cs-dumle

Jeg har kigget og kigget og kigget... og du har helt ret Vi har sele nr.2 og når Dumle går normalt og trækker normalt så placerer den fint trykket på brystet. Præcis som alle de gange vi har testet dem, men kommer der en anden hund eller en person Dumle gerne vil hilse på så har han det med at stille sig på bagben og trække og er vi et nyt sted med en masse spændende ting gør han ofte det samme. Når han gør dette har jeg nu observeret at selen ligger trykket lige på det bagerste stykke af ribbenene. Ikke så den trykker ind på maven, men stadig på et sted hvor det ser ud til at være ubehageligt og gøre ondt. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke har opdaget det før, men mange tak for info :5up: så tro da f*nden at han bliver sur på andre hunde og mennesker hvis det gør ondt hver gang han vil hilse Vi prøver at finde en anden sele.

Beagler der er større/tungere end dig? :shock: Må man spørge hvor meget du vejer?

^og netop det at blande brogede med helfarvede var noget Dumle's opdrætter gjorde meget ud af (dog er jeg i dag ikke helt sikker på hvor meget han egentligt havde styr på), men Dumle er jo også hvid på brystet, men at der så enten er FT (som der jo blev sagt, men som jeg også lidt tvivler på idag) eller andet i ham uden at vi blev oplyst om det beviser jo så også bare lidt om hvor lidt han egentligt havde styr på det (og hvor lidt vi vidste).

Haha Aaaaarh men på den anden side... så kan det værre at alle folk i byen holder sig fra min hund fremover

Jeg ser ingen steder at nogle mener det ikke er et problem, men der er bare også andre problemer der kræver større ansvar fra ejerens side. Ligesåvel som det også kræver større ansvar fra ejerens side hvis denne ikke fysisk er i stand til at holde sin hund.

Det var dog utroligt som den skal være gal med HF hunde for tiden Hvor er det synd for hende :ae: Det skal nok gå :ae: Vi krydser alt hvad der krydses kan :ae: :

Det ville jeg jo, men havde hun været en lille pige med samme skræk kunne det også være sket Det er præcis det jeg mener :blink: at det er det samme ansvar. Det er bare nemmere at leve op til for nogle end for andre. Hundens størrelse kan måske have noget med det at gøre, men det kan også være hvor nem hunden er at træne eller opdrage der har noget med det at gøre.

Jeg mener stadig ansvaret er nøjagtig lige så stort. Jeg havde det ekstremt dårligt da Dumle var lille hvalp og hoppede op ad en dame i gågaden der viste sig at være utrolig bange for hunde. Det gav hende bare endnu en dårlig oplevelse med hunde og hun var overbevist om at han gjorde det for at bide hende og selvom Dumle ikke er broholmer størrelse kan han stadig vælte et lille barn omkuld så jeg føler at mit ansvar er nøjagtig lige så stort som en ejer af en broholmers er og jeg ville ønske flere med små hunde tænkte det samme. Dermed ikke sagt at det er iorden hvis en broholmer hopper op ad nogle

Haha :5up: Det må jeg prøve... lidt ala Stillwel... høje distraherende lyde

Ansvaret er vel ikke større... en hund i gågaden skal ikke hoppe op ad mig lige meget om den er lille eller stor. Om det så er sværre at lære den store en den lille skal jeg ikke kunne svare på, men min erfaring er at det som oftest er den lille der ikke har lært det.

Øhm... Jeg er ejer af en mellemstørrelse hund, men jeg føler altså alligevel et stort ansvar for at han ikke er til gene for andre... Det er vel ikke kun ejere af store hunde der skal føle det ansvar. Det vil ihvert fald blive utroligt meget sværre for ejerne af store hunde at sørge for at de ikke generere hvis ejere af små hunde mener deres hund har ret til at styrte lige hen i hovedet på dem.

Helt enig :5up: Måske det også kommer an på oplevelser med de forskellige hunde. Jeg syntes en lille hund kan være nøjagtig lige så farlig som en stor. Vi var i gågaden med Dumle i sidste uge. Jeg holder altid Dumle i meget kort snor der og han er endda begyndt at gå nogenlunde pænt. Vi møder en GD på vejen der går utrolig pænt og ikke under Dumle et eneste blik. En nem hund der ingen problemer er med i gågaden... og så møder vi den her gamle dame med sin minipuddel... i flexline den for frem og tilbage over gaden og snoren var lige ved at vikle sig ind i en mands kørestol. Enhver gammel dame kunne være faldet over snoren og have brækket benet. For mig at se er det fuldstændig ligegyldigt med hundens størrelse. Det er ejerens ansvar at have styr på den så ingen andre kommer til skade eller bliver generet.

Det er jeg bare ikke så god til men hvis det er det der skal til må jeg vel lære det. nu har vi heller ikke prøvet med et "hunden bider" endnu, men tror da det vil få de fleste til at bakke væk igen.

Nej, jeg bedømmer ikke en hel race ud fra mødet med en enkelt hund, men jeg har mødt ufatteligt mange hidsige langhårede gravhunde og havde efterhånden fået den opfattelse at det var bare sådan langhårede gravhunde var... Indtil jeg mødte minie... Hun var den kæreste lille skabning og var helt vild efter at lege med andre hunde. hun var sød at snakke med og ejeren gik til træning med hende og hun var vild med at gå slæbespor. Det ændrede min holdning til langhårede gravhunde. Idag tænker jeg at de kan blive gode hunde hvis bare ejerne gider gøre lidt ud af det. Schæfere er jeg utrolig bange for efter at jeg har mødt utallige af dem der for mig virker uforudsigelige, udspekulerede og onde, men efter at møde mange venlige af slagsen har jeg nu den opfattelse at det er en fantastisk hund så længe ejeren har styr på den og holder øje med den. Ja det er faktisk ikke helt utænkeligt længere at jeg måske endda kunne få lyst til at eje en schæfer Amstaffs og ambull har jeg stadig mange dårlige fordomme om, men jeg har endnu heller ikke mødt nogle af dem med en ansvarlig ejer i den anden ende af snoren. men 1 dårligt møde kan ikke gøre det op for 10 gode. Jeg har også mødt en meget meget sur rottweiler som ejeren bestemt ikke havde styr på og jeg har mødt 2 usocialiserede og usikre af slagsen, men det ændrer ikke mit syn på rottweileren. Jeg har stadig mødt alt for mange velopdragne puttedyr af slagsen

Jamen det har jeg så sandelig da også tænkt mig at prøve på :blink: Indtil videre har jeg bare troet at jeg havde en stresset hund og ikke en nervøs hund. Normalt får folk heller ikke lov at snakke med ham medmindre de sætter sig på hug og ikke klapper ham på hovedet, men mange folk spørger ikke først og mange folk siger "ej pjat!" når jeg siger han ikke kan lide det. Jeg prøver mit bedste.

Det tror jeg ikke. Han har godt nok aldrig brudt sig om at få hverken sele eller halsbånd på, men så snart det er på viser han ingen tegn på ubehag. Jeg har forsøgt med alle de seler vi har prøvet at mærke efter om der kunne være nogle steder det måske var ubehageligt for ham og den eneste det var ved var en hvor den gik op i "albuerne" og det gør den her ikke, men han er generelt begyndt at reagere voldsommere når folk der vil snakke med ham bukker sig ind over ham og klapper ham på hovedet. Han vil jo frygtelig gerne snakke, men det der kan han bare ikke have.

Imba du skal komme med et nyt citat :blink:

Øhm... Det er sådan en lidt ala en chip der undertrykker dannelsen af testosteron (hans boller er også skrumpet), men lige hvordan ved jeg ikke. Ja. Det er mest når han er i snor, men når han ikke er i snor sker det bare senere, så styrter han rundt og stresser sig selv op og bliver gal til sidst.

Jo, det er der også. Rage syndrom, men det er stort set væk i dag. Hvis det endelig er viser det sig som regel omkring 2års alderen (kan ikke huske hvorfor), men mine forældre havde et vennepar med en cocker der fik det for maaaange år tilbage og der viste det sig ved at den pludselig stod med fråde om munden og ville angribe deres datter, så jeg tror ikke man er i tvivl hvis det er det.

Nu bliver Dumle ikke brugt til jagt, men han får sandelig lov at bruge sine egenskaber så meget som det nu lyster ham (og som sundt er) og bliver også aktiveret på mange for ham sjove måder. Det er ikke understimulering der er årsag til hans problemer. men jo, jeg blev overrasket over hvor meget jagthund der egentligt var i ham da vi fik ham og har også mødt mange andre cocker ejere der er blevet overrasket over dette, men det gør ikke at de ikke med den rette stimulering kan blive udemærkede familiehunde.

Kan godt forstå du ikke kan overskue det :ae: Hvordan tager Baldur det at hun ikke er der nu? Vi krydser alt hvad vi kan for at hun får det bedre og kan komme hjem i dag og så sender Dumle et stort hundemys til Luna :ae:

Vi boede i lejlighed med Dumle da han var hvalp. Ja, det gør vi da endnu. Det har ikke været så vi skal op og ned ad trapper, men vi har heller aldrig bare haft en havedør vi kan åbne. Vi var ikke ligefrem glad for at rende ud og ind hele tiden da han var hvalp, men det var hvad der skulle til for at få en renlig hund :blink:

Netop :blink: og derfor ændrer det heller ikke min holdning til det

Jeg har skam læst det :blink: men det ændrer ikke min holdning til at kastration kan forværre adfærden for en i forvejen nervøs hund :blink: