Nu har jeg mødt og kender rotter der kan og ikke kan med egetkøn, de der ikke kan har altid været i snor, eller får aldrig besøg af andere hunde, ej heller på ture...
Og de har alle været meget opmærksomme på andre hunde når de kunne se dem, og spændte helt op. Hanhunde der kun kunne med tæver, har ofte været en anelse dominerende, undtaget den som har kendt Emma fra den var hvalp (hun var den første fremmede hund den mødte, og den hilste pænt med en meget flot dyb hvalpeknurren, og så måtte Emmaen jo nurse den sønder og sammen, tilsavlet og lidt "hva'" hvalp kom der ud af det, siden har de været pot og panne når de har mødt hinanden:klap:)
Den eneste lille rottedreng jeg har mødt der har kunne med alle hunde, er totalt wannabe labrador, han elsker bare alle fra første møde:lun:
Men jeg har da sluppet godt fra et møde med en af dem der godt kan hapse lidt (mest vognmænd), med dyb øjenkontakt og det hele:shock: Kræet satte sig tungt på mine fødder (det gør lidt av's når køteren vejer det samme som en selv:megaked:) lænede sig helt ind til mig, og vendte hovedt på den der søde måde, og kiggede mig direkte ind i mine blå øjene, og så måtte jeg jo give det stakkels "lille" dyr noget kærlighed:hjerte: