Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

sonja77

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Nu kender jeg jo ikke jeres hund, men af sind er spitzen generelt ret anderledes end den typiske labrador - den elsker ikke bare alle mennesker og hunde, og det skal man være indstillet på og respektere. Jeg går ud fra, at der kommer en del børn i jeres hjem, og besøgende børn skal også instrueres i ikke at overskride spitzens grænser (det skal nogle voksne nu også ), også mens den er übernuttet hvalp. Men hvis I er indstillet på den type sind og på dens store gøtendenser (det skal man altså virkelig være indstillet på), så er det en skøn hund.
  2. en besked i et emne svarede på sonja77 i Debat
    Trust me, hunde har tidsfornemmelse! Da jeg fik min hund, havde han separationsangst (han var 14 mdr. gammel), og det tog lang tids alene hjemme-træning at lære ham at være alene. Og jeg kan love dig for, at han nok skulle fortælle mig, hvis jeg var gået hurtigere frem i træningen, end han var klar til - og det kunne altså dreje sig om få minutters tidsforskel! Den dag i dag ved han, hvornår jeg kommer hjem fra arbejde. Hvis jeg kommer tidligere hjem, ligger han inde i stuen eller soveværelset, når jeg kommer ind af døren, hvis jeg kommer til tiden, sidder han lige ved døren og venter.
  3. Min første tanke var også labrador.
  4. Det er jeg ikke enig i - der er stor forskel i sindet hos samojeder (som altså ikke hedder samojedespidser ) og mittelspitzer. Samojederne er mere egenrådige og har større motionsbehov, mens spitzerne er mere samarbejdsvillige og har et mere moderat motionsbehov (de skal selvfølgelig stadig have nogle gode ture, men skal ikke løbes igennem på samme måde som samojederne). caro2001: Jeg har ikke en mittelspitz (dem er der vist ikke nogle af her på forum, selvom der har været en blanding af en på et tidspunkt), men en pomeranianblanding. Pomeranianen er den mindste af de tyske spidser (kaldes også zwergspitz, altså dværgspids, på tysk), næste størrelse er kleinspitz, så mittelspitz, så grossspitz. De tyske spidser ligner meget hinanden af sind, så jeg kan godt fortælle dig om mine erfaringer. Der er også en ny bruger herinde, der er opdrætter af grossspitz. De tyske spitzer er i modsætning til en del andre spidser glade for at samarbejde. Man skal selvfølgelig gøre træningen sjov, men de elsker at lære og er meget kvikke. Min egen pomeranianblanding konkurrerer i klasse 3 (den højeste klasse) i Freestyle og HTM (de to discipliner i dogdancing) og er på EM-landsholdet i Freestyle, han er i klasse 2 (den midterste klasse) i agility og spring (de to discipliner i agility) og han har vundet to ud af de tre rallyprøver, han har stillet op i (han er i øvet klasse). Så jo, jeg vil bestemt mene, at du kan bruge en mittelspitz til lydighed, hvis du forstår at motivere den, og den vil også elske at lære alle mulige tricks. Det er adrætte hunde, så du kan snildt løbe rally med den, og den kan sikkert også blive god. Du skal bare regne med, at sheltierne og pudlerne nok vil slå den på farten. Men hvis du bare skal dyrke det for sjov, vil det være en fin hund at gøre det med. Spitzen vil, ud fra det, du skriver, trives fint med den mængde aktivering, du kan tilbyde. Den kræver ikke den store pelspleje, den skal bare børstes igennem en om ugen eller noget i den retning - til gengæld fælder den en del. Det er en kærlig og loyal hund - pga. pelsen kan den dog ofte få det for varmt til at nusse i lang tid af gangen - der gerne vil være tæt på familien og deltage i alle aktiviteter. Den har ikke noget stort jagtinstinkt og holder sig gerne i nærheden af sin ejer, så den er relativt nem at lære et godt indkald og at gø løs (igen i modsætning til samojeden). Der er dog også nogle ting, man skal være opmærksom på ved racen. Den er meget gøende - den er oprindeligt avlet til at være alarmhund på gårdene - og selvom man kan begrænse denne gøen ved konsekvent træning, skal man ikke forvente at få en stille hund. Gøen vil være dens typiske reaktion i mange situationer. Det er en reserveret hund, der vil se fremmede mennesker an, før den har lyst til at snakke med dem. Dens grænser bliver let overskredet, særligt af børn der gerne vil ae den (den ser jo lækker og bamset ud med al den pels), og der vil den reagere ved at trække sig eller evt. knurre/gø. Den kan hurtigt få dårlige oplevelser, hvis dens grænser ikke bliver respekteret, og kan i så fald reagerer ved at lave udfald (ikke for at bide, men for at skræmme væk) for at sikre sig, at den får lov til at være i fred. Så når man socialiserer den som hvalp, skal man sørge for, at den får masser af positive oplevelser med forskellige mennesker og børn, samtidig med at man skal sikre sig, at dens grænser ikke bliver overskredet. Der er dog også eksemplarer, der elsker fremmede mennesker og børn, men det er noget, man skal være opmærksom på. Mht. andre hunde kommer spitzerne normalt fint ud af det med hunde, de kender. Nogle spitzer kan dog som voksne godt blive lidt skarpe overfor hunde af eget køn, som de ikke kender. Og igen er socialiseringen som hvalp vigtig, de skal have positive oplevelser med fremmede hunde uden at få overskredet deres grænser. Nu har I jo en labrador i forvejen - jeg ved ikke, hvor meget den gider lege med andre hunde, nu hvor den har dårligt ben, men hvis den leger på typisk bulderbasselabradormanér, skal I passe på i starten, hvis i får en spitzhvalp, ellers kan den hurtigt føle sig tromlet. Som Birgitta skriver, vil jeg også tro, at det er svært at finde en mittelspitz-opdrætter i Danmark, så I skal muligvis uden for landets grænser, hvis I beslutter jer for, at det er racen for jer.
  5. topic svarede på sonja77's Linda i Træning
    Amagerlands har fået nyt træningssted? Fedt for dem. :5up: Hvor ligger det henne?
  6. en besked i et emne svarede på sonja77 i Hvalpe
    F.eks. kunne du uddybe din oplevelse med en understimuleret samojede, og hvor mange sofaer det kostede jer. Og Luxen fik da vist dengang mere end 2x30 minutters tur om dagen. Og samtidig kan du fortælle om, hvad han får af aktivering nu, og hvordan han er at leve sammen med (f.eks. sådan noget som gøen, som man jo også liiiige skal overveje, hvis man vil købe en samojede ).
  7. en besked i et emne svarede på sonja77 i Hvalpe
    Skal vi nu ikke tage at tale pænt? Forstår godt, hvor du kommer fra, men det er bare ikke særlig konstruktivt at skrive til folk, at de skal købe en bamse i stedet for en hund, og at de er åndssvage. Det får bare folk til at blive sure og gå i forsvarsposition - det får dem i hvert fald ikke til at lytte til dig. Og så giver det sådan en dårlig stemning, synes jeg, der bliver altså lidt for ofte skrevet lidt halvgrimt herinde for tiden, synes jeg. Igen, jeg kan jo sagtens følge dig, men man kan altså sagtens formulere ens holdning på en pæn måde, men så det stadig fremgår, hvad man mener - og så er du måske oven i købet heldig, at modtageren rent faktisk tager noget af det til sig, hvorimod et indlæg som ovenstående gør, at du får luft for dine frustrationer og intet andet.
  8. en besked i et emne svarede på sonja77 i Hvalpe
    Men... nu skal man jo ikke bare vælge hund efter udseendet. Hvis jeg selv skulle gøre det, ville jeg have en husky, og den ville på ingen måde passe ind i mit liv eller trives med det, jeg kan tilbyde den. Selvfølgelig kan man et stykke hen ad vejen forme sin hund, men det er imo naivt at se stort på de egenskaber og det aktivitetsniveau og temperament, der ligger til racen. Mange, mange, mange hunde bliver omplaceret, fordi ejerene ikke formåede at opfylde deres behov, og de derfor bliver understimulerede pestilenser. Man kan ikke bare tilpasse en hvilken som helst race til sin livsstil. Hvis racen kræver mere, end man kan tilbyde den, ender det til frustration for både hund og ejer. Og at satse på, at man selv får lige præcis et af de eksemplarer af racen, der ikke følger racestandarden, det er godt nok noget af et sats. Masser af hunde med stamtavle er heller aldrig syge, og masser af blandingshunde er ofte syge. Og omvendt. Man kan ikke sætte det sådan op, at stamtavlehunde oftere er syge end blandingshunde. Fordelen ved en tavlehund er, at forældrehundene og linjerne bag typisk er undersøgt for de arvelige sygdomme, der ligger i racen. Jeg har selv en blandingshund, så det er ikke fordi, jeg synes, at tavlehunde er det eneste, der dur. Jeg mener bare ikke, at argumentet med sygdom holder.
  9. en besked i et emne svarede på sonja77 i Debat
    Jeg ville umiddelbart foreslå dig at kigge i retning af selskabshundene, da mange af de racer kan klare sig med mindre aktivitet (omend de selvfølgelig også skal have både motion og nye indtryk), og mange af dem er ret trænbare, sådan som du ønsker. Til gengæld er mange af dem så også noget mindre end din nuværende hund, så det kræver selvfølgelig, at din nuværende hund kan finde ud af at lege mere forsigtigt med små hunde.
  10. en besked i et emne svarede på sonja77 i Debat
    Det er nogle aktive hunde med ret forskellige egenskaber, du kigger på. Jeg ville ikke synes, at 2x30 minutters tur om dagen og lidt leg i haven er nok til så aktive hunde. Jeg mener, at de skal stimuleres en del mere både fysisk og mentalt. 2x10 minutter synes jeg ikke, at nogen hund kan være tjent med (med mindre vi f.eks. taler om en hund, der bor på en gård med mange tønder land at boltre sig på, og som er med i en masse aktiviteter i løbet af dagen). Hvilke racer er din nuværende hund blandet af?
  11. topic svarede på sonja77's caro2001 i Debat
    Hvis du opretter en ny tråd, så synes jeg også, at du - som Therese foreslår - skal lave en liste over dine/jeres ønsker til den nye hund, bl.a.: - reserveret/imødekommende - selvstændig/samarbejdende - rolig/energizer bunny - træningsvillighed - hvordan skal den have det med andre hunde/hunde af samme køn - hvilke typer træning/hundesport skal den bruges til - aktivitetsnievau - størrelse - pelspleje (husk at langhårshunde måske kræver mere pelspleje, men til gengæld er der nogle af dem, der ikke fælder - og så kan mange af dem jo også klippes korthårede ) - osv. Og lav så samtidig en list over, hvad du/I kan tilbyde den, bl.a.: - hvor mange og hvor lange ture - hvor meget træning - anden aktivering - hvor meget og hvilken type - alenetid - hvor meget/hvor lidt vil den skulle deltage i familiens aktiviteter - samværd med andre hunde - hvilken type familie er I - er der hele tiden knald på, hygger I meget derhjemme, har I ofte gæster, er I meget væk fra hjemmet osv. - osv. Jeg synes ikke, at du lyder forkælet, og jeg synes, at du har fået en ret hård medfart herinde. Jeg synes skam, at det tydeligt nok fremgår, at dine forældre er med inde over hundekøbet, og at du bare gerne vil lære mere om forskellige hunderacer, der måske kunne være interessante. Og jeg kan også godt forstå, at I er blevet enige om, at du skal have en hund at træne med, når du nu har interessen, og jeres nuværende hund ikke kan klare mere træning, end det din mor laver med den. Når nu I i familien er enige om, at I har tid og overskud til en hund til (og i øvrigt har forstand på hundetræning - i hvert fald din mor, lyder det til), skal vi herinde da ikke blande os i, om I skal have den. MEN det vil nok hjælpe lidt på sagen, hvis du ikke - hver gang du finder en ny race, du finder interessant - proklamerer, at det er racEN for dig, og at det helt sikkert er den, I skal have. :blink: De racer, du har nævnt, har været meget, meget forskellige, og derfor er det svært at tro, at de alle ville passe ind hos jer. Det fremstår derfor som om, at du ikke har sat dig ind i, hvad racerne egentlig indeholder, før du synes, at de bare er perfekte for jer. Så... det er fint at spørge ind til forskellige racer og dels høre om vores erfaringer, dels spørge hvor du kan læse mere om dem - men klap lige hesten, inden du skriver, at det er lige den hund, I skal have. Så tror jeg i hvert fald, at det bliver lidt lettere for dig herinde.
  12. topic svarede på sonja77's Lykkeliv i Hvalpe
    Åh Gud, hvor er han dog kær. Ren nuttethed.
  13. Det lyder som om, at det var godt for dit blodtryk, at du valgte at stoppe. Men ærgerligt, at det er så svært at finde et godt træningssted.
  14. en besked i et emne svarede på sonja77 i Præsentér dig selv
    Jo, han er da halv spitz, så han tæller i hvert fald halvt.
  15. topic svarede på sonja77's caro2001 i Debat
    Helt enig!
  16. en besked i et emne svarede på sonja77 i Præsentér dig selv
    Der er også Tyson (ok, han er en blanding, but still).
  17. Ha ha, nej, ikke så smuk, måske... men super kær.
  18. topic svarede på sonja77's Umulia i TV / Film
    Hov, og no spoilers fra jer, der har læst bøgerne - jeg mangler stadig et par afsnit af 1. sæson og vil ikke vide, hvad der sker.
  19. topic svarede på sonja77's Umulia i TV / Film
    Er der store forskelle mellem bøgerne og tv-serien? Jeg tænker, Umulia skriver, at alle personerne er usympatiske i bøgerne, men der er da flere af personerne i tv-serien, jeg godt kan lide. Faktisk synes jeg, at det er fedt, at mange af dem er ret nuancerede - de er ikke bare gode eller onde, det er ikke så sort/hvidt.
  20. topic svarede på sonja77's Lille Louie i Hvalpe
    LL, sig til, hvis du en dag har tid til en aftentur på stranden med hundene (eller en dagstur i weekenden), jeg kommer gerne og henter jer i bilen.
  21. topic svarede på sonja77's Lille Louie i Hvalpe
    Hun er jo tjekke, de gør ikke. :blink:
  22. en besked i et emne svarede på sonja77 i Sygdomme
    Eller, det er selvfølgelig Tyson, der går hos hende - jeg er bare hans chauffør og den, der betaler regningerne.
  23. en besked i et emne svarede på sonja77 i Sygdomme
    Jeg vil tro, at hun var hos Lone Fabricius / The Touch. Hende går jeg også hos og er meget, meget glad for.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.