aliceherrlin

Idag fik vi aflivet vores sødeste mops Louis efter et kompliceret sygdoms forløb. Louis begyndte at få krampeanfald et par dage efter hans 1 års fødselsdag. Efter en lang(og forgæves) behandling mod meningitis og kramper, og nu et nyt sygdomsforløb der krævede en kompliceret operation, har vi valgt at lade Louis sove ind. Han var den bedste og gladeste hund jeg nogensinde har mødt, og havde de mest charmende små ting ved ham. Han var så madglad at han gik i ekstase da vi stod op om morgenen, havde altid et yndlingssted i parken hvor han følte sig ekstra lækker og diva agtig, og var lige begyndte at synes det var spændende at jagte måger. På trods af lang medicinsk behandling og kramper var han altid glad og legesyg! Han var altid the center of attention men uden at kræve det. Mest på grund af hans nuttethed. Han fik dog en kritisk dårlig mave/tarm situation til sidst med smerter, så vi valgte at sige farvel så han endelig fik fred. Kramperne han havde var vi ved at forsøge at få under kontrol, men det var flere gange om dagen og medicinen virkede bare ikke helt rigtigt. Ihvertfald kan jeg (og familien) takke Louis for det dejlige 1-1,5 år vi havde sammen og jeg ved at han leger og hygger sig deroppe nu . Han var desuden den største nussegris, og jeg savner allerede alt ved ham.. Jeg ved dog bare han har det bedre nu, så hvil i fred Louis <3 <3

Jeg kan godt se at det generelt set er en unode at have hunden i møblerne, men i mit tilfælde ville jeg ikke kunne forestille mig andet. Jeg har en mops og en stor del af den tid jeg bruger på min hund bruger vi i sofaen og hygger. Han er sådan en rigtig nusse bamse så jeg ville virkelig synes det var syndt ikke at have ham oppe hos mig.

Hej allesammen, Jeg er ny i forummet og skriver først og fremmest her da jeg står i en rigtig trist situation. Min lille mops på 1 år og 8 måneder blev syg her i februar 2013, da han pludselig begyndte at få slemme krampeanfald. Vi var selvfølgelig hurtigt til dyrelægen, som gav os en tid hos en neurolog på Københavns dyrehospital. Vi fik derefter en tid der, men fik ikke lavet nogle grundigere undersøgelser med det samme, andet end en konsultation. Louis, som min mops hedder, kom så på phenoleptil. En krampestillinde medicin man bruger til epilepsi. Anfaldene blev så mindre slemme i nogle dage, men så kom de tilbage og var rigtig slemme. Han fik fråde om munden nogle gange, og var helt desorienteret og forvirret efter anfaldene. Han gik ind i ting og løb rundt i op til 5-10 minutter efter anfaldene. Selve anfaldene varede maks et minut til måske 2. Han fik så en tid til rygmarvsprøve og CT scanning. De viste at han havde et lidt forhøjet antal hvide blodlegemer og en side af hjernen der var lidt større. Han fik så diagnosen (uden at være 100 % sikker) meningitis. Han fik så prednisolon som er kortison, som vi skulle have ham på i 6 måneder hvor vi langsomt trappede ned. Dette virkede ikke i starten og han blev ved med at få anfald... Der sagde dyrelægen at vi skulle stoppe og aflive ham med det samme. Det er det værste man kan få at vide som dyreejer og Louis var jo så ung, så vi sagde vi ville vente med at tage en beslutning indtil efter påskeferien. Helt pludselig stoppede anfaldene og medicin begyndte at virke. Det eneste han fik var sådan nogle mini anfald han fik et par gange om ugen da han sov hvor han bare åbnede munden meget hurtigt og så var det det. Dyrelægen siger at det kan være det ikke er anfald. Men ihvertfald blev Louis færdig med medicinen i september og alt gik fint. Vi prøvede så at trappe ned med en halv pille om dagen af phenoleptilet(epilepsi medicin) og anfaldene kom tilbage. Med det samme kom dosis op igen, men anfaldene varede ved... Vi fik så en tid til dyrelægen igen og bestilte en MR scanning som han var til igår, samt blodprøve... Nu venter vi på resultatet, men det ser jo ikke så godt ud. :-( Hvis der er nogle erfarne mops ejere herinde, kender i sikkert til PDE (pug dog encephalitis) som højst sandsynligt er det Louis har :-( Jeg har læst at man kan forlænge hundens levetid med netop kortison men også en slags kemoterapi medicin, men det er jo ikke noget vi vil gøre hvis det gør han livskvalitet dårligere? Ihvertfald er Louis ellers rigtig frisk, de anfald han har fået nu efter medicinen har ikke været slemme, han har ikke været forvirret efter og har spist normalt og leget osv. Hvad gør man i de her tilfælde? Det er så svært, fordi man jo mere end alt i verden bare vil beholde sin hund og gøre den rask igen...