vinhou

Weeeeee!!! :klap2::klap2:

Hold fast, det var gode nyheder! Uuuha, hvor skønt for jer! Er rigtig glad på dine og Lunas vegne! Super duper!!! :banan::5up::banan:

Nå ja, jeg har da også en anden lille en - men den var der heldigvis ikke andre end Sascha der så (omend folk griner af det når jeg fortæller det). Vi kommer gående uden snor i skovområdet omkring mine forældres gård. Sascha snuser og render rundt, og jeg bestemmer mig for at vi skal gå videre og ned til en lille sø. Nå - Sascha kommer ikke da jeg kalder, så jeg afprøver det lille trick med at gemme sig og så kalde på hende. Jeg løber så lidt fremad og vil hoppe ned i den lille grøft til højre - men der sker så det, at jeg på vej ned i grøften vrider om på min ankel og forstuver den. Så kalder jeg på Sascha - så godt jeg nu kan, for det gjorde sat** ondt! - og hun kommer glad løbende og ser ud til at spørge mig, hvorfor dælen jeg ligger og roder dernede i grøften. Nå, men man er vel redningshund, så hun hopper ned til mig - og hopper lidt på mig et par gange, hvorefter hun stikker af igen. Jeg kommer besværligt op igen, og finder heldigvis en gren jeg kan bruge som stok - jeg får også Sascha med hjemad igen (vi kom ikke til søen den dag), og det går noget lettere, for hun forsøger konstant at få fat i den gren jeg bruger som stok, til stort besvær for mig og min stakkels ankel. Suk.

I sidste uge var jeg nede på det grønne område der er et par hundrede meter bag mit hus. Der er en å dernede som Sascha elsker at hoppe rundt i, så jeg havde sluppet hende som jeg altid gør - jeg har aldrig mødt en levende sjæl dernede og det er langt fra både bebyggelse og veje. Nå, men jeg sidder nede ved åen og slapper af mens Sascha hopper rundt i vandet og Nellie sidder ved siden af mig, heller ikke i snor, for indkald virker på hende jo. Så synes jeg, jeg hører et eller andet, og Sascha render op fra å-området - oppe på det grønne område går der så en dagplejemor (eller lignende) med en 5-6 ca. 4-årige drenge. Jeg kalder på Sascha, som står og gør af dem - hun er lidt bange for børn. Hun kommer selvfølgelig ikke. Nellie løber hen til dem, og det ser jeg ikke noget galt i, for hun er lille og ikke pågående som Sascha = vil ikke vælte børnene. Jeg fokuserer på Sascha. Jeg forsøger at fange Sascha, men hun løber tættere på børnene hver gang jeg er næsten henne ved hende. Til sidst er hun helt derhenne og løber rundt som en tosse omkring dem og jeg forsøger at fange hende. Endelig får jeg hende fanget, og efter et par indkald kommer Nellie også (hende og drengene hyggede sig nu vældigt sammen, de syntes hun var sød og følelsen var ihvertfald gengældt). Dagplejemoderen ser ikke synderligt glad ud. Da en af drengene falder siger hun "skynd dig op igen!" og jeg prøver at smile afvæbnende til dagplejemoderen men hun siger bare til drengene at de skal videre nu, hun virker lidt "panikken". Imens de så forsvinder holder jeg hundene - og er egentlig pænt flov. Hun måtte jo tro, mine hunde var frådende børneædende monstre! Jeg har ikke været nede på det grønne område siden... tør ikke slippe Sascha fri dernede igen.

Muligvis.

Der findes ihvertfald hermafrodit heste. Det er det eneste jeg ved om den sag.

Ja, den lille kooiker var bare nysgerrig og var tydeligvis ikke så velbevandret i hundesprog. Sådan var Sascha også som lille, som om de bare går ud fra at alle andre hunde elsker dem. Træneren sagde også, at når Nellie kom hen til mig skulle jeg ligesom danne en beskyttende cirkel om hende og skubbe kooikeren væk når den kom hen så hun kunne få noget fred. Hun var også nærmest ved at kravle helt op på skødet af mig. Kooikeren ville bare lege, men var noget anmasende - gik helt tæt på og ville snuse ører osv., eller snuse Nellie bagi, og det syntes Nellie åbenbart var for meget med sådan en fremmed hund. Forståeligt nok egentlig, det ville jeg heller ikke sætte pris på... Det blev ikke til så meget hvalpeleg fordi vi kom lidt for sent... jeg fór vild, på trods af at det kun er 3 km. fra mit hus... Men der var en golden hvalp som ikke var så nærgående, den havde Nellie ikke noget imod, og hun kunne godt løbe lidt rundt og være nysgerrig, men det var ret tydeligt at hun søgte tryghed ved mig så snart der var noget. Og det er jo fint nok. Jeg er sikker på, hun er mere afslappet næste gang - første gang Sascha var til hvalpetræning turde hun nærmest ikke bevæge sig rundt - det problem har hun ikke ligefrem mere... :klap:

Taaaaak! Det var en helt anden oplevelse af hvalpetræning end med Sascha... for dengang syntes jeg bare det var så pinligt at have en hund med der overhovedet ikke reagerede på det jeg sagde, og ødelagde de andres træning så vi lejlighedsvis måtte lukkes i en indhegning for os selv så Sascha bedre kunne koncentrere sig...

Kort og godt: Jeg tror slet ikke, Sascha og Nellie tilhører samme dyreart! Da Sascha var til hvalpetræning - forøvrigt samme sted - var det umuligt at lære hende noget som helst til selve træningen! Hun var KUN fokuseret på de andre hunde, slap man snoren var hun pist væk, og hun reagerede ikke på indkald. Men til gengæld lærte jeg en hel masse selv, for hun er jo min første hund. Så hun lærte det derhjemme - altså, lige undtagen at gå pænt og indkald. Nå, men Nellie - ja, Nellie var helt fokuseret på mig, hun trak slet ikke i snoren, og var hun på vej væk, kaldte jeg bare lige så stille, og så kom hun tilbage. Jeg havde jo også "snydt lidt" og trænet lidt hjemmefra, da jeg vidste ca. hvilke ting der ville blive gennemgået. Dejligt for mig at få genopfrisket det dog, og Nellie har super godt af noget socialisering... ... for når en lille Kooikerhvalp kom for tæt på hende, så knurrede hun helt vildt, og bed til sidst ud efter den (det var vel et "advarselsbid"). Det var træneren noget bekymret for. Altså, Nellie er en meget snakkende hund med lidt knurren, gøen osv. i leg, og når hun leger med Sascha eller Silver så er der da også tænder involveret... men ligefrem at knurre og bide efter en hund, det har hun ikke gjort før. Er der ikke nogen der vil fortælle mig, at det selvfølgelig bare var fordi hun var utryg ved det nye sted? For det var hun - det første stykke tid var halen gemt godt væk mellem benene, og hun søgte hen til mig for beskyttelse. Nu er hun også knap 14 uger og det er først nu hun bliver rigtig socialiseret - hun har da været med i gågaden osv., og der har ikke været noget. Mon ikke det var pga. utrygheden over alle de nye indtryk og 5 fremmede hunde? Det går selvfølgelig lige så stille over... ikke? Udover det er jeg såååå stolt over min lille dygtigvovse! :hjerte: (Træneren gættede forøvrigt også på, at der er dsg i hende udover labrador... så det siger vi bare )

Ih, hvor er I dygtige! :5up: Har en lille drøm om at træne agility med Nellie når hun bliver ældre, det ser bare så sjovt ud!

Jeg havde det med at være ny herinde oppe at vende i en tråd for noget tid siden da jeg stadig var ny - der blev svaret, at jeg da bare skulle skrive et eller andet for "I bider ikke" - eller sådan noget. Nu er jeg sådan en der er ret bekymret for, hvad folk synes om mig, så det er til tider lidt svært. Men jeg vil sige, at jeg også kommer fra Heste-Nettet, hvor man NEMT kan få et par rap over fingrene, hvis man ikke er enige med de rigtige eller kommer til at skrive en forkert ting. Tusind gange værre end her. Jeg er begyndt at læse mere i hundetrådene, som jeg dog sjældent svarer i, da jeg ikke har særlig meget erfaring - selvfølgelig, har jeg noget at byde ind med, så skriver jeg da. På Heste-Nettet derimod, der holder jeg mig næsten udelukkende til OT-emner og skriver praktisk talt aldrig. Det er for farligt for en lille følsom mig. Løst og fast-trådene holder jeg mig dog fra, for selvom jeg er på nettet næsten konstant, så orker jeg ikke at følge med i de tråde, der er sørme fut på indlæggene der. :blink: Men jeg synes at folk er gode til at svare på mine indlæg, og det varmer et ungt social-fobi-hjerte... i mangel af bedre udtryk. Jeg har været her 1½ år, siden august 2008, og jeg føler mig meget mere hjemme her end jeg gør på Heste-Nettet, hvor jeg har været siden 2001. Tit starter jeg også samtaler med min mor (som aldrig har været herinde) med: Du ved godt hende derinde fra hundeforum som jeg snakkede om, hun har lige...

Jeg kan varmt anbefale dyrlæge Anders Mikkelsen på Viborgvej i Herning. Han har oprettet egen klinik her indenfor det seneste år, og jeg har ikke været derinde og set udstyret mv. Jeg ved bare, at da jeg havde en kat derinde som jeg absolut ikke kunne finde ud af hvad fejlede, gjorde han virkelig alt for at finde ud af det - når noget ikke virkede fik jeg fx en gratis konsultation, ja en enkelt gang endda en gratis røntgenundersøgelse. Det er jo et stykke fra Viborg, men man kan vel altid ringe og få en snak. Dyrlæge Mikkelsen - Viborgvej 86 - 7400 Herning Nå ja, så må jeg hellere anbefale min egen dyrlæge også - de bliver jævnligt opdateret med nye kurser, metoder mv. og er rigtig dygtige efter min mening. Herning Dyrehospital På deres hjemmeside står der også en del om deres udstyr mv.

Sascha havde en periode efter min kæreste var flyttet, hvor hun bare skulle tidligt op - hun vidste, hun fik sin morgenmad når vi stod op. Og netop som jeg, efter råd herinde, ventede til senere med at give hende morgenmad (og hun igen kunne sove til 8-9-10), fik jeg Nellie, og hun er morgenhund! ... ihvertfald i en times tid. Hun har i 1½ uge stået op mellem kl. 5.57 og 6.02 - jeg tror hun kan klokken - og det er så ligemeget om vi er gået i seng kl. halv tolv eller kl. 2 om natten (jeg er B-menneske så det batter ). Nå, men idag ville hun så op kl. 4.50. Jeg lader hende gøre det, for jeg ved, at hun skal ud og tisse, og hun er jo hvalp. Vores morgenrutine er så, at hun kommer op og tisser, jeg sætter mig ved computeren, får et par kopper kaffe, og så går vi i seng igen og sover et par timer. Så siden jeg fik hende har jeg max fået 5 timers søvn ad gangen - det er så en fordel at jeg kan sove på alle tider af døgnet (undtagen mellem kl. 22 og 23 om aftenen ). Nå, nu er klokken kvart i syv, så jeg må hellere få lokket hundene med ind og sove igen. Hvis jeg venter for længe (som jeg gjorde igår, til kl. 9.45) er det blevet for sent, og så vil Nellie lege, og absolut ikke sove! Nat nat. :klap:

Ja, hun er en rigtig lille racer-maskine er hun... hun bliver en hurtig lille hund. Måske man skulle omdøbe hende til Speedy.

Lille Nellie var ved dyrlæge for første gang (ihvertfald siden jeg fik hende) idag. Hun er tip-top i orden og fik stor ros for både helbredstilstand og temperament. :5up: Hun opdagede slet ikke at hun blev vaccineret, men hun gav et lille bitte piv da chippen kom i - hvorefter hun spiste videre af de guffer hun havde fået at dyrlægen. :blink: Hun sagde, at hun var lidt for tynd - men det vidste jeg jo godt og det går fint fremad med vægten. Jeg fik ros fordi jeg er begyndt at vænne hende til at få klippet negle, bare en mm. ad gangen. Hendes gæt på racen er, at der udover labrador er dsg i hende på grund af hendes bygning, "adræthed", hale og størrelse - hun er jo noget mindre end en labradorhvalp på den alder. Ellers tog hun det så fint derinde og var nysgerrig og ville hilse på alle menneskerne derinde. Og så fik hun idag sit nye halsbånd - det er lyserødt og det er simpelthen for at jeg skal have en større chance for at kunne se hende, når det er mørkt udenfor... Men alt i alt en super oplevelse for både hvalpepigen og for mig.

Mhm, sådan kan Sascha godt være engang imellem... nogle gange vil hun ikke engang dække, hvis hun ved at jeg ingen guffer har på mig. Tak for jeres svar alle sammen - det er rart at få nogle erfaringer ind over. Og nu er vi officielt tilmeldt hvalpehold på tirsdag. Ja, det med at bruge hendes alm. foder som belønning, der har jeg også tænkt, at jo mere "krævende" øvelserne bliver, jo lækrere godbidder skal der nok til for at holde interessen? Fx da vi gik til hvalpetræning med Sascha (som er meeeeget madglad), der var hendes alm. godbidder godtnok ikke spændende nok. Men jeg synes Ninjamors råd mht. at "smagsforstærke" foderet er godt, det tror jeg jeg vil afprøve. Nellie har forøvrigt fanget kontaktøvelser rigtig fint allerede. Hun sitter, venter selvfølgelig med at tage guffen til jeg har sagt værsgo, og det gør jeg først når vi har haft øjenkontakt. Det var hun rigtig kvik til at fatte.

Det gør jeg også - er bare stadig bange for at det er for meget. Ej, jeg har heller ikke målt det præcist op, jeg vil prøve at tjekke det - det er bare lidt svært, for Sascha får jo også af min lomme. Aha! Saschaguffer i den ene lomme, Nellieguffer i den anden!

Jeg har lært af de fejl jeg begik da Sascha var hvalp - vi har nemlig sidenhen haft store problemer med indkald. Derfor er jeg meget obs på indkald med lille Nellie (men underligt nok har Sascha aldrig rigtig kunnet finde ud af indkald, mens Nellie fandt ud af det allerede 2. dag jeg havde hende). Indtil videre går det helt super - hun kommer når jeg kalder på hende, også selvom hun er løs i vores lille skov og fx er på vej i fuld galop mod Sascha for at lege. :5up: Eneste tidspunkt hun ikke reagerer er når hun er optaget af at snuse til noget spændende, så derfor undgår jeg så vidt muligt at lave indkald mens hun er igang med det (er det ikke det korrekte at gøre?). Men jeg tænker - skal jeg blive ved at belønne hende hver gang hun kommer når jeg kalder? Jeg benytter kun godbidder (som er hendes alm. hvalpefoder), da hun ikke er synderligt interesseret i legetøj. Jeg kalder på hende en del gange dagligt, og det fungerer faktisk altid. Når vi er ude i haven kommer hun tit hen og sætter sig ved siden af mig af sig selv - skal hun også belønnes her? Jeg tænker bare, at med indkaldene og diverse øvelser vi træner (sit, dæk, generel belønning for ønsket adfærd osv.) ender det jo med at hun bliver en lille tyksak... kan man evt. benytte nogle godbidder, der smager godt, men ikke feder eller tilføjer for meget af det ene eller det andet? Og jeg finder det svært at koble fx sit-tegnet til sit-ordet - hun sitter hver gang jeg gør håndtegnet (og siger sit samtidig), men uden håndtegn står hun bare og kigger. Kommer det lige så stille, eller skal jeg lade hende tilbyde adfærden af sig selv? Vi starter forhåbentligt til hvalpetræning i næste uge, så der kan jeg lige få sagerne frisket op - det er samme sted jeg var til hvalpetræning med Sascha, og metoderne er :5up: efter min mening. Men der er jo længe til og tænk på de mange forkerte ting jeg kan få indlært, hvis jeg gør alle mulige fejl indtil da. Og vil jo gerne gøre tingene så godt som muligt, især mens hun er hvalp, for det er jo lettere at gøre tingene rimelig ordentligt fra starten af... :blink:

:klap: Hun er vist ikke så dum, hende Nova. Smart thinking! :5up:

Jeg tog lige en video i morges af de søde hundepiger. Læg mærke til, hvor dejlig min indhegnede have er, og hvordan Sasha tager alle de ting Nellie finder fra hende igen. [media] [/media] De er så søde sammen, de to. Og Sascha nyder at få lov at få nogle løbeture uden snor dagligt. Før vi flyttede kom hun kun fri når vi var ude ved mine forældre. Lige en kort video af Nellie der spiser en bid æble - hun elsker æble! Se hvordan hun tygger med sin lille hvalpemund! [media] [/media] Og så lige et par billeder... hvorfor skal den sorte hund ligge i den sandfarvede sofa, mens den sandfarvede hund ligger i den sorte stol?? Det gør ikke ligefrem rengøringen lettere... :hmm: Og et af Nellies første griseøre - Sascha som også godt kan lide griseører - og så lige et for at illustrere hvor fin og blank Nellie er blevet! Hundepigerne siger på gensyn. :blink:

Ja, det er super nuttet, sådan ligger de også nogle gange i sofaen. :hjerte:

Nah, der var lige langt nok at køre i ét gear... Men hun lå bare og sov - så jeg skiftede bare gear lige så forsigtigt, og så opdagede hun ingenting. :blink: Nellie bliver køresyg når vi kører bil - nu kan hun dog undlade at kaste op på de 16 minutter det tager at køre ud til mine forældre :5up: Her er hvad der sker når jeg kommer ud til bilen efter fx at have handlet ind. Det er sådan de gerne vil transporteres åbenbart. :klap:

Ja, det er helt fjollet. Sascha elsker alle hunde og er generelt verdens venligste hund, så det er vel egentlig ikke så overraskende... men det er bare rigtig skønt at se.

Sascha kalder jeg for, æh, Sascha eller Sassy, når jeg taler til hende. Taler jeg om hende kan det også være elskevovsen eller labbedykkeren eller sådan. Nellie kalder jeg Nellie når jeg taler til hende. Ingen grund til at forvirre den lille pige når hun nu lystrer på det allerede. :blink: Men ellers er yndlingskælenavnet Nellie-Belly-frikadelli!

Nej, Nellie er min vovsepige :hjerte: (mere info findes på debatten, "Når skæbnen vælger for én", hvis ikke du har set den altså :blink:).