Ascha

Jamen det er da muligt at man også hèr kan vide hvem man møder på faste klokkeslet. Det bruger jeg bare ikke. Man vænner sig til at møde mange hunde, og hundene gør også. Vi har en fast tradition i "min" hundeskov. Hvert år inviterer vi til Jul og Nytårs tam-tam. Vi mødes ved p-pladsen og går sammen ind til en bål plads, inde i skoven. Der plejer at være ml. 30 og 40 hunde. Folk har selv kaffe eller andet med og så er der guf til hundene. Hvilket betyder frit madsøg blandt alle disse hunde. Jeg startede denne tradition sammen med en hundeven for over ti år siden. Et år var der en schæferblanding, der nok skulle være blevet hjemme, men ellers sker alt i nogenlunde fred og fordragelighed. Nå, men så vil vi da gerne have en guidet tour næste gang vi kommer på de kanter. Det tror jeg måske kan være en god forklaring, for jeg kan ikke nikke genkendende til det du fortæller, eller huske det som værende et problem. Nu er det jo ved at være mange år siden jeg har haft løbetidstæve men kan kun huske et par episoder, hvor en hanhund var løbet fra sin ejer men mens hun var højløbsk, det har jeg aldrig prøvet. Din kylling . I starten da jeg havde Ascha blev vores luftemark inddraget til golfbane. Jeg var godt sur og svor at jeg ville lære hende at skide i hullerne... det lykkedes nu aldrig.

Når jeg går i f.eks. Geelskov kl 11.00 kan jeg løbe ind i 30 hunde og andre gange kl. 16.00 møder jeg 5-10 stykker. Det er da tilfældigt. Ja, og i hundeskove er risikoen for at møde mange af dem løse, større. Jeg er såmend ligeglad med ejerne, men ja, så må tæveejerne finde på noget andet. Tror situationen er anderledes i hovedstaden end på falster (er der overhovedet hundeskove dèr?). Min hanhund tilbragte en måned (i flere omgange) i snor pga. løbetidstæver...fint nok, så måtte jeg jo kompensere for hans manglende fysiske udfoldelse på anden vis. Men det var da pis.. irriterende. Ligegyldigt hvor vi gik, så var der løse løbetidstæver og så var der bare O kontakt til Thailo, for næsten alle ejere var kun bekymrede for om deres egen hund led overlast. :" der sker ikke noget", underforstået :min hund er ikke villig til parring, så for mig er det ligegyldigt hvad der sker her. Som tæve ejer er man nogenlunde herre over hvad man udsætter sin hund for. Det er man bare ikke når man har hanhund. Tror egentlig de fleste kender steder hvor der er mulighed for at se langt og hvor hunden kan løbe løs, uden at det er et populært luftested for løse hunde. Jeg gik meget på golbanen med Ascha, da hun var i løbetid. For mig at se, vil det altid være de, der har mulighed for at kontrollere/ forudse en situation, der bærer største delen af ansvaret for, at ingen bliver generet eller kommer til skade.

Newfoundland?.

Jeg har stemt nej. Jeg har selv haft tæve og da gik jeg aldrig i skoven med hende i de tre uger det varede. Klart, skal hun have lov til strække ud men at vælge en hundeskov, ihvertfald her hvor jeg bor, det er ren idioti, set med mine øjne. Koncentrationen af hunde i skoven er tæt og mange gange udløser tilstedeværelsen af en løbetidstæve, skænderier mellem andre hunde. Ofte følges folk ad med 3, 5 eller 7 hunde. Desuden synes jeg det er syndt for tæven det går ud over. De fleste hanhunde tager jo ikke et nej for et nej og måske bliver hun udsat for 10-15 hanhunde på en time, som hun skal forsvare sig mod. Det har jeg svært ved at se, kan blive en positiv tur for den tæve og for min hunds vedkommende (som ikke engang kom i hundeskove resulterede det i, at hun i en periode blev bange for store hunde). Kan huske et tilfælde med en labrador der kom løbende og uden at stoppe, sprang op på ryggen af hende. Sådanne hanhunde går der jo også i hundeskovene. Ja, vi skal tage hensyn til hinanden men i det tilfælde her, mener jeg at tæveejeren bør tage hensynet. For mig ser det sådan ud: Tævens behov for at løbe, kontra risikoen for at hanhunden kommer i slåskamp eller bliver væk fra sin ejer. Selvfølgelig kan man klandre hanhundens ejer for, ikke at have trænet ordentligt med sin hund men nogle gange vil et møde med en løbsk tæve betyde at hanhunden så bare må gå sin tur i snor. Det er skaldede tre uger, hvor man måske kan finde en boldbane eller lignende og så kompensere med anden aktivering. Nå, det var min mening.

Akita?

Staffordshire bull terrier?

Jeg havde nær spyttet min kaffe ud over skærmen da hans lille ansigt poppede op. Tænk at du lige fik fanget det udtryk, hvor sjovt. Det kan man da ikke blive andet, end i godt humør af. Skulle vi ikke lave en konkurrence om, hvem der kunne finde på den bedste tankebobbel, ligesom de har i se og hør. Jeg har ikke liiige en men jeg kan måske blive inspireret af andres forslag.

Du behøver ikke at vise den noget. Yngst betyder mest uerfaren og derfor søger man viden/ færdigheder, hos de der ved bedre og har mere erfaring. Det er i bund og grund, hvad hierarki betyder for en hund. Den der leder, er den der har de bedste evner i situationen. Jeg vil gerne pointere at det er meget unaturligt for en voksen hund at skulle acceptere at et barn (som jo er en hvalp i hundens øjne og det er ikke noget mennesker kan ændre på) har højere rang end den selv. Hvis man som forælder ikke lærer barnet at respektere hundens grænser, så er man selv skyld i, at barnet kan få en afklapsning af hunden. Så hvis du kan lære dine børn at være hundevenlige, så får du også en hund, der er børnevenlig (de er meget mere tålmodige og tolerante end mennesker).

Jeg vil også gerne sige noget. Udover den flotte julepynt, så vil jeg gerne rose vores administrator for at have forsøgt at skabe liv herinde, rigtig længe. Du har holdt flot ud og nu håber jeg du bliver ved med at have lysten, nu da der er kommet pænt gang i den. Personligt kan jeg godt lide at en administrator deltager aktivt i debatten og følger med... og det gør du på en fin måde. Hatten af for dig og foreløbig tak.

Velkommen til, og sikken dejlig hund I har. Har I prøvet at give hende rå okseben?. Det er de fleste hunde glade for og det er en hel del sundere.

Tak for forklaringen. Underlig som den menneskelige psyke kan være.

Hvad er det?.

Nu er det så heller ikke fordi jeg ikke tror på hvad du siger men jeg synes ikke at kunne se den sammenhænge, i min hunds tilfælde. Thailo er ikke specielt glad for at komme ind til dyrlægen men elsker at komme ind i venteværelset og hilser gerne på alle der gider ham. Min højre arm er ca. 5 cm længere når vi endelig kommer ind til dyrlægen. Så er det pludselig ikke så sjovt længere. Til gengæld kan han ikke fordrage at komme til trimmer. Jeg tror ikke at hun gør ham noget (er selv ofte med derinde) men han kan bl.a. ikke lide at stå på bordet. Hans modvilje starter allerede når vi drejer ind på vejen. Han bliver urolig og piver lidt og han er som limet til bagsædet når jeg skal have ham ud. Vejen hen til døren tager en krig. Det er et skridt frem og tre tilbage, selv med godbidder og...you know the drill. Indenfor laver han elevatorhop og virker meget stresset. Han er dog absolut ikke interesseret i hende den dumme, der trimmer. Han kan ikke have lært af min gamle hund, for hun ignorerede alle inde i dyreklinikken (var nærmest stiv af skræk). Therese var klinik assistent og hende kendte Ascha jo fra Jarnved af, men ikke om hun ville se på hende når hun var dèr. Alt i alt kan jeg ikke genkende det du skriver om men er interesseret i at høre hvordan det kan hænge sammen. Er det et spørgsmål om hvordan hunden er socialiseret?. Jeg har jo gjort meget for at mine hunde skal synes at jeg er mere interessant, end fremmede vi møder ude i samfundet. Kan det være årsagen...?

Så må du jo vælge...rød næse eller rød pels. Livet er sgù besværligt med alle de valg. :wink:

Jeg aner ikke en skid om det, men giver jævnligt min hund en af mine vitaminpiller. I øjeblikket er det Longo Vital. Ellers tror jeg på, at hvis man fodrer afvekslende, så dækker man på lang sigt, hundens behov. Angående tørfoder, så har jeg aldrig forstået hvordan man kan dække hundens behov for vitaminer og mineraler, når den ikke får den mængde foder, der står at den skal have. Og det har mine hunde aldrig kunnet få, uden at tage på i vægt. Derfor brugte jeg Animin (der ikke indeholder vitaminer) for at sikre optagelsen af det, der allerede var i foderet. Når jeg engang skal have hvalp igen, ville jeg gerne fodre som nu, med hjemmelavet foder. Og så ved jeg ikke rigtigt hvordan man sikrer at den ikke bliver fejlernæret. Èt er at vedligeholde en voksen hund, noget andet er at fodre en hvalp der skal vokse. Jeg tror nok jeg efterlyser et produkt der booster optagelsen af foderet, eller en helt anden måde at sikre hvalpens behov for ernæring.

Da jeg havde hvalpe (for alt for længe siden) brugte jeg et produkt der hed Vital Animin. Det har jeg så sidenhen fået at vide, ikke er andet end penge ud af vinduet. Hvad bruger i andre når i får en hvalp, hvis I overhoved bruget et kosttilskud?.

Velkommen Perlen 88. Dejligt at se dig herinde.

Ja, jeg har også svært ved at forholde mig til det. Måske er det fordi vi trækker nogle menneskelige ting ind over. At man synes, det er værre når det er en hund, der ikke kan forsvare sig selv. Kedeligt at sådan noget sker og hvorfor har man en hund man ikke fysisk kan holde?.

Njaaa, jeg har nu mødt en boxerblanding i Bernsdorffparken og da var jeg i tvivl, så jeg måtte spørge om det nu var, hvad jeg troede. Den kunne godt have lignet noget andet og ejeren var da også ret ked af at hunden blev forvekslet med kamphundeblandinger.

Nej, gud fri mig vel. Jeg havde nok skidt en snemand.

Velkommen til. Personligt tror jeg I bør kontakte en adfærdsbehandler, for der kan ligge mange ting til grund for hendes adfærd og et råd der virker godt på nogle årsager, virker skidt på andre. Indtil I har talt med dyrlægen (om evt. sygdom) og en adfærdsbehandler, synes jeg at I bør forsøge at undgå at konflikte for meget med hende. Istedet for at tage fat i hende, så lok hende til f.eks. at hoppe ned fra bordet, eller slippe hvad hun har i munden, ved at kalde på hende og give hende en godbid. Derefter sørger I for at sætte hende igang med en anden aktivitet, f.eks. fodersøg, for at undgå at hun går tilbage til det i har afbrudt hende i. Håber det kan være en lille hjælp (kan da trøste med at mange andre har oplevet det samme) og håber at vi hører om det videre forløb.

Tak for det. Hvor er de søde.

Min hund er meget kuldskær, selvom han er langhåret, og fryser hvis det er koldt og det regner. Derfor har jeg et regndækken som han får på når vejret er dårligt. Jeg tror helst han var foruden, men har det langt bedre end hvis han kommer ud i vådt og koldt vejr uden sit dækken.

Ja tak, men det er ikke altid lige spændende. Kan huske da Ascha var lille, ca. 12-14 uger. Vi var gået i seng og havde slukket lyset. Pludselig rejser hun sig op og jeg ser at hun følger noget nede på gulvet. Jeg tænker at det måske er en edderkop (som jeg ikke er så glad for), så jeg tænder lyset.... men der er ikke noget. Slukker lyset igen og et par minnutter efter er det galt igen. Så står jeg op og roder hele værelset igennem men finder ingenting. Da det skete tredje gang blev jeg altså noget bekymret...hvad var det hun kunne se?... jeg tog hende over i min seng og trak dynen godt op over hovedet. Det var ret ubehageligt!.

Velkommen til. Vi vil da gerne se billeder af dine hunde.