Åh altså
Siden sidst er vi skiftet til et nyt foder. Det hedder Precept, er en del dyrere end Chudley's, men jeg har ikke hørt det omtalt negativt nogle steder, til gengæld set det anbefalet, næsten på niveau med Oliver's. Og så kan Sherlock lide det. Nok om det.
Vi skiftede jo fordi Sherlock har haft dårlig mave på Chudley's. Indtil videre går det bare ikke bedre på Precept Han har det sidste stykke tid haft dårlig mave, og i dag var det rigtig slemt. Decideret tynd mave, hvilket han aldrig har haft før.
Jeg regner med at vi ringer til dyrelægen mandag, og hører angående et-års-check/vaccine, da vi er lidt i tvivl om de kontakter os selv. Hvis det ikke er tilfældet vil vi bestille tid, og så kan vi også få snakket med dyrelægen om hans mave.
Problemet er så bare, at siger de at de vil kontakte os om tre måneder (eks.), kommer han til at have dårlig mave indtil da. For mine forældre vil ikke til dyrelæge med ham, bare på grund af dårlig mave, er jeg sikker på. De er knapt så pylrede som jeg.
Årh altså