Hop til indhold

Umulia

Members
  • Antal indlæg

    13.112
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    31

Alt der er opslået af Umulia

  1. Det er klart de henviser til det studie, for der findes jo ikke andre Egentlig underligt efter al den tid... Jeg vil nu gerne se lidt mere dokumentation inden jeg ændrer adfærd.
  2. Jeg er klar over at din mening ikke lader sig flytte, men til ære for andre, der evt. måtte læse med, så vil jeg sige at vi som hundeejere selvfølgelig skal vide hvad vores hunde indeholder. I modsætning til dig har jeg tæt personlig erfaring med den pågældende type hund, og de har rigtig mange gode kvaliteter, der fuldt berettiger til at mange mennesker er glade for dem. De er IKKE frådende monstre, men de har også egenskaber, vi skal kende og være på vagt overfor. De har en anderledes tænding end flertallet af hunde. En typisk Labrador skal igennem flere stadier inden den kommer i den tilstand hvor den angriber og er uden for pædagogisk rækkevidde. Mange hunde af Bull-and-Terrier typen går direkte fra ligeglad til det røde felt. Og det er korrekt, at det er de avlet til. Men det kræver ikke andet end rettidig omhu fra ejerens side, at holde det under kontrol. Man skal kunne identificere situationer, hvor ens hund kan blive udsat for større pres end den kan klare, og sørge for at komme ud af dem. Desværre er mange af de mere uerfarne ejere blevet vant til at deres hund er ophøjet ligeglad med det meste, der sker omkring den, så de føler sig sikre. Men hunden er kun ligeglad indtil den lige pludselig ikke er det længere. Der er andre racer, som også er hurtige i tændingen. Nogle arbejdslinier af Malinois og Schæfer og på det seneste også BC. Forskellen er at de hunde som oftest har erfarne og dygtige ejere, der ved hvad de går ind til, medens mange Bull-and-Terriers ejes af idioter - desværre.
  3. Stof til eftertanke. Tak :5up: Jeg kender godt det studie. Det har været årsag til skænderier i hundeverdenen de sidste 15 år. Men det er det eneste af slagsen, der nogensinde er kommet til den konklusion. Jeg er selv af den holdning at hævede foderskåle kun bliver en faktor i studiet fordi de oftest bruges til de racer, som i forvejen har størst risiko for mavedrejning.
  4. Lige én historie til: Da vi havde haft Vinnie i ca. en uge, tog vi hende med til en dyrehandel i Odense for at finde et nyt halsbånd, for hun havde en hæslig gammel las på. Mine forældre var med. Medens vi stod og kiggede på halsbånd kom en anden kunde hen til mig og begyndte at skælde mig huden fuld over hvor tynd og uplejet min hund så ud, og den blev helt klart ikke behandlet godt! Der skulle både min mor og jeg til at overbevise hende om at jeg lige havde overtaget hunden,og derfor var uskyldig i mishandlingen. Hun var godt nok sur
  5. Det er jo også helt vildt at det er 9 år siden Vi havde haft en meget væmmelig oplevelse med vores lille tæve, Chili, der blev ramt af en bil og måtte aflives. Både min søn og jeg - og vores gamle hund, Bo for den sags skyld - var meget traumatiserede over oplevelsen, og jeg bestemte mig til at få en ny hund hurtigst muligt, især for min søns skyld. Vi fik kontakt med nogle forskellige, der havde tæver de gerne ville af med, og vi havde besøg af en Rottweiler, der var meget sød, men Bo var bange for hende. Så fik vi besøg af Vinnie. Hendes ejer havde kørt meget langt med hende, og nu hvor jeg kender hende, fatter jeg ikke hvordan de gjorde, for hun er et absolut monster i en bil Jeg var lidt chokeret da jeg så hende, for hun var tynd som en pind - hun lignede nærmest et af de bøjlestativer, de bruger i tøjbutikker. Og så var hun fuld af sår og ar. Men ejeren havde fortalt en masse om hvor sød og nem, hun var. Deres 2-årige barn kunne gå tur med hende osv. Den fik ikke for lidt. Nå men, det gik fint med hende og Bo. Han var faktisk vild med hende, og vi andre syntes også hun var dejlig, så vi sagde ja til at købe hende for en meget rimelig pris. Inden ejeren forsvandt igen, fik hun så lige fortalt hvad der var den bedste måde at stoppe Vinnie på, hvis hun gjorde noget, hun ikke måtte: Man skulle holde en flad hånd op og skråle "STOP!" Første gang jeg prøvede det, faldt hunden fuldstændig sammen og krøb hen ad gulvet, og så kunne jeg jo godt regne ud at hun havde fået tæsk Første gang jeg var ude at gå med hende, trak hun mig igennem en tjørnehæk. Hun (over)reagerede på alt, om det så var et blad, der faldt til jorden. Så hun en anden hund, gik hun totalt amok. Tidligere ejer må have haft en robust 2-årig :hmm: Nå men, jeg kan takke Vinnie for at jeg lærte om klikkertræning, og det havde vi ret gode resultater med det første år. Men helt normal har hun godt nok aldrig været Vi elsker hende som hun er, og især hun og min søn, der var 8 - 9 år dengang, fandt sammen og var bedste venner. Så projektet virkede efter hensigten :5up:
  6. Tak, det er jeg også glad for Håber Vinnie også er det - lidt
  7. Det har vi så forstået... Bo blev to gange angrebet af den samme hund, og begge gange stod ejeren også bare og gloede. Det er ikke en reaktion jeg forstår, men du har sikkert ret i at det er sådan flertallet reagerer. Jeg har i øvrigt et tip til dem, der er bange for løsgående hunde. Jeg læste om det på et amerikansk hundeforum, hvor en af brugerne havde opfundet en "defend-a-brella" Hun havde taget en af de paraplyer, der åbner hurtigt ved tryk på en knap, og malet store øjne og en stor åben mund med skarpe tænder på den. Hvis en løs hund kom løbende hen mod hendes, hev hun defend-a-brellaen frem. Det virkede hver gang
  8. Inspireret af en debat et andet sted, kunne jeg godt tænke mig at vide hvor mange af jer der egentlig fodrer jeres hund i en skål, der er hævet fra gulvet, hvorfor I gør det, og hvilken race, hunden er? Vinnie har foderstativ. Det er nærmest et krav til GD'er, ellers ligner de en drikkende giraf medens de spiser. Ved ikke om I har set en giraf drikke, men det ser meget ubekvemt ud. Men jeg har også tænkt på om det egentlig ikke også ville være bedst for Oluf at få hævet sin skål lidt :hmm: Hvad mener I er fordele og ulemper ved foderstativ?
  9. Jeg forstår ikke at du går sådan i hulemandstilstand når dette emne kommer op til diskussion, men det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i Vil bare lige pointere at du har taget fejl mht. den beskrevne fastholdelsesmetode. Det handler ikke om at vente til hunden slipper "af sig selv". Det handler om aktivt at bringe hunden i en tilstand hvor den er i stand til at slippe. Og sammenligningen med hundekamp er i øvrigt dybt usmagelig, og langt under dit sædvanlige niveau. Men vi er jo flere, der har været under niveau i denne tråd...
  10. Tak Ja, det kan faktisk godt passe. Jeg tror det er fordi hun har haft blodøre flere gange. Det ene er syet på kryds og tværs. Hendes ører er nok blevet tungere med tiden, pga. arvæv.
  11. Fra i dag - hun fik lige en halv times solskin, men ellers har hun vist ikke været særligt artig
  12. Tak igen Her er lidt fra de sidste 9 år og 1 måned - så længe vi har kendt hende. Det allerførste billede - med store uskyldige øjne Vinnie og Bo Vinnie og hendes "madpakke" Vinnie og Leroy Bedste venner Flot pige, 5 år
  13. Vi stod der indtil hunden havde sluppet, og det tager faktisk under 5 minutter, hvis man gør det rigtigt. Når folk kommer i den slags situationer, beskriver de det altid som om der går enormt lang tid. I virkeligheden sker der en masse på meget kort tid, og det får et hundeslagsmål til at føles som en gladiatorkamp. For mig vil det altid gælde om at minimere skaderne på min egen hund. Hvorfor få lange flænger hvis man kan "nøjes med" almindelige bidhuller?
  14. 1000 tak på Vinnies vegne Der kommer billeder senere.
  15. Ved ikke om det er nødvendigt at svare her, men det er det måske. Det ville ikke virke. Det er komplet ligegyldigt hvad det er for en hund. I modsætning til dig er jeg ikke hunderacist. Den eneste hund, jeg har måtte ligge ovenpå for at forhindre den i at gøre skade, i det tilfælde på en dyrlæge, var min egen Bo - Lab/hvid Schæfer/Broholmer blanding. Jeg kunne absolut intet have opnået ved at begynde at tæske løs på ham. Det var smerte der fik ham til at gå amok til at begynde med. Dyrlægen slap uden mén. Det var med garanti ikke gået så godt hvis vi havde faret rundt i konsultation og uddelt tæsk i stedet for at sørge for at fiksere hunden. For at skære det ud i pap endnu engang: Man fastholder ikke en angribende hund for dens egen skyld, men fordi det er den bedste måde at standse den på, og dermed undgå flere skader på andre.
  16. Jamen det er jo netop din hunds ve og vel, det handler om. Hvis du begynder at rende rundt og tæske, sparke og flå i en hund, der har bidt sig fast og ikke vil slippe, hvad tror du så, der sker med din hund? Jo mere uro, der er, og jo mere den angribende hund drives rundt, jo længere og dybere bliver flængerne i din hund. Så enten skal du sørge for at slå så hunden ligger stille med det samme - og det er rigtig svært! Eller også skal du have fat i den, så den ikke kan bevæge sig. Og så er det altså bare et faktum at de ikke slipper før de er faldet til ro, og man får ikke en hund til at falde til ro ved at pine den.
  17. Godt at høre fra én, der rent faktisk har erfaringen. Mht. hvilke metoder der virker og ikke virker, så kommer det - efter min erfaring - helt an på hvor langt hundene er nået i konflikten. En spand vand kan hjælpe hvis de stadig cirkler og snapper efter hinanden. At løfte bagben kan virke så længe de er i den fase, hvor de slipper igen efter bid. Men er de først nået den tilstand, som du så udmærket beskriver, hvor der ikke eksisterer andet for dem end slåskampen, så er fastholdelse den eneste løsning, hvis man vil forebygge flere skader. Og det bør vel være formålet med at gribe ind, i stedet for en primitiv trang til at straffe den hund, der tilfældigvis er ved at vinde kampen. Og jeg er helt enig i, at som almindelige mennesker er det ikke altid, vi reagerer lige hensigtsmæssigt, men jeg mener nu stadig at man bør kunne stille højere krav til politiets håndtering af en krisesituation. Det er jo faktisk deres arbejde, som de burde være uddannet til.
  18. Hun kan godt tygge dem. Det eneste, hun har problemer med er de hårde tyggeben af presset hud. I kan godt have en pointe. Hun har faktisk lidt tynd mave p.t. Vi holder øje! Men hun spiste nu op i går :5up: Det er jo hendes 10 års fødselsdag i dag. Vi måtte droppe idéen med bilen pga.af dårligt vejr, så vi hygger herhjemme.
  19. Jo, men hunden er det eneste dyr, der har sin egen lov. Det burde forpligte lidt i forhold til uddannelse.
  20. Kan vi blive enige om at den lille hund havde brug for en dyrlæge? Det kan vi forhåbentlig... Kan vi også blive enige om at i løbet af den tid, politiet brugte på at tæske løs på den angribende hund, er den lille hund sandsynligvis kommet mere til skade? Det ved jeg ikke om vi kan, men det forekommer umiddelbart meget sandsynligt. Ja, det skulle de faktisk. Det ville have fået den til at slippe hurtigere, og givet færre skader på den anden hund. I princippet er det det samme, der sker, når en voksen fastholder et barn der midlertidigt er uden for pædagogisk rækkevidde, og er i risiko for at gøre skade på sig selv eller andre. F.eks. et barn med ADHD. Man tæsker ikke løs på barnet - det eskalerer bare situationen. Man fastholder det i passiv tilstand, medens man taler beroligende, og det får barnet til at slappe af og vende tilbage til virkeligheden. Det virker nøjagtigt på samme måde med hunde. Jeg har set det flere gange, og selv gjort det en enkelt gang. Så længe hundens opmærksomhed er på den anden hund, eller hvad den nu har set sig gal på, kan man gøre hvad det skal være ved den, og den opdager det ikke, udover at den registrerer smerte og konkluderer at det er modstanderen der bider igen. Derfor intensiverer den sin kamp for at overvinde modstanderen og redde sig selv. Det er sådan hunde fungerer. Jeg håber selvfølgelig at den lille hund overlever, men i forhold til "bad press" kan det ikke blive værre.
  21. Som Lenschow siger skulle hunden have været fastholdt stille og roligt. At begynde at tæske løs på den, får den kun til at holde endnu hårdere fast på den anden hund. Det beviser endnu engang at politiet ikke fatter et hak hvad angår hundes adfærd. Og at kvæle den er selvfølgelig helt uantageligt! Det er dyremishandling og det burde de straffes for.
×
×
  • Tilføj...