vinhou

Selvfølgelig! Det er da klart!

Det er såmænd ikke fordi jeg behøver gode råd - jeg kender rådene og fremgangsmetoden mht alene hjemme træning. Jeg vil bare fortælle, at jeg har været dum. Nellie er 6 år, og hun kan sagtens være alene hjemme sammen med Sascha. Problemet, og der hvor jeg har været dum, er at jeg ikke har lært hende at være alene hjemme UDEN Sascha. Jeg har altid gået tur med dem sammen, på skovstier og sådan. Jeg er dog begyndt at gå længere ture med Nellie i byen, hvor jeg bor, og her kan jeg ikke have dem begge med, for Sascha hopper omkring som en åndssvag. Og så - ja så vil jeg jo gerne gå en tur med Sascha alene bagefter, men Nellie hyler og piver og jeg ved ikke hvad. Det er lykkedes et par gange, hvor hun ikke har opdaget at vi er gået, fordi hun har haft et lækkert kødben eller en kong, men ... Ja, hun kan ikke narres længere. Jeg har også gået alene ture med Sascha når vi har været ude på mine forældres gård, og Nellie piver, ja, men ikke så slemt, for der er andre mennesker + en hund mere hjemme. Hvorfor lærte jeg hende det ikke, da hun var lille? D'oh! Dumme Vinnie. I må gerne skælde mig lidt ud. Eller fortælle mig, at jeg er nødt til at anskaffe mig en hund mere. Lol.

Og så er hun også lidt tosset

Nellie er sød og har fine bisser

Men Nellie er jo en blanding af hvem ved hvad, så det bliver svært at finde sådan en igen. Hvilken race er sådan - følsom og tåler ikke hårde ord men fungerer super med blid håndtering, og er meget obs på ejer + børnevenlig + god vagthund?

Sascha, labrador, passer faktisk ikke rigtig til mig. Jeg mener, energiniveauet er fint og sådan, men jeg sætter pris på en hund, der er opmærksom på mig og gerne en smule klister - som eksempel: en af de første gange Sascha var i hundeskov så jeg hende ikke i tyve minutter fordi hun rendte rundt og legede og var ligeglad med mig. Nellie derimod - hun er min sjælemage. Altid opmærksom på mig. Måske kan andre folk ikke lide hende, men jeg æææælsker hende. Super hurtig til at lære - det tog mig to minutter at lære hende at gø på kommando. Sascha har stadig ikke lært det.

Dengang Nellie havde smerter var det kun min datter hun knurrede af - hun var tryg ved mig men ikke ved hende, så det var sådan det viste sig. Jeg ville bestemt også få ham tjekket grundigt igennem (ikke kun hos dyrlægen).

Det har forøvrigt været et "problem" (så stort et problem er det jo ikke) altid, helt tilbage til hvalpetræning, hvor instruktøren var nødt til at holde hende, for at vi kunne træne indkald - hun gik aldrig langt nok væk fra mig til at vi kunne øve det. Sære lille hund. <3

Det er også sådan Sascha er - og jeg foretrækker bestemt at gå med Nellie, man får ikke ondt i skuldrene og den slags. Men stadig - en afslappende hyggetur kunne være rart at prøve engang.

Endnu en tråd fra mig. Man skulle jo tro, jeg lige havde fået min første hund. Sagen er at gåture med Nellie indtil nu er foregået med flexline i naturområder med plads til at løbe frit uden risiko for at møde andre. Jeg er dog begyndt at træne hende i at gå pænt i snor når jeg går tur med hende hjemme i (lands-)byområde. Og det går godt. Hun bruger sele og alm line, og er neget dygtig til at holde kontakt. Faktisk så dygtig, at jeg tvivler på, hun får noget som helst ud af gåturene, udover træning i sig selv. Hun går sidelæns og kigger på mig det meste af turen - det er jo ikke så sært, for jeg har lækre godbidder i lommen. Men det er som om at enten fokuserer hun 100% på mig - eller slet ikke (så hun trækker). Jeg mangler lige lidt tips til hvordan jeg går fra ultrakontakt til "går pænt men kan også godt kigge fremad eller snuse/tisse". For pt er det meget træningsbaseret, og det hygger vi os skam begge med, men med tiden vil jeg gerne bare gå og hygge lidt ind imellem. Jeg tænker noget med at rose når hun ikke fokuserer på mig men stadig går pænt - men det virker underligt at rose for ikke at fokusere på mig + når hun så roses så fokuserer hun jo på mig igen. Forstår I? Det var meget "nemmere" at træne det med Sascha - eller dvs hun holdt slet ikke kontakt men ville bare fremad, så der var det sådan ret ligetil, hvad jeg skulle arbejde med.

Hun har været på smertestillende kur i forbindelse med at hun var begyndt at knurre af min datter - det viste sig, at hun havde smerter ifm HD (jeg er ikke heldig med de hunde - heldigvis er Nellies ikke så slem som Saschas), hvorefter hun blev behandlet og siden har det ingen knurren været. Hun blev tjekket på alle ledder og kanter dengang. Og i og med at det er en gennemgående adfærd fra hende og ikke pludseligt opstået vil jeg tro, det ikke er pga smerter. Men helt klart, havde jeg ikke tidligere fået hende gennemtjekket, så skulle det gøres! Og ja, du har ret, man kan jo sagtens følges uden at "lege", det burde jeg kunne vænne hende til. Hun er jo ikke uimodtagelig for fornuft og elsker at opleve ting (så længe de ikke er for farlige ). Og jah, jeg har jo også Sascha som elsker ALLE ANDRE I VERDEN!

Ja, det har jeg også læst (herinde) ville være godt. Men ja, det kan nok godt være lidt besværligt at finde nogle der vil lægge hund til, når jeg ikke rigtig kender nogen som sagt, og jeg bor i en bette landsby. Jeg tror vi starter med at arbejde videre med gå-pænt træningen (som hun forøvrigt er overraskende god til!).

Man kan selvfølgelig også sige, at hvis hun nu KUNNE være social med andre hunde i et vist omfang, så havde jeg jo mulighed for rent faktisk at få mig nogle hundemenneskevenner ...

Grunden til at jeg oprettede tråden var lidt at det først er nu jeg har læst mere indgående om frygtaggression og tænker, at hvis jeg ikke passer på, så kunne Nellie godt udvikle sig til en angstbider. Heldigvis passer jeg netop godt på hende, men jeg trængte lige til at vende det med nogen - det blev så jer, for jeg har ingen hundemenneskevenner udover mine forældre.

I hundeskoven var hun uden snor på - jeg har egentlig indtryk af at hun er mere tryg med snor på. Hun er generelt usikker og søger mig for at blive passet på. Nej - der er egentlig ingen grund til at hun skal (gen)lære at omgås hunde nu. Hun kan sagtens undvære hundeskovsture, og hjemme kan vi sagtens undgå at komme tæt på hunde. Og løbe fri kan hun ude ved mine forældre på deres jord (de bor på en gård). Så nej. Det er mere en slags "det burde en hund da kunne", men Nellie er heller ikke som de fleste hunde.

PS: hun er tjekket for smerter, og hun blev neutraliseret her i vinter pga livmoderbetændelse.

Min Nellie er efterhånden 6 år. Da jeg fik hende gik vi til hvalpetræning - hun kunne ikke lide, at de andre kom for tæt på hende og knurrede og rejste børster (hun var 11 uger på det tidspunkt). Og sådan er det stadig - undtagen, at jeg siden da har læst en maaaaasse om hunde og deres kropssprog mm. Vores dage har imidlertid ikke involveret møde med fremmede hunde, og derfor har jeg ikke trænet det - eller omvendt, jeg har ikke været opmærksom på, at det stadig var et problem. Sascha og mine forældres samojed er der ingen problemer med. Vi er så begyndt at gå ture i byen hvor vi bor. Hun har taget det rigtig pænt at der fx har været løse hunde (i en indhegnet have et stykke væk) - men vi var så i hundeskoven i weekenden. Man kan diskutere, om det var smart af mig at tage hende med i hundeskoven, hun har prøvet det nogle gange før og der er aldrig sket noget. Nellie bruger fint hundesprog, men selvom den anden hund også gør det - ja så knurrer hun, viser tænder og rejser børster (helt fra nakken over ryggen og halen). En af dem, der bare var glad og ville lege løbeleg, blev hun så bange for at hendes hale var heeeelt inde under maven og hun forsøgte at hoppe op til mig, der stod op. Hun gemmer sig bag mine ben og viser egentlig ikke interesse i at snuse eller lege. En hvalp markerede hun efter - ingen bidemærker eller noget altså. I hundeskoven vil hun meget hellere hilse på menneskene end hundene. Det undrer mig at hun var sådan helt fra hvalp - og så slår jeg mig selv i hovedet over ikke at have arbejdet med det. Til hundetræning er der intet så længe de andre ikke kommer tæt på. Hun er SÅ dygtig til kontakt med mig. Spørgsmålet er, om det er noget jeg skal begynde at træne seriøst, eller om det i virkeligheden vil være tit Nellies fordel bare at undgå situationer som hundeskoven. Jeg har herinde og andetsteds læst tips til, hvordan træningen bør gribes an, men er det mon det værd? Hun BEHØVER jo selvsagt ikke hænge ud med fremmede hunde - jeg selv er heller ikke vild med fremmede mennesker, så jeg kan såmænd godt følge hende. Hvad tænker I om det? Nogle bud på årsag? Hun er aldrig blevet overfaldet eller noget som helst mens jeg har haft hende.

Lige mht det med at han den ene dag med alle børnene er rolig og næste dag helt umulig - kunne det ikke tænkes, at eventuel stress fra dagen før sidder i ham dagen efter og kommer til udtryk der? Ikke fordi jeg har en løsning, men måske det kunne være en forklaring, og derfor nemmere at håndtere mentalt for dig? Det er jo også ret tit set hos børn, at de efter en masse indtryk bliver helt kulrede dagen (eller flere dage) efter. Ikke at børn og hunde er ens, vel, men ... Ja, det var bare en tanke.

Nå, jeg fik lige samlet et par billeder af mine to dejlige vovser. Det går så godt med gå-pænt-træningen med Nellie, og Sascha et jo bare en glad lalle som altid. :blink: Naia på 4.5 år (altså min datter) er dygtig til at træne hundene, og især Nellie er meget lydhør overfor hende når hun kalder eller vil lave tricks. :5up: Ps: undskyld billederne vender om, godtnok svært at bøvle med det på desktopversionen via iPhone ...

Opdatering - okay, det nye medicin virker bedre end det andet, men ikke godt nok. Så dyrlægen sagde, at jeg havde tre muligheder: Kombinere nuværende medicin med massage/laserbehandling hos deres fys Binyrebarkhormon ... Eller at hun ikke skal være her så meget længere. Jeg valgte første mulighed. Jeg vil meget gerne undgå binyrebarkhormon. Den sidste mulighed, ja, den er ikke rar at tænke på. Så i morgen kommer hun ind til deres fys, så håber jeg at kunne få nogle inputs og en god snak omkring det hele.

Kunne ellers være hyggeligt :blink: Jeg/vi har nemlig ingen hunde-/hundemenneskevenner

Det var da sjovt Ja, jeg synes også han er rigtig dygtig, det er også ham jeg har brugt som hvalpetræner til begge mine hunde. Jeg bor kun 3 km fra ham, så det er så praktisk. :blink: Hvis ikke det var fordi vores hunde bøvlede med det samme kunne vi jo øve os sammen.

Joh. Nellie er den primære vagthund nu, men når hun gør begynder Sascha også at gø (uden at ane hvad der foregår). Jeg aner ikke, hvem af hundene der ville vække mig, for jeg bliver altid vækket af min datter før hundene når at blive utålmodige

Spændende og lærerig tråd - Nellie står nemlig i samme situation, undtagen at hun ikke er kommet helt så langt som jeres endnu. I forgårs var vi til hundetræning - tematime netop om passage af andre hunde (ved Jan Vestergaard). Jeg følte mig faktisk lidt fjollet, for Nellie opførte sig eksemplarisk og havde faktisk udelukkende fokus på mig - som I også beskriver; til træning er det meget lettere. Men vi kom alligevel hjem med nogle gode guldkorn, fx det med at man skal passe på med sin egen reaktion. Det med automatisk at forkorte snoren når der sker noget man tror hunden vil reagere på fx. Det et ikke så let her, for jeg øver samtidig også gå pænt med Nellie, indtil videre træner vi bare op og ned af fortovet ved siden af vores hus. Igår var der nogle hunde i en have på den anden side af vejen som hun reagerede på (bjæf og rejse børster), men efter kort tid tilbød hun øjenkontakt til mig og fik vældig ros. Hun er en god hund, bare lidt sær. Det skal siges, at indtil nu har hun gået med flexline på grusveje og ikke i by, og her var det let at ignorere problemet, men nu VIL jeg altså have styr på det!

Jesper fra Herning Dyrehospital er rigtig, rigtig dygtig til den slags!