Ascha

Mit syn på kamphunde er blevet en hel del mildere siden den udskældte hundelov trådte i kraft. Det skyldes sikkert at det ikke længere er modehunde, så antallet er dalet drastisk, og at de mennesker der har dem nu, er dem der har holdt stand selvom det er pissebesværligt og sikkert også nogle gange meget hårdt for psyken, at færdes ude i samfundet med en kamphund.

Flatten har ry for at være hvalpet hele livet og at ville slikke på folk hele tiden. Den nyeste jeg har hørt skulle være at de har tendens til at spise hundelort. Det jeg ved der med sikkerhed er rigtigt er, at der er en øget tendens til at hundene får cancer i en ung alder i forhold til gennemsnittet hos andre racer. En del har også tendens til at lave hyrdehundeangreb, hvilket bør stoppes med det samme da hunden ellers kan udvikle for aggressiv adfærd overfor andre hunde.

Hetz ligefrem. Jeg kan forstå at der er blevet startet et par tråde, inspireret af en diskussion der har været, men det ringer altså ingen klokker hos mig. Har jeg trådt nogle over tæerne beklager jeg, for min udtalelse gik altså på hvad jeg har oplevet rundt omkring i min dagligdag og det var ikke for at stikke til nogen herinde.

Taler ikke om folk herinde, men ude i virkeligheden. Det er meget typisk at møde ejere af terrier der understreger hvor svære deres hunde er at opdrage, ejere af spidshunde der understreger at det stort set er en ulv de har, ejere der har mollosser der understreger at deres hunde kan spise andres hunde til morgenmad osv.

Det var også et dumt ord at bruge. Det betyder egentlig at hilse på. Mange unghunde skal lige afprøve grænser overfor andre hunde og derfor får de mange negative møder når de møder ældre individer der ikke gider deres udfordringer. Det ses så mest hos hanner.

Det er nu ret sjældent at jeg hører negative ting om flatten, men hvis der kommer noget trækker jeg bare på skuldrene. Hvis ikke folk kan se hvor faktastisk mange kvaliteter min race har, så er det mest synd for dem, for så ved de ikke hvor godt det kan være at have hund. Mange ønsker jo opmærksomhed når de går med deres hund og derfor køber de en hund med et sjældent udseende,... jeg kan godt stille mig tilfreds med en anonym hund der ikke har flotte farver eller et enormt stort eller lille korpus, for jeg har valgt min race for min skyld, ikke fordi jeg søger at min hund bliver beundret af fremmede.

Jeg fik engang det råd fra Ninjamor, at lade være med at presse en ung hanhund ud blandt voksne hanner og dermed en masse negative konflikter og det har virkelig virket på en venindes bullmastiffs. Jeg klikkede Thailo for at sende venlige signaler, og han kom til at kunne enes med næsten alle andre hanhunde. Tror ikke han vidste at andre hanner slappede af pga. hans signaler, der blev tolket positivt af andre hunde, men det blev en vane for ham at vise venlghed, selvom det var instuderet og ikke noget han selv havde valgt.

Jeg betaler vist 280 kr. men det er fordi min dyrlæge synes det er vigtigt at folk tester deres hunde og er villig til at tabe penge på det.

Jeg synes ofte at egetkønsaggression skyldes at ejeren ikke har vidst hvordan man kan undgå at hunden får de tendenser og at det så bare bliver pakket ind i en undskyldning,..... sådan står der nemlig i bøgerne.

Dejligt at høre hvor godt det går med jeres 2 basser. Det bliver spændende at følge dem når de bliver ældre.

Jeg synes der burde sættes loft på hvor mange hvalpe en person må sælge (ikke kun opdrætte) hvert år og synes der burde indføres hundeskat, så myndighederne lettere kunne finde ud af hvem der har hund, hvor de har fået den fra osv. Men ellers synes jeg damen i artiklen bare udstiller sin egen dumhed. Hun har åbenbart ikke reflekteret over hvorfor hun har givet (et gæt) 5000,- mindre for sin hund end en DKK opdrætter skulle have haft.

Herluf er 14 dage ældre end Shandie, men de leger faktisk fint sammen. Den fordel han har i vægt, har Shandie i hurtighed så de er ret lige syntes jeg og det er en forudsætning for at de begge får noget godt ud af det. De bliver sikkert et godt makkerpar når de bliver voksne.

Idag er det 3 uger siden at Shandie flyttede ind hos mig og min første dag på arbejdet,.. og min lille hund viste tydeligt at hun havde savnet mig da jeg hentede hende hos min mor. Hun stod helt stille op ad mig eller gik forsigtigt rundt og logrede, HELT UDEN AT BRUGE TÆNDER!!!!. Hun er en lille vedholdende hvalp, der skriger når det ikke lige går som hun vil have det, så nu sover hun i min seng. Ufatteligt hvad søvnmangel kan gøre ved ens viljestyrke. Jeg har kun forsøgt at træne øvelser med hende en enkelt gang (hun var skide uartig og jeg begyndte at blive lidt irriteret på hende) og da lærte hun sit, dæk og rulle på 9 minutter (selvfølgelig kun på håndtegn, men alligevel...) så jeg tror hun er en hund der gerne vil arbejde. Ellers har jeg brugt tiden på at styrke vores bånd og hun er da efterhånden også blevet klar over at det er mig hun skal søge hen til hvis hun bliver bange. Hun har ikke helt fanget at man kun tisser udendørs, men tilgengæld kan hun være alene hjemme i en time uden at virke urolig, hverken når jeg går eller kommer tilbage, og det har jo været min største frygt,... så kan andre ting altid halte lidt uden at jeg panikker, for det skal nok komme. Lige nu glædes jeg bare over at have en hvalp som jeg allerede elsker (jeg plejer at være lidt langsom i den retning) og som har færdigheder jeg godt ved at jeg kommer til at rette lidt til med tiden, men som ikke har nogle punkter hvor det er egentlige problemer. Det er jo herligt!!!.

Jeg ved ikke hvordan I andre får tid til både at fotografere og holde styr på kræet, men jeg har faktisk rigeligt at se til med det sidste. Tog lidt villeder med min mobil forleden og dem kan I da godt få at se, men det er kun billeder hvor hun står stille, for bevægelser blev totalt sløret. Så lidt fra første møde med min venindes broholmer, Herluf. Og tilsidst i sidste uge da Herluf og Shandie var sammen i Bernsdorffparken.

Min søsters hund var sgu heller ikke den skarpeste hvalp i kurven. Da hun var lille sad hun under en havebænk hvor Thailo kom hen og satte sig foran. Pludselig kunne man høre 7-8 gange dunk, dunk, dunk lige efter hinanden. Det var Mille der forsøgte at rejse sig på bagben for at komme op til Thailos hoved,.. men flytte sig, så der var mere end 10 cm til "loftet" inden man rejste sig, nej da.

Kan lige se det for mig. :klap: Jeg har hvalp,... hvor skal jeg begynde?. Igår forsøgte hun at springe igennem en lukket terrassedør, som hun tusindvis af gange har siddet og kradset på for at komme ud igennem. :stupid: Ved ikke om hun troede at den gråspurv hun forsøgte at hilse på havde åbnet døren for hende.

Generelt tror jeg at vi er meget hurtigere til at give andres dyr en "dødsdom" end vi er med vores egne. Måske er det fordi vi ikke har følelserne med og derfor kan se objektivt på dyret, på den anden side, måske fordi vi ikke kender dyret godt nok til at afgøre hvor meget dets tilstand går ud over livskvaliteten. Selvfølgelig er det svært at generalisere, for en skavank kan være betydelig for een hund men ikke for en anden. Men en ting er sikker, jeg ville være enormt ked af det hvis dyrlægen skulle fortælle mig at det var på tide at få min hund aflivet, for jeg kender min hund bedst af alle og skulle gerne selv kunne se hvornår det er slut. Selvfølgelig kan man havne i en situation hvor man ikke ved at hunden faktisk lider af en meget alvorlig sygdom, hvor tilstanden vil forværres over meget kort tid,.. så vil en dyrlæge jo kunne sige at nu er det nu. Det er vist den eneste situation jeg ville kunne tilgive mig selv, at det ikke var mig der traf beslutningen.

Når min søsters papillon bliver vild ligner hun fuldstændig Scrat (det lille dyr fra Ice Age) når han jagter sit agern.

Tilgengæld er det ikke alle der må sætte sig bag et rat, men der er ingen regler for hvem der må købe hund.

Jeg tror desværre ikke vores skove er store nok, men man ved jo ikke om ulven kan vænne sig til et miljø med åbne marker. Og der er ihvertfald rådyr nok at tage af.

Det ville jeg absolut kun gøre hvis min hund havde svært ved at sige fra. En virkelig ønskværdig adfærd, der er værd at rose er, når hunden evner at afværge konflikter inden der behøves at blive knurret. Eller man kan vælge at gå derfra. I mine øjne er det klart at der vil være forskelle f.eks. er det naurligt at små hunde sætter en pote på for at kunne nå op til den store og det er også naturligt at de er hurtigere til at advare. Det tolker en del ejere af store hunde blot som aggressivitet og så kommer det også til at virke som om der er forskel på hvad store hunde kan tillade sig og hvad de små kan. Men okay, der findes også ejere af små satanner, der bare mener at deres hunde skal have lov til opføre sig helt tosset, ofte fordi de ikke kan se hvad det er hundene egentlig udstråler. Sker det samme for ejere af store hunde kan de jo ikke slippe afsted med det uden problemer.

Jeg tænker at det er som med teenagere i flok, de er også super modige når man ikke har dem på enmandshånd. At positionere sig som leder, forstået på den måde at man giver hundene indtryk af at man selv ikke finder grund til at reagere og bare afleder spændingen og forstærker når hundene gør det samme, så ja. Ikke noget med at træne lineføring i timevis og sætte sig på hundene, det er naivt at tro at det vil hjælpe.

Okay på den måde. Så tror jeg bare du har mødt et menneske med ondt i selvtilliden, der søger at opnå et eller andet via sin hund. Den slags ejere skal bare næbes af og glemmes. Jeg har selv en hvalp på 11 uger og det bevirker at jeg er meget opmærksom på hvem der kommer imod os og kigger lidt rundt om hjørner. Folk tænker og reagerer altså anderledes når de er trygge i situationer, kontra når de ikke er. Det tror jeg ikke man kan lave om på, men jeg tror egentlig heller ikke det primært handler om størrelsen af hund.

Nu talte jeg om hensynet til at alle skulle kunne bruge hundeskovene, ikke om hvad folk føler de har ret til. Hvis min hund leger med andre hunde og der kommer en hund som ser ud til at blive usikker eller irriteret, så forsøger jeg da at stoppe min hunds leg. Det dør hverken jeg eller min hund af og det er jo kun et øjeblik indtil de andre er væk igen, det er jo ikke sådan at jeg mener at hunde ikke må lege i flok.

Jeg synes at man har et øget ansvar når man følges ad, så antallet af hunde kommer over to. Andre hunde kan nemt blive usikre på at skulle forbi en flok, også selvom de er større end de hunde de skal forbi og så opstår der nemt lidt konflikter. Desuden bliver man nødt til at acceptere at visse hunde ikke gider have så meget uro omkring sig, som en flok legende hunde er, og derfor vil forsøge at stoppe legen,.. det er helt naturligt at hunde opfører sig på den måde. Om damen så har haft en hund der har været usikker eller bare ikke har gidet balladen ved jeg jo ikke, men alle skal jo kunne være i hundeskovene.