Amocca

Mine har aldrig fået en ormekur i deres liv - efter de er flyttet fra deres mor - så er godt nok lidt splittet. De siger dog, at man ikke kan teste afføring for orm for denne slags... så tests bliver nok en endny dyrere omgang end pillerne... Vi har mange ræve herude, kender til to rævegrave der hvor vi primært går og at dømme efter mænden af ræveafføring Johna kan få gnedet sig i, i løbet af en skovtur, så må der også bo en hel del i både Sebberup og Stubberup skov - begge ligger mindre end 3 km fra min bopæl. Så vil mene, at mine er i risikogruppen og bliver derfor nok nødt til at bide i det sure æble... Jeg skal have dem vaccineret under alle omstændigheder i morgen, så tager en snak med dyrlægen der...

Ellers tror jeg også at DKK Viby har rally? Og DCH Harlev? Der kommer Gitta Gravgaard da ihvertfald fra så vidt jeg husker- hun blev DCH Danmarksmester i Rally sidste år med sin kooiker. Privat er der også Pia fra Positiv Træning, hvis hun da stadig underviser i rally? Hun underviste i Hasselager i sin tid, men ved ikke om hun stadig gør?

DKK Sabro har ihvertfald overmåde meget success med Rally - så meget, at vi næsten er ved at drukne i vores egen rallysuccess faktisk. Hvis du vil på hold, skal du nok sørge for at skrive dig op relativt tidligt, da jeg ved de har ventelister næsten konstant. Vi har to elever i gang med rally uddannelsen - plus vores 2 nuværende instruktører - for at kunne modsvare behovet. Jeg har aldrig selv gået rally hos nogle af dem, men ved de begge er dygtige og kompetente trænere. Conni er den slags person man enten elsker eller hader, men hendes dygtighed som hundetræner kan man ikke sætte spørgsmål ved. Jeg underviser derude i agility og synes generelt, at det er en hyggelig klub - vi har en super dejlig træningsplads og område og glade kursister, som kommer igen sæson efter sæson.

Jeg var seriøst chokeret over HVOR hårdt det var at få en hvalp. Jeg havde læst og læst, men det havde hundehvalpen ikke og så synes jeg det er vigtigt at understrege at kvalitet er 1000 gange bedre end kvantitet når det kommer til socialisering. Hvad Karla ikke er blevet slæbt igennem i socialiseringens hellige navn endte jo med at give mig selv total stress over det! Og næsten også hundehvalpen.... Johna derimod har bare været med i dagligdagen og low and behold, kræet tager alle nye oplevelser oppefra og ned og har altid gjort det... På trods af, at hun hverken mødte bondegårdsdyr, trehjulede knallerter eller mennesker med fuldskæg og bakkenbarter i de første 16 uger af sit liv...

Hvor søde er de lige her

Johna kan godt interagere med baby. Og baby eeeelsker hende. Faktisk så meget, at Johna bliver tilbudt både hendes sut og bidering. God impulskontroltræning for hundehvalpen, da hun ikke må tage den

Johna har lavet slalomindgange på 2 pinde fra hun var omkring de 8 mdr. Slalom i alle startede hun på, da hun var omkring de 14 måneder

Starte? Den slalom er sgu ikke lige startet. Allerede som 16 ugers ses det, at slalom ikke er en ny forhindring. Hun er ikke bare uansvarlig, hun er ekstremt umoralsk og uanstændig - især da i en position hvor hun som træner kan være forbillede for andre

Jeg så starten af 16 ugers videoen - ipaden smed mig over på youtube og i relaterede videoer lå denne øverst

Sådan nogle mennesker skulle skamme sig. 6 mdr gammel og se dens slalom... [video=youtube_share;IKNR0nF46cM]

Babier er lidt ligesom solen - man bør aldrig kigge direkte på dem!

Man skal da absolut være henrykt over så lidt. Det er jo også den slags ting Johna løber. Få ting, så vi kan få god fart og hurtige belønninger.

Og vi mamgle stadig de videoer, Dober!

ork nej. Har utallige af den slags mobilbilleder - hvor de sover så tungt at de snorker

Hyggelig lille morsom video med en berner og et egern http://io9.com/a-squirrel-attempts-to-hide-a-nut-in-the-fur-of-a-berne-1518859468?utm_campaign=socialflow_io9_facebook&utm_source=io9_facebook&utm_medium=socialflow

Karla og jeg har været til endnu en fællestræningsdag. Denne gang med tema skub/træk. Dejligt dejligt... Johna har løbet stærkt og trænet for og bagkryds. nu er vi trætte og kolde. Så er det rart med sofa og en dyne.

jeg tør ikke udtale mig om Casinos intelligens. Johna hedder retardo til mellemnavn af en årsag Johna gnider x 2

Får du ikke pip af at de trækker? Johna kan finde på at være total hest og jeg får fnat af det.... Også selvom hun kun vejer 8 kg... Øv hvor er det træls synes jeg edit. Og det hjælper ikke at minde mig selv om, at det er min egen fejl, fordi jeg glemtw at lære hende at gå i snor

Det er drønærgerligt at du har det indtryk af agilityen, for personligt må jeg sige, at det er heldigvis ikke det jeg synes vi ser til konkurrencer normalt. Som Korvis nævner, så er pacing og for tidlig start ikke noget der ses med milde øjne på i agilitydanmark og selvom sporten efterhånden er stor, så kender alle alligevel alle - så at tro, at man kan "slippe afsted med noget" uden at "hele verden" finder ud af det, er utopi. der slåes hårdt ned på hundeførere der er hårde ved deres hunde. Simpelthen ved at "ramme dem hvor det gør ondt", nemlig ved at nægte dem at løbe. Selvfølgelig er der brådne kar, det er der vel overalt, men alt i alt synes jeg primært jeg møder hundeførere der holder meget af deres hunde. Og en dygtig agilityhund har meget stor værdi, så at presse den til den "går i stykker", giver ingen mening. Man har jo lagt et kæmpe arbejde i hunden, så den skal sgu gerne holde mange år. Hvis man har været vant til lydighedsverdenen, så er jeg sikker på at en agilitykonkurrence må være som at træde ind i et mareridt vi råber og skriger, både på banen og udenfor den. Det er ok at lege med pivedyr, spille bold og løbe frm og tilbage ved siden af banen og dete r også helt ok at kommentere løbet højlydt undervejs. Der er ingen "absolut tysna" regel... og ja, vores hunde kører højt - nogle af dem måske for højt? Tja... Desto mere min hund skriger på banen, desto sjovere har hun det. Så længe hun kan geare ned igen bagefter og slappe af imellem løb, så er det ok for mig.

Karla fik 3 klove i 1 års fødselsdagsgave. De lå til fri afbenyttelse i hendes kurv. Da Johna ankom 2 år senere havde vi stadig 2. Da hundene og jeg flyttede 2,5 år senere, smed jeg den sidste ud. klove får mine ikke spist - men de holder tilgengæld forevigt

Johna holder meget af kyllingeunderlår. Og har fået dem siden hun var hvalp, så tror slet ikke hun ved, at de kan sluges, for det kunne hun jo ikke dengang

Tyredillere holder. Jeg køber dem hele og klipper dem selv i mindre stykker - med en grensaks! Dem får Johna som kværner alt. Karla får kalvedillere istedet. De er knap så hårde, og hun spiser langsommere, så passer det med at de er færdige ca samtidig. johna er røvirreterende lillesøster, hvis hun bliver færdig først vil hun have at Karla skal dele derudover er vi meget glad for tørret oksekød i flager - men det tager ikke specielt lang tid at komme igennem

Hold kæft jeg løber ringe agility i øjeblikket. Og Karlas slalom. Ind og udgange var bizart nok helt i hegnet her til aften. Tilgengæld havde hun super felter! og Johna dukkebarn løb stæææææææærkt! :5up:

Nu bliver min hund jo brugt som eksempel, så jeg kan da fortælle om johnas weekender hver sommer, som består i, at hun kommer med ud på en stævneplads, hvor hun så ligger i teltet i ca 8 timer, inden vi tager hjem igen. Hun kommer ud at gå, hilser på andre hunde og mennesker, nogle gange træner jeg lidt lydighed med hende ved siden af banen og den slags, men hun vafler generelt bare rundt og hygger eller sover i sit bur. Dette har været hendes weekender, siden hun var 9 uger gammel og hun er glad og tilfreds med det. I den forstand er jeg heldig, for hun frustreres ikke, kræver ikke og stresser ikke. Jeg synes ikke det er synd for Johna at hun er med, og det tror jeg heller ikke hun selv synes. Karla derimod har fx oplevet af blive skadet under et løb til en konkurrence og trukket fra resten af dagen. Det er ikke tilfredsstillende for hende. Hun er på pladsen i teltet, hun ved hvad der forvnetes af hende i denne sammenhæng, men må ikke få lov at løbe - det er synd for hende. I hverdagen går de begge på træningshold og bliver trænet hver for sig herhjemme. De får fælles gåture. Så Johnas liv vil ikke ændre sig hvis jeg får en hund nr 3 - min nye konkurrencehund - men nogle ville måske ikke have de samme muligheder (eller samme type hund) og der ville det i mine øjne være bedre for både hund og ejer at hunden fik et nyt hjem.... Håber det gav mening

Jeg citerer lige mig selv - for her forsøger jeg at forklare hvorfor JEG kunne overveje at omplacere en hund der ikke levede op til de krav der er, for at deltage i min hobby bare for at vende tråden tilbage til emnet. Ikke fordi retorikdebatten ikke er interessant, men vi bliver nok aldrig enige, eftersom det ser ud til, at folk har fiorskellige konnotationer til ordet hobby