Umulia

Svaret er til dels her: De reagerer på smerte ved at bide endnu hårdere. Det er simpelthen en selvforsvarsmekanisme. Det sker også ved kvælning. Men selvfølgelig kan man bryde kæberne fra hinanden hvis først hunden er død eller bevidstløs - hvis man altså synes det er i orden

Man springer da bare ud af sengen Tak for sympatien Mellem os sagt, ja. Men han er teenager, han indrømmer intet

Enig igen. Ét er at kvælning er en grusom og barbarisk metode, et andet er at det er risikabelt at forsøge. Og sidst men ikke mindst er det, jeg har hørt, at det lige netop IKKE virker på "muskelhunde". Nåja, og i øvrigt er der ingen hunde, der har "låsende" bid.

Helt enig i ovenstående. Har set det brugt adskillige gange med godt resultat.

Hvad skal den lære af det Jeg er forvirret :hmm:

I Høng. Havde ellers svoret at jeg ikke ville over broen efter hund, men alle alternativer var 5 timers kørsel væk, oppe i Nordjylland

Ja det siger sig selv Jeg evner ikke at sove længe. Her i huset er det mig, der vækker hundene Ja det vil jeg gøre :5up:

Må jeg godt slippe for kaffen?

Nu har jeg gjort rent i det hjørne, hvor der aldrig bliver gjort rent Hvad skal jeg dog lave i morgen!?

Også Berner? Hun aner ikke at hun snart bliver legetante igen

Jeg vidste ikke I havde fået nummer 2. Tillykke med det! Der er kun ét rum, så det er ikke lad-sig-gørligt Jeg har stue og køkken, min søn har 1. sal, og der er normalt ikke hunde der oppe. Men jeg påtager mig gerne at holde terroristen tilbage hvis det bliver nødvendigt. I øvrigt har Vinnie sin trampolin i haven. Der kan hvalpen med garanti ikke komme op.

Ja, det var også min tanke at han skulle lære at være alene derinde, i hvert fald i starten. Det har jeg aldrig haft brug for før. Vi har en sand ormegård af ledninger liggende på kryds og tværs over gulvet. Det er bare fuld opmærksomhed på fra starten, så ungen lærer at lade dem være. Jeg har faktisk aldrig haft en hvalp, der interesserede sig for ledninger. Bank under bordet og 7-9-13 Tak, det skal helt sikkert gøres! :5up:

På søndag kommer Cicero hjem Jeg har stillet det store udstillingsbur frem. Det er meningen at han skal have det som fristed, hvis Vinnie bliver for påtrængende. Det er også meningen at han skal spise derinde, for at undgå ressourcekonflikter. Jeg har lagt et tæppe over, så det er lidt som en "hule", mest for at han kan vænne sig til at være i et lille rum, så han ikke får et chok første gang han skal i cykeltraileren. Han får også en lille blød seng derind, som kan komme med over i traileren. Jeg har fået hans halsmål - 32 cm, så jeg skal ud og finde et hvalpehalsbånd. De har ikke haft halsbånd på hos opdrætter, så vi skal have et med når vi henter ham. Vi bliver jo nødt til at standse for at tisse på halvvejen, og han skulle nødigt stikke af Vaskemaskinen er fuld af bamser, og klog af skade fra sidste hvalp, pakker jeg den ene af Vinnies to sutteslanger væk, så vi har en reserve i tilfælde af at en skulle komme til at dø Men der er så sindsygt lang tid til søndag, så jeg bryder min hjerne med hvad jeg ellers kan finde på for at få tiden til at gå. Jeg bliver nok nødt til at flytte om eller bygge en carport eller noget :hmm: Men bortset fra det - hvad synes I om burplanen? Det kan jo være at de bliver perlevenner, så det ikke bliver nødvendigt, men bare for en sikkerheds skyld

Det lyder spændende, men også dyrt :hmm:

Jeg synes at I, i samråd med jeres dyrlæge, skal fastlægge en dato hvor jeres hund får fred. Og indtil da kan I så forkæle ham (eller hende?) med alle de ting han/hun bedst kan lide. Det ville jeg da synes var en god måde at sige farvel på. Jeg har selv stået hos dyrlægen, og fået den besked at det ville være dyrplageri at tage hunden med hjem igen (også pga. kræft), så det kan jo ske. Hunde viser sjældent smerter, men derfor kan de godt lide frygteligt. Bl.a. derfor er det vigtigt at dyrlægen kommer med i beslutningsprocessen. Det gør mig ondt for jer, men det er desværre vilkårene når vi vælger at tage de små guldklumper til os. Jeg har selv måtte sige farvel til tre nu, men alligevel er det umuligt at sige nej tak til den næste, selv om man ved, man får sit hjerte knust igen

Jeg synes også den er for voksne/større børn. Jeg så den sammen med min søn på 14, og vi morede os herligt :5up: I går så jeg den nye Star Trek film på TV2. Den var meget bedre end jeg havde regnet med :5up::5up:

Vinnie er også en tigret tæve. Hun er 85 cm.

Det gør mig ondt Her på H-F er vi mange, der har været der hvor du er nu, nogle af os endda flere gange. Her man altid få lov til at læsse af, og der er garanti for at der ikke er nogen, der siger "det var jo bare en hund".

Vinnie reagerede overhovedet ikke, hverken da Bo eller da Leroy døde, selv om hun elskede dem begge to, og selv om jeg selvfølgelig flæbede i stride strømme. Jeg tror, som andre har nævnt, at de konstaterer det og kommer videre. Egentlig en ret fornuftig holdning.

Åh det var lige hvad jeg havde brug for! Jeg er syg og har tilbragt hele eftermiddagen med at råbe i den store hvide telefon, men efter dette syn har jeg det straks bedre :5up:

Mon ikke han bare skulle leve af WellDone stænger

For mig lyder det som et dårligt håndteret hundemøde fra begge parter, men sket og sket, og det er svært at forklare hvordan det kunne gøres bedre, uden at være der selv

Hov, der er vist noget jeg er gået glip af STORT tillykke! :banan:

Det er også OK at hunden reagerer ved første møde. Men meget afhænger jo af hvordan ejeren reagerer. Det er som at tage sit barn med hen på den lokale legeplads første gang. Nogle vil reagere ved at blive bange for de andre børn og gemme sig bag mor. Hvad gør mor så? Bekræfter barnets angst ved at gå hjem igen? Det ville da være at gøre sit barn en kæmpe bjørnetjeneste! Nogle gange må vi give både børn og hunde et lille skub for at de kan overskride deres egne grænser og lære at verden ikke er så farlig som de tror. Det er ikke alle grænser, der bør respekteres 100%.

Bare han ikke gør som Vinnie: kl. 2 om natten med efterfølgende æresrunde hele huset rundt i galop Held og lykke med barferiet :5up: