og så leger de på en ny måde:) En del chihuahuaejere har problemet med urenlighed hos deres hunde, og mange bruger tissebleer (!) En efter min overbevisning tåbelig anordning, men det er en anden snak.

Jeg har kun et billede, og det er uden tænder, men mon ikke det kan gå for at være et smilende billede alligevel...han er i hvert fald fjoget der

Min første tanke var "13 år gammel - ups, dyrlægeregninger..." Så jeg vil spørge - ligesom Birgitta har forsøgt et par gange - har hunden en sygeforsikring? Hvis ikke, kunne der så blive tale om en ordning hvor I (trådstarter) tog jer af de dyrlægeregninger, der eventuelt måtte komme?

Jeg er lidt ambivalent. Ville aldrig selv kunne omplacere min hund. Men når det er sagt, så har min hunds 2 bedste hundeveninder faktisk været omplacerede hunde, og de har kun haft godt af at få et nyt hjem. I udstillerkredse/opdrætterkredse skilles vandene. Nogen kunne ikke drømme om at sende deres gode gamle hund til et nyt sted, selvom den måske ikke kan udstilles og avles på mere. mens andre gerne vil have "nyt blod" ind. Og de to poler forstår ikke hinanden. Jeg har bestemt mest respekt for den første holdning, at beholde den gamle "udtjente" hund. Men jeg synes så også at hvis ejer har den anden holdning, så er hunden såmænd nok bedst tjent med at få et nyt hjem, fremfor at blive. For så må det være fordi hunden ikke betyder nok for opdrætter. Noget andet er hvis hunden trives dårligt i flokken, f.eks. bliver mobbet af de andre. Da søger opdrætter efter et nyt hjem uden andre hunde, og det synes jeg er fair nok, for da er det hundens tarv det handler om. Årsager som: "Jeg kan ikke give hunden den tid den fortjener" eller "Jeg skal flytte til et sted hvor man ikke må have hund" er ikke i OK.

Hvad mener du med "sammen med andet"?

Min hund må knurre hvis han føler sine grænser overskredet. Vi har bestemt haft vores problemer med det. Og det kan vist godt blive lidt langt at skrive om. Min hund har især knurret/snerret af min mand. Eller kommet med et forskrækket piv. Jeg har fået indført "op"-signalet, og efter min mand efter lang tid blev dus med at bruge det, fik vi taget et syvmileskridt. Min datter og jeg har i højere grad kunnet gøre mere og mere, uden at Guincho har følt sine grænser overskredet. Vi har siddet og smasket og gabt mens vi prøvede at vænne ham til situationer, hvor han før har reageret. Han vil ikke gramses på af fremmede, og gæster får besked på at lade ham være før han selv tager kontakt. Men fornylig fór han ud på en adfærdsrådgiver, som bare var på besøg som ven. Han kender hende glimrende, og hun tillod sig at ae ham bag øret, ret hurtigt efter hun var kommet ind ad døren, han var selv gået venligt hen til hende, men han for pludselig snerrende frem mod hende, fordi hun rørte ved ham åbenbart før han var faldet ned efter at have sagt "Vovvov der kommer nogen!". Ikke engang hun kunne se at det var på vej, han er LYNhurtig. Efterhånden kender jeg ham så godt, at jeg ved at der er situationer, hvor han ikke vil røres. Den mest typiske situation er når han ligger / lægger sig på ryggen med bugen opad. De fleste hunde gør det, når de vil nusses på maven, og han ligner også en der gerne vil det. Men Guincho kan ofte ikke klare at blive rørt ved i den situation. Jeg har en teori om hvorfor. Da han var lille var hans mormor meget efter ham, ifølge opdrætter. Og jeg så, da jeg var på besøg, hvordan 3 var over ham mens han lå med bugen i vejret. Måske er han blevet mobbet lidt for ofte på den måde. Jeg kan ikke finde anden forklaring, end at han ved at det kan blive en meget ubehagelig situation, og især efter han er blevet kønsmoden er han blevet modig nok til at sige fra. Jeg har naturligvis også overvejet smerter, synes bare ikke hans adfærd i øvrigt tyder på det. Det er typisk når han lige er vågnet eller er træt, at han kan reagere hvis man ikke venter med at røre ved ham til man kan se at han er helt klar på det. Hver aften har han og jeg imidlertid fået udbygget hans tillid. Lige før sengetid lægger han sig klar på sengen med bugen i vejret og vil aes og børstes af mig. Jeg kan børste ham/ ae ham på snart hele kroppen, mens han ligger med bugen i vejret. Uden at han reagerer. Så det er vores lille daglige træning, som fornylig blev udbygget til at han også kan nyde at få børstet buksen, hvilket han ellers altid har forsøgt at undgå. Så på den måde går det fremad. Det er nok over et år siden han sidst har reageret på mig og min datter. Så det går vel den rigtige vej. Og min mand er heldigvis også ved at have lært hvad hunden ikke kan klare af "overgreb"s-agtige ting. Min mand har haft hund hele sit liv, både små og store, men har aldrig været ude for at skulle tage den slags specielle hensyn, og har været trist over at han ikke kan vinde sin hunds tillid 100%. Noget helt andet er at jeg har snakket med ejeren til broren, hans temperament er i samme kategori som min hunds. Ligesom jeg er blevet fortalt at morfaren har det samme lidt "hurtigt-reagerende" gemyt. Så ja, min hund har lov at knurre, og jeg reagerer ved at vende hovedet hurtigt til siden, og stoppe mit forehavende. Men det er ikke nemt at have en hund, som har det på den måde, til tider kan det tage modet fra en