Therese

Hvordan forklarer du så de angreb begået af kamphunde, hvis ejere netop har arbejdet og trænet fornuftigt med deres hund og har været bevidste om deres hunds sind og egenskaber? Er ret sikker på lillefod mener man skal tage sine forholdsregler og ikke lukke øjnene for hvad det er for en hund :blink: For selvfølgelig er det ikke acceptabelt at den angriber. Præcis

Velkommen til og tillykke med kommende hvalp - hun er dejlig

Hvor er han sød Er især helt vild med det første billede, han ser så glad ud

Og det viser jo bare hvor galt det kan gå. Hvis han var ejer af hundene, ved man jo ikke hvad der var sket med hundene idag.

Lige præcis.

I morges så jeg et kort klip af en tv-udsendelse omkring "forældremyndighed" (i mangel af bedre ord) over hunde. Folk, der havde købt hund og derefter gik fra hinanden, som ikke kunne finde ud af hvem der skulle have hunden og derfor gik i retten, for at få en afgørelse. Min første tanke var, at det virkede lidt ekstremt Jeg tænker først og fremmest på hunden.. Hvordan vil den håndtere, at blive flyttet frem og tilbage, hvis dommen bliver fælles forældremyndighed? Kan den finde ud af, hvor den bor henne, når den jævnligt skifter bopæl? Jeg ved at nogen hunde har nemmere ved det end andre, men vil det ikke altid være forvirrende for hunden? Det kan godt genere mig lidt, at voksne mennesker ikke kan træffe en afgørelse og i stedet vælger at sætte hunden i midten - præcis ligesom hvis der havde været børn inde over. Jeg er klar over at hunden ikke forstår det på samme måde som et barn, og at det bare er et udtryk for en enorm kærlighed til hunden, men at man ligefrem kan gå i retten for at få lov til at se sin hund... Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke.. Og så til et andet spørgsmål: Hvad ville I gøre, hvis I gik fra jeres ægtefælle/kæreste? Det er ikke en sjov tanke at forholde sig til, men skylder man et eller andet sted ikke hunden, at tænke over det og have klare linjer for hvad der skal ske - hvis I en dag skulle være så uheldige? Med alle de skilsmisser der er idag, er risikoen der jo. Og det må man vel være bevidst om. Hvad mener I?

Jeg vil mene, at Amocca er inde på noget af det rigtige. Det er vigtigt i træningsperioden, at hunden får så få dårlige oplevelser med andre hunde som muligt - det vil sige, at den ikke skal komme i en situation, hvor den føler den behøver at knurre. Jeg ved godt det ikke helt kan undgås i dagens danmark, men forsøg... Ved du noget om hendes fortid? Hvor er hun fra?

Enig :5up:

Vi har en gæstehund idag, så det meste af dagen er gået med at lege og tumle, kun afbrudt af enkelte pauser - man skulle jo nødig gå glip af noget :blink: Tidligere var de ude på en gåtur hver for sig, for at prøve at få lidt ro på dem. Det lykkedes meget godt, indtil vi kom hjem igen Så var freden forbi.. Derfor gik vi ud og lavede lidt fællessøg ude i haven, det hyggede de sig med. Derefter sov de lidt og så gik den vilde jagt rundt i hele haven Lige nu sover de, jeg håber de sover indtil vi skal gå aftentur, ellers bliver Charlie overtræt og meget ukoncentreret og svær at få til at falde ned. Men nu må vi se

Det vil jeg ikke mene det er. Hvis hunden først lærer at gøre det på aviser, skal du til at "omvende" hende, når hun skal lære at gøre det udenfor. Det er meget nemmere både for dig og hunden at lære at gøre det udenfor med det samme

Det lyder jo ganske fornuftigt - gad vide hvorfor jeg ikke har tænkt på det før :hmm: Det er jo i virkeligheden almindelig logik at hunde også har godt af at blive varmet op Er det så også almindeligt på træningspladserne eller er det udelukkende noget I selv står for?

Okay, det er åbenbart mere almindeligt at varme sin hund op end jeg troede - jeg må indrømme jeg aldrig har hørt om det Så jeg er jo nysgerrig Hvordan foregår det, når I varmer op?

Det lyder spændende, Trei. Kan du fortælle lidt mere om det? Hvordan varmer du hende op, f.eks.?

Hun er da også en dejlig, smuk lille vaps Er især vild med det sidste billede

Det er bestemt ikke for tidligt. De fleste starter med alene-hjemmetræning umiddelbart efter de har fået hvalpen. Så du kan sagtens gå i gang. Det vigtigste er, at han ikke når at blive utryg - det vil sige, at du skal komme tilbage inden han begynder at hyle. Man skal starte i det små. Du kan evt. gå ind i et andet rum, lukke døren, blive derinde et par sekunder og så komme ud igen. Når han tackler det pænt, udvider du langsomt tiden. Der er en rettesnor for hvor meget man kan udvide af gangen, men den kan jeg ikke lige huske - det er der sikkert nogle andre der kan Derudover tror jeg de fleste hunde godt kan lide at vide hvad der skal ske - det er i hvert fald mit indtryk. Når hunden skal være alene hjemme, tror jeg godt de kan lide at vide at de skal til at være alene hjemme i stedet for at gå rundt og være utrygge over om de snart bliver efterladt. Det bliver indimellem anbefalet at tilrettelægge det sådan at hunden ikke kan gennemskue hvornår man tager hjemmefra. Og det går jeg ikke ind for. Hvis du forstår hvor jeg vil hen?

Han er dejlig Tillykke med ham - hvordan tager han flytningen?

Det er jo noget at være opmærksom på - håber der bliver sat lidt mere fokus på det. Jeg tror der går rigtig mange hunde rundt med det problem. Både i omtalte eksempel og i andre situationer. Det er synd Ja, jeg havde aldrig overvejet, at hunden kunne være stresset, når den virker helt afslappet. Men nu, når der bliver gjort opmærksom på det, kan jeg selvfølgelig godt se at det må være yderst stressende for hunden. Ja, desværre..

Hvilke symptomer er der ved denne her form for stress, som Ninjamor omtaler? Hvordan kan man genkende det? Jeg har jo hørt om stress, men det er mest den slags stress, hvor hunden ikke er til at få kontakt med. Hvor det er meget nemt at genkende. Men "den anden" slags stress lyder sværere at genkende F.eks. i Ninjamors tilfælde med hunden, der ikke bryder sig om at være alene hjemme. Hvis hunden egentlig ikke viser tegn på at være utilpas, hvordan kan man så gøre noget ved det? Puha, tror vi kan lære meget her :5up: