Kan hunde have moral / forståelse af hvad der er rigtigt og forkert i menneskenes verden?
Jeg er ret sikker på, at "moral og etik" er menneskeskabte kulturbegreber... dvs. at for alle andre dyr (og også for os i en vis grad), så handler vi ud fra en ide om hvad der er bedst for os selv / hvordan vi kan overleve / videregive arten...
Små børn fx lyver og stjæler jo gerne / slår legekammerater osv. for at få slik eller lign. de gerne vil have... Det skal indlæres, at den slags er uacceptabel opførsel.
Det samme med vores hunde. Karla har lært at spørge pænt om en guf, tage den stille og roligt, så mennesket i den anden ende ikke mister en finger. At det der ligger på borde og armlæne er mit, og hun må ikke stjæle det, selvom hun kan nå det osv.
Hunde har i deres "kultur", at det ikke er ok at stjæle, men det gælder jo kun ting en anden part har lige nu og her. Ikke noget man har forladt! Og når jeg forlader stuen og min tallerken på armlænet, så har jeg altså indlært noget der i bund og grund er imod hendes "natur", nemlig, at det stadig er mit - selvom jeg ikke er der.
Så jeg er med på, at hunde kan lære en ny form for "rigtigt og forkert", end den de kommer med fra deres oprindelige flok. Men for langt de fleste hunde, vil naturen formentligt overvinde kulturen på et tidspunkt, og forlader jeg rullepølsemaden for en længere periode, så kan jeg måske risikere at den er væk? (ihvertfald hvis Johna kommer ind i rummet )
Men hvad foregår der så, når hunde sladrer?
Karla løber ud og sladrer til mig hvis Johna hopper op på sofabordet! Der er ikke noget deroppe Johna kan spise eller stjæle, hun er bare hoppet derop fordi hun kan Karla forsøger først at få hende ned selv, ved at skælde ud. Da det ikke virker henter hun mig!
Hvad sker der der? Karla får jo INTET ud af, at sladre om Johnas opførsel...
Så tilbage til starten på indlægget, kan hunde opdrages til rent faktisk at have et menneskeligt "moral-kodeks" med hvad der er rigtigt og forkert? Eller foregår der noget helt andet?