cs-dumle

Fantastisk tråd :5up::5up::5up:

Det gjorde han jo og han så meget overrasket ud imens. Jeg har heller ikke kun kaldt på ham. Jeg har sagt nej (som regel mens jeg forsøger at komme imellem og vise STOP! med hele kroppen) og råbt nej, men har hurtigt indset det ikke virkede og så ser jeg ingen grund til at blive ved med at stå og råbe. Så føler jeg jeg kun gør mig selv til grin når det slet ikke virker og så er det jeg er gået over til at forsøge at komme imellem og give et kontant nej. Jeg tror ikke han er i tvivl om at jeg ikke bryder mig om adfærden, men jeg har dog sjældent sagt så hårdt fra overfor ham som jeg gjorde her (nok fordi der sjældent har været grund til det og her følte jeg altså det gik for meget ud over den anden hund). Om jeg er for blødsøden overfor ham ved jeg egentligt ikke. Jeg syntes som regel ikke jeg er hård overfor ham, men dog er der situationer hvor jeg bliver "konsekvent". Nu har jeg ikke lige oplevet denne så ofte før, men hvis vi er ude og han går helt i selvsving over en anden hund tæt på. Gøer og gøer og ikke er til at få i ro overhovedet så er et "Hold!" altså også nogle gange det der skal til inden han lægger sig ned og forsøger at affinde sig med situationen. Okay. Ja det tror jeg du har helt ret i. Jo, det må jeg. Det irriterer mig bare at han ikke kan løbe løs med Kali længere så, men hvad, en gåtur i snor er nu også hyggelig. og så må jeg prøve når han er ude med Lexus at sætte ham i snor når han kører for meget op (her gør han det jo ikke så meget fordi Lexus bare stopper og siger fra, men jeg gider dog stadig ikke at Lexus skal sige fra for mange gange eller at han skal "hidse sig op" inden Dumle kommer i snor).

Det er ikke kun ved tæver han gør det. Hans indkald er meget stabilt og han kommer som regel altid når jeg kalder undtagen i denne situation. En konsulent fra DcH vil vi ikke bruge, så vil vi hellere spare op og bruge lidt flere penge på en adfærdsbehandler :blink: Jeg råber som regel ikke ad ham. Lige denne gang med Kali blev jeg på et tidspunkt så magtesløs at jeg stilte mig ind foran Kali og råbte "STOP FOR FANDEN!" Lige ind i hovedet på ham. Det var selvfølgelig ikke smart, men han stoppede og kom i snor. Jeg bruger fløjten til indkald når han gør det, for den virker som regel når almindeligt indkald ikke gør. Det gjorde den så ikke i denne situation, men jeg tror ikke den virker som en opmuntring på ham.

Sikke noget møgvejr det har været i dag. men så er det jo godt man kan smide sig på sofaen med en dyne, hente en pose chips og se en film og så er det bedste jo bare når Dumle er med på at hygge (Godt man fandt en film at se så vi kunne slippe for at se på keeeedeligt håndbold ) [ATTACH]14840[/ATTACH] [ATTACH]14841[/ATTACH] [ATTACH]14842[/ATTACH]

Lige de sidste fra september Dumle og Mis putter og Mis får (som hun efterhånden altid gør) lov at putte i kurven. Nu er det dog ved at være så koldt at både Mis og Dumle gerne vil putte i sengen om natten og Mis er vist ikke helt tilfreds med tumlingen i sengen [ATTACH]14835[/ATTACH] [ATTACH]14836[/ATTACH] Dumle leger smartass med sit pivdyr [ATTACH]14837[/ATTACH] [ATTACH]14838[/ATTACH] Ved ikke om andre kan genkende det, men det er altså blikket for "Skal jeg nappe din næse hva'?" [ATTACH]14839[/ATTACH]

Okay. Det jeg tænker er at der vist er et par mennesker her fra HF fra Århus-området med nogle søde hunde der måske kunne hjælpe med at lede.

Har meldt mig ind i gruppen. Håber snart hun bliver fundet. Kan andre hunde lokke hende til måske?

Ej hvor er han altså sød og pjusket

Når jeg sidder i sofaen og ser fjernsyn eller sidder ved computeren og Dumle kommer hen og sætter rumpen på armlænet og forpoterne på mit lår. Så sidder han der helt stille med snuden meget tæt ved min kind. Nogle gange er det for at få nusset bryst, nogle gange for at gøre opmærksom på sig selv, nogle gange bare for samværet og nogle gange sætter han sig også og kigger fjernsyn

"Åh nej. Nu begynder hun igen :roll:"

Lidt fra vores tur til fjorden i dag. [ATTACH]14724[/ATTACH] [ATTACH]14725[/ATTACH] [ATTACH]14726[/ATTACH] Her er løbeturen stadig sjov (det er den så ikke 10sek. senere): [ATTACH]14727[/ATTACH] Det er altså hunde derude : [ATTACH]14728[/ATTACH]

Okay, jamen så må det være det vi gør. Ja, det virker som det han gør, jeg syntes bare han bliver decideret ond/rigtig sur Vi sørgede også for at bevæge os hele tiden i dag, men det skete alligevel. Sidste gang hvor vi var på fodboldbanen med dem gik det meget bedre. Der fik jeg Dumle i dæk til han var rolig inden han fik lov at løbe igen, men han stresser også mere ved vand. Det irriterer mig det er sådan det skal være, men han skal simpelthen ikke have lov at slippe afsted med det der og jeg gider heller ikke han stresser så meget op.

Vi har været en tur ved fjorden med Kali og Dumle i dag. De sidste mange gange vi har været ude med Kali har været gåtur i snor. Nå, men der skete det der plejer at ske. Først var de begge optaget af at lege i vandet, men så snart Kali satte i løb på land satte Dumle efter. I starten hygger de sig og har det sjovt, men når Kali så ikke stopper begynder Dumle at gø, derefter begynder han at gø mere hidsigt. Her kigger Kali sig som regel over skulderen, ser skræmt ud, halen ryger mellem benene og hun løber endnu hurtigere hvilket bare medfører at Dumle bliver mere hidsig. Så snart han får fat i hende overfalder han hende mens han skælder hende ud og det samme hvis hun stopper. Jeg prøver virkelig at stoppe det, men så skal jeg stoppe Dumle inden han sætter i løb og det er ikke til når de er 15meter foran os og ellers skal jeg stoppe Kali og skynde mig at stille mig foran hende og stoppe Dumle inden han kommer og overfalder hende. I dag fandt Kali dog hurtig ud af at hun skulle løbe hen bag mig når det skete, men da det var sket 4gange (dog med mellemrum hvor de bare hyggede sig og legede lidt tumleleg) kom Dumle i snor hvor han stadig var meget stresset og svær at få til at falde til ro. Kali lagde ikke op til løbeleg hver gang, nogle gange styrtede Dumle simpelthen bare efter hende og hun blev bange og satte i løb. Da Kali endelig sagde fra 4.gang hvor jeg ikke nåede ind foran og Dumle tromlede hende var de lige ved at komme op og slås. Han stoppede ikke engang selvom hun sagde fra og han kommer heller ikke når jeg kalder. Det er ikke bare ved Kali det sker, det sker når han kan komme afsted med det, ligemeget hvilken hund det er. Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det. Gode råd er mere end velkomne. Lige nu går jeg i overvejelser om at holde ham ude af hundeskove (der er vi alligevel ikke kommet de sidste 3mdr.), kun lade være sammen med Kali i snor og kun slippe ham med hunde det ikke sker ved, altså de normale hundevenner undtagen Kali. Selv ved Lexus forsøger han at gøre det, men når Lexus ser ham blive hidsig stopper han op og hvis Dumle så forsøger at tromle ham får han lige et sigende blik og så er det ovre. En anden af Dumle's hundevenner er cockeren Aslan, hvor de også har gamle Basse, her er det nemt, for hverken Aslan eller Basse gider at løbe, men de har så fået en ny cocker en han ved navn Figo og jeg tror altså han bliver meget gal hvis Dumle forsøger det nummer med ham. Råd tak

Ej hvor er han altså bare dejlig

Nej, det ved vi ikke noget om, men lige meget hvad burde den slet ikke være endt i andre personers private have. Jeg benægter skam ikke at det er ejerens ansvar, det mener jeg også det er, jeg mener bare heller ikke det er nogen skam til at hunden blev aflivet istedet for at ryge tilbage til samme ejer.

Altså hvis en hund åbner døre i desperation med tænder, ved at grave og ved at banke hovedet/snuden ind i døren så ja, men jeg har kun set hunde åbne døre med ro og intelligens, den anden måde ville jeg også finde unormal og tolke som at noget var galt.

Det tror jeg heller ikke, men jeg syntes heller ikke det er normalt at en hund kæmper så meget for at nå ind i et solidt kaninbur medmindre den er blevet sultet.

Nej jeg syntes nu også det så ud til at være et godt solidt bur da klippet kom ud. Havde jeg kaniner stående i sådan et bur ville jeg da ikke lige forvente at få besøg af en hund der prøvede at bryde det op. Måske en der sad og kiggede eller gøede af dyrene, men ikke en der angreb buret

Iiiih hvor ser det lækkert ud Jeg vil gerne bo midt i ingenting

Ved desværre ikke hvad man kan gøre, men nøj det ser ud til i bor et lækkert sted

Nåår smart

Ej hvor er det morsomt Han er da bare super sej og super sød

Der på første billede ser altså ud til at være meget tæt på Det ser da ellers ud til at have været en super hyggelig tur :5up:

Arh så forstår jeg Mange tak skal du have. Så er jeg ikke så nervøs. Ellers kunne Dumle nok nemt hidse en abe eller to op

Mine forældre har aldrig været hundemennesker. Så i starten da jeg var helt lille var jeg bange for hunde. Men så flyttede vi til den her lille landsby da jeg var 6år gammel. Når vi sad ude i haven og grillede kom den lille D/S gårdhund der boede i huset nede bagved altid over og fik nogle pølsestykker. Den var noget sky overfor fremmede, men hvis man kastede pølsestykkerne blev den gerne hængende til der ikke var flere. Nogle der boede længere nede bagved havde en golden/berner sennen blanding og dette store gule dyr kom ofte luntende og gravede et par kartofler op ad haven. Min mor hadede den og stod ofte ti minutters tid og skubbede på siden af den inden det dovne dyr endelig besluttede sig for at lunte hjem igen. Jeg morede mig altid gevaldigt når han kom på besøg. Inde ved naboen havde de to goldens. Den ældste af dem kom ofte over og fik en nussetur af min søster og mig. Det var den mest godmodige hund jeg længe har mødt. Her fik jeg øjnene op for hvor fantastiske hunde var og da vi havde lært naboen godt at kende spurgte jeg om jeg måtte komme og gå med deres hunde ind imellem. Jeg måtte gå med den ældste, hanhunden King. Det var nu mere King der gik med mig og det må have set vældig ud med lille mig på 6år og denne store golden, men King gik altid pænt på plads og var ligeglad med alt andet. Han nød bare sin gåtur med mig. Tæven de havde kom desværre hurtigt til at nyt hjem efter jeg begyndte at gå med King (hvorfor ved jeg ikke), men jeg fik også ofte lov at passe King når naboerne var ude. Efter noget tid havde jeg fået lært ham at give pote, at gø på komando og at sidde med en godbid på snuden. Alt dette kun med lidt godbidder. Jeg var facineret. Nå... Jeg kunne vist gøre dette til en uendelig historie, men jeg endte altså med at blive byens hundelufter og mødte en masse fantastiske hunde af alle mulige racer og støbninger og jeg var altid fast besluttet på at når jeg flyttede hjemmefra så skulle jeg have hund. hvad ville livet være uden?