Den slags tager tid. Jeg har selv haft to hunde med det problem. Den ene har jeg endnu.
For det første, som søster lagkage siger, lad være med at overskride hendes grænser. Påtving hende ikke jeres selskab, men lad hende komme selv. Og når hun kommer skal det være en god oplevelse for hende at have kontakt - vis glæde, ikke overgearet, men tal med glad lys stemme, brug de dæmpende signaler. Hold hænderne på ryggen, det er nemlig dem, sky hunde oftest er bange for. Vend siden til, så er man mindre truende i en hunds øjne.
Hvis der er en eller flere i familien, som hunden er specielt bange for, så lad vedkommende have lommen fuld af godbidder hele tiden, så han kan smide en til hunden hver gang han går forbi.
Jeg overtog engang en tæve på 1/2 år, som var meget sky. Jeg gjorde som beskrevet herover. En dag da jeg sad i min sækkestol, kom hunden pludselig listende bagfra og gav mig et slik på kinden, så stak hun af igen.
Jeg gjorde ikke noget, sagde bare med lys stemme, at hun var dygtig og sød. Det gentog sig flere gange i løbet af den næste uge. På et tidspunkt blev hun så glad over at jeg accepterede hendes tilnærmelser, at hun stak tungen langt ind i øret på mig Efter det blev hun rigtig glad for kontakt, men det der gjode den vigtigste forskel var, da jeg begyndte at gå til træning med hende. Efter det var hun en rigtig kælepot, og lige så modig som alle andre hunde :5up:
Hende, jeg har nu, var ikke helt så sky, da hun kom som 1-årig. Til gengæld viste det sig at hendes problemer var langt mere alvorlige, og hun har stadig angstepisoder, nu 4 år efter. Men det kommer meget på både race og den enkelte hund, og hvad den har været udsat for.
Hvad man aldrig må gøre:
Bukke sig ind over hunden - det virker truende.
Råbe/skælde ud.
Gribe fat i halsbåndet når hunden kommer tæt på.
Bruge meget menneske-kropsprog, f.eks. store fagter med armene.
Og selvfølgelig - slå hunden :stupid: (men det skulle lige nævnes )
Held og lykke med projektet! Du skal have så mange :5up::5up::5up: for at hjælpe en hund i nød :5up: