-
Antal indlæg
10.722 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ascha
-
Resten af natten er forøvrigt gået rigtig godt. Jeg har været oppe to gange og sat Shandie ned ved terassedøren og så er hun gået en lille meter ud og tisset med det samme, for så at skynde sig ind igen (hun kan ikke lide mørket). Efterfølgende har jeg bare skulle holde på en bamse nede i hendes kasse og så er hun gået ud som et lys efter 2 minutter. Mors dygtige hund.
-
Det kan godt være at jeg gerne vil tage imod det tilbud, for jeg kender egentlig ikke nogen med en lille pelshund og Halfdan lyder jo til at være rigtig god med hvalpe. Det behøver jeg da ikke overbevises om. Audrey er jo en sød hund men Shandie skal bare være lidt ældre, så kan vi tage en tur i parken. Det er jeg helt sikker på at jeg er. Aaarh dig behøver vi vist ikke have ondt af, med den lækre sag du har derhjemme. :blink: Mosen?. Har du lavet komplot sammen med Noomi, for så kan du glemme det. Min hvalp skal altså lære at bade i rent vand. Og tørre sig i de andre hunde bagefter så jeg slipper for at få en våd hund med hjem.
-
Tak allesammen. Jeg har nok haft den sjoveste opvågning. Vi fejrede jo dagen igår og så røg der lidt øl indenbords. Sådan noget skidt ryger som bekendt lige igennem og jeg vågner 2½ time efter at vi var gået iseng (forøvrigt uden ballade). Hunden sover endnu, så jeg lister ud på wc og når lige at åbne for sluserne, da jeg hører hvalpen inde fra soveværelset. Først er stille klynken, så en sirene og derpå et bump (hvilket betyder at Shandie har taget springet ud af kassen). Jeg tror jeg kan blive færdig,... det kan jeg IKKE og en lille sort, lykkelig skabning kommer styrtende ud i gangen og standser for at bide mig i tæerne. Er I klar over hvor svært det er at tørre sig, når man forsøger at få en hvalp til at lade være med at bide een i tæerne. Nå, efter at have have sloges lidt om toiletbørsten og mine underbukser løber hun pludselig ind i stuen og så måtte jeg jo bare trække bukserne nogenlunde op og styrte hen og åbne til haven og det nåede vi skam, selvom mørket var så farligt at hun ikke turde gå mere end 50 cm ud og ramte måtten foran døren. Tilbage til wc for at blive helt færdig, med en hund i tæerne. Så løb hun igen og da tænkte jeg at det nok var bummelum der var på vej,.. bukserne op og huje foran hvalpen hele vejen hen til døren, men der nåede vi det altså lige akkurat ikke,.. men meningen var god nok, for vi havde retningen jo. Nu var vi så begge to godt vågne og jeg besluttede at hun lige skulle have lov til at rase lidt af, fordi hun havde sovet så meget igår, og så kunne jeg jo lige fortælle lidt om hvor svært det kan være at få passet alt, samtidig. Mens jeg har skrevet har hun styrtet rundt og bidt i alt hvad der har været i nærheden og set hammerglad ud. Jeg har været oppe af stolen rigtig mange gange men det er godt nok længe siden jeg har moret mig så meget. Hun er fræk på en meget sød måde og så er der bare sådan noget tra-da-da-da-daa over hende, der gør at man slet ikke kan lade være med at smile. Nu har hun så lagt sig til at sove igen, så jeg tror det er klogt at forsøge at få lidt søvn. Godnat HF.
-
Ha ha, nej vi fik rigeligt i løbet af dagen og Nollike opførte sig eksemplarisk. Jeg skal se om jeg kan få taget nogle billeder i morgen men det var altså for mørkt da jeg fik tid, men ellers må Nollike da gerne smide nogle ind. Jeg hopper af igen, for efter at have sovet hele dagen, er Shandie vågnet op og kræver lidt opmærksomhed. Tak fordi I følger med, det er rart. hov, og jo,... det bliver godt kan jeg mærke.
-
Tusind tak for jeres kommentarer,... det betyder meget at kunne dele både sorger og glæder med jer allesammen herinde. Men glæderne er jo bestemt sjovere at have med at gøre. Jo, det passede bare ikke helt da jeg først så hvalpene. I Svedala, så det er heldigvis ikke ret langt. Selvfølgelig, hun skal jo vænnes til store bamser. Jeg regner da med at vi stadig har en aftale (sammen med Soegaard) om noget hvalpe-kommen-sammen, og så kan vi jo se hinandens hvalpe irl. Det bliver dejligt synes jeg. Hi hi, sådan har jeg set ud hele dagen. Selv et ganske simpelt indkøb blev meget kompliceret, fordi jeg havde tankerne et helt andet sted. :stupid: Og nu er der kun 12 timer til jeg står med min nye livsledsager og bedste 4-benede ven..... :banan:
-
Kvaliteten af billederne er da udmærket og desuden fuldstændig ligegyldig når motiverne er af små hvalpe. De er godt nok nuser og kommer til at klæde hinanden virkelig godt, tror jeg. Skal indrømme at jeg er lidt misundelig på Soegaard, at hun får en hund i tricolore,... det har jeg altid ønsket mig, men Aida er godt nok også køn og meget speciel. Jeg kan godt forstå I glæder jer.
-
Så er ventetiden ved at være forbi og nu kan det altså heller ikke gå hurtigt nok. En nat til skal jeg bare sove, hvis jeg kan. Thailo fylder selvfølgelig stadigvæk meget, men ikke så meget at jeg ikke er klar til en ny hund. Når jeg tænker på ham er det mere med en følelse af taknemmelighed over at han har opdraget og formet både Noomi og min søsters papillon (Mille) og at de nu vil lære Shandie det Thailo gav videre. Ja okay, nu kom jeg selvfølgelig lige til at tude, men mange af hans kvaliteter var bare guld værd og stammer helt tilbage fra det han lærte af at bo sammen med Ascha. Den tanke kan jeg egentlig godt lige,... at der er noget der går i arv, selvom det ikke er genetisk. Nå, men jeg skal ud at gå med en venindes hund, ud at købe det sidste og så ellers bare have tiden til at gå indtil i morgen kl. 9.30. Så er vi nemlig afsted mod Sverige. :klap:
-
Så er min måske lidt større. De 6 vejede ca. 3,5 kg og så den "lille fede" på 4,2 ved 6-ugers alderen. Selvfølgelig bliver I tvangsindlagt til at se billeder, men jeg daffer lige over i en egen tråd først.
-
Ja okay, kan godt se at metoden højest sandsynlig ikke vil være brugbar når det drejer sig om helst små hunde, der bliver overfaldet af store hunde. Men sådan generelt, synes jeg det var ret nyttig info.
-
Men så er der jo heller ikke nogen at være uenig med, når man vælger en metode der bevirker at ens hund kommer mere til skade end hvis man afbryder så hurtigt som muligt.
-
Jeg tror situationen er meget anderledes hvis man har følelser for dem begge, men ellers er jeg med på den uden hæmninger. Det ville dog ikke være det første jeg forsøgte. Jeg kom engang gående med en riesen i snor og min flatcoat gående løs foran, da en karelsk bjørnehund (havde påbud om mundkurv og snor, da den havde bidt adskillige hunde) fik åbnet lågen fra den have den gik i. Den stilede lige hen mod Ascha, men fortrød da den fik "blikket", og vendte sig mod Sille istedet. Heldigvis var det som om hun forstod at den hund ikke ville være rar at komme i nærheden af og samarbejdede fint med mig, så jeg kunne holde mig imellem de to hunde. Men sådan kunne vi jo ikke blive ved med at gå rundt, med en konfliktsøgende hund løbende omkring os i cirkler, og der kom ingen ejer. Først forsøgte jeg at true den væk, så forsøgte jeg at slå den væk med en pose jeg havde et tæppe i, men det ragede den en fjer og tilsidst indkasserede den altså et moderat spark i bugen. Det hjalp så, men jeg skal indrømme at jeg ikke havde det godt med det, men hvad fanden skal man gøre?.
-
Det bliver en tæve, der skal hedde Shandie. Men det her er jo jeres tråd om jeres hvalpe,... ved I hvad de vejer nu?.
-
Har du måske oplevet en Nollike med for lavt blodsukker, hva'?. :hmm: Det får jeg ihvertfald!!!.
-
Jo, jeg mangler lige at få fat i et halsbånd og en line. Og så købe noget frokost til Nollike og mig, når vi kommer hjem igen.
-
Videoen viser jo ikke hvordan man kan undgå at et individ bliver bidt, kun hvordan man får hunden af, hvis den har bidt sig fast (det formoder jeg ikke I har været ude for). Ja, når to hunde kommer op at slås er det et virvar af ben og tænder, men hvis først den ene får fat i den anden, ændrer det sig og så styrter de ikke sådan rundt. Det er ihvertfald min erfaring.
-
Men så er kartoffelmel altså også godt. Nollike kører mig derover onsdag formiddag. Det har været et lidt spøjst forløb (det må være landet, for jeg hentede også Thailo i Sverige og det var lidt lige sådan) men jeg aner stadigvæk ikke hvilken hvalp jeg skal have. Det er nu også ligegyldigt, for de var ret ens, men alligevel er det en lidt underlig tanke/ følelse.
-
Rodalon, kartoffelmel og tons af køkkenruller.
-
Selvom man håber man aldrig bliver vidne til et angreb, er det jo godt at vide hvordan man kommer bedst ud af situationen, skulle det ske. Desuden har vi haft diskuteret hvordan man stopper en hund der har fået fat i en anden, og jeg synes videoen giver et godt bud på hvad man kan gøre. Videoen indeholder ingen voldsomme scener.
-
Tillykke med de to størrelser, de er godt nok nuttede. Så er det bare lige at få overstået ventetiden, hva'?. Og Nollike: Hvor mange gange skal jeg sige det?. NEJ, NEIN, NO, NIET.
-
Tror vi skal skille indlæring og hukommelse ad, for som jeg forstår det, er det hukommelsen TS stiller spørgsmål til. Ligesom vi kan gå en hel dag og ved et eller andet tilfælde pludselig komme i tanke om hvad vi drømte i nat, det er sådan jeg tror at hunde husker. Jeg plejer at sige at hunde ikke kan genkalde et minde (den har meget begrænsede evner for at tænke abstrakt, og kan altså ikke pludselig fremkalde et billede af sin bedste ven, på nethinden) men genkende, hvis den bliver påvirket (vise glæde hvis den snuser til en tisseplet som dens bedste ven har efterladt). Af videnskabelige undersøgelser kender jeg kun til en enkelt, hvor forskerne mente at hunde, der bliver trænet langsomt op, skulle kunne huske deres ejere i op til max. 20 minutter. Efter det, skulle de stimuleres for at kunne huske dem.
-
I det kuld min hvalp er fra, er de stort set lige store. Dog er der en tæve der er lidt større og grovere bygget end de andre. Hun vil nok komme til at veje 6-6,5 kg, mens de andre nok kommer til at veje rundt de 5½kg. Min første flatter vejede kun 4 kg da hun var 8 uger, men kom til at veje 31 kg og var 61 cm over skulderen (max. mål for hanhunde) da hun blev voksen, så det behøver ikke blive små hunde fordi de er små som hvalpe.