cs-dumle

Jeg kom faktisk til at tænke på efter det T-Martinsen skrev at det først er begyndt efter de har leget trækkeleg sammen. Jeg tror simpelthen hun har fundet ud af at det var super sjovt og så mener hun nu Dumle's øre er en del af legen Haha Ja de er vældig populære de øre. Dumle's andre venner går også ofte efter ørene, men de slipper jo igen og så er det ok

Det kunne være en idé, men hvad gør vi så med hendes "toller-skrig" så snart hun kommer lidt væk fra Dumle. Skal vi bare ignorere det eller?

Søg har de fået masser af sammen. Så koncentrere de sig begge om det til Dumles øre kommer for tæt på. Jeg tror det bliver svært at aflede når der overhovedet ingen kontakt er når hun først har bidt sig fast, men vi har faktisk ikke engang prøvet det endnu, så tror da vi skal prøve med noget pivedyr e.l. Jeg tror godt du kan have ret i det er begrænset hvor meget hun hører når det er og ja jeg tror også hun ser det som leg.

Kan i nu være søde ved Aslan og fortælle hende at det altså hedder en samojede Det er vist ganske normalt. Dumle var også meget hård ved hvalpe i unghundeperioden (ikke at jeg føler den er helt ovre endnu), men se bare hvordan han er med Kali i dag. Finder sig i alt og er forsigtig ved hende. Som Umulia siger er det bare en stor hvalp der gerne vil lege med en lille hvalp og ikke helt kan forstå at han ikke er lige så meget hvalp Vi valgte hvalpe fra i en lang periode fordi Dumle var for hård ved dem.

Han siger jo fra ved at pive. Han river hende rundt hvor hun hænger ved ørene og han forsøger at komme væk fra hende mens han piver. Han kan bare ikke få sig selv til at sige ordentligt fra. Men han har alligevel været ved at lege "mit, dit" med hende. Han ligger sig med et stykke legetøj, laver playbow og vuffer legesygt mod hende. Så kommer hun hen for at tage det og hun får et vuf (ala gå væk, jeg ligger med det, det er mit nu). Det lader han hende gøre en 2 gange og så går han et stykke væk, kigger tilbage på hende og lader hende tage legetøjet. Det er egentligt temmelig sjovt at observerer, for nøjagtig det samme lærte Stella ham da han var hvalp

Det er to voksne tæver der ellers er særdeles tålmodige. De fandt sig også i meget fra Dumle i den alder, men et vov når det gør ondt og et piv ikke bliver forstået det mener jeg altså er helt iorden. Hvalpe skal vel lære ikke at bide hul på andre hunde. Puh jeg syntes der er lang tid til hun er et halvt år så Vi flytter ind ved dem til april og jeg vil jo helst ikke have en skamferet hund Et fristed er svært at lave når den bette er med overalt, så skal vi gå i et andet rum, jeg syntes bare hun burde respekterer det når Dumle piver og lære ikke at bide hul på andre. Vi går såmænd også imellem, tager dem begge i sele og snor ind imellem, men de skulle jo gerne lærer at kunne sammen. Når Kali lige har lagt sig giver Dumle sig til at pive efter hende og omvendt. De holder jo trods alt af hinanden og er søde sammen når ikke lige Kali går efter ørene Har jeg nu heller ikke tænkt mig at følge... Kunne lige forestille mig hvordan mit ansigt ville se ud bagefter og jeg ville da hoste pels op en uge efter

Alt for sød:( I den grad syler Ja, vi har godt snakket om at vi skal have hende ud til hunde der ikke finder sig i det, men det har hun også været mange gange før og de siger jo fra, så der gør hun det ikke. Umuligt, den lille teorist kan komme overalt Det gjorde jeg også i sidste uge. Den lille plet af et sår er endelig begyndt at hele ordentligt. Nok er en hvalpehjørnetand tynd, men den er nu sylespids og kan nå temmelig langt ind i en håndryg Vi gav hende også sele og snor på inde noget af tiden i dag, men så har hun også det mest forfærdelige "toller skrig". Det lyder simpelthen som en pattegris der får skåret halen af hver gang hun ikke får sin vilje Ja, det er jeg nemmelig også nervøs for... at Dumle opfatter det som nej til ham. Det virkede lidt sådan på ham nogle gange i dag Det syntes det også er en sjov leg, men når hun så ikke kan få fat i legetøjet tager hun bare fat i øret og river til og rusker. Det håber jeg virkelig *suk hvalpe*

<br /><br /> Det er også meget sjældent Dumle og Mis gør det, men nu har Dumle også en dum vane med at tro han kan ligge sig helt ovenpå Mis når han vil putte med hende

Når Dumle leger med Kali (lille toller hvalp på 11uger) er han simpelthen så tålmodig, ja for tålmodig. Kali bider ham i læber og øre, men hun bider så hårdt at Dumle piver (hvilket hun ignorerer) og så sætter hun sig fast så Dumle slæber hende afsted i øret. Vi går ind og siger fra for Dumle, men hun hører ikke længere efter. Et nej er ikke nok længere, at "pive" højt for Dumle virker heller ikke. I dag prøvede vi ganske kort at lade dem klare det selv, men straks hang Kali i Dumle's øre mens Dumle løb rundt for at komme væk fra hende. Jeg gik hen og fik Dumle til at stå stille mens jeg prøvede at få hende til at give slip og Dumle pev. Jeg endte med at tage fat i hendes hvalpefedt over ryggen, hun bed stadig fast og først da jeg virkelig tog ved hende slap hun Dumle er begyndt at gå eller løbe væk fra hende så snart hun nærmer sig hans læber/øre. Hvordan får vi hende til at forstå at det ikke er iorden hun bider Dumle så hårdt? og at hun skal slippe igen?

Øv, stakkels Lexus :ae: Håber altså snart han er ok igen :ae:

Lidt fra i dag: [ATTACH]6875[/ATTACH] [ATTACH]6876[/ATTACH] [ATTACH]6877[/ATTACH] Et sjældent syn efterhånden, men det sker dog stadig at Mis er så insisterende på at ligge i kurven at hun bliver liggende når Dumle kommer og lægger sig

Kali kommer også. Hvis ikke min veninde kommer med tager vi hende med (altså hunden)

Ja, de knækker ihvert fald ikke mere

Er også prøvet utallige gange... Var hvad jeg gjorde da han jagtede katten. Der virkede det, men ikke når han vil skælde hende ud

Hehe Jeg håber nu ikke han giver sig til at smække numsen ned ved siden af hende på bordet når jeg skælder ud Jeg vil bare gerne finde ud af hvordan jeg får ham til at stoppe og hvordan jeg får ham til at forstå at det altså overhovedet ikke er hans opgave at skælde katten ud

Ih nu er jeg simpelthen ved at være træt af det. Dumle blander sig hver gang vi skælder katten ud. Så farer han efter hende og knurrer og vuffer og skælder hende huden fuld Da han var mindre og jagtede katten gik vi imellem og sagde stop/hold og afskærede ham vejen med kroppen. Det virkede der, men det virker bare slet ikke her. Når hun går på bordet og vi ikke ser det farer han også op og knurrer og gøer ad hende. Hun må heller ikke være på bordet, men det er altså ikke hans job at skælde hende ud. Hvad gør vi for at få ham til at lade vær?

Selvfølgelig gjorde jeg det... Når nu du ikke vil lukke ham ud til alle tævehundene bliver jeg da nødt til at trøste ham... Så du slet ikke hvor ulykkelig han var? Stakkels Lexus :ae:

Det var nu fedt at se alligevel, måske Lexus bare syntes vi skulle se hvordan man ikke skal gøre :blink: Det får man alligevel ikke set så meget af hvis man kigger konkurencer og så lærer man vel mere af det... Han er nu en klog hund ham Lexus Jaaa det var så hyggeligt... Selvom jeg nu var lidt nervøs hver gang han begyndte at trække vejret gennem munden... Jeg kan godt se nu hvorfor der var "savle betræk" på bagsædet

Det er nok sådan noget der sker ja Han hilser skam heller ikke på alle hunde men når vi er i hundeskov er vi der for at gå tur og lege med andre hunde. Der er vi jo så begyndt også at gå udenom de hunde der stiller sig sådan.

Det er han også Jeg ved det faktisk ikke han er sådan en rolig en der altid går løs på turene (for en gangs skyld gør det mig faktisk ikke noget for de har virkelig styr på ham og han er så utrolig rolig og sød). Ja, Dumle respekterer ham, han havde også en husky ven på træningspladsen der gjorde det samme, og der var lige så meget respekt fra Dumle's side og samtidig var de bare bedste venner

Okay. Jamen det kan da godt være det er ham der underkaster sig for aktivt :hmm: Vi har også en border her i byen der gør det. En hanhund. Når han gør det "venter" han som regel, altså han bliver stående i den position til Dumle ikke underkaster sig længere (sjovt nok bliver han ikke ved ved ham, men giver sig til at snuse ved siden af ham e.l. efter noget tid) så går han i playbow og er med på lidt rolig leg med Dumle (han er en gammel herre efterhånden ).

Ja jeg aner ikke hvad jeg ellers skal kalde det Nu har jeg efterhånden mange gange set hvor Dumle har hilst på en hund der står sådan helt "overlegen" oppe med halen, hovedet og ørene og ofte også nakkehårene rejst og så er den blevet sur selvom Dumle underkaster sig meget og næsten lægger sig helt ned på siden. De to jagthunde vi mødte stod også sådan (om nakkehårene var rejst så jeg dog ikke lige). Da Dumle humpede den ene viste den tænder og snerrede, men sagde ikke vov eller snap, det næste var ned og ligge med Dumle og så skete der jo heldigvis ikke mere inden Frank fik hevet den væk. Det har ellers ofte været hvor hundene har været i snor. Så står de sådan og pludselig uden varsel siger de vov vov og snap snap Vi har efterhånden mødt en del hunde der gør det hvor der ikke er andet faretegn end den "ståstand", ingen knurren e.l. De har bare snust til Dumle mens Dumle er meget underkastende og ofte har slikket dem i mundvigen. Efter episoden med jagthundene har vi undgået hunde der har stået sådan, så snart de kommer hen og deres hund står sådan er vi gået videre og så kan de ellers snakke nok så meget om hvor sød deres hund er. Men i indhegningen i hundeskoven har vi også ofte mødt en beagle der gør det samme (set med mine øjne), men når de har snust går den så i playbow og er helt med på legen Det jeg gerne vil vide er hvad det lige er der sker? Hvorfor gør de sådan uden varsel? og hvordan kan jeg se om den efter de har snust vil gå i playnow eller angribe?

Jeg syntes nu hun er bedårende selvom hun ikke gider være det

Hvor er hun dejlig Hun ser rigtig ud til at hygge sig

Der er da vist en der godt kan lide sne Smuk smuk :hjerte: