Ascha

Hvis du løber og Jackie begynder at tygge, kan du måske bare sænke farten. Det er muligt at hun så holder op med det. Ellers kan det virke forstyrrende nok, at man siger en lille lyd og roser for øjenkontakt (hvis altså tyggeriet stopper). Lige på nær ruskeriet (om det så er fordi jeg er startet med en retriever ved jeg ikke) så kan du jo godt tage udgangspunkt i det du skriver med småt, for lige dèr har du jo en glad hund der gerne vil samarbejde, og synes det er spændende. Hvis du nu gradvis skruer ned for charmen og får lidt mere ro i situationen, tror jeg det vil komme helt af sig selv. Hvis jeg bruger den metode, jeg har beskrevet, og endelig kommer dertil hvor hunden holder et fast greb i apporten, uden at tygge (i alle situationer) starter jeg med at træne at jeg må holde i apporten under gang, så i langsom gang, så i stå ved siden af mig, sit ved siden af mig, og endelig i en position foran mig....... Og først når hunden er okay med det, begynder jeg at sige tak (som hos os betyder at aflevere til hånd).

Jamen, så er det måske noget ressourceforsvars-noget han skal lære at håndtere anderledes. Kan han lave fodersøg med andre hunde uden at blive opkørt over det?.

Jeg synes ikke du behøver at forsvare hvad du har tænkt dig at gøre. Alle gør jo hvad de synes er det bedste for deres hund og hvis du har brug for at lade være med at tænke på det, og han iøvrigt ikke har symptomer på noget nu, så er det jo den bedste løsning for jer, i øjeblikket.

Hov, jeg fik vist ikke læst dit indlæg grundigt nok. Jeg synes du skal skille tingene lidt mere op og finpudse bærefasen før du begynder at koncentrere dig om afleveringen. Du kan jo lægge apporten ud på 50 m., så vil du få mere fart på. Jeg ville afslutte med at få kontakt til hende, når hun kommer tilbage, (du får mere fart på hende hvis du hepper på hende og bevæger dig væk) og fortsætte i hurtig gang mens hun får at vide hvor stor en apporteringsstjerne hun er. Det svære består i at afslutte uden at ødelægge afleveringssignalet, men dèr må du bare være lidt hurtig til at sige ordet samtidig med at du tager fat, uden selvfølgelig, at hun føler at du laver et blitzangreb.

Hvis jeg må tale lige ud af posen, virker det ikke som om Jackie synes øvelsen er særlig morsom og at hun evt. føler sig lidt usikker i situationen. Eller måske har du ikke trukket tiden nok ud til at starte med, så hun forventer at klikket skal komme med det samme. Jeg ved det ikke. Skal rådet dreje sig om baglænskædning?. Hvis ikke, så ville jeg gribe det sådan an: Jeg ville give hende en tungere apportbuk og så træne i bevægelse (ikke løb, for så øges risikoen for at det ender i fjollerier, tyggen osv.) og ikke træne aflevering før hun kan holde ordentlig fast. Mens I går rør du lidt ved apporten og senere tager du også fat i den. Kravet kan du øge gradvist ved at I først går i et almindeligt tempo (meget ros, men jeg ville ikke bruge klikker), senere langsommere tempo indtil i kan stå stille og hun stadigvæk holder godt fast uden at tygge. Når i når dertil, kan du jo godt gå tilbage til baglænskædning. Ellers (hvis du vil gennemføre baglænskædningen) ville jeg kigge ud til siden, evt. smaske lidt og dutte lidt til apporten somom jeg havde meget interesse i den og evt. kunne tænke mig at tage den. Hvis du ikke siger slip eller gør noget, hvor lang tid holder hun den så?.

Undskyld mig, men det primære ved en gåtur er vel ikke at Zacko skal underholde nogen?, og hvis du spørger ham, er det sikkert ikke spor spild af tid. Men kan du ikke holde det ud, må du jo gå i gang med nogle af de forslag folk har lagt frem. Og vil han ikke afleve en bold, er afleveringsfasen ikke lært godt nok ind. Min hund har aldrig været særlig interesseret i at lege med andre hunde og det synes jeg da er ærgerligt at han går glip af, men sådan er hans interesse bare ikke indrettet. Okay,... det må jeg så bare acceptere. Sådan er det nogle gange, at man ikke synes det ens hund synes er formålet med gåturen, virker særlig spændende.... men det er vel for deres skyld at vi tager dem ud.

Det er altså et meget lille indgreb og hunden kommer sig faktisk meget hurtigt over det. Men jeg kan sagtens følge dig i bekymringen over at Bamse skal i narkose,... det er aldrig sjovt. :ae: Og altså, selvom en hanhund er kastreret kan han godt parre en tæve. Ved ikke om I har gjort jer tanker om at skille dem ad når Kaia er villig, men det tror jeg, jeg ville overveje. Og held og lykke med på torsdag.

Jeg kan forstå hvis det var et eller andet der potentielt kunne være farligt, men en bold?. Tror ikke helt jeg forstår hvad der ville ske ved at Zacko bar bolden hele vejen hjem.

Der krydses herfra. :

Jeg synes der er noget i den historie der virker underligt. Det er da muligt at internaterne er propfulde, men hvalpe er jo ikke de sværeste at få formidlet videre. Ærlig talt troede jeg at man kiggede lidt på hundenes muligheder for at få et nyt hjem, hvilket så desværre ville betyde at en lidt ældre hund skulle aflives for at give plads til en hvalp. Men det gør man åbenbart ikke, eller hva`?.

Æv, jeg blev da lidt skuffet. Troede at det var en udsendelse jeg engang havde set med både hunde og leguaner, der reddede deres ejeres liv. Ærgerligt at det blev så "Hollywood" -agtigt, for udsendelsen mister lidt sin troværdighed, synes jeg. Og så kan jeg altså undre mig over at folk lader deres dyr æde sig ihjel. Damen sagde godt nok at det først var efter at grisen var blevet berømt, at den tog sådan på, men jeg synes da godt nok at den var temmelig godt i stand på de billeder man så af den, hvor den havde fået medalje (eller hvad det var for noget). De billeder må man jo formode var taget rimelig kort tid efter hændelsen. Nå, men det virker til at det er en serie der kører hver søndag, så jeg skal da også se næste afsnit.

Der kommer et program om folk der er blevet reddet af dyr og som viser hvor kloge de firbenede faktisk er. Jeg skal ihvertfald have mine kleenex klar, for jeg kan altså ikke se sådan noget uden at blive rørt til tårer.

Hvad ville der være i vejen med at sige sådan her: Ved du hvad, vi skal gerne begge to være her og jeg bliver altså rigtig ked af det, og bange, når din hund hilser sådan på min hund (følelser er nemlig svære at argumentere imod). Kunne vi ikke prøve at følges lidt ad med hundene i snor og gøre situationen lidt hyggelig for dem begge, så vores møder bliver lidt mere afslappede i fremtiden. Jeg synes ihvertfald ikke det er morsomt hvis der er hundejere man er helt nervøs for at møde pga. en eller anden dum situation der har været sket. Ofte viser det sig jo at man kan komme frem til en eller anden fælles forståelse, hvis man bare tager det roligt og lader være med at lave et modangreb. Jeg ved godt det lyder sådan lidt - agtigt men jeg synes det betyder meget for min hund at jeg i det mindste prøver.

Den måde at løse tingene på synes jeg godt nok er lidt primitivt,.... men hver sin smag.

Jeg vil så mene at selvtillid er een ting når man står alene og bare skal klare en opgave, og en anden ting, når det drejer sig om det sociale samspil. Som jeg læser det er I udsat for en hund der tryner andre der ikke har erfaring/ selvsikkerhed nok til at sige fra, og det udnytter den så. Hvis jeg selv stod i den situation ville jeg gå imellem min egen og den anden hund eller helt undgå den. Din hund lærer ikke noget godt af at opleve det du beskriver og du risikerer at hun tager ved lære.

Et stor tillykke med fødselsdagen, Cody. Hvis man ikke skulle have en lagkage når man fylder 13, hvornår skulle man så?. Godt din mor er vågnet lidt op. :blink: Og åh, hvor er han altså bare fiiiiiin. :lun: Jeg får næsten tårer i øjnene over at se på de billeder af ham,.... bliver altid sådan lidt rørt over gamle, livskloge hunde. Han bærer sin alder flot synes jeg, så jeg tror der er mange flere "kilometer" i den gamle dreng. :5up:

Hov, jeg glemte lige at man også kan have et lille areal hvor man stiller nogle skiveskårne træstammer i forskellig tykkelse, som man så kan få hunden til at lege " jorden er giftig" på. Eller nogle ikke for høje ballancebomme der er sat op i zig-zag mønster, med mellemrum, og måske også lidt varierende i højden. Men jeg ville nok overveje at sætte et lille hegn op omkring legepladsen så hunden ikke kunne tonse rundt derinde alene. Dels for sikkerhedens skyld men også for at det blev ved med at være spændende. Forresten, stakkels din økonomi. Alle disse forslag lugter lidt dyrt efterhånden. Men okay, en tom sodavandsflaske, hængt op i et træ med en snor i,.... det er jo næsten gratis.

Øj hvor er du heldig (ja, og jo Luna også).:klap: Jeg skriver lige hvad jeg tror der ville passe min hund, så kan det jo være at idèerne passer til Luna også. Jeg ville sørge for at ikke hele haven kunne overses, bl.a. ved at plante nogle buske han ikke kunne se igennem. Ved ikke om det er rigtigt men jeg vil tro at min hund vil være så tilpas nysgerrig at han vil bevæge sig mere rundt i haven på den måde. En overdækket hundeseng placeret højt/ ikke for langt væk fra huset, med en blød dyne i bunden ville blive et hit. Sandkassen er en god idè, den ville han også synes var dejlig. Mange små ting, hængt op/ gravet ned (jeg tænker ølkælder: små huller man graver ud og sætter låg på,.... og så er der to kolde dernede). :klap: Hvis der er mange poster kan hunden få en del tid til at gå med at lede en hel have igennem, efter godbidder, og hvor man samtidig ikke er så udsat for at der ryger snegle med i farten. Klatreborg, træstammer osv. ville Thailo elske selvom han ikke må den slags ting mere. Et par plader forskudt fra hinanden som er hængt op ville være en udfordring. Det var vist lige det jeg kunne komme på lige nu. Glæder mig til at høre om og se billeder af jeres fine nye have.

Har først set tråden nu, og altså aiiiii,... stakkels jer. :ae: Mon der findes en hundeejer, der har skulle træffe det svære valg, der ikke har tvivlet om de har gjort det rigtige, bagefter?. Jeg tror det ikke, ikke hvis de har elsket deres hund ihvertfald. Men jeg tror din mavefornemmelse har været rigtig, du har sparet hende for unødig lidelse og det er jo den sidste kærlige handling man kan gøre for sin hund. Hvil i fred, lille Pittit.

Jeg samler heller ikke min hund op med mindre jeg ser en potentiel fare i en situation, men det betyder ikke bare fysiske skader. Også uhensigtsmæssig opførsel, der kan sætte et uheldigt præg på min hund, ønsker jeg ikke at min hvalp skal udsættes for, da adfærd kan smitte. Og derfor ryger den op på armen så den ikke oplever noget uheldigt. Kun en enkelt gang er det gået galt og da var Ascha omkring 9 uger hvor der kom en leonberger og en bullmastiff (begge ca. 7 mdr) stormende hen mod os. Ascha blev urolig og forsøgte at trække væk med mig, så jeg tog hende op. Resultatet blev en lille rød streg på maven, efter en klo og en skræmt hvalp, men hvad var der sket hvis jeg havde ladet hende stå på jorden?. Jeg havde jo aldrig haft en chance for at kunne holde ballancen eller skærme af for de to hoppebolde.

Stakkels jer. :ae: Der er ikke så meget andet at sige end pøj-pøj og så håber jeg at det ikke er noget alvorligt.

Jeg forstår det heller ikke, men de tænker måske ikke på at de kan komme hjem til en hund der har stranguleret sig selv, kan være kommet til skade, at andre hunde kan være kommet ind og have haft mindre venlige hensigter osv. Desværre er der ingen lov der siger at en hundeejer skal kunne tænke sig om.

Bortset fra at det lyder helt vanvittigt at politiet handler som de gør, så må jeg indrømme at begge links er skrevet så pladder-balle-agtigt at jeg ihvertfald bliver tabt lidt og kommer til at tvivle på om det overhovedet passer. Ejeren og forholdet mellem hund/ ejer bliver malet utroligt lyserødt og jeg kan ikke helt forstå at det virker somom ejeren ikke søger hjælp hos en dyrlæge med en hvalp der har et hul i kraniet, ligesom jeg synes det virker underligt at et dyrehospital ikke anbefaler ejeren at komme ind med en tæve der viser tegn på underlivsbetændelse. Og kan en tæve overhovedet overleve med den slags ting i 12 dage? (det er et spørgsmål, jeg troede det bare ikke). Der står at Maja advarer den mand der bliver bidt, i 5 minutter,... jamen hvor er ejeren henne i alt det?. Jeg synes det hele virker lidt skummelt/ partisk, så derfor..... ingen underskrift fra mig.

Nå, okay. Den er jeg så nok bare ikke ret bekymret for, for jeg tror det er gammel overtro at hunde bliver agressive af at komme op på armen som hvalpe (hvis hvalpen ellers har positive møder med andre hunde og forudsat at man ikke grabser hvalpen når hilsesituationen er i gang). Nu forholder jeg mig kun til hvalpe og hvis de ikke har fået erfaringen at det sikreste sted er hos mig/ ejeren (det skal den jo lære/ overbevises om) så er der bare en risiko for at den f.eks. forsøger stikke af, hvis den bliver bange. Og så kan det også være svært at have overblik over flere hunde, hvis man møder en flok, så der synes jeg at man har langt mere styr på situationen når man kun skal forholde sig til at skærme af med sin krop. Men det er måske bare et spørgsmål om temperament.

Signalværdien er jeg nu ligeglad med og hvis man ikke venter til i allersidste øjeblik, kan jeg ikke på nogen måde indse at hvalpen skulle kunne præges i negativ retning, af situationen. Men mine hvalpe har også altid generelt været vant til, at blive båret meget på gåture. "På hug" metoden synes jeg er rigtig god, men møder jeg f.eks. en gruppe store unghunde eller en border, schæfer eller lign. der laver den der: "der kommer et får derhenne,... stirre, stirre" så gider jeg overhovedet ikke komme i nærheden af dem,... så er det op på armen og afsted i modsat retning.