cs-dumle

Stakkels Luna og stakkels jer :ae: Det er da godt at der er lidt bedring :ae: Håber på det bedste :ae:

Jo, det forstår jeg godt. Ro og styring i situationer har vi jo selv arbejdet meget med.

Der er vi så ikke enige.

Det kan vi godt blive enige om, men jeg mener dog godt det at miste bollerne kan gøre en hund mere usikker hvis den i forvejen var usikker. Der er jo trods alt en pludselig ændring i hundens krop som den ikke forstår. Okay. Det var da dejligt. Hvad går selvtillidsøvelser ud på?

Så Tyson får ikke længere testosteron indsprøjtninger sammen med selvtillidsøvelser?

Så hormoner har inden invirkning på hundes eller for den sags skyld menneskers opførsel?

Så jeg skal altså ikke analyserer men have en velovervejet omgang med hunden? Jeg syntes du modsiger dig selv en del her Hvordan opsætter jeg selv situationerne? Jeg syntes da jeg så vidt muligt forsøger at opretholde en rolig og naturlig omgang med Dumle, men det bliver nu engang umådeligt svært at eliminerer situationer hvor folk går forbi vinduet, hvor vi møder andre hunde og ejere på gåturen eller hvor Dumle ligger med et ben (jo, kunne godt elimineres, men mener jeg ikke er godt for hundens tænder). Jeg mener ikke jeg ser alt som tegn og symptomer, men jeg mener at det er vigtigt at jeg analyserer situationen jeg står i (for eksempel på gåturen) for at kunne undgå at sætte hunden i en situation hvor den føler sig nødsaget til at snappe. Grunden til at jeg mener den kemiske kan have indflydelse er at det først er efter han har fået denne at han føler sig nødsaget til at snappe i nogle situationer. Det tolker jeg som større nervøsitet fra hans side. Jo, førhen ville han måske også have snappet hvis jeg tog ham hvor jeg gjorde da vi trænede, men han ville ikke have knurret når han lå med ben og heller ikke have snappet når han var opkørt over nogle der gik forbi vinduet. Jeg kan ikke se hvordan jeg før skal kunne have overskredet hans grænser ofte på disse områder da vi jo netop har arbejdet meget med ro når der går folk forbi. Hvis ikke jeg analysere hvad det er der sker og hvorfor det sker hvordan skal jeg så finde løsningen eller vide hvad jeg skal gøre hvis det samme sker i fremtiden? Det er nu engang den måde jeg lærer bedst på. Hvis det kun er mig der skal agere anderledes så hjælper det ikke en døjt at tænke over at det er blevet værre efter den kemiske kastration, men hvis en testosteron indsprøjtning kan afhjælpe at han snapper efter min søster hvis hun bliver forskrækket når han farer op fordi nogen går forbi så kunne det da være en oplagt løsning. At der bliver større krav til ro, tryghed og velovervejet, afbalanceret omgang med hunden er jeg klar over, men jeg finder det meget svært da vi i forvejen arbejder meget på dette og når det så går galt ser jeg dette som et meget stort nederlag (nok også derfor jeg er en del nærtagende ) og kan godt se at jeg vil få brug for hjælp til at klare dette (altså adfærdsbehandler).

Hvor er hun lækker :hjerte:

Er hvad jeg får ud af dette: Selvfølgelig er det mig der er problemet og ikke hunden :blink: men jeg har fået en hund i hænderne som ikke passede til mig, jeg har lært, observeret og handlet ud fra dette.At det så går galt en gang imellem. Ja, det gør det, men det er jo netop derfor jeg spørger om råd. For at lære hvad JEG kan gøre anderledes i situationerne, for at lære hvad JEG gør galt og jeg søger nu adfærdsbehandler for at lære hvordan JEG skal håndtere min hund. Jeg søger ikke råd fordi min hund har et problem, men for at lære hvordan jeg håndterer det/ændre det/hvad jeg gør galt og jeg søger ikke adfærdsbehandling for at ændre min hund, men for at ændre det jeg gør galt og for at lære at se signalerne. Jeg gør ikke bevist ting forkert. Jeg tog ved min hund et forkert sted ja, af ren refleks. Jeg skubbede til ham da jeg blev forskrækket hvilket bare gjorde ham forskrækket, men jeg fører sgu da ikke bevist min hund ind i situationer hvor han bliver tvunget til at snappe! Om jeg håndterer min hund forkert eller ej skal jeg ikke kunne svare dig på, men jeg søger hjælp til at finde ud af det. Jeg har arbejdet med min hund i 2½år og forsøgt at blive en bedre ejer hvilket jeg da også vil mene jeg er blevet (ellers havde jeg nok stadig brugt min tid på at råbe og skrige af hunden hver gang han kører for højt i gear). Jeg gør ikke alting rigtig og laver fejl, men jeg forsøger i det mindste at gøre mit bedste og søger råd og vejledning når jeg igen er kommet på afveje. Jeg bliver både fornærmet, sur og ked af det når jeg læser dine indlæg, for det lyder for mig som om du mener jeg gør alting forkert og ødelægger min hund fuldstændig og jeg vil gerne vide hvad jeg så skal gøre istedet? Det lyder for mig i det hele taget som om du syntes jeg er den helt forkerte ejer for Dumle.

Måske du så kunne forklare lidt nærmere hvad det er der rent faktisk står? Hvordan prøver jeg for meget og hvad er det jeg ikke har tænkt igennem først? At gå en middagstur? At trække gardinerne fra? Hvordan fremprovokerer jeg situationerne? Du behøver skam ikke sidde og bryde dit hoved på at finde en løsning på vores problemer. Du kan også vælge bare at smutte hovedrystende ud af tråden igen :blink: Jeg kunne gerne tænke mig at vide hvad det er jeg forcerer igennem og hvorfor det er kunstigt? Så næste gang Dumle farer op ved at nogle går forbi vinduet, min søster kommer til at skubbe til ham og han snapper ud efter hende skal jeg altså bare forholde mig helt roligt og "naturligt", sukke og sige "Jah, det er jo hundens naturlige måde at reagere på"... eller hvad? Jeg har mange gange haft problemer med min hund og skrevet og efterlyst råd herinde hvis det er hvad du mener Ofte har rådene hjulpet og jeg syntes hellere jeg vil spørge en gang for meget en en gang for lidt hvis der er noget jeg er i tvivl om. Længe har det gået den rette vej og er det gået ned ad bakke igen eller er der opstået et problem har jeg søgt råd igen. Det kan jeg ikke se noget galt i. Hvis det irriterer dig at jeg spørger så meget og skriver så meget kan du jo bare holde dig ude af trådene jeg skriver :blink: Hvis du lægger mærke til det spørger jeg ikke om råd denne gang. Jeg skriver simpelthen bare at det er gået galt, at det er efter den kemiske kastration det er gået rigtig galt (om det så er den der har gjort det eller det hele tiden har været der og tegnene bare er blevet tydeligere efter skal jeg ikke kunne sige) og at vi nu er blevet enige om at en adfærdsbehandler ikke kan vente længere. At folk så stadig vælger at komme med råd og fortælle om deres erfaringer er bare noget jeg glæder mig over.

Det har vi så sandelig også tænkt os

Ja, det er også sådan jeg opfatter det hele. Før var der begyndt at komme en vis ro over ham. Han var begyndt at få et "overblik" og kunne klare nogle situationer selv som han ikke før kunne. Der var lige problemet med andre hanhunde, men det var også det. Nu skal han hjælpes igennem en hel del flere situationer igen og det virker generelt som om at adrenalin niveauet stiger hurtigere og højere end før og vi er helt henne hvor han igen skal have hjælp til at falde til ro herhjemme Det vil helt sikkert være værd at overveje jo.

Han blev tjekket ved dyrelægen inden han blev kemisk kastreret, men at dømme efter resten af deres arbejde var det ikke ligefrem den bedste dyrelæge og så har jeg selv prøvet at trykke og trække ham lidt på alle leder og kanter for at se om der kunne være et sted det gør ondt, men det virker ikke sådan. Igår knurrede han også af mig da jeg kom for tæt på da han lå med sit ben (og endda kun hans oksehudsben som han ikke plejer have interesse for og som han gerne plejer at komme og bede mig om at holde i den anden ende når han tygger) og 5 minutter senere hoppede han op og lagde sig i skødet på mig i sofaen og tyggede på det

Stakkels Luna :ae: Håber hun er hurtigt ovenpå igen :ae:

Tak skal du have. Jo, det vil jeg prøve at høre om. Nej, men vi er bare super glade for at vi ikke fik ham permanent kastreret.

Det tror jeg ikke, men ved det faktisk ikke. Det skulle være den endelige virkning vi ser nu og ja, den bryder vi os overhovedet ikke om. Inden han blev kemisk kastreret var der problemet med hanhunde og stress, men nu er stressen blevet endnu værre og vi har jo så fundet ud af at det er det der er problemet ved hanhunde. Nu går det bare også ud over tævehunde og mennesker Før var vi ved at få godt styr på situationer med folk udenfor vinduet og lege og falde til ro med Kali, men nu kan han slet ikke håndterer folk udenfor vinduet og han kan slet ikke lege med Kali mere. Den skal jo fortage sig om 5mdr, men må ærligt indrømme at vi har snakket om at det bliver 5 ufatteligt lange måneder.

Nej, det er det virkelig ikke Jeg har det faktisk værst med at han snappede ud efter en anden end mig og kan ikke lade vær med at tænke på hvis det nu havde været min lillesøster eller min lille kusine der havde skubbet til ham mens han gøede Okay. Det er jeg glad for at høre, for så er det ikke helt forkert det vi gør, men vi skal altså være mere konsekvente med andre mennesker og hundeejere for det er ligesom om de tror at når der står en lille cocker og ser så glad ud jamen så er det da ligemeget hvad ejeren siger, så ER den glad

Dumle's stress har desværre udviklet sig i en meget uheldig retning og er blevet 10 gange værrer efter den kemiske kastration Inden den kemiske så vi nogle tegn på nogle situationer hvor vi skulle være ekstra opmærksomme og passe ekstra meget på at få ham væk fra situationen og stresse ned, men efter den kemiske er de situationer blevet værre og der skal ikke så meget til længere. Lige nogle dage efter den kemiske kastration var jeg ved at træne "hold den" med Dumle. Har længe forsøgt at lære ham at holde en genstand og vi var efterhånden nået rigtig langt, men denne gang skete der noget så Dumle vendte sig om og gik med genstanden. Dum som jeg var tog jeg ved hans bagben lige foran låret og trak tilbage :stupid: (ja aner virkelig ikke hvad jeg tænkte på). Dumle smed genstanden, vendte sig om og satte et tandsæt i hånden på mig. Ikke så det gjorde ondt eller noget, bare lige så jeg kunne mærke han havde tænder. Det var helt min egen skyld, og dumt det var det. Siden da har han ikke villet lege "hold den" med mig, men han blev dog vist også selv overrasket og kom hurtig meget forsigtig hen og ville undskylde. Efter den kemiske er han også blevet meget mere opfarende når der går folk forbi vinduet. Vi har efterhånden fået godt styr på det igen ved at afspærre ham vejen og sige et roligt nej når han gør det, men efter vi er flyttet er det gået lidt den forkerte vej igen. Igår dummede jeg mig så igen. Dumle sad på sofaen sammen med os og nogen gik forbi vinduet. Dumle farede op og gøede og jeg blev forskrækket og skubbede til ham. Igen vendte han sig om og jeg fik tandsættet at føle. Han har tydeligvis været helt oppe i det røde felt og er blevet forskrækket da jeg skubbede til ham, men jeg er nu stadig ikke helt glad for situationen. Igen kom han hurtigt hen for at undskylde bagefter. Nu har vi så lige været ude på middagstur. Her mødte vi Frigo igen. De to hyggede sig vældig sammen da Frigo's gåturs veninde kom gående. Frigo og ejer gik hen for at hilse på og Dumle hidsede sig op. Vi gik nogle få skridt bagud og jeg fik ro på Dumle, men da vi skal passere hinanden vil Dumle hilse på Frigo's veninde (en lille meget forsigtig sheltie pige). Hun trækker sig en anelse tilbage, men virker stadig interreseret. Dumle hiver og slider for at komme hen til hende, men er ikke sur på nogen måde (og jeg er ikke opmærksom på hvor stresset han er). Ejeren rækker så ned for at snakke med Dumle og vise hunden at han ikke er farlig. Her snapper Dumle igen Jeg blev meget overrasket, men kan godt se at det har været en kombination af at han ikke kan lide at blive klappet på hovedet og han ikke havde set hende komme, men stadig en meget dårlig situation Ved egentligt ikke helt hvor jeg vil hen med denne tråd udover at fortælle det. Vi vil nu prøve at undgå de situationer bedst muligt, få kontrol over hans stress og så være mere bestemte når vi trækker os væk fra noget og forklare andre ejere at det altså er nødvendigt og så er vi blevet enige om at en adfærdsbehandler vist ikke kan vente meget længere.

Hvor er de søde :hjerte:

Jep :5up: Kan næsten replikkerne i den film udenad

Nice

American history x ?

Har jeg set. Jeg syntes også den var meget sød, men ikke videre fantastisk. Okay. Så det er en serie? Har aldrig hørt om den. Bolt er der da egentligt også