bernerazuro

Ååååhhhhhrrrrrrrr Smelte :hjerte:

Kunne også godt tænke mig en update :ae: Tænker meget på jer!

Sikke noget øv, at hun er så bange Kan du eventuelt nå at stoppe hende, inden hun kommer ud over kantstenen? Okay, det bliver måske lidt meget for hende rent psykisk, men sørge for, at når hun når kantstenen, så er snoren bare ikke længere, førend hun har fået lov at passere af dig? Og jeg ved jo ikke, om det var det du mente... Men boldkast kan jeg sige, at det bør du ikke praktisere for meget. Det er desværre yderst stressende for hunden, hårdt fysisk, ja, men stressende psykisk. Det modarbejder desværre træningen i at gå pænt. Boldkast bør - hvor sjovt det end er for både ejer og hund - holdes på et "minimum". Jeg kan ikke sige, hvor grænsen går, men for meget på én gang (og vi kan vist godt blive enige om at 2½ time er meget ) eller for ofte kan give hunden kronisk stress. Husk, at det er jagtinstinktet, der tænder af hver gang hunden skal fange bolden og det er yderst stressende i længden. Angående at hun trækker med det samme igen... Prøv at træne lidt selvkontrol med hende, ikke det helt store vanskelige. Men eksempelvis træne lidt sit og dæk (rolige øvelser), eller hvad hun nu er god til engang imellem for at få lov til at gå videre. Det hjalp, da jeg trænede Azuro sidst, men det er jo individuelt... Men tror jeg vil stå af med at give flere råd nu, da jeg jo som sagt ikke er adfærdsekspert og der skal vist et klogere hoved end mig til det her. Det var bare et par råd, jeg tænkte ville hjælpe. Held og lykke og håber I finder ud af det med linen og de farlige mennesker og hunde sammen!

Hvor er det dejligt at høre, at hun er kommet hjem God bedring til Tøsen :ae:

Velkommen til

Jeg må jo indrømme, at jeg ikke har nogen imod at vende om og gå den anden vej. Alle de hunde ("kun" 2 hunde) jeg har brugt metoden på, har gladeligt fulgt efter mig, når jeg har gjort det uden nogle problemer (næsten da, den ene kunne godt være lidt stædig, men hun kommer heller aldrig ud at gå). Og det har vist sig at være langt den mest effektive metode. Og man rykker jo heller ikke med hunden, hvis det er det du har noget imod Derudover så var den også det mest optimale, da jeg trænede med Naja, en labrador. Hvis man brugte "stop op"-metoden, så nåede man altså kun at gå et halvt skridt ad gangen, hvorimod med vend-om-metoden nåede man at gå ca. 2-3 HELE skridt = mere succes for vovse. Den trælse del er jo så, at hvis hunden trækker voldsomt meget, så går man temmelig meget i ring og kommer ikke rigtig nogle veje. Men stop op-metoden er skam også effektiv, den bruger jeg så snart, hunden ikke trækker uafbrudt længere Hvis det er muligt for dig, at få kontakt med hende på turen, så kan du jo prøve at indøve kommandoen "gå-pænt". Hvis hun er rolig et øjeblik, så sig "gå pænt" (eller hvad du nu foretrækker) og giv straks en godbid eller fodbold bag efter (dog skal du være opmærksom på, at boldkast stresser hunden, så det kan give den omvendte effekt - og så er det måske ikke det mest optimale, når hunden har line på ) - eller noget andet, som hun er glad for. Stille og roligt udvider du tiden. For at give højere succesrate for hende, kan du også prøve at køre hende træt, inden I går. Det kan eventuelt ske ved at give hende et godt fodersøg eller træne med hende og når hun så er faldet lidt til ro bagefter, tager du linen frem og I går en tur. Så er der måske skruet lidt ned for ivrigheden/energien. Men det kommer jo så an på, om hun er den type der går fuldstændig i selvsving ved udsyn til en gåtur og stresser fuldstændig op lige inden og under turen. Hvis hun er den type, så kunne jeg forestille mig, at det ville hjælpe, hvis du gik RIGTIG lange ture med hende, så hun når at falde HELT ned og gå forholdsvist pænt (hvad man nu betragter som rimeligt). Så begynder hun måske at koble en følelse af ro til det at gå tur, men jeg ved det ikke. Har bare hørt mange gange, at hunde går ind i en situation med samme følelse, som den forlod den med sidst fra mange kloge hoveder. Men jeg kan ikke siges at være adfærdsekspert og ved derfor ikke om det kan hjælpe med gåturene. Håber denne smøre kan bruges til noget

Åhnej dog, jeg håber og ber til at det bare er en fedtknude, det er slet ikke spor sjovt sådan noget Held og lykke og god bedring til Huckie! :ae:

Jeg sætter lige et link ind, til et gammelt indlæg jeg har skrevet om problematikken: http://www.hunde-forum.dk/labrador/2061-han-traekker.html#post54389 Håber det kan bruges til noget og held og lykke med træningen.

Åhr, hvor er de altså bare kæææære

Hold da fast, hvor er Karla bare dygtii' Kan godt forstå, at du bare var sådan liiidt stolt

Nåhr, hvor er de søde Og Dumle er da alt alt alt for tålmodig overfor missen, at han finder sig i det

I dansk/svensk gårdhundeklubben anbefalder de, at man IKKE gør det i deres etiske anbefaldinger (kig nederst: http://www.dansk-svensk-gaardhund.dk/index.php?side=Avl/EtiskeAnbefalinger )

Simpelthen

Nåh, ja, jeg betaler da det, som hedder arbejdsmarkedsbidrag, sølle 8% (hvilket jeg synes er rigeligt, taget i betragtning af, hvor meget man skal bruge penge til i 3.g af skoleting! ). Og ja, vi har det da helt fint her i DK (man kan jo altid nasse lidt på forældrene, når man føler nød )

Åhhr, hvor er de bare søde sammen Hvor må det være dejligt, at "have" to hunde, som bare går i spænd sammen uden nogle nævneværdige problemer Og du lyder da rigtig til at nyde tiden! Kan godt forstå, du ikke glæder dig, til hun skal hjem!

Uha, der er nogen der kan :blink: Håber at det bliver et alletiders kursus, selvom jeg nok ikke er én af dem, som støtter det Har ikke arbejdet i halvandet år, såeh

Øv, hvor ærgeligt for lille Sitto! Jeg håber på, at det hele er en misforståelse og at Pernille har en RIGTIG god undskyldning, for sådan noget kan man da bae ikke tillade sig

Nu er jeg ikke professor, men det strider imod alt hvad jeg har lært i gymnasiet, da jeg havde biologi. Man har 46 kromosomer, hvor de er delt op i par. Det vil sige at der findes 23 typer og så har du 2 af hver type. Man giver 23 af sine kromosomer videre til sit barn, det vil sige at kvinden giver 23 og manden giver 23. Så har man et barn med 46 kromosomer. Kromosomerne består så af flere gener, som koder for forskellige ting, heriblandt eksempelvis blå eller brune øjne. Nogle gener viger så for andre gener og endnu andre arbejder sammen. Blå øjne viger eksempelvis for brune øjne, så hvis man får et gen, som koder for brune øjne og et der koder for blå øjne, så får man brune øjne. Blå øjne får man så, hvis man får 2 gener, som koder for blå øjne = ingen gener, som koder for brune øjne. Så selvom det er hannen, der giver genet for de blå øjne, så får afkommet stadig brune øjne, hvis hunnen giver dette gen videre. Håber at det er til at forstå, hiver lige en tegning fra en anden bruger herind, den er rimeligt let og overskuelig at forstå det ud fra. Det er så for to forældredyr, som både bærer genet der koder for brune øjne (A) og genet der koder for blå øjne (a) - deres afkom vil jo så "se sådan" ud: [media]http://www.hunde-forum.dk/attachments/hanhunde-listen/2506d1220898975t-rottweiler-han-soges-til-avl-hd.jpg[/media] Henholdsvis en fordeling hvor: 25% vil få blå øjne 25% vil få brune øjne 50% vil få brune øjne, men stadig gemme genet for blå øjne, som de kan give videre til deres afkom, ligesom deres forældre. Det var lidt forenklet grundforståelse for avl :blink:

Du pensler da også alt ud Har faktisk aldrig overvejet blandingsavl, såeh...

Præcis det jeg mente - om jeg nogensinde skulle blive hundeopdrætter, kan jeg ikke bruge den viden til en dyt Tror næppe jeg nogensinde begiver mig ud i planteavl - ud over på hygge og for sjov basis med de græskarplanter jeg har i haven og de har endnu ikke lavet en klon af sig selv

Velkommen hertil

Hvor lyder det bare super godt for jer OG Cuko opfører sig eksemplarisk, det er jo bare dejligt

Ja :klap2: Det lykkedededes Så kan man jo så spekulere over, hvad man skal bruge det til, men deeet er så en helt anden ting

Ja, det må man nok sige Men hvis jeg ikke har forstået det korrekt nu, så GIDER (jeg) altså ikke mere Men at være ældre genetisk set, gør én mere sårbar overfor for forskellige sygdomme, det giver mening i mine ører rent udviklingsmæssigt. De klonede er identiske individer med dem de er klonet af. Det vil sige at forskellige tilpasningsdygtige dårligdomme kan nå at tilpasse sig i forhold til disse 2 "generationer af identiske dyr". Hvilket gør, at når de to identiske dyr (klonerne) parrer sig, fører det til afkom, som genetisk er bygget fuldstændig anderledes op, hvilket gør, at de er meeeget sundere end deres forældre, netop fordi at dårligdommene ikke kan nå at tilpasse sig dem. Hvis vi så har flere forskellige F1 generationer og parre disse med hinanden, får deres afkom IKKE nogen fordel i forhold til deres forældre, da F1-generationen ikke er ældre genetisk set (som sådan)? Men de er stadig yngre end klonerne "genetisk set", hvilket gør at de har en fordel i forhold til deres bedsteforældre? Bare svar om jeg har forstået det rigtig eller forkert - håber ikke, at det blev alt for vrøvlet.

Velkommen hertil