Umulia

Det kan godt være at jeg nu lyder som en sur tante, men jeg synes måske I burde vente med at få hund indtil børnene er lidt ældre. Børn lige netop i den alder, jeres har, er meget uforudsigelige i deres adfærd, og kan godt være svære at forholde sig til, især for en lille hvalp. Det kan medføre stress for begge parter. Om et par år vil børnene bedre kunne forstå og rette sig efter de grænser, der nødvendigvis må sættes når der er en hund i huset.

Tak for jeres svar! Jeg vælger at tage Olufs bamse-gnaskeri som positiv stress så :5up: Og hvor sødt at man kan skype med sin hund Hunde kan have meget forskellige reaktioner på skærme. Jeg synes at have bemærket at brachycephale racer generelt er bedre til at se hvad der foregår på en skærm end langsnudede. Men det er vel også logisk eftersom deres øjne sidder mere ligesom menneskers.

Oluf har et stykke legetøj - en bamse - som kan kun bruger ved særlige lejligheder, nemlig når min søn er hjemme. Bamsen kan ligge i legetøjskurven i ugevis, men lige så snart junior dukker op, bliver den hevet frem, op i sofaen, og så bliver der gnasket løs på dens hale, så savlet driver Jeg går ud fra at det er en form for afreagering, men lige hvorfor, forstår jeg ikke helt :hmm: Oluf forbinder sikkert mest min søn med vilde tumle-lege, så måske er gumleriet på bamsen noget han gør for at dæmpe sig selv? Hvad tror I?

Nej altså, sikke nogle billeder! :lun::hjerte::lun:

Jeg er blevet bidt "alvorligt" - altså med hul, én gang, og det var fordi jeg blandede mig i et hundeslagsmål. Derudover har der været nogle nærved og næsten episoder med blå mærker eller snappen. Hver eneste gang har jeg bagefter kunne se at jeg selv gjorde noget forkert. Men én af mine hunde - Bo, har bidt flere gange, heraf én gang hvor personen, der blev bidt, ikke selv var skyld i det. Det var ren jagtadfærd. Det var nogle piger, der cyklede forbi vores have. Bo slab ud gennem hækken og snappede én af dem i benet. Det blev kun til hudafskrabninger og et par hullede bukser, men det har uden tvivl gjort ondt. Heldigvis fot mig, var det "i gamle dage", hvor den slags ting ikke blev meldt til politiet, men blev klaret med et møgfald og en undskyldning. Den pågældende hund var i en periode meget psykisk ustabil, og jeg var en temmelig uvidende ejer, men vi forbedrede os begge væsentligt med alderen. Det ville have været en kæmpe fejl at aflive ham for en bidepisode.

Jegh aner ikke hvad det er i snakker om, for jeg har ikke set det omtalte program. Det gør mig bare helt ærligt ked af det at så mange af jer, der er dygtige hundefolk og kærlige hundeejere, ikke betænker jer et øjeblik før I siger aflivning - samtidig med at der tilsyneladende er bred enighed om at det drejer sig om en inkompetent hundeejer. Især dem, der siger at hunde ikke skal bide, uanset hvad. Det er jo dybt urealistisk. Vil I også aflive en hest for at sparke eller en kat for at kradse? Det er jo nu engang det eneste våben dyr har, og det er vores ansvar at sikre at de aldrig kommer i en situation hvor de bruger deres eneste våben. Er det ikke bare en primitiv trang til hævn, I giver udtryk for? Og kan vi ikke nok blive enige om, at det at hævne sig på et dyr er langt under niveau?

I det hele taget er kategorierne et levn fra fortiden. Med nogle få racer som undtagelse, er der jo ikke rigtigt "brugshunde" mere, og mange racer har skiftet anvendelse med tiden. Måske burde der være en ny kategori, der hedder "sportshunde" eller "hobbyhunde", men generelt synes jeg slet ikke det er en god idé at prøve at sætte racerne i kasser. Grundlæggende har alle racer de samme forudsætninger. Der er nogle, der er specialiserede på nogle områder, men det betyder ikke at de kun kan bruges til én ting, eller at andre racer ikke også kan den ting. Der er jo mange "selskabshunde", der også har fremragende brugsegenskaber. Der er desværre i tidens løb mange hundeejere, som har fået at vide af "eksperter" at "din race kan ikke lære lydighed" eller "du når aldrig særligt langt med den race" osv. Jeg kendte nogle, der mødte op til træning med deres Malamut, og fik at vide at de lige så godt kunne gå hjem igen, for den hund kunne ikke lære... Det kan de faktisk godt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Tillykke til Kabosu, som havde 10 års fødselsdag i går

Oluf kan også trække godt af når vi cykler, men sgudda ikke med flexline, så er man altså lidt gak :nar:

Det kommer jo an på hvilken hund, man selv har med. Jeg bliver meget utryg hvis der er risiko for at et lille gømonster farer hen i hovedet på min hund, for hvis han overhovedet reagerer på det, kan jeg være sikker på at der bliver råbt både politi og aflivning. Heldigvis har han aldrig vist aggression mod en fremmed hund, men jeg kan da ikke love at han behersker sig hvis han bliver direkte provokeret. Det er noget, jeg meget gerne vil undgå, og sådan har det være med alle mine hunde - men selvfølgelig endnu mere efter at mediehysteriet begyndte.

Som næsten alle andre også har skrevet, at der er én, der siger pænt goddag når man kommer. Det er der faktisk ikke altid hos min dyrlæge, fordi de kun er to dyrlæger og ingen klinikassistent. At der er et roligt område hvor man kan vente. Vinnie reagerede jo meget voldsomt på andre hunde, og min dyrlæges siddepladser til ventende er lige der hvor alle skal forbi for at komme hen til skranken. De var dog altid søde til at finde et lokale til os, hvor vi kunne være alene. Min dyrlæge har også en hund, der løber løs, men der er ikke den påtrængende type, så det er indtil videre gået problemfrit. Det vigtigste er at der er tid - navnlig hvis man skal have en sørgelig besked eller det drejer sig om en aflivning. Jeg har prøvet et par fortravlede aflivninger, hvor jeg bare ikke kunne få lov til at sige farvel i fred. Det sidder i én bagefter. Det kan godt være at det er rutine for dyrlægen, men det er det aldrig for hundeejeren!

Jeg har haft næsten nøjagtig samme oplevelse Bad ejeren af en aggressiv Westie om at tage sin hund i snor, og fik svaret: "Jamen vi går altid her". Det løser selvfølgelig hele problemet :stupid:

:lun::lun::lun::lun::lun::lun::lun::lun:

Jeg har også konstateret at der er en kæmpe dobbeltmoral, når det gælder små hunde kontra store, og jeg må indrømme at det har bidraget til at jeg med tiden har udviklet lidt modvilje overfor små hunde, når 9 ud af 10 man møder, er hysteriske gømaskiner. Jeg har haft dobbeltmoralen meget tæt på, idet min mor, som altid har været den hårdeste kritiker af mine hundes opdragelse eller mangel på samme, selv har haft flere små hysteriske terrierer, der hang i enden af snoren altid. Og jeg har hørt alle klassikerne: "Jamen han mener jo ikke noget med det", "det er bare fordi han er så lille" og "han gør ikke noget, det lyder bare sådan - fnis". Men hvis en stor hund reagerer på en lilles provokationer, så er fanden løs i laksegade og det er en farlig dræberhund, som burde aflives - ak ja. Er så træt af det

Jeg kan heller ikke se programmet, men efter at have set det klip, der ligger på EB, føler jeg mig fristet til at sige, at de mennesker, der går med åbne øjne ud i sådan en mørk stald, ser et hvalpekuld, der går på betongulv uden deres mor, får at vide at hvalpene er "6 - 7 uger" og hjemmevaccineret, og alligevel køber én, de fortjener alt hvad de får Men det gør hvalpene selvfølgelig ikke, og derfor skal det stoppes. Jeg har bare absolut ingen sympati for de mennesker, der bliver ofre for hundehandlere, for de har ikke gjort noget som helst forsøg på at informere sig om hvordan man behandler dyr.

4 400g dåser Belcando kalkun Wolf of Wilderness Wild Hills Rinti Sensible kylling og kartoffel Herrmann's Bio Huhn øko-kylling 4 tørfoder prøveposer Defu økologisk (800g) Meradog Pure (300g) Happy Dog Irland (300g) Wolf of Wilderness Green Fields (1000g) 2 poser Beneful Snackbürste 2 Greenies Regular 1 Pedigree Dentaflex 1 pose m. 6 stk (tror jeg) tyggeben med knuder, grisehud, ca. 10 cm. 1 bold m. piv (lille!) Det er ok til prisen, synes jeg.

Zooplus' hunde-julegavepakke til 15 euro. Der er nogle ok foderprøver i, af både vådt og tørt, men tyggeting og legetøj er kun til de mindste hunde. Oluf har lige ædt den bittelille bold der var med - altså ikke slugt den, men splittet den til atomer.

Nu er det her bare baseret på egne erfaringer, så det er ikke ligefrem videnskabeligt. Men det hjem, jeg har set, hvor der var mest hundehår, var et med 4 Malamuter, og nummer to på hitlisten var et med 2 Mopser. Som luckyluna siger, fælder de helt vildt! Hjem nummer tre på listen over dem med mest hundehår er mit eget, men det er kun fordi jeg ikke gider at gøre rent

Det er ikke nok bare at tage et tilfældigt billede af en hund, der er til omplacering. Præsentation betyder rigtigt meget! En plejefamilie i Texas har fundet den perfekte foto rekvisit: http://www.dogster.com/lifestyle/how-i-use-an-ugly-purple-chair-to-save-the-lives-of-homeless-dogs

Det er billeder lige efter mit hjerte :5up: Og super dejlig hund! Fejlfarve mig i øret

Halvvejs inde i The Walking Dead gik det op for mig at en glad Bulldog siger nøjagtigt ligesom en sulten zombie

STORT tillykke! :klap: Hvor er de skønne Sådan en kunne jeg da også godt have plads til

Det der med at alle hunde er putte-hunde, er en sandhed med modifikationer, efter min opfattelse. Alle de hunde, jeg har haft, ville gerne have en kæletur engang imellem, og ville også gerne ligge i sofaen, men ingen af dem har i den grad krævet kropskontakt som min OEB. Han kan simpelthen ikke ligge selv - han skal være klinet op ad et menneske, eller som minimum en anden hund. Så det kommer lidt an på hvad man lægger i udtrykket. En OEB er derfor også en hund, der ikke er vild med at være alene, Til gengæld kræver den ikke meget motion, og kan, ved tidlig tilvænning, være social med andre hunde. Den er også en del sundere end FB og Mops, hvis man er lidt kritisk med hvor man køber. Men altså meget afhængig af sine mennesker! Uanset hvor lydig en hund er, er det groft uforsvarligt at lade den gå løs der hvor der er andre mennesker/hunde eller tæt på befærdet vej. Der findes ikke et levende væsen, man kan stole 100% på. Uforudsete ting sker, og så kan det gå rigtigt galt! Om hunden bliver lydig er helt op til jer selv. Det er fint at gå til hvalpetræning, men det er vigtigere at lære hvalpen at den altid kan stole på jer, og det lærer den i dagligdagen, hvis den bliver behandlet omsorgsfuldt og konsekvent (og med konsekvent mener jeg ikke strengt eller brutalt, men at man gør det samme hver gang, og ikke skifter mening/ændrer reglerne efter humør).