Ascha

Når jeg kigger på hendes bagpart (især på det midterste billede) synes jeg hun minder om en schnauzer og det kunne også forklare "krogen" på halen.

Det kan måske være en vorte. Du kan ikke tage et billede og sætte ind?, så ville det være lettere at give et bud.

Joeh, men det står vist ikke alene. Så noget af det kan måske komme til at virke.

Er det overhovedet lovligt. Mener at kunne huske at PAFF havde lidt problemer med at få godtaget deres forkortelse fordi der var nogle der havde sat sig på det PAFF gerne ville have heddet (kan ikke lige huske hvad det var) men mener der er regler for sådan noget.

Hvilket lovforslag taler du om?, for jeg kan ikke rigtig se hvad det har med Nollikes indlæg at gøre?.

Ja, de har frarådet et forbud (det lytter modstanderne af opstramninger der kun går på muskel-/kamphunde til). Så er det fjing fjong, men at den type hunde udgør et problem,.... nej, det vil man ikke lytte til. Så er DKK pludselig partiske og fedter for småhundeejere osv. Eksperterne får penge af EB eller publicity for at udtale sig så de tjener flere penge.... og hvad har vi......

Ikke at jeg støtter et forbud, men en statestik (som jeg kan forstå du gerne vil have skal være grundlag for en lovgivning) kan jo vendes og drejes så det passer lige til hvad man vil have den til at vise. Derfor kan fagfolks holdninger være ligeså gode argumenter imo. og uden at vide noget om hvordan hundeudvalget/ politikkerne træffer deres beslutninger,.... så kan det måske være baseret på sådanne udtalelser. Nej, aviserne skriver for at sælge aviser. Det ved alle, så mon ikke også det er gået op for politikerne og deres embedsmænd, at man ikke skal tage alt for gode varer?.

Der er bare ikke noget statistisk materiale og beslutningen skal tages nu. Så man har nok hørt DKK, dyrlæger osv. om hvor stort de synes problemet er. Og så har de måske også læst at selv fagfolk, der er imod et forbud, anerkender at hundene udgør en større risiko for andre hunde, end gennemsnitsracer/ typer. ..... måske. Jeg ved det ikke.

Sådan har jeg det også, dog lader jeg min hund hilse på unge hunde og enlige tæver (forudsat at jeg ikke fornemmer noget underligt ved dem... men sådan overvejer jeg generelt mht. alle hunde). Møder jeg enlige hanhunde af de små racer, som synligt sender mange venlige signaler, tager jeg mig sommetider i nakken og lader dem hilse. Men jeg er vågen. Noget jeg har fundet ud af at jeg ikke har det så godt med er, hvis en kamphund kommer hurtigt løbende og har retning direkte mod min hund uden at tage farten af. Det er sket en enkelt gang at jeg bagefter simpelthen er begyndt at tude (selvom der ikke skete noget) og her for nogle uger siden havde jeg igen en oplevelse hvor jeg kunne mærke at jeg blev temmelig rystet. Hunden (ambull lignende) kommer stygende forbi mig bagfra, og selvom jeg kunne se de bløde bevægelser (en ung Leif-lalleglad på 6-7 mdr.) og al logik fortalte mig at det var okay, rejste hårene sig på hovedet af mig. Så den oplevelse hvor Thailo blev overfaldet, sidder åbenbart stadig i mig, selvom det vel snart er 5-6 år siden. Jeg forsøger at få nogle gode oplevelser med kamphunde (med hund), for jeg får jo sikkert en ny hund på et tidspunkt og så kan det jo ikke nytte noget at jeg er ved at ski.. i bukserne hver gang vi støder ind i noget der bare ligner. Kan en hund desensibiliseres, så kan jeg vel også.

Jeg kan sagtens følge dig, men samtidig ønsker jeg da (for hundenes skyld) at ejere der har en grundholdning a`la Milan eller den gammeldags kæft-trit-retning holdning, hvor hunden skal ydmyges og adlyde ejeren selv om det strider imod al hundefornuft.... dør ud, og folk bliver klogere. Er det så forkert af mig at ønske?. Deres mavefornemmelse fortæller dem jo ligeså meget som min. Så jeg tror på at man trods alt bør lytte bare en smule til forskere, der trods alt ved lidt mere end min og andres mavefornemmelser.

Da ikke mere end dig. Jeg lærer jo ikke kun min hund at omgåes andre af hensyn til den slags situationer du taler om. Viden, erfaring og succes gør stærk og selvsikker, og sådan vil jeg gerne have at mine hunde føler sig. Desuden vil sådan en hund også langt sjældnere havne i slagsmål, så det er en selvforstærkende cirkel. Desuden har jeg kun 1 hund, der derfor kræver at vi møder andre hunde pga. det sociale. Så er det jo også mit ansvar at min hund kan opføre sig ordentligt socialt og det lærer han jo ikke af at blive fjernet fra andre hunde. Tværtimod kan dèt, at hunden bliver sat i snor og trukket afsted så snart den spotter en anden hund, af en eller anden hysterisk ejer, gøre andre hunde til hadeobjekter og så har man da først problemer. Tænk hvis sådan en hund slipper løs eller ikke reagerer på et indkald. I vores hundeskov har vi faktisk sådan en hund og jeg må da indrømme at det ser særdeles anstengende ud for både ejer og hund. Men det har folk bare ikke og så må man jo selv gøre noget ved det man kan have kontrol over, nemlig sin egen hund og dens adfærd. Jeg har heller ikke brugt det som argument for at gå løs med hunden. Vi prøver lige igen: at forhindre hunden i at møde andre hunde, for at undgå at de kommer op at slås med artsfæller, er symptombehandling fordi hunden ikke lærer at forholde sig til ting der KAN og VIL ske.

Det var dig der fik det til at handle om min hund ved at skrive: Hvis du føler at du kan stole 100% på din hund i enhver tænkelig situation, står det da dig frit for at lade den rende uden line på gader og stræder. Og hvis du mener at utilsigtede møder helt kan undgåes hvis du har din hund i snor, så kom lige til herned hvor jeg bor, engang. At ens hund sommetider havner i et møde med andre hunde uden at man selv har et valg. F.eks. pga. at ejeren ikke respekterer at man siger at de ikke skal hilse med snor på, at ejeren ikke kan kalde sin hund til sig eller at en hund strejfer alene omkring. Det er jo situationer der sker (og heromkring sker det ofte) og så er jeg da bedre rustet hvis min hund er vant til at hilse høfligt og undgå at optrappe evt. konflikter, end hvis den bare har været vant til, at blive fjernet fra situationen. Jeg kan hverken gøre fra eller til, mht. hvordan andre holder hund, men jeg kan gøre mit til at situationen bliver så gnidningsløs som mulig. Desuden lærer hunde sprog ved at opleve det blive brugt (på godt og ondt) og jeg kan ihvertfald huske hvor glad jeg har været, når jeg har haft unge hunde og vi har mødt sprogsikre voksne. Så et eller andet sted tror jeg også at jeg investerer i fremtidige møder, hvis min hund lærer at hilse fornuftigt på andre. Jeg kan jo kun kontrollere den ene part i sagen. Og det er så situationer hvor mødet sker, der gør at jeg mener at det bliver symptombehandling at fjerne hunde fra hundemøder, fordi hunden så ikke lærer at forholde sig til.....

Min hund er stort set døv, så tror du ikke at jeg har snor på ham, hvor der er risiko for at han kan komme til skade?. Tror du at jeg er helt idiot?. Hvis du lige læser tilbage, så har jeg forklaret dig det, men du læser bare ikke hvad jeg skriver og vælger selv hvad du synes jeg skal mene. At lære sin hund at omgåes andre hunde ser jeg som en bedre løsning end bare at forhindre den i at komme i kontakt med andre, for det gør jo at man ellers er afhængig af andres måde at holde hund på. Jeg taler KUN i forbindelse med hundemøder og der er det altså sådan. Stramme liner= ballade, fordi hundenes kropssprog bliver forvrænget. Så hvis min hund ikke kan undgå at komme i kontakt med en anden hund mens han er i snor, så giver jeg ham helt lang line, så jeg ikke forstyrrer ham i hans "samtale". Tænk, det troede jeg alle hundeejere vidste. :hmm: Jeg skriver at man ikke kan skyde skylden på en af parterne i en sprogforvikling, hvorpå du skriver at derfor bør man holde hunden i snor så det ikke opstår..... og DET kalder jeg symptombehandling. Netop, vi talte sprogforviklinger og så kom du med din kommentar omkring liner,...... hvilket jeg så kalder symptombehandling. Prøv lige at læs dine sidste to grå citatkasser efter hinanden. You wish. For sommetider virker det som om det kun er det du vil. Snoren er skam ikke nogen garanti for at den slags ting ikke sker, men det skal man måske have min holdning til, nemlig at hunde ikke skal mødes i snor, for at anerkende...... og også derfor at jeg synes det må være bedre at ruste hunden til at kunne samtale, fremfor blot at holde den fra situationer hvor det er kan ske.... for det sker jo, og så kan det da ikke være rart at stå med en hund der ikke er vant til at skulle forholde sig til andre hunde. Nå, så har du fortalt om det. Om du så ikke har haft helt styr på dine hunde, så de har mødt andre hunde utilsigtet.... det skal jeg så ikke kunne sige. Hmm, kald det hvad du vil.

Krydser også fingre og tæer for at det hele går som smurt. ..... men hvad laver trådstarter dog?????.

Med min flatter fik jeg det foræret, for hun var rigtig god til at undgå konflikter, mulede ingen (selvom hun var en meget selvsikker hund) og hun lærte mig utrolig meget om hvilke hunde der bare betød ballade. Dengang vidste jeg jo hat om hunde. Thailo har jeg arbejdet meget med, fordi han ikke havde en særlig hensigtsmæssig måde at hilse på andre hunde. Ved ikke hvor mange flyveture han har fået som hvalp, fordi han bed sig fast hvor han nu lige kunne komme til (hvis en voksen hund forsøgte at snuse til ham) og ikke formåede at hænge fast når den trak hovedet til sig. Jeg har aldrig set ham lave en passiv underkastelse og hans version af den aktive var at sætte sig, trække hovedet lidt ned mellem skuldrene og det var stort set det. Jeg tog en klikker med på turen og klikkede hvert et tegn jeg så ham lave, som kunne tolkes udglattende og bremsede ham når jeg kunne se at han skræmte andre hunde. Ofte var det helt tilfældigt at han gjorde tingene og det kan også ses bl.a. af, at hans "venden siden til" sker med en kropsdrejning der foregår i et hop og så stilstand, som var han på udstilling. Men det virker. For at lære ham at ikke alle hunde mødte andre som Ascha gjorde, sorterede jeg for det første de hunde fra som virkede for underlige (det gør jeg stadig) og sagde kun hilse til de jeg havde tiltro til.... (ja undskyld, men det er vist blevet en længere udredning det her, men I må jo læse med hvis I gider og ellers lade være). Desuden greb jeg ind hvis jeg kunne se at Thailo blev utryg ved en hund og støttede ham generelt bare i at han var dygtig når han kunne hilse på en hund uden at der opstod spændinger. Gjorde der det, forsøgte jeg at blive på stedet indtil gemytterne var faldet helt til ro, delte lidt godbidder ud osv.. Mødte jeg hunde som han syntes var for voldsomme i deres leg, forsøgte jeg at deltage i legen og f.eks. skubbe ham på numsen, som vi gør derhjemme når vi leger,.... og sådan... Og Lusen: Det er jo tusind gange lettere at løse sprogforviklinger blandt flokfremmede hunde end det er at løse problemer, internt i en flok. Det kan slet ikke sammenlignes..... og desuden er tæverne de sværeste at arbejde med når der er konflikter. Min hund får konsekvent ikke lov til at hilse på andre hunde i snor, fordi det ofte bliver lidt anstrengt, men sådan er man jo så forskellig. Og desuden talte jeg kun symptombehandling i forhold til Pricemans løftede pegefingeren om at folk burde holde deres hunde i snor, så man ikke løb ind i situationer hvor hundene ikke kunne "finde melodien". Ikke et andet sprog, men jeg mener at man styrker hunden ved at lære den lidt om dialekter. Men det er jo også fint nok, så længe du kan kalde dine hunde til dig. Jeg forsøger ikke pådutte dig mine værdier. Tænk, det troede jeg at jeg havde forklaret dig. Men nej, en sikkerhedssele er ikke symptombehandling ........... men det er en GPS. :blink: Jeg vil nu nærmere sige for kort, for det er jo når hunden står i strakt line at misforståelser kan opstå. Nu er det primært ved hundemøder jeg mener at snoren er symptombehandling..... og det var vel det vi diskuterede. Priceman, det er jo ikke rigtigt. Vi har da set billeder af dine hunde der hilser på andre hunde uden snor. Men desuden er jeg faktisk ret ligeglad med hvad du gør, så længe du ikke forsøger diktere hvad jeg skal.

Okay, så er den afklaret. Helt enig.

Og hvis man ikke taler med andre der opfører sig anderledes, bliver man så mere forstående overfor deres "anderledeshed"?. Ja men vel på vores egen måde. Personligt ligger jeg rigtig mange kræfter i at lære mine hunde hvordan man taler høfligt og konfliktløsende, og forsøger at ruste dem til at andre hunde kan være anderledes. Så i min verden er linen symptombehandling der ikke lærer nogen noget, men fremmer manglen på forståelse, med dertil øget frekvens af konfrontationer.

Ikke korrekt tolker jeg som forkert og så kommer dit indlæg til at lyde sådan: Måske opstår nogle af problemerne fordi at de konfliktdæmpende signaler amstaff'en sender, bliver forkert modtaget og besvaret af andre racer, f.eks. af lab'en? Det er sikkert bare et spørgsmål om værdien man ligger i ordet, men jeg læste det som om du placerede skylden hos den ene af part.

Ja, man skal være vågen derude, for der er godt nok mange der glemmer at tænke over hvordan andre opfatter deres hund. Hvis de ved at den ikke kommer i klammeri med andre, så synes de ikke at der er andet de skal tage hensyn til. Den gør jo ikke noget. :stupid: Og det gælder ikke kun lallehovedede labber men også ofte hyrdehunde der nidstirrer andre hunde for så at komme, som skudt ud af en kanon, og først standse 1 mm. fra impact. Nok fordi at labben (fysisk) træder så markant frem i blandinger og så fordi der er så fantastisk mange af dem. Og så lidt mindre pænt: Tror at mange der ikke har gjort sig de store overvejelser inden anskaffelsen, ender med en lab eller en labblanding. Har de ikke hørt andet, så har de hørt at den race er nem at opdrage og er en god familiehund. Sådan!. :5up:

Tjah, men kan man sige at det er sønderjydens fejl at bornholmeren ikke forstår ham?. De taler begge dansk. Mollossergruppen har f.eks. en anderledes måde at være sammen med andre hunde på, end f.eks. mynder og det er ikke unormalt at hunde fra de forskellige grupper ikke harmonerer lige godt med alle. Hmm. Jamen så lærte jeg det. Tror bare ikke helt jeg forstår hvorfor folk synes at denne opkørthed er så fantastisk, og nu taler jeg ikke om kamphunde men sådan generelt. Da jeg gik i DCH var det også meget med at få hundene kørt op, så de blev vildt fokuserede og hurtige, men slet ikke til at styre for deres ejere og skide sure på de andre hunde. Nå, off topic.

Det tror jeg du har ret i, ihvertfald her i Nordsjælland hvor der er mange hundeskove men vist kun en enkelt indhegnet,.... hvad skal vi kalde det... have. Håber også at Cleo kan lægge oplevelsen bag sig, sådan noget er bare overhovedet ikke okay.

Det virker helt hen i vejret, men har du læst det, så stoler jeg da på dig. Jeg forstår så bare ikke at der er visse racer hvor man ikke anbefaler at have to hunde af samme køn (deribland amstaffen) hvor det f.eks. ikke lyder sådan indenfor labbeverdenen?. Har folk to retrievere er det som regel samme køn,.... synes jeg min erfaring siger mig. Er der brugshundelinier indenfor amstaff?. Og i så fald, hvad går det ud på?.

Måske kan du finde noget legetøj der er mere spændende. Har selv haft problemer med at hunden styrter efter vildt og havde en lille pelsmus med ud i skoven, som jeg brugte til afledning/ belønning. Måske ville Maggie synes at en fuglevinge var godt. :slem: Dem kan man købe færdiglavede og du kunne evt. sætte en snor i, så der kom bevægelse på. Sådan ville jeg nok ikke gøre, for hvis Maggie er interesseret nok i fuglen (og det lyder sådan) får hun jo rigelig positivt ud af at få lov til at stå og betragte den, ovenikøbet i fred og ro. Og hvis jeg forstår det korrekt, indtil Maggie selv mener at hun har fået nok ud af det. Jeg ville bryde ind, evt. ved at blokere udsynet og "tvinge" hende til at fokusere på noget andet f.eks. noget lejetøj a`la det jeg skrev ovenover. Må jeg forøvrigt anbefale Bernsdorffparken. Der er godt nok et par porte hvor hunden kan komme ud (men det skulle da være sort uheld hvis fuglen lige nøjagtig fløj ud en af dem) og det er et sted hvor folk generelt er ret overbærende. Går du inde i skoven, er der ikke så mange hunde.

Nu skal vi jo finde ting man kan være enig i eller følge på en eller anden måde, så: Ville du ikke være ked af det hvis din hund skulle have mundkurv og line på i resten af dens levetid, selvom den var velfungerende og du holdt den forsvarligt, så den ikke kunne havne i situationer hvor den kunne komme til at gøre andre noget?. Det er jo den situation de mennesker der allerede har disse hunde kan komme ud i og som de ikke havde mulighed for at vide, da de anskaffede sig deres hund(e). Ville du som ejer af en hund der var underlagt disse krav, ikke føle dig en smule mærkelig til mode hvis der lidt længere nede ad gaden boede en anden stor hund der var farlig for sine omgivelser, men som pga. racen, frit kunne terrorisere sine omgivelser?. Endelig (og som du selv er inde på) hvis du nu skal være helt ærlig, ville du ikke være bare en lille smule irriteret over at den/ de race® som du foretrækker blev forbudt?. Jeg ville da nok være sådan lidt i mit valg hvis de apporterende jagthunde blev forbudt.

Ikke med mindre de er syge eller tæmmede.