KarinaG

Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi din Basse er ved at blive voksen, eller om det er noget andet. Men jeg husker selv tydeligt de meget omfattende (kan ikke finde et bedre ord) forandringer der kom med Misja i netop 3-års alderen, den hund hvis reaktions mønstre jeg kendte, kendte jeg faktisk pludseligt slet ikke Jeg opfattede det som at NU var min tøs sq ved at være voksen, sådan for alvor og jeg måtte ind og korigere visse steder hvor ændringerne var af en - for mig - uacceptabel karakter På andre områder lyttede, kiggede, observerede og lyttede jeg og lærte om denne her "nye" Misja. Men mellem 3 og 4 år, ændrede hun sig på mange områder, i forhold til andre hunde, hendes tilgang til rigtig mange ting osv og jeg tror egentlig ikke det er spor unormalt. Umiddelbart lyder det til at du har håndteret de situationer rigtigt og her, ligesom når de går i første kønsmodning og prøver af, skal man måske nogen gange ind og "vejlede" igen med de ting man ikke kan/vil acceptere

Årh mand den ramte dybt Anna, jeg er helt knust på dine vegne Men ja, det lyder til at Frostie viste dig vejen og at hun nu havde brug for at få fred i denne verden og over regnbuebroen, mine tanker går til dig :ae: Himmelhunden...

:klovn: STOOORT TILLYKKE TIL ASLAN :klovn:

Selvfølgelig havde du ikke det, jeg kan sq godt forstå du blev ked af at se hendes reaktion :ae: Og jaah, sku er hun en sej lille nyser :blink: :hjerte:

Nåår lille Luna dog Og stop nu med at gå der og punke dig selv for meget, sket er sket og som andre også skriver, så kan vi ikke huske alting altid :ae: Jeg håber at det snart går over og hun bliver sig selv igen alle steder

Også her Misja mener de er fyldt med hvalpe-gift sådan en luftbåren slags

Taak skal i have

Hvad jeg vil gøre anderledes næste gang ? :hmm: *1. I endnu højere grad lære min hund, at den ikke skal forholde sig til alle fremmede mennesker og alle fremmede hunde vi møder ude på tur når snoren er på. *2. Lære den at hilse når den er i snor, dvs jeg skal lære hvordan man lære sin hund at forholde sig positivt til fremmede hunde, når den er i snor Den vil komme til at møde masser af alle slags som den både må hilse på og lege med - eller lade være lige som den løster - og jeg har brugt såååå lang tid på om-læring både med Misja, Max og Buster :stupid: så det gider jeg bare ikke igen og selvom problemet ikke var så stort med Misja (jeg havde dog lært fra min første hund) var det stort nok til at trælse mig dagligt Men omvendt kan det være en stor fordel, tror jeg, at den trods alt kan hilse roligt selvom snoren er på. Hvordan jeg så får løst begge opgaver lige tilfredsstillende ved jeg faktisk ikke og jeg vægter da også helt klart nr. 1 først og fremmest.

Jeg bliver dig svar skyldig Vi har en dame herude der nu mens jeg har haft Misja, er på 5-6 hund og fra jeg fik min første 1½ år før4 jeg fik Misja, snakker vi yderligere 2-3 hunde. De er købt som familie hunde til hende og hendes to sønner, det har været alt fra blandinger til dyre race hunde over omplacerings hunde og fælles for dem har været at hun efter ½-1½ år er kommet frem til at de ikke passede ind i familien Her sidst kom der en græker-hvalp ind i hjemmet og efter knap 7 måneder røg den ud og kort tid efter kom en ny hvalp en ind, der stod jeg ligesom af! Jeg har sq efterhånden lidt svært ved at finde en grimasse der kan passe over for hende, selvom jeg synes at jeg har prøvet at snakket med hende, været høflig, venlig, interesseret osv. for ikke at "falde" over mine egne fordomme.....Men det er bare så langt fra mig at skifte hund ud fordi den ikke lige lever op til mine første forventninger, så beholder man hunden alligevel og får nogle andre drømme og nogle andre mål - og kæmper for hunden og en selv - eller tænker sig bedre om før næste indkøb Men jeg ved godt at ikke alle er sådan, mest forbinder jeg det med jægere, politifolk og konkurrence-folk og jeg kan som oftest sagtens forstå augmenterne - jeg forstår jo trods alt dansk - og kan forstå det når vi snakke om politihundeføre, men jeg har det ikke sådan som de mennesker hvor det ikke drejer sig om andet end deres drømme, ambitioner og mål og jeg vil aldrig selv have så specifikke forventninger på forhånd til hunden, at hunden ikke dur hvis den ikke lever op til dem og derfor må ud af vagten til fordel for en ny!

Altså ikke fordi jeg ikke kan selv, men igen har Umulia skrevet det først Jeg synes jeg igennem mine mange år som hundeejer og bare som menneske i hunde-verdenen, har mødt så helt utrolig mange racer og blandinger på godt og ondt, at jeg ikke kan pege en eller flere racer ud hvor jeg ikke først og fremmest tjekker mennesket bag hunden, hundens signaler og min egen hunds reaktioner. Men generalt er jeg positiv over for de forskellige retrivere og settere, i hvertfald mht. deres positive hensigter, men igen her kan jeg sagtens komme i tanker om undtagelserne inde for de 3 retriver racer (golden, labrador og flatter) jeg har mødt/møder flest af og det er på tværs af køn :hmm: Men jeg synes at jeg generalt møder andre hunde (og deres mennesker) med et positivt syn, indtil det modsatte af en eller anden årsag er bevist.

Men hun kan også se så knusende dejlig ud :hjerte: ...... jeg er vist bare nået dertil, hvor jeg elsker hende helt som hun er Fotograf: Belinda T. Raab

Misja kan godt have et lidt anstrengt forhold til det der med at blive fotograferet :stupid: Fotograf: Belinda T. Raab

Ja det er sku :stupid: og også lidt :damn:

I love Alton :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Havde jeg sådan en hund, så ville jeg da gøre alt hvad der stod i min magt for at sikre mig at det ikke kom til at ske. Hvad det så end må betyde.. Ligesom med den bokser/amstaff herude der netop har den adfærd og har hundeliv på samvittigheden, den burde have mundkurv på. Ikke fordi loven siger den skal, i mine øjne, men fordi den bider for alvor før den overhovedet ser hvilken hund den står over for. Vi har også andre hunde herude med den adfærd som "skyder i ramme alvor", men ejerne har altid formået at sikre sig mod uheld. Kunne dette ene kvindemenneske :damn: skider højt og flot på alle os andre og for såvidt, også på hendes hund :damn::damn::damn:

What she said! Min holdning til kamphunde, som du spørger til i overskriften, er hermed besvaret ----------------------------------------------------------------------- Men jow jeg har haft meget kedelige oplevelser der har været "lige-før-og-næsten" der gør, at jeg har et par racer på no-go listen hvis de er tæver som som Misja. I hverfald indtil jeg får snakket med ejer og vurderet om hundene kan hilse eller ej, her kigger jeg rigtig meget på Misja - på om hun signalere interesse eller ej - og så ved jeg af erfaring at hun (Misja) ofte slet ikke gider nær-kontakt med en fremmede hund og slet ikke hvis det er en ung-hund eller hvalp så der siger jeg oftest bare nej til at de skal have kontakt (uden snor, i snor er det altid nej til fremmede hunde for jeg kender mittes reaktion på det område ) Det er schæfer, Am Bulldog og Rotte og her snakker jeg kun om fremmede hunde og fremmede ejere, for hun har såmænd haft alle 3 på listen over "gode hunde-venner" og har stadig en herlige hysse-risse-tante af en schæfertæve på listen som vi har kendt i mange år og lufter sammen med et par gange om ugen :banan: Og så forholder jeg mig afventene over for bla. store/små pinchere, Misja elsker dem og har bla en playmate herude i form af en tjekkisk rottehund , men alt for ofte har hun også fået bidt hul på mulen af dem når de er kommet farene ud af ingenting og op i hovedet på hende før de fik snuset sig frem til hvem og hvad hun egentlig var for een. Den der "jeg skyder først og spørger bagefter" har jeg mødt mange gange i gennem årerne og især hos terrier, pinchere og spidshunde - generalisering I know, for jeg kender masser inde for de grupper der er super og sagtens kan "det der" med at hilse ordenligt - og det kan måske mere handle om, tror jeg, om opdragelse og dårlig tillagte vaner, end race som sådan. De 3 grupper jeg nævner er alle med meget lyd, sådan generalt, så måske det er derfor jeg har lagt mere mærke til den adfærd hos dem end hos andre grupper :blink: Nå det var en længere svada og forhåbentligt ikke for ot, jeg håber også at have besvaret dit (ts) spørgsmål.

Altså hvis en sammi kom i sort, så kunne jeg godt fristes Jeg troede jo faktisk at mitte ville få sådan en kæmpe pels for hendes mor lignede fuldkommen en sammi :hjerte: det var derfor jeg gav hende navnet Misja = bamse-bjørn på russisk :blink: Men så blev hun bare med et ægte bamsede lab-lignene spidshunde blandings udseende

WAUW!!! Den farve har jeg lige godt aldrig set en Chow i før

AMEN! Og bier og hvepse Bortset fra det sad jeg i går og læste det nyest medlemsblad fra DB om netop dette emne, altså emnet om "kamphunde", listen og loven og spekulere på om den mon er relevant her når alt kommer til alt - ved ikke om jeg skal se om jeg kan lægge den ind her, eller om det hele er old news alligevel :hmm: Hos mig bekræftede den blot det jeg allerede synes jeg ved, tror og mener om den der lov og de der hunde :blink:

Det er nogen gange møg hårdt at opleve den slags mennesker og man bliver jo både dybt chokeret, krænket og vred. Det var rigtig flot at du stod op for ham og at din kæreste kom og gjorde det samme, så får sådan en spade dog ikke lov at te sig sådan usagt tilbage. Men ja man er noget rystet bagefter og den slags mennesker kan let gøre en utryg, sikkert fordi de er så langt fra hvor man selv er :hmm: Jeg håber at når du får sovet på det nogle dage så kommer oven på igen, du må ikke lade dig gå så meget på at du går rundt og er bange og lader din frihed indskrænke pga. sådan et menneske :ae: men samtidig skal man jo også, for sin egen skyld, vælge ens kampe med omhu for der findes masser af den slags idioter derude der tror at deres opførsel også giver dem første-ret til alting

Tilføjelse: Hvis nogen skulle være i tvivl, så var og er Misja en "flugt hund" når hun blev/bliver angst og når tilliden forsvandt/forsvinder - tilliden til mig har jeg heldigvis igennem årerne får bygget så grundigt op, at jeg ikke oplever den forsvinder og det gør alting så meget lettere for mig at arbejde med hende....

Har du brugt en trimmer ? Bare sådan en som mænd har, de koster likke så meget i forhold til dem til hunde og så går det lyn-børge at få barberet ned de få steder :klap: :blink:

Det gjorde jeg ogdå ved Max min gamle Golden, armhuler og hele lysken og indersiden af lårene blev barberet helt ned så han kunne ånde. Han kom også i vandet nærten hver dag og de steder ville simpelthen ikke tørre uden hjælp af føntørre, så var det meget lettere at fjerne ulden og sikkert også meget rare for Maxen.

Yndlingsleg? - Et hvilket som helst af alle hendes mange plys-pive ting som jeg enten skal kaste igen igen igen eller jagte hende rundt i lejligheden mens hun har et i munden :banan: Yndlingsgodbid? - ALT det hun som allergihund ikk må få + alt hun gerne må få Yndlings aktivitet? - Jage mus og æde mus....og jaah, bare æde Yndlingshundevennerace? (is that a word?) - Alle der er hunde-høflige og ikke er kæmpe store (fra Møffe-størrelse og opefter), dem er hun noooget utryg ved Yndlingsmad? - Bare MAD i store mængder! Yndlingshadeting? - Det årlige våde Ad-Bad med shampo:fornaermet:

Det er også mi9n erfaring, jeg har haft begge typer f hunde - nå ja, jeg har jo stadig den ene - min Misja :hjerte: Med hende har jeg skulle bygge på og bygge på og bygge op og om og på og ja, især i de første år indtil hun fik erfaring hun kunne hvile i, var det ofte 3 skridt frem og 2-3-4-5 tilbage alt efter situation og fordi at jeg også selv skulle lære at handle hende undervejs. Som Whippets oplever jeg ikke at det ene er lettere end det andet, i hvertfald ikke i forhold til mængden af arbejde der skal puttes i hunden de første par år, men ens eget erfaringsgrundlag, temperament/sind og forventninger kan vel få det ene frem for det andet til at føles lettere. Jeg synes det var let med Buster, min turbo-basse fuld af selvtillid fordi han var så "tilgivende". Det var meget lettere for mig at rette mine fejl med ham for han hvilede grundlæggende i verden og havde stor tillid til verden og alle i den, det gjorde Misja ikke og så skulle der bevises at man havde "lært, rettet sig og var tillidene værdig igen-igen" før man kunne begynde forfra og samarbejde... Mine egne forventninger til Misja var, at hun var meget hen ad Buster og DET var hun så ikke - men så lære man en masse af det med hund og en selv, som man slet ikke vidste der var at lære Sådan i den korte udgave