Amocca

Nej, men hun har en aftale her i slutningen af februar

Nu har jeg løbet agility 3 timer i træk og er ved at være lidt brugt Men alle vufferne var dygtige! Johnabarnet løber bare så fint efterhånden :5up:

Johna vil gerne møde ham... Karla er sådan lidt mere.... hmmm.... nogle gange er hun verdens bedste tantehund - andre gange bestemmer hun sig til, at det var en fejl hvalpen ikke blev druknet ved fødslen, men den fejl kan hun heldigvis lige hjælpe med at rette op på :hmm:

Mit indlæg skulle altså ikke forståes som om jeg selv var hellig Jeg er vist blevet outet som dækken-ho for længe siden og mine hunde har mere legetøj end et gennemsnitligt dansk barn. De kommer til kiropraktorer, A-touch behandlere og massører. Jeg kører land og rige rundt for at træne, deltage i kurser og konkurrencer.... Så det er ikke fordi jeg ikke selv er "hoppet med på vognen" om man så må sige. Jeg ved ikke om udviklingen nødvendigvis er uheldig - eller jo, nogle dele af den er nok - jeg var bare meget fascineret af, hvor meget der er sket i den korte tid jeg trods alt har været i hundeverdnen...

ok, virkelig mærkelig annonce

Bær over med dette indlæg, men det må skyldes min uddannelsesbaggrund eller noget i den stil Jeg synes simpelthen det er dybt fascinerende, det skift der er sket. Jeg er 35 år og har været hundeejer i snart 5 år - det er ikke specielt længe skulle man ikke mene - men i de 5 år, er der sket en stor forskydning i den måde producenterne henvender sig til hundeejere på. I min barndom og ungdom havde folk hunde på en hel anden måde end de har idag. Foder var noget man købte i supermarkedet, evt. i en foderstofforretning (hvis man fx var jagthundeejer). Hvis hunden havde legetøj, så var det en brugt tennisbold eller en gammel sko. Godbidder var store hårde kiks og rullet oksehud var nærmest den eneste tyggepindsvariant på markedet. Gik bølgerne rigtigt højt så købte man et tørret griseøre til hunden. Dyreforretninger var bittesmå mørke lokaler, med et sortiment bestående af et lidt læderhalsbånd, hundesnore, en plastickurv og en kurv i flet, evt. en flexline og et par kædehalsbånd... Da det begyndte at skifte blev hundefoder til videnskab, det blev vigtigt at påvise alle de fantastiske ting der var tilsat foderet for at hjælpe mod pelsmathed, tandsten, sart mave osv. osv. Foder blev delt op i racer, størrelser, typer af "problemer". Legetøjssortimentet udvidede sig. Seler og evt. lidt dækkener blev føjet til sortimentet i dyrebutikkerne, for Maxizoo og Petworld ankom på markedet og pludselig fik de små støvede mørke dyrebutikker svært ved at følge med... Skiftet til at hunden blev "mere end en hund" var allerede sket da jeg fik hund som 30-årig. Men bare i de 5 år jeg har haft hund har det skiftet endnu mere. Hundefoder er nu religion og hundeejere er nogle hårde nysere af kunder, der ikke er blege for at stille hårde krav til hvad de vil have. Producenterne følger trop og foderet bliver kornfrit, økologisk, med kød fra fritgående dyr, uden dit og dat... Men markedet er stort, så de gør deres ypperste for at følge trop. Og som alt andet i denne verden, så er skiftet fra globalt til lokalt også sket i hundenes verden. Og jeg finder mig selv forført at de smukke hjemmesider som forhandlerne nu om dage laver til deres foder. Ikke længere er det nok at fortælle om indholdet. Indholdet skal være på plads ja, men de sælger nu det gode hundeliv på pose. Dette har alle andre brancher gjort i årevis, så måske har foderproducenterne bare været længe om at følge trop? Eller måske har markedet ikke været klar til det før nu... Essential foder Nordic gold foder Godbidder findes i så mange varianter at det er til at blive svimmel af, og selv discount supermarkederne har tørrede tyggeting til hundebasserne på hylderne. Legetøjet er en verden for sig. Jeg har arbejdet i legetøjsbranchen (for børn) i rigtigt mange år. Og når jeg siger, at der reelt ikke længere er forskel på legetøjet, så lyver jeg ikke. Hundehvalpelegetøj Babylegetøj Nå, men tilbage til det jeg egentlig vil med denne tråd - udover at fascineres over denne udvikling. Det er som regel sådan, at når noget tager fart, så vil der som oftest - i reaktion til dette - skabes en modsatgående bølge om man vil. I lang tid var vi globalt orienteret i vores konsumering og maden skulle gerne komme fra sit ophavsland for at være mest "rigtig". Nu er vi blevet lokalt fokuseret, primært grundet CO2 tanker og finanskrise, men uden tvivl også som en naturlig modreaktion på den tidligere globale tankegang... Tror I det samme vil ske indenfor hundeverdenen? Jeg kan ikke se for mig, at sortimentet indsnævres igen, hverken i legetøj, udstyr eller foder / godbidder / tyggeting. Men jeg synes allerede at trenden går mod en mere "naturlig" hund. At udstyret bliver mere neutralt i farverne, at hundefoderet kommer i en mere "rå" indpakning osv. Hvad tænker I?

Han ved bare at ferien er slut - sådan ser vi alle ud på den sidste dag af en fed ferie

piiiift :slem: smart nyt hår!

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige at Johna ikke har en personlighed, for det har hun og hun har såmænd også meninger om ting... Men sådan i det store billede, så er hun ret blank

hvis hun står med rumpen mod væggen kan hun vel ikke bakke længere væk

Tunnel, spring og flyv er vores nemesis på de åbne baner, når Karla først har tag en afdem, så bruger hun resten af banen på at lede efter sine agilityforhindringer ....

Hmm:hmm: Men Karla vil jo ikke have den hun vil bare se hvad Johna har... Hun tog den jo ikke engang da Johna underkaster sig.... Hun har aldrig nogensinde taget noget fra Johna, men hun er altid henne og tjekke hvad hun har... De har altid - og kan også stadig - dele tyggeting, legetøj, tallerken / skål osv... Johna er noget mere insisterende når hun vil have noget Karla har - og i lidt over halvdelen af tilfældene opgiver Karla dimsen og lader Johna få den Det forsøger jeg at stoppe - mest fordi efter at Johna holdt op med bare at tage tingene ud af munden på Karla, så begyndte hun at gø og gø og gø af Karla for at få tingen - og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at høre på!

Øde må gerne sige fra overfor hinanden, de gør det bare ikke normalt. Dette er det eneste eksempel på at Johna har sagt fra og at Karla har sagt DET bestemmer jeg! Ellers har der aldrig været å meget som en løftet overlæbe mellem dem ...

Det er noget med at der kun må være et skilt med højrehandling i åben klasse tror jeg... Deto åbne klasser jeg har gået har det været to skift lige efter hinandenhinanden

Jo hvis hun gjorde noget men sidder bare og stirrer på mig med rynket pande Karla er meget vims og fysisk og springer jo rundt. Johna er en meget rolig hund. Hun sætter sig bare ned og afventer

Din sidste betragtning er lige modsat min egen. Johna vil selvfølgelig allerhelst lege med Karla, men hun er meget mere interesseret i andre hunde end Karla nogensinde har været. Jeg har altid tænkt at det var fordi hun voksede op med en anden hund at lege med, hvorimod Karla voksede op med at leg med mig...

Overhovedet ikke. Jeg lokker og guider i et væk. Synes bare det ville være rart med en lille smule initiativ fra hende...

Tak for alle jeres svar, tror jeg vil prøve igen med papkassen, og så prøve at lade være med at klikke for de to ting hun kan finde på med den og afvente om der sker andet. Hun er et madøre af rang og bliver meget glad når hun ser klikkeren, for så vanker der jo guffer.... vi har trænet meget dæk via lokning i den sidste tid og den er hun langsomt begyndt at tilbyde når plads ikke virker... Så måske er det langsomt ved at sive ind, at man faktisk kan få noget til at ske selv og man ikke behøver vente på hjælp. hun er jo verdens nemmeste og sødeste hund, så jeg skal jo ikke klage, men lidt initiativ i træningssammenhænge ville ikke være skidt. De har haft en konfrontation, lige efter Johna havde været i løb og var blevet rettet af kiropraktoren. Der synes hun pludselig ikke at Karla måtte se hvd hun havde. Hun lå en med en Leo og Karla tjekker altid hvad hun hr, hun tager det dog aldrig. Det kan Johna derimod godt finde på den anden vej rundt. Jeg blandede mig ikke i konflikten, som startede med at Johna gav en advrselsknur, Karla gentog sin snudedut, Johna knurrer igen, Karla gentager sit snudedut for 3 gang og Johna markerer i luften. Karla stiller sig ind over hene med dybt knur og Johna underkaster sig... Herefter går Karla og lader Johna beholde den Leo som startede balladen. skulle jeg have stoppet Karla her? Må hun ikke have lov at styre den slags?

problemet er jo netop at hun ikke hurtigt finder ud af at det kan svare sig at lave en masse forskelligt hun giver bare op! Har leget 1000 ting med en papkasse med hende mange gange og vi nu nået til, at hun kan overskue at stikke snuden ned i papkassen og berøre papkassen med poten. Hvis de to ting ikke udløser belønning anden gang hun gør dem, så opgiver hun... hun er godt klar over at det handler om kassen. Hun berører den, klik, hun stikker næsen ned i den, klik, og så går hun i stå.... jeg kender jo godt principperne i klikkertræningen, men kræet hr ikke læst bogen

Karla er om regel bag babygitter nå jeg træner med John, for ellers blander hun sig ja. Johna går derudover til selvstændig alene hver uge og har gjort det siden hun kom hjem... Når jeg selvtræner ude i verden er Karla bundet af eller i bilen...

Jeg har lige skimmet tråden om den "blondinedumme" mastiff Cleo Og kunne jo genkende Karla og Johna i Martha og Cleo - som hund nr 1 og 2. På trods af, at vi selvfølgelig er i en lidt anden vægtklasse her i huset Jeg har altid ment at Johna var rimelig "blank" selvom jeg egentlig godt ved, at hun bare er en anden slags hund end Karla er... Men måske er hun egentlig ikke det, måske er hun bare en "lillesøster" som Ninjamor beskriver det, som ikke har haft behov for selv at tage for meget initiativ, fordi der har været en storesøster der gjorde det? Karla har været "mor/storesøster" for Johna lige fra hun kom hjem. Fik hun lov, da Johna var lille, så åbnede hun alle låger i NO spil osv. og lod derefter Johna æde indholdet. Karla åbner alle døre der skal åbnes i husholdningen og er den der siger til, når de skal have deres "sidde i sofaen og hygge os aftenguf" og hvilken en det skal være... Det er Karla der bestemmer hvornår det er nødvendigt at gø af noget - Johna siger aldrig et kuk af sig selv! Karla vil gerne have lov at blande sig, når Johna møder andre hunde, hvis hun synes de har snuset lidt for længe til Johnas røv eller hun synes de er for voldsomme (det får hun ikke lov til, men intentionen er der tydeligt) osv... Så jeg kan jo egentlig godt se, når jeg ser på alle disse ting, at det aldrig nogensinde er påkrævet i Johnas liv selv at tage en beslutning eller initiativ til noget som helst. Undtaget i træningssituationer, hvor hun bliver meget tøvende og usikker (naturligt nok) fordi hun simpelthen ikke er vant til det. Hun har - ligesom Cleo - en "go to øvelse" og det er "vend ind på plads"... hvis den ikke virker går hun i stå og ser meget forvirret ud... Hun er meget glad for kontakt med mig og har et super fint indkald, følge og lineføring... Så det er ikke fordi hun ikke godt ved at kontakt med mig har værdi, hun vil også meget gerne arbejde, har fuld forståelse for hvad klikket betyder. Hun bliver bare meget i tvivl når jeg stiller krav til at hun skal tænke selv... Hun er som sådan ikke klikkertrænet - den eneste øvelse der er shapet er hendes plads - og det tog laaaaang tid, men nu sidder den som nævnt så godt fast, at det er den hun altid prøver Så hvad gør man så? Hvordan arbejde jeg med at give hende mere initiativ? Hun er tydeligt (endelig) igang med at modnes lidt i øjeblikket - og det ser ud til at hjælpe helt naturligt. Hun har faktisk uopfordret forsøgt at tage forhindringer til træning i de sidste par uger... Noget der var helt uhørt for bare et par måneder siden... Kommer det af sig selv med alderen? Eller hvordan hjælper jeg hende lidt på vej? Johna nærmer sig de 2 år, var i løbetid for første gang i december, og har været ikke på noget tidspunkt - før nu - været igennem nogen former for modningsfaser. Hun har bare været en hundehvalp der blev større og større!

Mine sidder i bur i en hal eller i bur i bilen her ved vinterstævnerne. Det tager jo snildt en 8 timers tid... De kommer selvfølgelig ud og bliver luftet og skal arbejde og sådan, men langt størstedelen af tiden er de i deres bure

Så gav telefonen slip på videoerne af Johna. Grunden til at der er musik på er, at Karla bruger det meste af videoen på at klage sig voldsomt over, at det er Johna jeg træner med [video=youtube_share;a3mUddsQ8MI] og hvis i undrer jer over sik sak mellem ben og gå ind under mig, så træner jeg det næsten hver gang med Johna, fordi hun er meget usikker på at gå ind under mig... Hun er dog blevet meget bedre. Hun vægrer sig faktisk næsten slet ikke i denne video...

Sådan var Karla også de to første år vi løb konkurrencer Entusiasmen tog lidt overhånd af og til Det største problem med det for mig, er at Karla elsker forhindringerne så højt, så hun selvbelønnede jo hver gang hun ikke hørte efter hvad jeg sagde... Men efterhånden som jeg blev en bedre handler og hun blev mere erfaren og fik lidt mere hjerne så begyndte det at køre noget bedre for os... Men de første par år var det knald eller fald hver gang Nu om dage, mister jeg heldigvis sjælden kontrollen over hende, vi bliver tit og ofte disket stadigvæk - men i 9 ud af 10 tilfælde er det min fejl - hun har gjort præcist hvad jeg bad om... Min meget "hårdhændede" måde at være overfor hende på kan også høres når jeg løber, jeg lyder som om jeg skælder hende ud hele banen rundt... Men desto mere jeg råber af hende, desto mere tænder hun op Johna er helt anderledes, der lyder det som der er regnbuer og enhjørninger om næste hjørne når jeg løber med hende