Amocca

Hold kæft jeg løber ringe agility i øjeblikket. Og Karlas slalom. Ind og udgange var bizart nok helt i hegnet her til aften. Tilgengæld havde hun super felter! og Johna dukkebarn løb stæææææææærkt! :5up:

Nu bliver min hund jo brugt som eksempel, så jeg kan da fortælle om johnas weekender hver sommer, som består i, at hun kommer med ud på en stævneplads, hvor hun så ligger i teltet i ca 8 timer, inden vi tager hjem igen. Hun kommer ud at gå, hilser på andre hunde og mennesker, nogle gange træner jeg lidt lydighed med hende ved siden af banen og den slags, men hun vafler generelt bare rundt og hygger eller sover i sit bur. Dette har været hendes weekender, siden hun var 9 uger gammel og hun er glad og tilfreds med det. I den forstand er jeg heldig, for hun frustreres ikke, kræver ikke og stresser ikke. Jeg synes ikke det er synd for Johna at hun er med, og det tror jeg heller ikke hun selv synes. Karla derimod har fx oplevet af blive skadet under et løb til en konkurrence og trukket fra resten af dagen. Det er ikke tilfredsstillende for hende. Hun er på pladsen i teltet, hun ved hvad der forvnetes af hende i denne sammenhæng, men må ikke få lov at løbe - det er synd for hende. I hverdagen går de begge på træningshold og bliver trænet hver for sig herhjemme. De får fælles gåture. Så Johnas liv vil ikke ændre sig hvis jeg får en hund nr 3 - min nye konkurrencehund - men nogle ville måske ikke have de samme muligheder (eller samme type hund) og der ville det i mine øjne være bedre for både hund og ejer at hunden fik et nyt hjem.... Håber det gav mening

Jeg citerer lige mig selv - for her forsøger jeg at forklare hvorfor JEG kunne overveje at omplacere en hund der ikke levede op til de krav der er, for at deltage i min hobby bare for at vende tråden tilbage til emnet. Ikke fordi retorikdebatten ikke er interessant, men vi bliver nok aldrig enige, eftersom det ser ud til, at folk har fiorskellige konnotationer til ordet hobby

Tjaaa... Det kommer vel an på hvad folk ligger i ordet? Jeg er udtaget til landsholdet 2 gange og har løbet World Agility Open i henholdsvis Belgien og Spanien, har kvalificeret mig til DM 3 gange. Har løbet så mange stævner indenfor DKs grænser at jeg ikke har tal på det. På mange måder er det vel mere en livsstil, end det er en hobby. Men så længe jeg selv skal smide de 7-10.000 kroner en world open koster mig, så er det vel stadig en hobby? Jeg er enig i, at man kan dyrke sin hobby på forskellige planer. Fx bliver johna aldrig andet end en hyggetræningshund. Men måske er det danske sprog bare for fattigt? For jeg tror stadig ikke jeg ville kalde det andet end en hobby - heller ikke det jeg laver med Karla - som fylder nærmest hele mit liv... Kan ikke finde et andet ord der er bedre....

Nu ved jeg ikke om jeg "tæller" i den sammenhæng. Men jeg bruger flere penge på min sport årligt end de fleste mennesker betaler af på deres biler og jeg betragter nu stadig min sport som en hobby. Det ændref dog ikke på, at jeg overvejede at omplacere en hund der ikke "duede" til det jeg håbede...

man er vist et skarn hvis man mener det er et problem, at hunden holder husholdningen kørende i foder.... Problemet med karla er, at hun nægter ALLE knogler. Jeg har med møje og besvær og en hel masse lokken fået hende igennem et lammeribben og lidt af et kyllingelår. Og da det som regel kræver at jeg holder i det der skal spises, så gider jeg ikke og med en diæt på rent kød ville jeg være bange for at hun manglede kalk og evt andre ting? jeg tror vi prøver med halvt rent kød - evt lidt knogler til Johna - og så halvt tørfoder. Hvis de ikke trives, så holder vi jo bare op igen. Det var mest fordi jeg havde hørt skrækhistorier om at deres fordøjelsessystem slet ikke kunne håndtere begge dele på en gang... Men det lyder til, at det ihvertfald ikke gælder alle...

Hep! Det var sådan en erfaring jeg gerne ville have. Jeg tror jeg prøver. Johna især er jo glad for det rå, men Karla er faktisk også efterhånden, så længe det er i mundrette bider min plan var meget i stil med det du gør. Købe kød på tilbud og så kunne de få det som ca halvdelen af deres måltider....

Jeg har prøvet at forklare mine tanker om hvorfor jeg overvejede det, om de giver mening for dig - eller andre - aner jeg selvfølgelig ikke

Det kan jeg ikke rigtigt svare på... For det svinger ekstremt meget. Om sommeren er vi jo afsted i 6-10 timer hver dag, hver weekend samt træning 2 gange om ugen og så selvfølgelig gåture. Hvor vi her om vinteren kun har træning een gang om ugen (udover hjemmetræning, men det er indendørs) og hundene er kuldskære, så vi bruger ikke voldsomt meget tid på gåture. Om sommeren er det vel i snit 3-5 timer, hvorimod om vinteren er det nok max 1 time.

Åh er misundelig på solskin - vi har tyk tåge

Ja, det KAN være det kommer, men det kan også være det aldrig gør! Det kan ingen af os jo sige. Jeg kender alt til at træne med en hund, der mangler driften til at udføre det arbejde man havde håbet - og det er frustrerende for både hund og ejer. Johnas og min træning klikkede først, da jeg accepterede at hun aldrig bliver konkurrencehunden jeg havde håbet hun blev. Det kunne jeg så "tillade" mig, da jeg trods alt har en fantastisk konkurrencehund og ved at jeg har mulighed for at få en ny på et tidspunkt. Men jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg har funderet meget over det. Karla er 5, 5 år, hun har måske 3-5 år endnu på topplan. Hvis jeg ikke kunne få en erstatning, ville det betyde at jeg skulle opgive en meget stor del af mit liv i rigtigt mange år på grund af Johna. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg kunne leve godt med... Det lyder sikkert skrækkeligt egoistisk i andre folks ører, men sådan er vi jo så forskellige. Og hele mit liv er ligesom planlagt efter konkurrencekalenderen, DM kvalifikationer osv. Det er der hele min vennekreds er og der jeg bruger min tid. Johna nærmer sig de 3 år nu. Der kommer næppe mere drift og drive i hende, hvis jeg ikke har fundet det nu - og tro mig, jeg har ledt! Men hun er en super fantastisk hund i de 23 af døgnets 24 timer, hvor vi IKKE træner. Og det er jo dejligt. Så på den korte bane er der intet der kunne få mig til at omplacere hende. Men som skitseret ovenfor, så er den lange bane noget anderledes! Hun bliver dog hvor hun er, fordi jeg som sagt er i den heldige situation, at jeg har mulighed for at få endnu en hund og dermed finde en arvtager til konkurrencerne på den vis.

Det er nok også det jeg lidt har hørt... I så fald går det desværre ikke, da jeg ikke selv bestemmer hvilket tørfoder vi fodrer med her i huset. Karla holder os jo i foder via præmier og har gjort det de sidste 3 år, og jeg er altså for nærig, som enlig, til at købe alt mulig andet, når der nu står 20 kg stadigvæk i bryggerset... Nå, så må vi bare gøre som vi hele tiden har gjort. At de primært fodres tørt og så får de bare en portion råt i ny og næ når jeg synes de skal hygges lidt om

Jeg ville rigtigt gerne råfodre, men eftersom jeg ikke kan få Karla til at spise ben (overhovedet), så tør jeg ikke, da jeg tænker at kød alene ikke er nok? Hun har i mange år også kviet sig ved at spise råt kød, men vi har "trænet" og nu er hun der hvor hun vil gå med til at æde fars, samt kød i små mundrette bider. Men altså jeg skal ikke forsøge at servere større stykker, så går hun i strejke. Kan jeg godt fodre med tørt og råt samtidig? Altså fx vælge at 3 måltider om ugen er råt kød og resten er tørfoder? eller duer det slet ikke? Nogen der ved noget om det? Ingen af mine har nogensinde haft problemer med foderskift og er vant til at få alting.

Både Johna og Karla har gået på hvalpeag. Her arbejdede vi med 2o2o felter (liggende på jorden). Slalomindgange på 2 pinde. Fremadsendelser. For og bagkryds på jord. Bangleg med vippen. Og forskellige dirrigeringslege på jord.

De er købt i sommers, så det er vel de nye størrelser

Selvfølgelig ville det være fedest hvis der aldrig var omplaceringshunde. Men en tråd der lavede udsparket til denne tråd, ja den har jeg nu intet problem med. jeg har tore problemer med folk der anskaffer sig en nuttet hvalpebasse uden at skele til andet end udseenede ig så bliver chokeret når de står med store problemer tre kvart år senere, når hunden på ingen måder passer ind i deres familie. Den slags forarger mig. For det kunne have været undgået ved forarbejde! den anden tråd viser en hundeejer der gjorde sit forarbejde, men som stadig endte med et individ der desværre ikke matchede. Nu kan de to så enten være en skuffelse for hinanden i de næste 10 år, eller de kan hver især få en ny makker, der vil sætte pris på dem de er... Det er da absolut den bedste løsning for alle involverede

Men det her sker jo på privatadressen, ikke udenfor en butik. Så selvom din frygt er reel - og det absolut er en god ting ikke at efterlade hunden udenfor forretninger- så har de to ting vel ikke så meget med hinanden at gøre?

Louise det tror jeg absolut ikke hun kan. Johna er i str. 34. Karla i 37. Tror størrelse 40 bliver alt for stort

jeg tror karla tænker øhm, der er kun et spring og Sanne sidder midt på banen, this is some fucked up agility...

Gina, hvis du trykker på den lille filmstrimmel i besvar vinduet, så kan du indsætte dit link der og få din video vist direkte her på siden. Så slipper folk for at forlade siden og gå til youtube

Jeg har da tænkt tanken med Johna. Ikke pga agilityen, hvis vi bare kunne lave noget andet, så ville jeg have været lykkelig - anything! Men der er bare meget meget lidt drift i den hund, så alt hvad vi nogensinde kommer til at lave bliver bare på ustabilt hyggeplan og kommer til at afhænge af dagens humør hos dyret.... Det var ligesom ikke planen. Det var planen at hun skulle være Karlas arvtager.... det blev dog aldrig ril andet end forbigående tanker, for hun er simpelthen det dejligste lille hundedyr, en rigtig lille charmebøf og jeg kunne ikke undvære hende. Så istedet må hun være det ustabile hyggedyr og jeg må få en nummer 3, der forhåbentlig vil det samme som mig.

Kvickly havde dem til jul til 25 kr - kæmpe knogler. Men aner ikke om det er noget de har fats... edit. Eller var det Bilka :hmm:

hahaha elsker at missekatten lige kommer daskende, da den ser der bliver delt guffer ud Hvor er han sød Annette