Therese

Velkommen til

Ja, det er normalt hundesprog, det ved jeg Men den afstand Charlie ønsker, kan han ikke få i vores hus. Derfor er det optimale at han lærer at forholde sig til Kings tilstedeværelse, når de spiser ben.

Nogle gange knurrer de af hinanden over deres legetøj. Men det leger de også kun med, når vi er til stede og deltager i legen. Så det er faktisk meget sjældent. Ellers er der ikke noget. De er normalt de bedste venner, leger og tumler og ligger i ske Så det er udelukkende, når de får lækker mad.

Vores har det lige omvendt - de piber og hyler, hvis de bliver efterladt i bilen. Jeg kunne godt have ønsket at vi havde trænet det med dem, især fordi de hidser hinanden op.. Når den ene piber, begynder den anden også. Jeg har også tænkt på at min kommende hvalp skal trænes i at være alene i bilen. Og at der ikke behøver ske noget spændende hver gang man er ude at køre :blink:

Det vil nu være meget rart at Charlie kan bevæge sig frit rundt i huset uden at skulle være på vagt hele tiden

Vi plejer også at fjerne benene, hvis de ikke spiser det. Ellers kunne de have en evig kamp om hvem der skulle have hvad og desunden ville der lægge ben alle vegne Deres normale foder er der overhovedet ingen problemer med, de spiser begge to i køkkenet. Det er kun, når det er ekstra lækkert at problemet opstår. Jeg/vi er indforståede med at de måske aldrig lære at spise ben sammen. Så må de bare have dem i hver deres rum, det overlever vi nok Vi vil bare lige give det en chance. Men det er som sagt blevet meget bedre, så der er håb forude

Selv tak Det er vist også den bedste løsning med det gitter, så må vi jo se om de forstår princippet Ja, det er klart Jeg bliver også mopset, hvis nogen prøver at tage mit slik Vi prøver bare at rykke hans grænse lidt, så han ikke behøver se King som en trussel, så længe han står 10 meter væk og slet ikke nærmer sig benet.

Nej slutresultatet er selvfølgelig at de kan være i samme rum. De behøver ikke lære at ligge ved siden af hinanden, men det er træls både for dem og os at der hele tiden opstår en konflikt pga. noget så simpelt som at spise. Hvordan præsenterede I hende for det? Man skal vel ikke bare gå ind og sætte det op fra den ene dag til den anden eller? Jeg tror nemlig ikke Charlie bliver så glad for det, han plejer at blive lidt usikker over for ting han ikke kender

Lige en opdatering, som lovet En meget positiv opdatering, det går allerede meget bedre.. Charlies problem er at han er meget vogtende overfor hans mad. Det resulterer i en masse "skænderier" (i mangel af bedre ord ) hver dag, og det udvikler sig for hver gang det sker. Det har været så slemt at de ikke kunne ligge i stue sammen! Og det er jo ikke holdbart i længden, de skal begge to kunne være her. Derfor får de kødben og andre lækre guffer i hver sit rum. I starten har vi haft lukket døren mellem dem, men vi er efterhånden ved at komme dertil, hvor vi overvejer at investere i et "børnegitter." De der tingester man kan købe så små børn ikke kan falde ned af trappen, ved ikke hvad de hedder, men håber det er forståeligt hvad jeg snakker om I hvert fald.. Hvis man sætter den der børnetingest fast imellem en dør, kan hundene se hinanden, men ikke bevæge sig ind i samme rum. På den måde håber vi at Charlie kan vænne sig (langsomt!) til at King ikke tager hans mad fra ham. I virkeligheden er hans resourceforsvar ikke så mærkeligt! Hos hans anden familie blev mad og drikke taget fra ham om aftenen, fordi han ellers skulle ned og tisse hele tiden. Og det er jo ikke praktisk, når man bor i lejlighed Jeg ved ikke præcis hvor længe han har gået uden hverken vådt eller tørt, men jeg kan forestille mig det er en del timer. Så det er jo meget forståeligt, at han passer ekstra godt på det! Han skal bare lære, at vi ikke tager hans mad fra ham. Nå, det blev vist en ordentligt smøre, men jeg synes han har rykket sig rigtig meget siden sidst. De kan ligge ude i haven og spise kødben med et par meters afstand. Hvis King kommer tættere på, flytter Charlie sig godt nok, men det er også okay Vi tager små babyskridt Hvis nogen af jer, efter at have læst dette, sidder med et spørgsmål, en tanke, en erfaring eller bare et eller andet vi kunne gøre anderledes, håber jeg I vil skrive det herinde eller på en privatbesked. Vi vil jo helst gøre det bedste for vores hunde og hvis I ser et eller andet, der ikke helt stemmer, vil jeg selvfølgelig meget gerne vide det

Så forstår jeg ikke hvad du mener?

Men sproget er da det samme? Måske er hundens ikke så fint som ulvens, men det er stadig de samme signaler de bruger.

Hvor er det sørgeligt Tænk at være så syg så længe og så stadig komme sig - hun er en sej lille hund! Jeg håber og beder til at det er den "gode" form, efter alt det I har været igennem, er det så uretfærdigt hvis det ikke ender lykkeligt. Eller.. Det er jo uretfærdigt under alle omstændigheder, men du ved forhåbentligt hvad jeg mener. Krydser i hvert fald fingre for hende. Og tak fordi du delte historien med os, som de andre siger, kan det måske hjælpe os en dag.

Han har været billigt til salg RIGTIG mange gange. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men nu lønner det sig og han er ved at blive en rigtig god hund Så det er bare dejligt Jeg er sikker på det nok skal lykkedes, vi giver det helt sikkert en chance

Ups.. Du har selvfølgelig helt ret Og det er hermed gjort

Hvorfor vil du gerne have hvalpe med hende? Hvad kan hun tilbyde racen, som andre hunde med stamtavle ikke kan? Og er hun tjekket for forskellige sygdomme?

Jeg tænkte også selv, at hun var en af de bedre, men jeg har aldrig haft brug for en adfærdsbehandler før og jeg vil jo gerne have det gjort rigtigt, så jeg ville lige høre mig lidt for først Men jeg prøver at kontakte hende i morgen, så må vi se hvad hun siger. Håber selvfølgelig hun kan hjælpe os. Men det tror jeg nu godt hun kan, vi skal bare have nogle andre redskaber end vi har haft indtil nu Er især vild med at hun bruger bløde metoder Det er lige efter mit hoved Og indtil hun kan komme ud og se hundene, tager vi selvfølgelig vores forholdsregler, så det ikke ender i konflikt igen. Men nu må vi se hvad der sker..

Derfor har jeg fundet hende her i Randers http://www.hundmedglaede.dk/ Mit spørgsmål er egentlig ikke så meget til debat, jeg vil bare gerne høre om nogen af jer kender til hende eller kender til andre i nærheden af Randers. Det er nogle rimelige alvorlige problemer, vi kæmper med og jeg har ikke lyst til at "udstille" dem her på nettet. Hvis nogen skulle få lyst til at høre nærmere, eller har brug for mere info for at kunne råde mig, er I velkomne til at sende en pb. Men fakta er at adfærdsbehandleren skal vide hvad h*n laver, og her synes jeg hende her lyder ret fornuftig. Jeg vil selvfølgelig kontakte hende og høre nærmere, men kom endelig med jeres input inden. Hvis behandlingen ikke virker, skal Charlie aflives af hensyn til begge hunde. Det er bare super vigtigt for mig, at han ikke bare bliver aflivet uden at have fået en chance. Derfor håber jeg selvfølgelig også at behandlingen virker, jeg vil gå langt for den hund. De sidste 8 måneder har vi virkelig kæmpet med den hund og jeg er bare ikke klar til at opgive ham - hvis man nogensinde bliver det... Men altså.. Kom med jeres tanker om hende.

Det er selvfølgelig ulempen ved det, det er jeg heldigvis forskånet for Men godt at I er kommet videre, så du slipper for flere kradsemærker :5up: Og hvornår må vi se en video :blink:

Det klæder hende Hun er rigtig fin

Hmm, kan godt se det er et stort problem.. Jeg kan desværre ikke komme i tanke om en løsning, vil bare sige jeg håber du finder et sted at få passet chanel, så du kan beholde dem alle tre indtil du kommer ovenpå igen.

Samme problem har vi.. Vi har jo to hunde og der er ikke plads til to bure i bagagerummet På bagsædet er der heller ikke plads, vi er som regel fem mennesker i bilen og så er der ikke plads til en hund også. Medmindre vi køber en ny, større bil, som jo ikke er helt billigt. Det er bare træls fordi det er så farligt for hundene og os selv - vi har en hund på henholdesvis 45 og 38 kg. Og det er jo ikke helt ufarligt, hvis de flyver ud gennem forruden under en hård opbremsning Kan bare ikke komme i tanke om en løsning.

Okay, det må vi jo prøve. Tror godt vi kan være med her, de sidste to gange har vi ikke kunne være med, men her er der vist større chance for succes

En godbid under hånden, måske :hmm: Tror i hvert fald mine hunde på et eller andet tidspunkt vil "skrabe" på min hånd med poten for at få mig til at fjerne den Eller hvis man har en hund, der bruger poterne meget, kommer det måske af sig selv, bare man viser dem hånden :hmm:

Jamen der er jo to vi kender En skam man ikke kan give to stemmer

Det vil sige at ejer lægger sin hånd på gulvet (eller hvad man nu bruger ) hvorefter hunden lægger poten over ejers hånd. Og så videre.. Eller hvad??