Ascha

Okay, så du mener også at folk der bliver arbejdsløse og ikke kan blive i deres hjem, selv er ude om det?. For de kunne jo bare have sat sig så de kunne klare terminerne i tilfælde af at de mistede deres arbejde?. Men her mener jeg bare at du undervurderer en hunds "kunnen" når det drejer sig om at hjælpe til med at holde folk oppe, så de ikke opgiver ævret fuldstændigt. Så får de jo aldrig et job, hvis de bare sumper hen. Det er ellers nemt nok. Bevis: Jeg har lært det. Du markerer det du vil citere og trykker så bare på den lille firkantede talebobbel ovenover den kasse du skriver i (der hvor du også kan ændre farve på skriften).

Der er jo masser af tilfælde hvor det offentlige bruger penge på ting der, hvis det sættes op mod sundhedsvæsen, ældrepleje osv. vil synes ligegyldige. Jeg mener at der selvfølgelig skal være forskel på om du har en hund når du ryger på kontanthjælp, eller du anskaffer den efter at du er røget på kontanthjælp. Alt hvad der kan forbindes med livskvalitet er vel i bund og grund luksus. Man sætter grænser for hvilken slags luksus samfundet skal bruge penge på og der mener jeg sgu at det må vægtes højere at Fr. Hansen, der er blevet kontanthjælpsmodtager kan få råd til at beholde sin hund, end Direktør Sørensen kan få tilskud til at gå i operaen. Man skal jo lige sørge for at sammenligne tingene hvor de kan sammenlignes!!!.

Men nu går du så ud fra at dyrene er anskaffet efter TS er kommet på kontanthjælp?. Dengang folk i DK var fattige fik de da masser af unger, og jeg tror da også at der faktisk er folk der spekulerer i at leve af at få børn,.. på det offentliges regning, og det er da vel egentlig ikke i børnenes interesse. Tror nærmere det hænger sammen med at folk er blevet for forkælede, som du også selv er inde på, og nogle mener at det er blevet samfundets ansvar at lokke dem til at få børn,... på en måde så de samtidig kan have to biler, fladskærm osv.. Det har jeg. Det kan da ikke være rimeligt at folk skal tvinges til at skaffe sig af med deres hund (som jo er noget følelses-bundet noget) fordi de havner på kontanthjælp. Så kan man da for alvor tale om at sparke til folk der ligger ned,... mens andre kontanthjælpsmodtagere kan få tilskud til at realisere sig selv på div. kurser. For slet ikke at tale om millionæren der får tilskud til at gå i operaen. Ja, det kan vi godt blive enige om.

Nå ja, det kunne jeg da have sagt mig selv. :stupid:

Spændende at læse om dine erfaringer, jeg tror bare at man er på forskellige udviklingstrin (uden at det skal lyde grimt) og jeg befinder mig stadigvæk i børnehaveklassen og formår ikke at kunne det du virker til at kunne. I min verden stinker det stadigvæk at miste nogen og jeg kan ikke finde noget positivt ved det overhovedet.

Ja, det er da ikke utænkeligt. Hvad har den mand dog gjort for at skulle hundses sådan rundt med af dig. Stakkel.

Det er jeg slet ikke enig med dig i, især ikke hvis personen ikke har børn. Så får hunden dig til at stå op om morgenen, den får dig til at føle at du betyder noget for en anden, den fastholder dig i at du har et ansvar,... og en allerhelvedes masse andre ting, som det offentlige overhovedet ikke kan hamle op med med, for skaldede 500,- om måneden. Mig bekendt kan man få tilskud til at gå på aftenskole men det kan da overhovedet ikke opveje hvad man får ud af det (på det personlige plan) ved at have en hund.

Okay, så er der måske håb for mig også. :banan:

Jeg er altså ikke sikker på at man ikke kan få tilskud til hund (men sikkert kun en). Mener at kunne huske et eller andet om at hunden kunne ses som et middel til at holde en person "igang" og at der derfor kunne bruges penge på det. Men det kan godt være noget jeg opdigter, fordi jeg synes det virker alt for indlysende,.... især når man tænker på hvad der ellers bliver brugt af summer, på tumpede måder at aktivere folk på. :stupid:

Det gør åbenbart dem der også bestemmer om du får Futte igen. Eller sådan har jeg forstået det. Der er åbenbart ikke noget der hedder liberalisme i åndeverdenen,... der er de sgu også røde, hele banden. :blink: Hids dig lige lidt ned, hva`?. Nå ja, dig havde jeg da helt glemt. Nu kan vi snart fylde en Taxa.

Jeg tror nogle folk bare slet ikke ser noget underligt i at løse hunde kommer væltende hen i hovedet på andre hunde i snor. For nogle måneder siden holder jeg på P-pladsen i Geelskov. Jeg ser mig rundt og overser alligevel en ung dame der kommer gående ud af skoven, fra en lille sti (ellers er hun gået enormt hurtigt). Jeg lukker døren op og Thailo hopper ud og render lige rundt om en kæmpe træstub, der skjuler en lille coton (i flexline) der er ved at få hjertestop af at få min hund lige i hovedet. Nå, jeg får vinket min hund til mig og når slet ikke at sige undskyld eller noget, før kvinden er inde i sin bil. Jeg er heldigvis så heldig at jeg møder hende et par dage efter og kontakter hende for at undskylde og hun kan ikke engang huske episoden. For nogle betyder det åbenbart ikke noget selvom det er deres egen hund det går ud over og så kan man da egentlig ikke undre sig over at det heller ikke betyder noget for andre mennesker, når det ikke er deres hund der tager skade af det.

Nå, på den måde. Troede lige du sad med en masse kort, holdt tæt ind til kroppen. Ja, naturligvis. Det havde jeg lige glemt at tage i betragtning. Jeg tror godt jeg ved hvad du mener nu.

Tjah, sådan noget har jeg bare aldrig oplevet og derfor er det svært for mig at tro at det kan fungere på den måde. Tror somend også godt jeg kunne falde i den fælde. Ascha var smuk, superintelligent, velovervejet, selvsikker og med masser af rygrad,... med andre ord min dimentrale modsætning, så jeg ønsker mig slet ikke en hund der minder om mig. Shit, jeg kan slet ikke tåle at høre sådan nogle historier,... her midt om natten. Nå okay, troede bare du virkelig havde check på hvordan man lige skar den kage. Jo, men jeg påskynder det skam også. Vi kan måske følges derhen?. Det dèr :slem: kan man da ikke være bekendt at skrive uden at uddybe lidt, hva`?. :hmm: Det kan jeg se at der er andre der også mener, så det vil jeg prøve at se om jeg kan. Hvordan kan det være, for så er der da ingen pointe i det. Oki. :5up: Tak. Nu er jeg straks mere rolig. Det handler udelukkende om hvad man kan lære af andre?. Jamen, må man da slet ikke holde en fest og få lov til at være sammen med dem man holder af uden at skulle udnytte dem til at få lærdom?. Det synes jeg virker lidt for trist. Jeg tænker videre over dine ord. Tak for det. Jo, en enkelt gang. Det var en svensk flattertæve som jeg bestemt også har forsøgt at finde afkom efter. Jeg ville ønske at man kunne hænge folk op på deres udtalelser i denne tråd. Og når jeg nu hører hvor mange af jer der bare har vidst hvad I skulle gøre i situationen, så må jeg jo lytte til det og tro på at jeg også kan. Av, den gjorde faktisk lidt ondt (ikke at du kan klandres for at sige tingene ligeud) men nej, jeg formår vist ikke bare at trække på skuldrene og tænke: det ordner sig sikkert. Men hold da op, er du psykolog eller sådan noget, for jeg kan da godt mærke at jeg måske lige skal tænke lidt dybere over det du skriver her. Jeg kan slet ikke forstå meningen med det du spørger om. Gave?, jeg syntes det var pi... uretfærdigt. Det tror jeg også kunne være en god idè. Kender du nogen du kan anbefale?. Tak fordi du ville dele dine tanker med mig. Kan se at der er lidt at arbejde med, ikke kun udfra det du har skrevet men udfra alle de gode input jeg har fået i tråden. Hvad skulle man dog gøre uden HF?.

Bestemt jo, for Thailo er også valgt med hjernen og det har da om noget, været op ad bakke. Men den der med at se ind i øjnene,... den er jeg nok ikke så god til. Vil jo helst have et skema at gå efter. :stupid: Jeg har det faktisk også lidt som dig at små hvalpe godt nok er nuttede og dejlige, men ikke har dybde nok til at man reelt kan vide hvad man får ud af det i fremtiden. Det lyder da til at der har været "nogen" der har hevet lidt i nogle tråde, hva`?. Spændende historie jeg suger til mig med håb om at kunne lære at tilfældighederne ofte kan være nok. Sådan var det jo egentlig også da jeg i sin tid fik Ascha (hvor Thailo blev udvalgt meget metodisk og mere som et projekt). Det var godt nok tilfældigt at det lige blev en flatcoat, for jeg kiggede på 10-12 racer på hvalpelisten og valgte faktisk mere ud fra kuld hvor jeg kunne få den hjem lige når jeg fik min lejlighed, end ud fra hvilke egenskaber racerne havde. Jeg kunne have risikeret at få en flatcoat fra en opdrætter jeg sidenhen hellere ville have brækket en arm end at få hund fra (det var faktisk hende jeg ringede til først) men heldet ville at hun kun havde hanhunde tilbage. Den første gang jeg var på besøg hos opdrætter (hvalpene var 7 uger) havde hun en bestemt tæve i tankerne, men hun havde ændret mening da jeg stod dernede for at hente hvalpen og jeg kørte faktisk hjem med et lille kræ jeg overhovedet ikke nåede at røre ved (Ascha var alt andet end kontaktsøgende da hun var lille) og det gik jo meget godt, selvom det bestemt ikke var min fortjeneste. :stupid:

Jeg vil give både dig og Afghaneren ret i at man kan pakke sin hund så meget ind i vat at man fratager den livskvalitet. Omvendt synes jeg heller ikke det gør noget at man lige overvejer at pinde og bolde kan erstattes med ting der ikke udgør den store fare. Det eneste det kræver er blot at ejeren gider rende rundt og bære tingen når den ikke er i brug. Desuden tror jeg man pr. automatik fravælger situationer som virker skræmmende nok. Læste bl.a. engang en historie om en hund der havde kvalt sig selv i en bil, ved at halsbåndet var blevet viklet rundt om gearstangen. Konsekvensen for mig har været, at jeg aldrig efterlader en hund i bilen med halsbånd på, med mindre jeg er sikker på at den ikke kan finde på at gøre andet end at lægge sig ned og sove. Og det gør da ingen forskel for min hund. På det mere personlige plan tror jeg også man kan aflære sig visse vaner, hvis man oplever at noget går galt. Ascha have en forkærlighed for at smide grankogler foran mig, som jeg så skulle sparke til. Det gjorde jeg aldrig mere efter en dag hvor hun fik ramt forkert og fik skuret tænderne henad asfalten, så det kunne høres. Det kunne jeg selvfølgelig ikke erstatte, men valgte at det måtte være slut med det, men da Thailo havde fået et marvben ind over den ene hjørnetand i undermunden så den sad fast, gav jeg da bare ben hvor det ikke kunne komme til at ske. Min konklussion må være at man for det meste lige kan tænke sig til erstatninger der beskytter hunden for de værste uheld, uden at det går ud over hunden.

Det må være en rar følelse. Jeg har haft mange dyr men aldrig oplevet noget som du fortæller om. Shit, dem er jeg også bange for men desværre tror jeg på dem. Er nemlig engang blevet opsøgt af sådan en fætter,... hele to gange!!! Kan vi så ikke bare beslutte at du overtager ansvaret for det.

Yes, det var lige sådan noget jeg havde set i tv og hold da op hvor var det overbevisende. Hmm, æv. Jeg tænkte jo bare at cyklus for et dyr er så meget hurtigere end for mennesket, at det kunne nå et par runder. Okay, jeg vil prøve at se om jeg kan bede hende komme tilbage, selvom jeg nok vil føle mig lidt fjollet ved det. Tak for rådet. :5up: Ihh Irene. Du får mig sgu altid til at tude, når emnet rammer Ascha (ellers er jeg faktisk kommet over det), men det er den måde du siger tingene på. Og tak fordi du gider blive ved med at kommentere på mine halvsindsyge tanker. :kys: Jeg er klar over at hun måske ikke bliver en flatter i næste inkarnation men hvordan mener du at jeg kan lede efter hende?. Men lige netop det sidste er jo netop det jeg er lidt urolig for,.... at komme til at overse hende. Intuition er jo ikke præcist mit mellemnavn. :damn: Den skal jeg da have fingrene i. Tak for tippet. :5up: Hmm, ja det lyder jo nemt nok. Det kan være at jeg skal arbejde lidt på at få den overbevisning.

Inspireret af en anden tråd, tænkte jeg at der måske var andre end mig der har oplevet at ens hund har mindet mere om andre racer end sin egen (hvis man ser bort fra udseendet). Synes også det kunne være sjovt at høre om folk så alligevel ønsker sig den samme race igen, vel vidende at man højest sandsynligt ikke får sådan en hund, hvis man vælger den samme race igen. Jeg lægger ud: Thailo minder i sind mere om en setter (på andre områder beagle) end en spaniel, og nej, jeg vil aldrig have en setter, selvom de er gudesmukke. En beagle kommer heller ikke til at flytte ind her, for jeg har fået nok af hund med stor duftinteresse. Ascha mindede meget om rottweileren i en tolerant udgave, men var reserveret som en collie. Jeg skal bestemt ikke have collie (med al den pels) og rottweileren synes jeg ikke er social nok til at bo så tæt, som jeg bor på andre mennesker. Desuden har den et image jeg ikke gider med.

Hey, sådan en tråd har vi da vist aldrig haft, hva`?. Den tror jeg at jeg vil lave. Jamen, så ring lige.

Ja ja, men det er sgu da noget frygteligt løst noget og som du skriver får det noget at gøre med mit valg. Og når jeg nu ved hvor skidt jeg er til at føle mig frem til ting og sager, så er det at jeg tænker at jeg får brug for noget hjælp til at finde hende,.... hvis det er meningen at hun skal hjem til mig igen. Ej, er det fuldstændig tågesnak?.

Det lyder som en spændende bog og det lyder til at være en bog der kunne overbevise tvivlere. Jeg tror på det, men det jeg fikseres lidt af er, ikke om fortiden, men om fremtiden. Og det er der måske slet ingen der ved noget om. Kan være man skal over i den sorte magi eller noget og det tør jeg vist alligevel ikke. Og er det så egentlig ikke noget pjat at man vil have racen igen, for man ved jo at chancen for at få noget lignende er minimal. Var der ikke noget om at du har et lille fut-tog du passer, inde på FB?. Jeg synes faktisk jeg kan høre den tutte efter dig. Om gåtur?. Du kan da bare ringe.

Det kan jeg godt forstå at du synes er lidt sjovt at have været med til. Tror artiklen var af så tilpas kort længde at den sikkert kan få netop de hundeejere der har allermest brug for det, til at læse den. Flot gået af både dig og den (hunde)uerfarne journalist. :klap:

Har du en fornemmelse af at dine hunde ikke bliver ordentlig mætte?. Thailo fik sidste vinter en idè om at kattelorte kunne sluges når de var frosne, men lige bortset fra det har de hunde jeg har haft, kun ædt lort når de har ment at jeg var for fedtet med foderet.

Det behøver skam slet ikke blive pustet op til den helt store etiske diskussion, for det drejer sig jo blot om, om man har respekt for at et moderdyr har afgjort om hendes eget afkom er livsdueligt nok. Den burde da ikke være særlig svær at afgøre. Sådan et dyr skal da bestemt heller indgå i avl, for selvom afkommet overlever er der jo ikke nogen der kan garantere at egenskaberne ikke er blevet ført videre. Det er vi vist heller ikke uenige om, men det er jo heller ikke samme situation som med en hvalp der bliver afvist i et kuld hvor andre ikke bliver afvist af deres mor.

Ved ikke hvorfor den ikke ville med i min multiquote, men ja det er sådan set det jeg vil. Du får det bare til at lyde så meget mere,..... :hmm: ha ha, er løbet tør for ord til at beskrive det med.