Umulia

Det er også min opfattelse.

Det kan godt være du bliver sur nu, men jeg vil understrege at jeg 1: intet har imod listehunde og 2: ville sige det samme til enhver med større hunde, der anskaffede sig en minirace: Det går kun godt indtil den dag det ikke går godt længere! Konflikter forekommer i 90% af alle hjem hvor der er mere end én hund. Det behøver ikke være fordi en ser en anden som bytte, det kan være ganske almindeligt ressourceforsvar eller rivalisering. Normalt sker der ikke andet end at hundene får lidt skrammer, men hvis den ene hund er så meget mindre end de andre, som tilfældet er her, er der meget stor risiko for at den dør. Dermed være ikke sagt at du ikke kan have en Chi sammen med dine Amstaffer, men det vil ikke være klogt at lade dem være sammen uden opsyn. Køb et udstillingsbur el. lign. som Chi'en kan være i når de er alene hjemme.

Puppy couture Og så fangede vi lige en solstråle

Det kan jeg godt forstå. Iflg. min erfaring bliver det ikke lettere med tiden, men en hvalp i huset gør at man bruger mindre af sin tid på at sørge, og mere tid på at være glad.

Godt at der er nogle der har overskud til at sætte den slags tumper på plads :5up: Og så er jeg ked af det hvis jeg sårer dig ved at spørge, men du skal da have hund igen, skal du ikke?

Ok... crap!

Cicero gør det også. Nu er han snart et halvt år, og er så småt ved at lære livets hårde realiteter, nemlig at ikke alle, han møder, synes han er nuttet og skal snakkes med. Men det passer ham ikke ret godt, så hvis han ser en person, han specielt gerne vil i kontakt med, glor han efter dem - og da han er Bulldog, går han ikke videre, men sætter sig på sin bagdel og glor så længe det passer ham Nu ved jeg ikke hvor gammel Hogan er, men jeg tror det er en periode, de skal igennem, og det er under alle omstændigheder bedre end at de gør og skaber sig :5up:

Buster Cube - den bedste jeg har prøvet. I "gamle" dage var de lavet af hård plastic, og larmede vildt meget, men nu har de ændret materialet. Den er god - efter min mening - fordi den er lige nummeret sværere end en rund bold. Dvs. at hunden skal arbejde hele tiden for at få indholdet ud.

Jeg tror egentlig vi er meget enige - altså gå direkte mod en udadreagernde hund, så man kommer tæt på, eller blive stående selv om man sagtens kunne gå videre på afstand er vel lige slemt, eller? Jeg har ikke selv noget problem med at gå over på den anden side af gaden hvis jeg møder en hundelufter, der tydeligvis kæmper for at få hunden til at gå videre i god orden. Men nu har jeg jo prøvet at være på begge sider af hegnet, det giver måske lidt mere indlevelsesevne Hvordan vil du så definere kontrol? Eller skal udadreagerende hunde bare blive hjemme?

Man skal altid vurdere individuelt, men siden du efterspørger andres erfaringer, så kan jeg også kun sige at jeg intet har fortrudt, de to gange jeg har fået en tæve steriliseret. Der er ikke på længere sigt sket ændringer i tævernes personligheder, og vi har heller ikke haft problemer med at holde vægten (den ene var et madøre i forvejen - ingen forskel der ).

Podcast interview med Julie Kinsey, top-lydighedstræner fra USA, som træner udelukkende med Amstaffs: Julie Kinsey on the APBT’s & AmStaffs (NOT pit bulls! Read on…) Desværre er der ikke noget om hendes træningsmetoder, men der er en del snak om hvordan man er en ansvarlig Amstaff/APBT-ejer, om "Disneydyr" osv.

Jeg håber det smitter af på ham, så han, hvis det bliver aktuelt, selv tager pænt mod en evt. ny hund i familien. Men Bulldogs har ry for ikke at kunne lide andre hunde, så vi må se hvordan han udvikler sig. Det er ret fantastisk, at netop Vinnie, som ellers har så mange traumer og neuroser, er så god til at opdrage hvalpe. Hun er altså noget for sig selv den tøs

Stakkels Møffe! Vil bare ønske god bedring

Ja undskyld men hvor arrogant kan man lige være? :hmm: At en hund gør og hænger i linen er vel ikke det samme som at den ikke er under kontrol? Hvis den ikke kommer i nærheden af dig og din hund, så er den under kontrol, uanset hvor meget den skaber sig. Og hvor mange hjerneceller skal der lige til at regne ud, at hvis man møder en hund, der flipper ud over andre hunde, så er det ikke den bedste idé at blive stående med sin hund, med mindre man da gerne vil nyde øjeblikket og hovere lidt overfor den anden hundeejer - og det tror jeg gerne I er nogle der vil

Det oplever jeg også jævnligt med Vinnie - eller værre endnu, at folk stiller sig op og glor, som om det er show vi opfører til ære for dem

Vi kunne lave sådan en tråd om dagen. Verden af fuld af uvidende, fordomsfulde og uopdragne mennesker Det virkeligt pudsige er, at når man så en sjælden gang kommer med en hund, der bare ikke skal hilse på andre, og man gør alle mulige og umulige krumspring for at undgå kontakt, så skal det nok passe at hver anden person man møder absolut vil hilse og nusse :stupid: Men bortset fra det - jeg har fundet opskriften på at aflive alle fordomme: Bare giv hunden en sød lille hjemmestrikket trøje på. Cicero har fået en af sin mormor i dag. I går var han en farlig kamphund, når han gik på gaden - i dag var han iiih, åååh og næææh, så nuttet

Der er mere end ét problem her. Tisseriet i sengen har intet at gøre med bideriet - som jeg i øvrigt tror er angst mere end det er ressourceforsvar. Men det er med til at tegne et billede af en stresset og måske generelt bange hund.

Glad for at høre at det går bedre :5up:

Helt enig. Man skaber selv de problemer, man får, når man bruger den slags "opdragelsesmetoder". Sludder og vrøvl! En hund bider ikke fordi den har lyst, men kun når den ikke ser anden udvej. Lad være med at sætte hunden i situationer hvor den føler sig trængt op i en krog, så er problemet løst. Trådstarter, hvis du fortæller hvor i landet du bor, er der sikkert nogle fra samme område, der kan anbefale dig en god adfærdsbehandler. Det er nemlig et meget broget marked, og det er vigtigt at du ikke får besøg af den forkerte slags!

Ja, hun er simpelthen bare genial til hvalpe!

Det er meget muligt! Han kan sagtens tro at han fik stødet af flexilinen. Det kan være derfor han ikke forbinder sin frygt med noget bestemt sted. Så er løsningen jo meget simpel :5up:

Min fornemmelse er også at det er maven. Kan han have spist noget, der ikke kan passere? Under alle omstændigheder krydser jeg alt hvad krydses kan for at han snart er frisk igen!

Da min gamle hund fik stød på et fårehegn, ville han ikke gå i en bestemt retning - nemlig mod stedet med fårehegnet - det næste års tid, og det accepterede jeg. Men når Pajko overhovedet ikke vil ud, er det jo ikke en holdbar løsning. Jeg synes du skal tilbyde ham gåture flere gange dagligt. Det behøver ikke munde ud i en lang tur, men bare det at han får tilbuddet på en positiv måde, tror jeg vil hjælpe ham. Samtidig kan du træne tricks eller andet derhjemme, så hans interesse for godbidder bliver stimuleret. Det understreger bare hvor grim en oplevelse det er for en hund at få elektrisk stød. Så fatter man jo ikke at der er nogle, der med fuldt overlæg udsætter deres hunde for det. Jeg håber Pajko hurtigt kommer sig over forskrækkelsen! Og jeg tror på at du vil se forbedring indenfor en uge.

Det er jeg faktisk helt enig med dig i. "Ondskabsfuld" var måske også det forkerte ordvalg, men nu var det sådan det blev fremstillet af hundens ejer. Er der i øvrigt nogle bud på hvilken race der kan være tale om?

Det er jeg enig med dig i. Nu var det heller ikke ment som et eksempel på ondskab, men som et eksempel på planlægning. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide hvordan du vil forklare den adfærd, som hunden i eksemplet har - at stjæle den andens yndlingslegetøj og begrave det, eller alternativt ødelægge det foran næsen på den, at provokere en anden hund til at gø, så den får skæld-ud osv. Hvad får hunden ud af det?