Ja, det her kan vist hurtigt udvikle sig til en diskussion om stamtavle eller ej. - og der ER da mange gode fordele ved stamtavler- bl.a. at man har en større garanti for en hund, som ikke er indavlet. Man kan jo ikke vide sig sikker på indavlskvotient uden stamtavler osv. osv.
Men jeg læser det som om trådstarters oprindelige diskussionsoplæg mest var rettet imod dem, der bare avler på en hund, uden at få de nødvendige tests. Det kan jo blive en rigtig ubehagelig blanding med HD, aggressioner mod andre hunde, og hvad der ellers kunne lure i en hund, som man ellers burde avle imod. Og det skal ikke være usagt fra min side, at jeg går ind for, at såfremt man vil avle uden stamtavle, så skylder man sig selv, og IKKE MINDST hvalpene og de kommende ejere af disse at sørge for alle relevante tests samt at se objektivt på ens hund. "Er det nu smart at avle på vores dybt stressede hund?" "Kan det mon give problemer, at han ikke tåler andre hanner?" osv. Og det er jo godt nok lidt en drømmeverden hvor en ejer kan se objektivt på sin egen hund sådan 100% i hvert fald- vi elsker jo vores hunde på godt og på ondt. Og det ER altså stridt at avle imod alt, hvad det store avlsarbejde møjsommeligt har forsøgt at avle væk. Det er det mindste man kan gøre- så lægger man et ordentligt arbejde i det, kan jeg ikke se mig sur på hunde uden stamtavler, og de er lige så meget hunde som alle andre. Men man skylder racen og alle implicerede at gøre et grundigt forarbejde, og ikke bare realisere en drøm om, at forlænge følelsen af ens skønne og elskede Fido i form af en lille hvalp af ham.
Puha, det blev en ordentlig smøre... Håber det giver mening