Hop til indhold

Imba

Members
  • Antal indlæg

    2.618
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Imba

  1. ja, pas på, at det ikke er for tidligt. Ved ikke hvordan det ser ud specifikt for racen, men hvalpe må vist helst ikke gå på trapper. Jeg fik dog en tanke da du skrev hvordan I øver Du skriver, at I starter for foden af trappen, og så klarer den lige nogle trin, og så går den i stå. Har du overvejet at gøre det oppefra (altså stadig at gå op, da ned er lidt mere grimt for den kan jeg forstå)? Altså sætte den ned 4 trin før I er hjemme? Og så sætte antallet op lige så stille? Har en ide om, at det giver større succesoplevelse for hunden at den når op i stedet for at gå i stå, og kan måske bedre "overskue" det, når den kan se målet. Måske kan du endda få den til at gå et par trin mere end den plejer fordi det snart er overstået? Men jeg kender ikke din hund, og måske bliver den lidt fornærmet over at blive sat ned lige før målet og bliver stædig? held og lykke med det, og håber ikke det går for hårdt ud over dit knæ
  2. Imba

    Uddeling af Ry/karma?

    Det er faktisk også noget jeg som ny bruger har undret mig om. Hertil vil jeg gerne tilføje spørgsmålet: Hvad bruges "tak" til, og i hvilke situationer skal man give tak?
  3. Både min kæreste og Jeg er også enige om, at vi skal have hund i en lang ferie under alle omstændigheder. Der skal være plads til fuldt fokus, og det får man ikke ved siden af studiet. Hvis vi ikke kan få i sommerferien fra Janni, reserverer vi med henblik på at få næste gang det er relevant for os ja, det er bogen "hvalpen" der følger med. Nu bliver jeg jo helt nysgerrig over hvad historien bag, at have givet hende den inspiration er?
  4. Imba

    Cesar Millan endnu engang

    ARGH jeg bliver så VRED af at se sådan noget. Jeg kan slet ikke sætte ord på det. Fik ondt i maven, og kunne mærke tårerne bag øjnene af at se et klip som det. og at tænke på, at det bliver sendt som informerende TV. Det er en skandale! Stakkels hund, som ellers lige blev så glad for at se en anden hund bliver pludselig næsten hængt og pacificeret... hvordan skal den nogensinde turde søge kontakt igen? Til mennesker såvel som dyr? Den bliver jo straffet for signaler som han læser forkert, og det er der IKKE meget hundehvisker over. Faktisk er han en af de mest hundedøve personer jeg kan forestille mig! :evil:
  5. Imba

    Advarsel.

    Det er jeg glad for at høre (er selv ny på forummet, og har ikke engang fundet ud af hvordan tak funktionen virker), men såfremt det havde været muligt at give advarsler var det nok ikke så fedt.
  6. tror det er en god ide for dig at skrive en mail til Janni alligevel. Hun nævner på sin hjemmeside muligheden for at få tilsendt en pose afbørstet hår fra hende, så man kan teste eventuelle allergi reaktioner. Det tror jeg ville være en smart hurtig test uden alt for meget togrejse
  7. Vi drømmer i hvert fald om at få ham i sommerferien, men hvis det ikke bliver muligt, så hellere vente på Jannis hvalpe, end at løbe ud og få en så hurtigt som muligt. Vi har talt med Janni om en af de hvalpe de fik d. 22., men Janni havde først overvejet at beholde den selv. Hun siger dog, at hun kan beholde søsteren i stedet for, så jeg tror mest det handler om, at den skal klare sig- Den er desværre født meget lille, så jeg krydser alt hvad jeg har for at den klarer den alligevel. Og Janni skal jo også endeligt sige god for at vi kan købe den, når nu hun selv havde øje for den. Og så selvfølgelig skal vi besøge dem, inden hun kan sige noget 100 %, for hun skal jo også stole på os, og vi skal også have det fulde indtryk. Men vi håber meget at vi får mulighed for at købe hendes lille han, og åh hvor jeg håber at den kan blive stor og stærk på trods af den lille fødselsvægt- om vi kan få den eller ej, for det er så synd for Janni hvis de ikke klarer den. Mange tak for de gode anbefalinger- jeg vil bestemt se mere på titlerne på bibliotekerne, og med tiden anskaffe mig de bedste "bibler". Bogen af Lone Greva får vi tilsendt af Janni når vi har betalt depositum, resten vil jeg kigge på. Mange tak Mvh. Eva
  8. årh nej den stakkel... den forstår det bare slet ikke :hjerte:
  9. Imba

    Advarsel.

    Min første tanke er også, at en seriøs advarsel mister lidt effekten hvis "alle og enhver" kan gøre det. Og desuden risikerer vi, at nogle misbruger den mulighed fordi eks. deres grænse ligger lidt lavt i forhold til "almindelig tålegrænse". Det er heller ikke min opfattelse, at det tilfalder brugerne at opretholde ro og orden ved at benytte advarsler, men at brugerne via god opførsel og ordentlig tone sætter standarden for tonen på forummet. Enig i, at admins bør være de eneste, der kan give advarsler. advarsler er trods alt ret videregående, og vi burde som brugere være i stand til at tale om tingene, og eventuelt kontakte en admin om et problem hvis det ikke kan løses konstruktivt. Mvh. Eva
  10. Ejjh altså, du gør det virkelig svært at vente på sin egen hvalp. Jeg håber sådan at det bliver i år, men man ved jo aldrig... Skønne hunde du har
  11. Hej Da jeg som sagt i min præsentationstråd er på venteliste for en løwchen hvalp (han), ville jeg meget gerne høre fra andre løwchen ejere og tidligere ejere også. Hvad er Jeres erfaringer med hunden? Hvor købte I den? Hvor meget tid bruger I på aktivering, pelspleje osv? Synes efterhånden at jeg har læst alt hvad nettet har at tilbyde mig, men intet taler som ægte erfaring. Og det er meget svært at kende hundens reelle behov uden at have talt med folk med erfaring. Håber at mange med erfaring med løwchen vil smide et lille indlæg Mvh. Eva
  12. Imba

    Heya ^^

    Hvor ER din Bella skøn... Nu glæder jeg mig endnu mere^^ Herligt at møde nogle, som har købt fra Janni. Fortæl endelig om dine oplevelser med det, jeg suger alt til mig som en svamp (lol skulle til at sige som en si... der er vist ikke helt styr på ordsprogene her)
  13. Imba

    Heya ^^

    Hovsa.. et år? sikke noget sludder- et halvt år Ellers var det godt nok spild af tid
  14. Imba

    Heya ^^

    Godt klaret af din mor- jeg er desværre allerede kommet et år bagud pga. en tosse hård 1. års prøve. Jeg kunne desværre ikke få lektiehjælp hjemmefra, så det skal du nok være glad for at du kan:mrgreen: på den anden side, så bliver man i det mindste tvunget til at lære det hele, og tænke selv, når man ikke bare kan spørge om hjælp, men nogen gange er det bare rart at vide, om man er på rette vej. Selvdisciplinen kommer vel listende som interessen stiger... sådan har jeg i hvert fald haft det. Men rigtig meget held og lykke med studiet, og lad mig endelig høre hvordan det er gået dig, når du er startet. Mvh. Eva
  15. Imba

    Heya ^^

    Det lyder som en rigtig god idé, og det er jo altid godt med en legekammerat ^^ Vi bor i Århus N, ret tæt på uni faktisk, så det er skønt. Jeg går på 2. år, og skal til eksamen i folke- og eu-ret og forvaltningsret her til sommer. Begynder allerede d. 13. maj, så jeg er godt holdt op med bøger lige nu, men hvis man virkelig brænder for det, skal det nok gå alligevel. Dog er jeg lidt bange for hvordan det skal gå mig til eksamen, da jeg for noget tid siden blev så syg, at jeg ikke kunne komme derhen i 14 dage, og så er man altså bagud Men jeg gør mit bedste, og glæder mig over, at der er 3 forsøg... Så behøver jeg da ikke besvime af skræk i det mindste. Fedt at du skal starte på jura- håber du bliver rigtig glad for det. Du må endelig sige til hvis du skal have en rundvisning på instituttet i et stille og roligt tempo, for der er godt nok meget at overskue på en gang. Siden forummet allerede har været mig behjælpelig adskillige gange inden jeg oprettede mig, tror jeg sagtens jeg tør love, at jeg nok skal få noget ud af det ... og hvis standarden falder, må det jo være mig, der har dårlig indflydelse på Jer Mvh. Eva
  16. Sjove billeder Godt at der var mulighed for at stemme flere gange, ellers havde det da været helt umuligt. Jeg talte ikke, men er ret sikker på, at jeg stemte på omkring 6 ^^
  17. Imba

    Heya ^^

    Ej, nu glemte jeg helt at spørge hvem der lige havde fået løve? Sådan går det når man har så meget at sige på en gang. Glæder mig også meget til at få kontakt til andre hundeejere, og selvfølgelig er det spændende at møde andre, der har valgt Løwchen Mvh. Eva
  18. Imba

    Heya ^^

    Mange tak^^ Føler mig allerede velkommen Jeg er helt sikkert med på "fluffy"-vognen. Da jeg ikke skal udstille synes jeg det er synd (altså ikke for hunden ) at klippe den bagpå. Jeg har overvejet det, og kan godt følge det argument, at man skal kunne se, at man har med en Løwchen at gøre, men på den anden side har racen så mange facetter, at i hvert fald dem, der kender til racen kan kende den. Synes også det ser flot ud til udstillinger, men det skal være en familiehund, og ligne en. Synes også de er så søde når de har hår over det hele, og vil glædeligt ofre tiden med børste og kam for at den stadig kan tage sig godt ud - og ikke mindst have det godt, for hvor må det være frustrerende for en hvalp at have knudret pels over det hele. Mht. kennel har jeg forelsket mig i kennel Lions of Denmark / tidligere kendt som kennel Løwchen. Og de er bare så dygtige til at holde deres hjemmeside opdateret, og informere om alt hvad man måtte ønske at vide noget om. Og så er de søde til at skrive mails med mig også, og det har jeg bare fået rigtig meget ud af. Derudover er jeg vild med den måde de socialiserer hvalpene, og deres generelle koncept. Mvh. Eva
  19. Imba

    Heya ^^

    Hej alle sammen. Som helt ny herinde fandt jeg det passende at skrive mit første indlæg i denne tråd. Jeg hedder Eva, og bor i Århus sammen med min kæreste Kasper. Jeg læser jura, og han læser datalogi. Vi går begge på Århus universitet. Jeg har oprettet mig som bruger, da jeg længe har drømt om at få hund, men da vi har boet i en lejer-lejlighed har der ikke været mulighed for at holde dyr. Nu bor vi i en ejerlejlighed, og kan heldigvis selv bestemme I lang tid har jeg surfet rundt på nettet og læst om de forskellige hunderacer, og set på forskellige kenneler, hvorefter jeg er kommet frem til en kennel jeg synes rigtig meget om, så nu er det bare at vente på, at det bliver vores tur. Der er stadig rigtig meget der skal falde på plads før vi kan få en hvalp, og vi vil som minimum besøge kennelen en gang inden vi bestemmer os 100%, men vi er blevet skrevet op Den race, som vi mener passer aller bedst ind i vores livsstil, og som vi har fuld mulighed for at aktivere tilstrækkeligt er en Løwchen. Er dybt forelsket i løverne, og de har lige størrelse, temperament, pels og energi og det hele efter mit hoved. - og det betyder virkelig meget for mig, at det er en race, som ikke kun er "nuttet", men som passer til vores livsstil, og som vil kunne trives i vores område og i den hverdag vi fører. Vi glæder os utrolig meget til at få vores lille hvalp, og venter i øjeblikket på svar fra kennelen om hvornår vi kan komme forbi og kigge på, hvordan de gør, og se dem lidt an (og omvendt ). Der er endda en mulighed åben for måske at kunne få en hvalp her i sommerferien, hvor vi har masser af tid til at give den vores fulde fokus. Vi må dog ikke håbe for meget endnu, da staklen er født meget lille, og har mistet en søster - heldigvis er de meget professionelle på kennelen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den har det godt. Resten er bare at håbe og tro på, at den klarer den. Jeg kom egentlig lidt fra, hvorfor jeg er her allerede. Og en af hovedårsagerne er bestemt, at jeg gang på gang i min søgen på svar eller gode råd er stødt på tråde fra dette forum, og har fået meget ud af det, som I skriver. Så indtil vi kan få vores hvalp er jeg her for at læse og lære, for jeg kan se, at her er mange, som jeg kan lære meget af Glæder mig til at debattere med og lære af Jer... og ikke mindst engang at kunne præsentere en lille løwchen hvalp for Jer Mvh. Eva
×
×
  • Tilføj...