vinhou

Jo hun er så. :blink:

Se Tonks, du kan nærmest vælge og vrage mellem alle dem der gerne vil passe lille Izzie...

Underlige subjektive ting. :hmm: Sascha har ingen stamtavle - så jeg skal passe på! Meeen der er så også kun én af de ting som jeg er 100% sikker på passer på hende: korthåret! Joh, hun vejer da over 15 kg. og er vist omkring 50 cm., om hendes bryst er mere end 60 cm. aner jeg ikke. Men: "robust og adræt" er vist ikke lige hende... nærmere "vakkelvorn og klodset"... Mod har hun heller ikke meget af. Hun er ikke tryg (= viger tilbage for) ved gamle mænd, skiløbere, ikke-danskere, rullestole og når posten ryger ind ad brevsprækken. :klap: Men det er vist også RET tydeligt at hun er en labrador, vil jeg mene.

Det er da klart - hun er jo så søøød... :hjerte:

Jeg tror da godt jeg kan, hvis det er. Jeg er forhåbentligt flyttet ind i mit forhåbentligt nye hus, og jeg går sygemeldt pt. Og så har Izzie jo også mødt Saschapigen, som knuselsker alle andre hunde. Vi bor ved Herning. Selvfølgelig er tilbudet kun gældende hvis jeg rent faktisk får købt det lille hus, hvilket jeg finder ud af i kommende uge. (Der er en stor indhegnet have at boltre sig i. )

Ja - det var vist også grunden til at det ikke gik med Sascha (labrador) og Silver (samojed)... de er simpelthen så forskellige som man overhovedet kan være, i store træk. Silver kræver både mental og især fysisk opmærksomhed hele tiden og skal aktiveres rigtig meget, hvor Sascha nyder at sove på sofaen og at blive aktiveret med næsearbejde og mental aktivering (heldigvis, hun kan jo ikke tåle for meget fysisk aktivering nu hun har HD). Og når vi er ude og besøge mine forældre, hvor Silver bor nu, virker han bare som sådan en 'irriterende lillebror' der driller Sascha og siger "jeg keder mig! hvad skal jeg lave?"... :blink: Han snakker også rigtig meget (gøen og piven), hvor Sascha bare sidder og kigger på ham, som om hun tænker "hvad faen har han gang i?!"... Dog vil jeg sige, at de leger godt sammen. EDIT: Desuden er Silver utroooligt jagtfikseret, hvor Sascha hellere vil snuse til ting. Han render efter ethvert dyr han ser, og han følger deres spor langt væk, hvor Sascha hellere vil blive sammen med mig. :hjerte:

Velkommen hertil! Jeg er sikker på du nok skal blive super glad for HF, det er sådan en deeejlig side... :5up: Mine forældre har en samojed på 1½ år. De bor på landet så gåturene foregår tit uden snor - og ser han et rådyr eller en hare eller 'et eller andet' så er det altså ikke altid han 'kan' høre når de kalder. Et par gange har han været væk i 10 minutter, men han kommer altid tilbage. De træner det selvfølgelig, skal siges. Ang. savl så savler han ikke - medmindre man sidder og spiser et eller andet lækkert, så kan der godt komme nogle 'savltråde', men det er også eneste tidspunkt. Mht. det med at gå uden snor vil jeg da også lige nævne, at her hvor jeg bor pt. er der en der har en samojed, og den går altid uden snor og går perfekt lige ved siden af ejeren hele tiden. Så det kan lade sig gøre. Held og lykke med tålmodigheden i ventetiden... det er en pine!

Tak Aslan - ja hun er bare så fin som slank! Nej, hun skal have fjernet 'enden' af hofteknoglen - men dyrlægen vil gerne vente og se hvordan det går da han vurderer at det ikke er 'så slemt' at hun kræver operation pt. Og så ville det også være bedst at udføre operationen mens det ikke er så koldt som nu (forstod jeg på ham). Så indtil videre skal vi bare holde hende pænt slank.

Mange tak for jeres svar! Nu har jeg kigget efter og den pose jeg købte igår er "Science Plan™ Canine Adult Healthy Mobility Large Breed with Chicken" - på deres hjemmeside Products - Science Plan? Canine Adult Healthy Mobility Large Breed with Chicken kan jeg ikke se at der overhovedet er glukosamin i det når jeg kigger på 'nutrients', men der er fiskeolie. Ville det være en god ide at supplere med glukosamin så? :hmm:

Ok - jeg blev anbefalet RC Mobility Special til Sascha da hun fik konstateret HD. Det har fungeret fint, hun har tabt sig og jeg synes også hun bevæger sig bedre. Nu var den så udsolgt så jeg har købt en pose Hill's - hvad den lige hedder kan jeg ikke huske præcist men det er også sådan en joint support. Så kan jeg jo lige så fint læse herinde at både RC og Hill's er fyldt med alt muligt skidt. Men hvad skal jeg så vælge? Tidl. fik hun Olivers, men det tog hun på af. Jeg tænker, at hun fungerede fint på RC, men når der er alt det skidt i, så er prisen godt nok høj! Sådan en pose jeg plejer at købe koster mellem 590 og 620. Så er der nogen der kan anbefale et godt foder der samtidig er ledopbyggende, eller hvad det hedder. Mobility/joint support-ting...? Det ER jo en jungle derude...

Tak for kommentarerne til min smukke pusling. Det kan være hun nærmere skal være vagthund/angrebshund (for nu ikke at bruge ordet kamphund ) end redningshund... selvom det vist er begrænset hvor mange hun sådan kan skræmme væk med hendes lalleglade fjæs. Og ja, vi hyggede os rigtig...

Her i sidste uge tog Sascha og jeg i hundeskoven - ikke den alm. hundeskov, men den der bruges til fx løbske tæver. Der er aldrig andre hunde derinde. Sascha kan desværre ikke komme i den alm. hundeskov, da hendes hofte ikke kan holde til at rende sådan rundt med de andre hunde. Men vi hyggede os vældigt bare os to sammen! Efter hun havde løbet lidt rundt fandt hun noget meget spændende - en gren/rod der sad fast! *gnave gnave* (og se hvor fin og slank hun stadig er ) Og vupti! Så fik hun den fri! Weeeeeee! Så kom der en skiløber forbi. Sådan en har hun aldrig set før, så han skulle holdes øje med. "Jeg spiser ikke noget..." Saschaaa, hvor eeeer duuuuu? Sascha, kom! Sascha her! Sascha!!! Nå - så faldt jeg om ned i sneen og kaldte på hende, og SÅ kom hun mig til redning! Åh-ååh, bølleørerne er på!! Ja, det er jo hvad man kan forvente når bølleørerne er på... hun ligefrem overfaldt mig og hoppede på mig, og ja det var jo bare en ekstra bonus, omend det ikke havde været smart hvis jeg nu rent faktisk var kommet til skade og havde ligget der med et brækket ben... Legetiiiid! *GRRR GRRRR* Læg venligst mærke til hendes fine hjerteformede hundetegn... :hjerte: Så tog vi ud til mine forældre, hvor Sascha lå sådan her de næste par timer - selvom Silver ihærdigt forsøgte at få hende i leg. Nix. Trættevovsen skal have sin skønhedssøvn... Billederne er måske ikke den mest fantastiske kvalitet, men i betragtning af at de er taget med min mobil i fuld fart, ja så er jeg jeg faktisk ret imponeret. Dyyygtig mobil... :blink: Hvad siger I, har Sascha ikke en fremtid som redningshund?

Sascha drømmer også tit, især når hun ligger og sover ved siden af mig i sofaen sent om aftenen, eller når vi er gået i seng (hun ligger lige ved siden af mig oppe i sengen). Hun løber og siger 'flyyyuuww' (det er vist en slags pivelyd men hun har en glad mimik), og så siger hun 'brouff', hvilket er en slags gø-lyd - lidt sært for hun gør kun meget sjældent i vågen tilstand. Så smasker hun også og klaprer lidt tænder og øjnene er tit åbne. Hun laver dog aldrig 'bide-mimik'. Det virker aldrig som om hun har mareridt, men når vi ligger og skal til at sove aer jeg hende lige lidt, og så plejer hun at tie stille. Især hvis jeg lige aer hende over øret - hun vågner ikke af det... Det er altså ikke til at sove når der ligger en hund ved siden af en og siger 'flyyyuwww' temmelig højt.

Nu har du jo fået en maaaasse gode råd (og velkommen til forum ), men jeg vil lige give mit besyv med. Jeg har nemlig også social fobi og depression, og jeg fik min første hund for 1½ år siden. Hun er en labrador tæve - og hun har givet mig SÅ meget! Tidligere har jeg nogle gange haft lyst til at gå en tur alene, men jeg har ikke turdet. Jeg har følt mig 'nøgen' - jeg kunne godt gå tur med fx familien, men alene, det magtede jeg slet ikke. Og der ER netop noget fuldstændig andet når man går med sin hund. Her har jeg ingen problemer. Hvis jeg en sjælden gang går alene nu, så har jeg en tendens til at 'gemme mig' for folk og undgå at hilse. Det er ikke en mulighed når Sascha er med, for hun vil partout hilse på alle! Derfor vil jeg slå et slag for en labrador - hvis det du ønsker (udover naturligvis det med at blive aktiveret og 'komme i gang') er at komme lidt i snak med nogen ind imellem eller bare lige udveksle et 'hej' eller et smil, så er labradoren en perfekt hund! Den er venlig og folk kan ikke stå for det søde fjæs. Og noget endnu smartere er, at når folk så kommer hen og vil snakke, så er det hende de har fokus på - hvilket gør, at min socialfobi ikke bliver udløst. :5up: Sascha er sådan en hund, der fint accepterer, hvis jeg ikke orker noget en sjælden gang. Hun kan fint acceptere bare lige at komme på 2 korte gåture dagligt på de dage hvor jeg er 'nede', men hun elsker også når der er gang i den. Desuden giver hun mig enormt meget følelsesmæssigt, hun ligger altid ved siden af mig (lige nu ligger hun fx og sover ved siden af mig i sofaen), og sover meget gerne i ske sammen med mig om natten. :hjerte: Nu har jeg 89 m2 at bo i, men Sascha ville ikke brokke sig hvis jeg kun havde 20 m2... hun ligger alligevel altid lige ved siden af mig. :blink: Hvis der er noget kan du bare spørge - men som en der ved hvordan du har det, så vil jeg også mene, at det ville være en super god ide med en hund! Jeg har været selvmordstruet, men det er jeg ikke længere, og det har Sascha helt sikkert været medvirkende til. Jeg elsker hende bare så højt. Pøj pøj fremover, jeg håber du bliver hængende her på forum og du også viser billeder når/hvis du finder den helt rigtige vovse! Jeg har lært riiiigtig meget af at være herinde, og folk er så venlige, også selvom man bare er (var ) en uvidende ny hundeejer.

Sascha pakkede selv sin ene gave op - min kæreste hjalp lidt til, men da hun fattede pointen ordnede hun resten selv. Den var så også pakket ind i sådan noget papirs-agtigt papir uden skinnende overflade osv., der var kun ét stykke tape og intet gavebånd. Det gik fint.

Ingen mor og far her. Det må vente til jeg får børn - så må jeg lære Sascha at reagere på mor i stedet. Før jeg får børn er jeg ikke voksen nok til at blive kaldt mor. Jeg er Vinnie og Christian er... ja, Christian. Hvis Sascha står og kigger på Christian og han siger 'hvor er Vinnie?" så kigger hun direkte over på mig. Hvis han siger det mens de er i et andet rum så stæser hun med 1000 km/t ind til mig og hopper op til mig. :hjerte: Hjemme ved mine forældre kalder de sig selv mor og far overfor Silver. Det forstår han godt. Min far menneskeliggør vist Silver lidt nogle gange... de så nogle billeder af Silver i fjernsynet (via PC) og far var SÅ tæt på at sige til Silver "Se! Det er dig der er derinde i fjernsynet!" (sådan i ramme alvor)...

Dyyygtiiiig. :blink: Der hvor vi boede før havde min kæreste også 2 eller 3 gange glemt at lukke døren ud til haven, så en dag da jeg kom hjem stod den åben. Jeg opdagede det dog ikke lige med det samme, for min Saschapige kom løbende ned ad trappen for at ønske mig velkommen hjem som altid! :hjerte: Silver var rendt lidt på eventyr, men han kom hurtigt hjem da jeg gik ud sammen med Sascha i snor. Så - ja du har en af verdens bedste hunde (men Sascha er den bedste!!! )

Nu har jeg ikke lige læst alle svar... mit internet er lidt bøvlet så alle 'klik' tager lang tid at vente på. Derfor ved jeg ikke om det er foreslået, men har du overvejet et foderskift? Sascha fik Olivers da hun vejede mest - 34 kg. - men efter et foderskift og kun en smule mindre ration har hun tabt sig til 28 kg. Hun er meget mere slank og 'rigtig' at se på nu, det er nemt at mærke ribbenene og hun har en tydelig talje - uden at være for tynd. Jeg er overbevist om at det er foderet der har gjort størstedelen. Hun får nu Royal Canin mobility special fordi hun har HD, men der er jo andre fodertyper med mindre fedtindhold mv.

Hvor er det altså dejligt at læse sådan en tråd her. Man oplever jo fra tid til anden, at trådstarter bliver fornærmet og defensiv når de gode råd begynder at komme, men du tager dem til dig og anerkender at du måske ikke lige har gjort det på den bedste måde. Det er bare super! Og hvor er det skønt at læse at det går fremad, og at du vil beholde hende. Jeg er sikker på, at det nok skal blive ved med at gå fremad (og måske lidt tilbage, men grundlæggende fremad). :5up: til dig!

Nuuurhhh... dygtiiiig sød-Dumlen! :hjerte:

Bare lidt tanker fra mig, som slet ikke er inde i hundeavl men til gengæld er ganske velbevandret i hesteavl. Jeg tror ikke, farven har noget som helst at sige mht. hundens intelligens osv. Det er jeg HELT sikker på. Men - forskellen er jo, som I nævner, at "alt" der er brunt avles på. Derfor VIL der jo komme 'brådne kar', men det skyldes ikke direkte farven. Det skyldes avlen. Farven er ligegyldig - det er selektionen der betyder noget. Det er det samme med heste - farven cremello/palomino (helt lys/gylden med hvid man og hale) har længe været et modefænomen, så en hoppeejer bruger gladeligt en nærmest tilfældig palominohingst for at få den ønskede farve - føllet bliver derfor ikke et resultat af hensigtsmæssig og gennemtænkt avl, men derimod for at få en flot farve. Om den så er kohaset, har underhals, er skudt i låget osv., det er sekundært. Farven er flot! :stupid: Naturligvis findes der også de andre der ikke avler på den måde, ligesom jeg håber at der findes avlere, der avler brune labber med omtanke og gennemtænkt. Ved heste har farven intet at sige - og dog - røde heste kan jeg slet ikke med, de 5-6 røde heste vi har haft har alle, pånær én, været totalt tossede oven i bolden. Men for at putte lidt mere i statistikken, så er min lyse labbepige også en meget blød hund (nogle gange for blød - hun gør aldrig og sætter aldrig fremmede hunde på plads selvom de snuser hende i måsen eller forsøger at parre hende). Hun er rolig når hun skal være rolig men kan også være ganske aktiv når der sker noget. Hun er så en slank type der er langbenet og hurtig. Min franske families "lokomotiv" af en sort lab (kraftigere, ret kortbenet) er helt anderledes. Hun er hyper på en helt anden måde - hun lytter til sine ejere som går meeeeeget op i træning, men når man fx bare sidder og vil snakke med hende så reagerer hun meget hurtigt med hurtige bevægelser - selvom man sidder helt stille fx. Helt overgearet, selvom hun bliver udfordret både fysisk og mentalt "i hoved og røv". Og så vil hun ikke nusses eller putte med en, selvom min tante forsøgte at 'lære' hende det i starten. Godt det ikke er min vovse - nusse-putte er det bedste i verden, er Sascha og jeg enige om! :hjerte:

Jeg bruger altid flexline. Her hvor vi bor skal vi kun lige gå et par 100 m., så er vi ved en sti hvor der er græs på begge sider - og der synes jeg, Sascha skal have lov at snuse. Det er også blandt andet her hun får sin morgenmad via fodersøg. Sascha ved, hvornår hun skal gå pænt (når vi går ved vej), og det gør hun. Jeg har hundeguffer i lommen og roser hende, og det fungerede allerede efter dag 1. Når hun så får lov at løbe 'frit' i linen siger jeg alé (det ord bruger min franske familie som 'fri' men Sascha forstår jo ikke fransk ) og så er hun opmærksom på at hun ikke er helt fri, men stadig i snor. Når jeg kan se at hun er ved at komme derud hvor linen stopper slår jeg nogle klik med tungen eller siger 'vente', og for det meste hører hun så efter. :blink: Men der hvor vi boede før, der var der ingen grund til flexline - de fleste af stierne var alligevel så små, at jeg lige så godt kunne have en alm. snor på hende. Men her hvor der er så mange snusemuligheder synes jeg hun skal have lov. Og jeg tager ikke snoren af hende, for jeg kan ikke kalde hende til mig hvis der kommer andre hunde. Kommer der mennesker eller hunde får jeg hende til at sitte, og jeg vil vove at påstå at vi ikke generer nogen som helst på vores gåture. MEN - jeg kan godt se pointen i at der jo SKAL lidt trækken til for at trække snoren ud, og at det ville være bedre med en alm. snor - jeg har bare prioriteret Saschas snudearbejde højere end hendes gå-pænt-altid-hed.

Sikken masse gode ideer! Sascha samler i forvejen både sokker og undertøj op... hun bider det så bare i stykker i stedet for at lægge det i vasketøjskurven. :stupid: Jeg var ved at lære hende at bære min pung, og det gik skam også rigtig fint - lige indtil mine forældres hund (vi var ude at besøge dem og gik tur uden snor, de bor på landet) kom rendende, og så fes de helt åndssvagt rundt - i mørket - på en pløjet mark... resultat = jeg måtte lede efter pungen (som er lille og sort ), for den havde Sascha smidt et tilfældigt sted på nævnte pløjemark. :blink: Men hun er god til at finde navngivne ting i hjemmet, og hvis min kæreste siger "find Vinnie" eller "hvor er Vinnie henne?" så render hun helt åndssvagt hen til mig og hopper på mig... en ganske god måde at blive vækket på efter en eftermiddagslur. :klap:

Sascha er også under kategorien ikke-halsende - faktisk reagerede hun slet ikke da jeg så videoen.